Store europæiske kemikalievirksomheder har i årevis eksporteret pesticider, der er ulovlige i EU, til især det globale syd. Selvom pesticiderne er så giftige, at vi ikke selv vil have dem på vores marker, har flere tusind tons hvert år forladt EU. Men nu vil Tyskland, der er hjemsted for nogle af Europas største pesticidproducenter, sætte en stopper for eksporten. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af det tyske fødevare- og landbrugsministerium d. 12. september.
“Det går ikke, at vi fortsat producerer og eksporterer pesticider, som vi af hensyn til folkesundheden har forbudt herhjemme. Alle mennesker har den samme ret til sundhed. Det skal også gælde for bønder i andre lande,” siger den tyske fødevare- og landbrugsminister Cem Özdemir.
Özdemir, som er valgt ind for De Grønne, taler dermed ind i en årelang kritik fra miljøbevægelsen, grønne ngo’er og førende eksperter, der ser det som dobbeltmoralsk at sende pesticider til andre dele af verden, man ikke selv vil bruge, fordi de skader mennesker og miljø.
Jens Ladefoged, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i europæisk handelspolitik, vurderer, at det tyske lovforslag nok skal gå igennem. Men han mener også, at det mest af alt er et strategisk træk fra tyskerne:
“Et eksportforbud på tysk niveau nytter ikke noget. De gør det for at tage et standpunkt. Det her er et skridt på vejen mod at udvide til et EU-forbud.”
Et EU-forbud mod eksport af pesticider som ikke er godkendt til brug indenfor EU, har været på bordet siden EU-Kommissionen fremlagde deres ‘Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’ i Oktober 2020. Ifølge Jens Ladefoged er det denne strategi, som tyskerne nu følger op på. I strategien står der blandt andet, at “EU vil lede med eksempel” og “sikre at farlige kemikalier, forbudt i den Europæiske Union, ikke produceres til eksport” ved blandt andet at ændre lovgivning, som tyskerne nu foreslår.
Ifølge Jens Ladefoged er der stor enighed i EU-Kommissionen om behovet for et eksportforbud. Han vurderer også, at der er opbakning i EU Parlamentet. Men ikke alle EU’s medlemslande bakker op, siger han.
“Vi har de grønne lande, og vi har et EU Parlament, som også er meget grønt. Men der ligger nogle politiske kampe, og derfor har vi ikke sådan et forbud allerede i dag.”
At Tyskland også ønsker et eksportforbud på EU-niveau, fremgår af pressemeddelelsen:
“Forbundsregeringen vil arbejde sammen med Frankrig for et eksportstop i hele EU,” står der.
Frankrig er det eneste EU-land der på nuværende tidspunkt har et forbud mod eksport af pesticider, der ikke er godkendt i EU. Vedtager Tyskland et forbud bliver de altså det andet.
De store kemikalievirksomheder stritter imod eksportforbud. De mener, at det vil være uansvarligt at indføre midt i en global fødevarekrise.
Den tyske kemikaliegigant Bayer skriver på deres hjemmeside, at et eksportforbud på pesticider, som ikke er godkendt til brug i EU, vil gå ud over bønder i det globale syd. Ifølge Bayer har bønderne brug for pesticiderne til at beskytte deres høst og brødføde deres familier.
BASF, en anden tysk kemikaliegigant, har udtalt til det tyske medie SWR, at de betragter et eksportforbud som “højst problematisk,” da de også mener deres pesticider er nødvendige for landbruget i det globale syd.
Men den påstand har mødt skarp kritik fra FN, som i en rapport fra 2017 blandt andet skriver, at man med ingen eller minimal brug af giftige kemikalier kan producere sundere, mere næringsrig mad med større afkast på den længere bane uden at forurene og dræne de miljømæssige ressourcer.
“Afhængighed af farlige pesticider er en kortsigtet løsning, som underminerer retten til tilstrækkelig mad og sundhed for nuværende og fremtidige generationer,” står der i rapporten.
På den baggrund anbefaler FN en udfasning af farlige pesticider, effektiv regulering og en omstilling til bæredygtigt landbrug, som tager højde for både ressourcemangel og klimaforandringer. Det er blandt andet den anbefaling EU-Kommissionen følger op på med Kemikaliestrategien.
Men i en tid præget af inflation og stigende fødevarepriser, vægter argumenterne om fødevaresikkerhed særligt tungt. Og derfor kommer det også bag på Jens Ladefoged, at Tyskland netop nu vælger at presse på for at få gennemført et eksportforbud.
“Det er længere fremme, end jeg havde forventet. Kraften bag kemikaliestrategien er overraskende stærk. Men vi står i et dilemma. Denne sommer har vi oplevet tørke og mærket klimaforandringerne, men samtidig står vi med stærkt stigende inflation og fødevarepriser, som gør ondt på folks økonomi. Det er to modsatrettede kræfter,” siger han.
Ikke desto mindre tror Jens Ladefoged ikke, at modstanderne af et eksportforbud på EU-plan kan forhindre gennemførelsen af forslaget. Men de kan både forsinke og udvande det.
“Eksportforbuddet tror jeg kommer. Men man kan godt forestille sig, at det kommer til at tage længere tid,” siger han og fortsætter:
“Timingen er lidt prekær, fordi så mange står i en helt anden situation lige nu og her. Men når Tyskland går ind i det bliver chancen større. Det er svært at gå imod en fransk-tysk koalition. De er toneangivende, det kan vi ikke komme udenom.”
Danwatch har henvendt sig til Miljøministeriet, for en kommentar på den danske holdning til et forbud mod eksport af pesticider som ikke er godkendt i EU. Miljøministeriet oplyser, at de vil nærlæse det tyske forslag inden den danske position gøres op, men at Danmark principielt er enig med Tyskland og Frankrig i, at pesticider der truer menneskers sundhed ikke skal bruges eller eksporteres. De oplyser desuden, at Danmark støtter op om EU’s Kemikaliestrategi fra 2020, herunder arbejdet for at stoppe eksport af sundhedsskadelige pesticider.
Ifølge det tyske fødevare- og landbrugsministerium skal lovforslaget til et tysk eksportforbud ligge klar inden udgangen af året med henblik på vedtagelse i starten af 2023.
Hvad har spanske tomater og italiensk persille til fælles? Jo, DTU Fødevarer fandt sidste år pesticidrester i begge fødevarer på trods af, at de var økologiske. Fundene var under maksimalgrænseværdien, som er myndighedernes grænse for, hvor meget gift vi må få i kroppen gennem den mad vi spiser, men de er jo økologiske og burde være fri for pesticider. Hvordan kan det lade sig gøre, tænker du så?
Det er sådan, at man faktisk godt må anvende enkelte sprøjtemidler i økologisk fødevareproduktion, men kun i særlige tilfælde. Og mens nogle pesticider forsvinder helt fra afgrøderne, inden de er modne til høst, er der andre behandlinger, der giver rester af pesticider i de modne afgrøder.
Så hvorfor skal vi tale om det i denne uge?
Fordi den britiske avis The Guardian i går fortalte, at der er fundet pesticider i spandevis i frugter og grøntsager solgt i England. Og der er tale om en cocktail af mange forskellige sprøjtemidler. Den britiske regering har fundet 122 pesticider i de 12 mest pesticidbefængte produkter. Vindruer topper listen, der fortsætter nedad med appelsiner, tørret frugt, krydderurter, pærer, ærter, og du kan finde alle produkterne her.
Hvis vi ser nærmere på listen af pesticider, der er fundet i frugtkurven i det britiske studie, er 47 af pesticiderne kræftfremkaldende, 15 af sprøjtegiftene skader reproduktionsevnen, og endelig er der 17 pesticider, der har vist sig at skade lungerne. Hver frugt eller grøntsag på listen indeholdt minimum to sprøjtegifte – og nogle af dem indeholdt op til 25 forskellige pesticider.
Så hvad skal man gøre, hvis man gerne vil have vitaminerne og undgå kræftfremkaldende skader eller sikre sine kommende børn? Man skal købe økologisk, siger en talsperson fra den britiske regering til The Guardian. Men det har alle mennesker for det første ikke råd til. Og så er man altså heller ikke ikke fritaget for pesticider, fordi man køber økologisk frugt og grønt.
Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, der zoomer ind på sprøjtemidlerne i vores mad.
Med urinprøver og computertests har forskere fra miljømedicin på Syddansk Universitet, undersøgt kvinder og børn for eksponering og påvirkning af de nu forbudte organofosfater. Det forklarer en af forskerne bag rapporten Helle Raun Andersen, der er ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
“Der er ret mange undersøgelser, der har fundet en sammenhæng mellem udsættelse for organofosfater og påvirkningen af nervesystemet. Vi kan også se den her sammenhæng, når vi laver analyserne”, siger Helle Raun Andersen.
Studiet viser en sammenhæng mellem eksponering for et af organofosfaterne, chlorpyrifos og påvirkning i nervesystemet hos piger mellem 11 og 16 år. I dette tilfælde kommer det til udtryk som koncentrationsbesvær. Pigerne har højst sandsynligt været udsat for chlorpyrifos fra noget de har spist.
“Børnenes urinkoncentration af pesticider kan være et mål for, hvordan de plejer at spise, og hvordan de har spist lige inden testen”, siger Helle Raun Andersen.
I 90% af prøverne fandt forskerne rester af chlorpyrifos. Det overrasker ikke Helle Raun Andersen.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, siger Helle Raun Andersen.
Prøverne giver ikke et billede af, hvordan eksponeringen er i befolkningen generelt i dag, da urinprøverne er knap ti år gamle, men virkningen er ikke til at tage fejl af. Og som det er nu, kender man ikke den nedre eksponeringsgrænse for påvirkning af hjernens udvikling.
Helle Raun Andersen har i en tidligere undersøgelse også fundet forsinket udvikling af sprog og motorik, hos børn hvis mødre under graviditeten arbejdede med organofosfater.
“Der så vi også mest markant påvirkning af udviklingen hos pigerne, her var det på sprogfærdigheder”, Helle Raun Andersen.
Chlorpyrifos ender i kroppen gennem den frugt og grønt vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark og i 2019 også blev forbudt i EU, findes det stadig i den frugt og grønt vi køber fra lande udenfor EU.
Fødevareinstituttet på DTU foretager stikprøver hos importører af frugt og grønt. I 2020 har de fundet rester af chlorpyrifos i 13 prøver blandt andet i appelsiner fra Grækenland, clementiner fra Spanien og i forskellige krydderurter fra Thailand.
“Det er ikke overraskende, at det er på de frugter og grøntsager, der importeres fra lande udenfor EU, men det er mere betænkeligt, at det er på noget af det inden for EU. Det burde det jo ikke, når det ikke må bruges mere”, siger Helle Raun Andersen.
Det er importørerne selv, der skal tjekke, om der er rester af organofosfater i den frugt og grønt, de sælger i de danske supermarkeder.
Hos Miljøstyrelsen giver rapporten ikke anledning til at ændre i reguleringen af sprøjtemidler, da organofosfaterne allerede er ulovlige.
“Fra vores side kan vi ikke gøre mere ved organofosfaterne, da vi ikke sidder med fødevarer. Men vi kan sende vores viden til det europæiske fødevareagentur EFSA”, siger Inger Bergmann, der er kontorchef for biocider og pesticider hos Miljøstyrelsen.
Dertil har Miljøstyrelsen bevilget tilskud til yderligere undersøgelse af den gruppe sprøjtemidler, der kaldes pyrethroider, som også blev fundet i urinprøverne i det nyudgivne studie. Pyrethroider bliver brugt til at bekæmpe insekter og er fortsat lovlige at bruge i Danmark, men skal nu undersøges for, om eksponering giver skader på nervesystemet hos børn, ligesom det ses med organofosfaterne.
Siden september har fødevareinstituttet på DTU fundet pesticidrester, der kan være kræftfremkaldende, i stadig flere produkter med sesamfrø.
Pesticidet, det drejer sig om, er ethylenoxid, der er ulovligt at bruge i EU. Fødevarestyrelsen meldte første gang ud d. 30. september, at der var fundet sesamfrø med rester af ethylenoxid. I skrivende stund er 62 produkter trukket tilbage – alt fra Kikkoman Sesamdressing til Økologiske Rugbrødskiks med Surdej og Sesamfrø.
Der bliver stadig løbende trukket varer tilbage, og senest melder Fødevarestyrelsen, at ‘System Frugt A/S’ har trukket ‘Øko Livet Økologiske Sesamfrø’ tilbage d. 3/12.
Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at tilbagetrækningen sker, fordi ethylenoxid vurderes at være kræftfremkaldende. Det Europæiske Kemikalieagentur for EU, som står for implementeringen af EU’s kemikalielovgivning, vurderer ligeledes, at Ethylenoxid er potentielt kræftfremkaldende, og at det kan skade evnen til at få børn og er skadeligt for fostre.
Sesamfrøene med rester af ethylenoxid er importeret fra Indien og er havnet i flere EU-lande. Ifølge mediet Food Safety News er produkter med forurenede sesamfrø trukket tilbage i 19 EU-lande i alt.
Professors skrækeksempel
Da Danwatch spørger Professor Lisbeth E. Knudsen fra Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet til Ethylenoxid, udbryder hun: “Hvor har du dog fundet det frem?”
“Det er et af de mest reaktive stoffer, jeg kender. Samtidig er det et af de stoffer, der har den laveste grænseværdi, fordi det blandt andet er kræftfremkaldende, immunotoksisk og reprotoksisk”. siger Lisbeth Knudsen.
Når et pesticid er immunotoksisk betyder det, at det kan være giftigt for kroppens immunforsvar. Reprotoksicitet er betegnelsen for, at stoffet kan være skadeligt for evnen til at få børn. Grænseværdien for et pesticid beskriver, hvor meget der må være af stoffet i en fødevare. Ved ethylenoxid er grænseværdien en af de laveste der findes.
“Det er interessant, at det dukker op, når vi for 30 år siden rejste alle advarselsflag. Vi har kendt til det rigtig længe. Grænseværdien raslede ned, da man fandt ud af, hvor giftigt det var. Det er mit skrækeksempel”, siger Lisbeth Knudsen.
Ifølge Food Safety News blev stoffet brugt for at forhindre spredning af salmonella, under opbevaring af sesamfrøene i Indien.
Fund fører til nye regler
Som konsekvens af fundet af ethylenoxid har EU kommissionen pr. den 26. oktober 2020 indført ny hastelovgivning om regulering af sesamfrø med oprindelse i Indien. Det betyder blandt andet, at alle sesamfrø fra Indien skal igennem grænsekontrol, inden de kan importeres til EU.
Også i Norge har de modtaget sesamfrø med pesticidrester. Der har Mattilsynet bestemt, at varer med sesamfrø, der har et højt indhold af ethylenoxid, skal brændes. Mattilsynet skriver, at det er for at undgå, at varerne skulle videresælges til landmænd, som bruger det til dyrefoder.
Fødevarestyrelsen i Danmark råder borgere til enten at smide de tilbagetrukne varer ud, eller levere dem tilbage til forretningen, hvor de er købt.
Følg med i udviklingen hos fødevarestyrelsen og se om du har nogle af de tilbagetrukne varer i skabet.
En lang række danske supermarkeder stopper salget af konventionelt dyrkede bananer i det nye år.
Både Salling Group og Coop har besluttet fremover udelukkende at sælge økologiske bananer, fordi det har vist sig umuligt at skaffe konventionelt dyrkede bananer, der ikke er sprøjtet med det farlige insektmiddel chlorpyrifos, der giver hjerneskader hos børn.
Fra nytår vil alle butikker under Coop, heriblandt Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma, udelukkende sælge økologiske bananer, siger Coops CSR-chef Thomas Roland til Danwatch.
Og fra midten af januar følger Sallings Groups butikker, Føtex, Netto, Bilka og Salling Super trop.
“Det har vist sig vanskeligt at få leverandørerne til at love, at der ikke er chlorpyrifos på deres bananer, simpelthen fordi der sprøjtes på en måde, så sprøjtemidler fra andre plantager kan ramme en plantage ved siden af”, siger kvalitetschef Carina Jensen, Salling Group.
“Alle vores leverandører har lovet fremover at levere frugt og grønt uden chlorpyrifos, men ikke vores bananleverandører. Derfor har vi valgt at stoppe salget af konventionelt dyrkede bananer,” siger Thomas Roland.
Beslutningen om at fjerne frugt og grønt, som er sprøjtet med det farlige chlorpyrifos, blev truffet af flere supermakedskæder allerede i august måned.
Det skete efter Danwatch og en række internationale medier havede skrevet en lang række artikler om, hvordan chlorpyrifos kædes sammen med misdannelser, ADHD, autisme, lavere fødselsvægt og intelligens hos børn.
Stoffet må ikke anvendes i Danmark, men er godkendt både i og udenfor EU. Derfor findes det alligevel i en stor del af vores importerede fødevarer.
Som reaktion på artiklerne, meddeldte fødevareminister Mogens Jensen (S), at regeringen ønsker at forbyde chlorpyrifos i importerede fødevarer.
Hos Salling Group er Carina Jensen ikke i tvivl om, at mediernes fokus på det skadelige sprøjtemiddel har været medvirkende til at gøre både supermakerder og politkere opmærksomme på problemet.
“Vores proces begyndte med jeres artikler, det er der ingen tvivl om”, siger Carina Jensen.
Hos Coop forklarer CSR-chef Thomas Roland, at det har taget nogle måneder at få chlorpyrifos væk fra hylderne.
“Det har taget lidt tid at få aftalerne om levering af økologiske bananleverancer på plads. Vi skal jo være sikker på at have varer nok” siger han og forudser, at beslutningen om at droppe salget af konventionelt dyrkede bananer vil øge salget af økologiske bananer med en tredjedel på landsplan.
Forbrugerne skal regne med, at de økologiske bananer bliver en smule dyrere, siger han.
“Det kan vi ikke undgå”, siger han. “Men der bliver maksimalt tale om 50 øre per banan.”
Venter på EU-forbud
Umiddelbart kan det forekomme underligt, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe konventionelle bananer som ikke er sprøjtet med chlorpyrifos, for ifølge Thomas Roland kan det sagtens lade sig gøre at dyrke banener uden.
“Man kan sagtens producere bananer uden chlorpyrifos, men det danske marked er simpelthen ikke stort nok til, at leverandørerne vil gøre det”, siger han.
“De afventer i stedet, at et EU-forbud træder i kraft”.
Hvornår det sker, er i øjeblikket uklart, men EU’s fødevareagentur, EFSA har tidligere meddelt, at godkendelsen af chlorpyrifos i EU med stor sandsynlighed ikke forlænges, når den udløber ved udgangen af dette år.
217 leverandører af frugt og grøntsager har allerede lovet COOP, at der ikke vil være chlorpyrifos i deres varer fra slutningen af året. 15 leverandører har endnu ikke stillet den garanti.
Det fortalte CSR-chef i COOP, Thomas Roland da Danwatch d. 3. oktober afholdt efterårets første Watchtalk, hvor eksperter, kilder og læsere var inviteret til foredrag og dialog om Danwatchs undersøgelse af chlorpyrifos i frugt og grønt, der sælges i Danmark.
“De sidste leverandører tager vi dialogen op med. Hvornår vil de eventuelt kunne stille den garanti? Har de andre plantager, hvor de udfaser chlorpyrifos – eller ikke bruger det? Det er klart, at det skal ud af butikkerne nu. Så hvis de vil handle med os, skal vi finde en løsning”, sagde Thomas Roland.
Hos konkurrenten Salling Group er man også i fuld gang med at udfase chlorpyrifos hos leverandørerne, fortæller kvalitetschef Carina Jensen.
“Vi har været i kontakt med vores leverandører siden Danwatch kontaktede os vedrørende chlorpyrifos”, siger Carina Jensen.
Salling Group har lavet samme forespørgsel som COOP blandt deres leverandører, fortæller hun.
“Og vi er blevet overraskede. Det er et komplekst område, da det jo både handler om forbrugerbeskyttelse, men også om arbejdernes sikkerhed, når de arbejder med de her pesticider, og derfor skal vi samarbejde med leverandørerne og finde alternativer”, siger Carina Jensen.
Hos Coop kræver man, at chlorpyrifos ikke skal findes under detektionsgrænsen, det vil sige under 0,01 mikrogram, som er det mindste niveau, der kan måles.
“Jeg synes, at det er et vigtigt fremskridt”, siger professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean, der var inviteret til Danwatchs Watchtalk for at forklare om chlorpyrifos påvirkning af hjernen. International forskning viser, at børn udsat for chlorpyrifos kan have koncentrationsbesvær og lavere intelligens, sagde han.
“Det er i praksis ikke muligt at kræve lavere indhold af stoffet, hvis ikke det kan måles. Så det er OK. Men da der stadig kan være rester af andre pesticider råder jeg fortsat gravide og børnefamilier til at vælge økologisk frugt og grønt, specielt hvis det er importeret”, siger Philippe Grandjean.
Det kan tage op til et år for leverandører af frugt og grøntsager i Sydeuropa og uden for EU at udfase et stof som chlorpyrifos, fordi høsten ikke kan smides ud fra planter eller træer, der er sprøjtet i foråret, påpeger Carina Jensen.
Både COOP og Salling Group siger, at det særligt er svært at stille krav om nul chlorpyrifos til leverandører af æbler, fordi træerne kan tage skade af insekterne, der normalt sprøjtes mod, og bananer:
“En leverandør af bananer kan godt garantere, at han ikke selv bruger chlorpyrifos, men mange bananplantager sprøjtes med fly, og så kan pesticiderne let finde ind på en nabomark. Derfor siger mange bananleverandører, at så må vi købe økologisk. Så lige nu er vi i dialog med dem om at finde alternativer”, siger Carina Jensen.
– Men risikerer I ikke at de finder alternative pesticider, der er ligeså farlige som chlorpyrifos, men alligevel er lovlige?
“Det er altid en risiko, men de må jo kun bruge det, der er godkendt”, siger Carina Jensen.
Hos både COOP og Salling group er udfasningen af chlorpyrifos ikke blot et ønske, men et reelt krav, hvis EU Kommissionen og medlemslandene til november enes om et EU-forbud.
Og det er der meget, der tyder på. I begyndelsen af august udtalte EU’s fødevareagentur, EFSA i en pressemeddelelse, at chlorpyrifos er farligt for mennesker ved lavest mulige dosis, og derfor skal det ikke godkendes igen.
“Selvfølgelig håber vi på et EU-forbud, for hvis chlorpyrifos bliver forbudt i hele EU, så bliver det enkelt for de her leverandører. Så skal der nok komme pres på sagerne”, siger Thomas Roland.
“Jeg ser faktisk, at vi er med til at fjerne de her pesticider. Vi fastholder dialogen med leverandørerne, men hvis vi kommer derud, hvor leverandørerne må sige, at vi aldrig bliver 100 % fri for chlorpyrifos, så bliver vi nødt til at forholde os til det. Hvis der kommer et EU-forbud, så bliver det lettere”, siger Carina Jensen.
Fødevarestyrelsen vil trække alle frugter og grøntsager, hvor der er fundet chlorpyrifos, tilbage fra supermarkederne.
“Indtil et forbud er på plads, får Fødevarestyrelsen vurderet alle analyseresultater af pesticiderne, så fødevarer med sundhedsskadeligt indhold kan trækkes tilbage fra markedet”, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Reaktionen fra Fødevarestyrelsen kommer efter den seneste tids advarsler mod det farlige pesticid.
Det er på DTU Fødevareinstituttet, at Fødevarestyrelsen vil sende varer med fund af chlorpyrifos til kontrol. Her vurderer man nu, at der kan være en sundhedsrisiko for selv det mindste fund af chlorpyrifos.
Med Fødevareinstituttets nultolerance vil samtlige varer med fund af chlorpyrifos derfor skulle tages af markedet.
I juni påviste Danwatch sammen med en række internationale medier, at det farlige sprøjtemiddel findes i hver tredje importerede appelsin på trods af, at stoffet er ulovligt i Danmark.
Hidtil har Fødevarestyrelsen sjældent ladet det få konsekvenser, når sprøjtemidlet er blevet fundet på frugt og grønt i danske butikker. Da Danwatch i foråret 2019 gennemgik Fødevarestyrelsens kontrolprøver for 2016-2018, fandt vi 16 tilfælde af mængder af chlorpyrifos, som lå markant over den tilladte grænseværdi.
Selvom sådan en mængde fik Fødevarestyrelsen til at vurdere indholdet i den enkelte frugt eller grøntsag som “sundhedsmæssigt problematisk”, blev der kun i et enkelt ud af de 16 tilfælde givet en bøde til importøren på 7.500 kr.
Fødevarestyrelsens varsling af strengere kontrol kommer efter, at der i løbet af den seneste måned er blevet udtrykt ønske om forbud mod sprøjtemidlet på både nationalt og EU-plan.
I august annoncerede EU’s Fødevareagentur EFSA, at chlorpyrifos ikke bør godkendes i EU, fordi det er farligt for særligt små børns hjerner. Som Danwatch tidligere har beskrevet, kædes chlorpyrifos sammen med diagnoser som ADHD, autisme og lavere intelligens hos nyfødte spædbørn.
Kort efter EU’s udmelding bekendtgjorde fødevareminister Mogens Jensen (S), at han hurtigst muligt vil have chlorpyrifos forbudt i importerede fødevarer.
De danske supermarkedskæder Rema 1000, Coop og Salling Group meddelte derpå, at de vil forsøge at forbyde chlorpyrifos på hylderne allerede nu.
De fleste fund af chlorpyrifos bliver gjort i citrusfrugter. Indtil et forbud er trådt i kraft, anbefaler Fødevarestyrelsen i den nye pressemeddelelse at handle økologisk eller købe danske varer, da sprøjtemidlet er ulovligt at bruge på markerne i Danmark.
Køber du alligevel en konventionel citron eller appelsin, er det ”også en god idé at vaske hænder, når du har fjernet skrællen”, skriver Fødevarestyrelsen videre.
