I slutningen af november lænkede omkring 50 israelske aktivister sig til hinanden og blokerede vejen, der fører ind til det store Nahal Raba stenbrud på den besatte Vestbred.
“Stop ødelæggelsen”, stod der skrevet på både hebræisk og arabisk på de bannere og skilte, som demonstranterne blandt andet anvendte til at forhindre lastbiler i at hente kridt og sand til cement fra den store udgravning.
Anledningen til demonstrationen var, at israelske myndigheder planlægger at anlægge et enormt industriområde på denne del af den besatte Vestbred – og at den israelske cement-virksomhed Hanson i samme ombæring har ansøgt om at udvide sit stenbrud i området.
Hanson er et datterselskab af den tyske cement-gigant HeidelbergCement og har i årevis været mål for voldsom kritik for at udvinde naturressourcer fra besat palæstinensisk land i strid med international lov. Virksomheden er desuden blevet afsløret i at levere cement direkte til udvidelsen af de omkringliggende ulovlige israelske bosættelser.
Området, som israelske myndigheder og cementvirksomheden nu vil ekspandere i, er ifølge miljøorganisationer samtidig et unikt naturområde med en særlig stor artsrigdom. Og derfor handler aktivisternes blokade og protester både om besættelsen af de palæstinensiske områder og klima og miljø.
”Klimaretfærdighed for alle”, som der stod på andre af demonstranternes bannere.
”Af politiske og økonomiske grunde og i forsvarsministeriets regi er Israel nu i gang med en ødelæggende plan for noget af den palæstinensiske jord, som man stjal i 1980’erne,” sagde Mor Gilboa, tidligere direktør for den israelske miljøbevægelse Green Course til den israelske avis Haaretz, inden blokaden blev opløst og otte demonstranter blev anholdt af israelsk politi.
Danske pensionskassers investeringer i HeidelbergCement har været beskrevet af Danwatch og andre medier siden 2012, og afdækningen har blandt andet ført til, at både PFA Pension, Pensam, Velliv, MP Pension, Sampension og PKA i dag har selskabet på deres ‘negativliste’ af virksomheder, man ikke vil investere i.
Men en ny gennemgang, som Danwatch har lavet, viser, at AP Pension, Lægernes Pension og Velliv stadig til sammen har knap 110 millioner kroner investeret i selskabet.
Hvordan Velliv både kan have Heidelberg på deres negativliste og investere i dem, vender vi tilbage til.
Investorer i HeidelbergCement har længe argumenteret med, at cement-virksomheden har meldt ud, at den vil frasælge den israelske afdeling, der driver stenbruddet på den besatte Vestbred.
Det samme fremfører AP Pension og Lægernes Pension, da Danwatch kontakter dem i anledning af, at stenbruddet nu ser ud til at skulle udvides med knap 10 hektarer.
”Det er stadig vores forventning, at salget af HeidelbergCements aktier i Nahal Raba-stenbruddet vil blive gennemført, hvilket de også bekræftede i marts 2020 fortsat er hensigten”, skriver Sandra Metoyer, chef for ansvarlige investeringer i AP Pension, i et mail-svar til Danwatch.
”Efter vores oplysninger har selskabet siden 2018 arbejdet på at frasælge et israelsk datterselskab, og salgsprocessen afventer aktuelt godkendelse fra myndighederne”, skriver Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, i en mail.
Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer er det imidlertid ikke godt nok blot at afvente et salg – særligt ikke nu hvor cement-firmaet har ansøgt israelske myndigheder om at udvide på Vestbredden.
Mens fem danske pensionskasser har sortlistet HeidelbergCement, har tre pensionsselskaber stadig investeringer i firmaet:
Omar Shakir, direktør for Human Rights Watch i Israel og Palæstina, understreger, at HeidelbergCement siden mindst 2016 har bekendtgjort, at man planlægger at sælge den problematiske afdeling. Og han henviser til et brev, som cement-virksomheden sendte hans organisation i juni i år, efter at Human Rights Watch havde spurgt til de nye planer om en udvidelse af stenbruddet.
Her skriver kommunikationschef i Heidelberg, Christoph Beumelburg, at cement-giganten i 2018 startede en proces med at frasælge stenbruddet, og at ”tilladelsen til udvidelsen af Nahal Raba stenbruddet er en del af bortskaffelsesprocessen”.
“De forklarer altså, at de udvider deres stenbrud på besat land for lettere at kunne frasælge det”, siger Omar Shakir til Danwatch.
”Men de internationale retningslinjer for virksomheders samfundsansvar siger jo ikke, at du skal stoppe skadelige aktiviteter, når det er mest belejligt eller profitabelt. De siger, at man skal stoppe aktiviteter, når de bidrager til at krænke menneskerettighederne”, siger han.
Med aktier for 101,8 millioner kroner sidder AP Pension ud af de danske pensionskasser med den suverænt største investering i Heidelberg. Danwatch har spurgt AP Pension, hvor lang tid man vil give den tyske cement-gigant til at frasælge stenbruddet, før pensionsselskabet selv vil overveje at trække sine investeringer. I en mail svarer Sandra Metoyer, chef for ansvarlige investeringer:
”Vi tror stadig på, at Heidelberg Cement har reelle intentioner om at gennemføre et salg. Vi monitorerer situationen løbende og vurderer alle nye informationer, der kommer i forbindelse med sagen.”
Hun mener ikke, at AP Pensions investeringer betyder, at pensionskassen er mindre socialt ansvarlig end de fem danske pensionsselskaber, der har sortlistet HeidelbergCement.
”Tværtimod er vores dialog med selskabet et udtryk for, at vi tager vores aktive ejerskab og situationen yderst alvorligt og forsøger at gøre vores indflydelse gældende. Den mulighed har vi ikke, hvis vi ekskluderer selskabet”, skriver Sandra Metoyer.
Lægernes Pension har bare 300.000 kroner investeret i HeidelbergCement. Ifølge Peter Rasmussen, pensionskassens chef for ansvarlige investeringer, har man gennem længere tid været i dialog med cementvirksomheden.
”De har været åbne om selskabets aktiviteter og har oplyst, at de ikke leverer bygningsmaterialer til israelske bosættelser”, skriver han.
Human Rights Watch angiver imidlertid, at man igen i år har dokumentation for, at Heidelberg er blevet ved med at levere byggematerialer til bosættelser. Den hollandske NGO SOMO og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq fremfører desuden i en rapport fra i år, at Heidelberg ifølge israelske myndighedspapirer har leveret knap 200.000 tons byggemateriale til bosættelsesbyggerier på Vestbredden. Heidelberg skriver selv i et svar til Human Rights Watch, at man nu undersøger tre tilfælde, hvor det kan være sket.
”Men selv hvis vi antager, at HeidelbergCement ikke leverer materialer til byggeriet af bosættelser, gør det dem på ingen måde mindre ansvarlige for udnyttelsen af palæstinensiske naturressourcer”, siger Shahd Qaddoura, juridisk researcher hos palæstinensiske Al-Haq.
”Uanset betaler virksomheden skat til de lokale og regionale bosættelsesråd. På den måde bidrager den også til opførelsen og udvidelsen af Israels ulovlige bosættelsesvirksomhed, og dermed assisterer den også en krigsforbrydelse”, siger hun.
Heidelberg angav selv i 2020, at virksomheden årligt betaler omtrent en million euro i lokale skatter til israelske myndigheder på den besatte Vestbred.
Danwatch har forelagt oplysningerne om vedvarende leveringer til bosættelser for Lægernes Pension, men pensionsselskabet ønsker ikke kommentere mere på sagen.
I deres første svar til Danwatch påpeger Lægernes Pension desuden, at HeidelbergCement ikke er at finde på den længe ventede liste over virksomheder med forretningsmæssige bånd til israelske bosættelser, som FN udgav i foråret i år.
”Selskabet er heller ikke opført på listen, som FN’s menneskerettighedskontor har offentliggjort i februar 2020, over selskaber, som FN vurderer, har forretning i de israelske bosættelser på Vestbredden i perioden 2018-2019”, skriver Peter Rasmussen.
Men det betyder ikke, at HeidelbergCement ikke er aktive i bosættelser, siger Omar Shakir fra Human Rights Watch. FN’s mandat fokuserede nemlig på virksomheder med bestemte typer forretningsaktiviteter, og det er ikke blevet tolket som at skulle dække samtlige virksomheder med aktiviteter i bosættelserne, understreger han.
”Det er en udbredt misforståelse, at alle virksomheder med bosættelses-forbindelser er på den liste. FN’s mandat er blevet tolket til kun at skulle omfatte en hvis delmængde af de selskaber, der er aktive i bosættelserne. En række virksomheder, som fuldstændig uomtvisteligt har bånd til bosættelser, er ikke at finde på listen”, siger han.
Selvom Velliv har HeidelbergCement på sin negativliste, har Danwatch som sagt fundet, at cement-virksomheden stadig er i dens aktiebeholdning.
Velliv annoncerede tilbage i april 2019, at man ville placere HeidelbergCement på sin negativliste. Men fire måneder senere måtte pensionsselskabet ifølge Dagbladet Information sande, at det var besværligt at frasælge aktierne, fordi de er ejet gennem en ekstern indeksfond, som Velliv ikke selv forvalter. Til Information oplyste Velliv i august 2019, at man nu havde ”identificeret en løsning”, som man arbejdede på at få implementeret “hurtigst muligt”.
Men i december 2020 har Velliv altså stadig mere end syv millioner kroner investeret i HeidelbergCement.
”Vi har fortsat en eksponering på 7,6 millioner kroner mod selskabet via en ekstern indeksfond. Først i 2021 kan vi håndhæve alle eksklusioner i eksterne indeksfonde. Det er en udfordring, vi ser frem til snart at få løst”, lyder det i et skriftligt svar fra Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard.
Danwatch har spurgt Velliv, hvordan det kan tage to år at trække sig ud af investeringer, man gerne vil af med. Thomas H. Kjærgaard svarer, at Velliv i øjeblikket er i en process med at overgå fra at være en del af Nordea til at blive et selvstændigt pensionsselskab med større selvbestemmelse.
“Herefter kan vi til fulde efterleve vores eksklusionskriterier, hvilket vi ser frem til. Vores vurdering er, at vores rådgiver i tilstrækkelig grad løbende har vurderet problemstillingen og været i kritisk dialog med selskabet”, skriver Thomas H. Kjærgaard.
Det er ikke retvisende, når varer fra israelske bosættelser er mærket som ’Made in Israel’. Det blev gjort klart i en afgørelse fra EU-domstolen i Luxemburg tirsdag morgen.
I en pressemeddelelse fra domstolen lyder det, at “fødevarer, der stammer fra områder, som er besat af den israelske stat, skal bære en angivelse af deres oprindelsesområde”.
Afgørelsen følger op på EU’s retningslinjer om at mærke bosætter-varer i EU-lande fra 2015. En række lande, heriblandt Tyskland og Ungarn, afviste dengang at mærke varer fra bosættelser.
Frankrig blev et af de første lande til at implementere retningslinjerne, og her startede sagen, der nu er afgjort ved EU-domstolen, da den israelske bosættelses-vingård ‘Psagot Winery’ klagede over mærkningen til den franske Forvaltningsdomstol.
Men EU-domstolens udtalelse fastslår nu, at ”det risikerer at vildlede forbrugere”, hvis staten Israel beskrives som varens oprindelsesland, når nu Israel i henhold til International Lov er en besættelsesmagt i det pågældende område.
Danwatch har i undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ beskrevet, hvordan virksomheder ifølge eksperter risikerer at medvirke til krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder, hvis de har aktiviteter i bosættelser i det besatte områder.
I sin udtalelse understregede EU-domstolen, at de israelske bosættelser ”er karakteriseret ved at være et konkret udtryk for en politik om en stats overførsel af sin befolkning til et område uden for dets territorium i strid med International Lov”.
I dag bor der knap 700.000 israelere i bosættelser i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden.
