Kraftige hedebølger raser denne sommer i blandt andet Italien, Grækenland, Canada og Grønland. Det har ført til faretruende skovbrande og tørker, og i juli er der smeltet omkring 8,5 milliarder ton is om dagen i Grønland. Men med varmen følger også et nødvendigt behov for nedkøling.
Aircondition er vores foretrukne middel til nedkøling på de varme sommerdage, men den svalende maskine har en række uigenkaldelige følgevirkninger, der paradoksalt nok er med til at øge den globale opvarmning.
I en ny bog med titlen After Cooling: on Freon, Global Warming, and the Terrible Cost of Comfort beskriver Eric Dean Wilson, der er professor ved Queens College i New York, minutiøst, hvordan de kemikalier der får aircondition til at virke har sat skub i klimaforandringerne. Da man introducerede køleskabe, frysere og aircondition i 1930’erne indeholdt de kemikaliet chlorofluorocarbon, der kendt som CFC-gasser eller freon. Denne kemiske blanding sivede langsomt ud fra kølerne og viste sig at lave huller i ozonlaget. Huller hvor solens UV-stråler frit kan passere og varme jordens overflade. Derfor blev CFC-gasserne forbudt i 1987, hvilket minimerede problemet. Dog opstår der hvert år i oktober stadig nye huller i ozonlaget over Antarktis.
I stedet for CFC-gasser bruger man i dag HCFC- og HFC-gasser i aircondition, men de har vist sig heller ikke at være uden problemer. Gasserne efterlader nemlig en stigende mængder klor i atmosfæren, og nedbryder ligeledes ozonlaget – dog i mindre grad end CFC-gasserne.
Aircon-anlæggene i vores biler, kontorer, hjem og butikker kræver ikke bare kemikalier. De kræver også strøm. I Texas hvor temperaturen lige nu ligger omkring 35 grader, har det førende energiselskab Electric Reliability Council forudsagt, at strømforbruget de første uger af august vil ligge på sit højeste i 2021 og samtidig sætte rekord for allerflest megawatts brugt på én dag nogensinde. Og det skyldes brugen af aircondition. I Grækenland har energiministeriet bedt befolkningen om, ikke at sætte deres aircondition på mindre end 26 grader, simpelthen fordi energiforsyningen er under så hårdt pres at den risikerer at bryde sammen. Befolkningen er også blevet bedt om ikke at tænde for vaskemaskinen midt på dagen, hvor strømforbruget er ekstra højt. Og når forbruget stiger, stiger priserne på strøm. Og det skaber en social slagside.
Uanset global opvarmning og øgede klimaforandringer er det livsnødvendigt at kunne køle sig ned under de nuværende hedebølger. Men det er langt fra alle, der har råd til aircondition eller råd til at tænde for deres aircondition. Et hold spanske forskere har undersøgt sammenhængen mellem dødsfald og hedebølger i Madrid og fundet frem til, at indkomst vægter tungere end alder, når det handler om at overleve i varmen.
“Det er ikke bare et spørgsmål om at eje en aircondition. Du skal også have råd til at tænde for den. Der er folk der ikke tænder for køleanlægget fordi de ikke har penge til det,” siger forskeren Julio Diaz til den spanske avis El Pais. Også et nyt amerikansk studie viser, at lavindkomstgrupper er langt mere udsat, når det kommer til de varme somre, fordi de ikke har samme adgang til aircondition.
Vores brug af aircondition er livsnødvendig, men indgår derfor også i det, der kan føles som en uundgåelig nedadgående spiral mod en varmere klode med varmere somre. Den aktuelle globale hedebølge har da også fået eksperter til at vurdere, at vi allerede nu er nået til et afgørende tipping point. Og at global opvarmning vil blive værre og få større konsekvenser end først antaget.
Den ligner en klodset tablet, men når ledningen først er koblet til en smartphone, er den populær til overvågning. Et såkaldt Universal Forensic Device kan trække billeder, telefonbog, kontakter, sms’er og al anden data ud af telefonen. Det er den israelske virksomhed Cellebrites, som står bag den tykke tablet, og når den er værd at nævne, er det fordi Cellebrite indgår et partnerskab med virksomheden TWC Tech Holding og står overfor en amerikansk børsnotering. Det betyder, at en af verdens største digitale overvågningsvirksomheder med al sandsynlighed snart får endnu flere kunder.
Cellebrites udvikler og sælger produkter til “en sikrere verden”, men Cellebrite har flere handler i bagagen med stater, der har købt overvågningsudstyr til tvivlsomme formål. Ifølge det japanske moderselskab Sun Corporation, har politi, militær og efterretningstjenester i flere end 150 stater købt Cellebrites’ UFED.
I marts meddelte Cellebrite, at det var slut med at sælge software til Rusland og Belarus, og i oktober 2020, at Kina og Hong Kong ikke længere er kunder hos dem. Cellebrite solgte ellers teknologi til Kina og Hong Kong indtil oktober 2020, hvor en israelsk advokat, Eitay Mack hævdede, at Cellebrites UFED har trukket data ud af knap 4000 borgeres smartphones. Eitay Mack har også fremlagt dokumenter, der viser, at Cellebrite i november 2019 har solgt overvågningsudstyr til Bangladesh’s såkaldte “Dødspatrulje”, Rapid Action Battalion, der angiveligt står bag mord, tvungne forsvindinger og tortur af civile, herunder LGBTQ+-personer og journalister.
I april kom det frem, at Cellebrite også var i stand til at trække data ud af Signal, en af de mest sikre former for digital kommunikation. Signal svarede dog hurtigt igen. Eksperter hos Signal var tilfældigvis kommet i besiddelse af en UFED, som de vurderede til at have “alvorlige sikkerhedsbrister”. Tabletten, der bruges til at hacke smartphones i hele verden, virker kun, hvis man står med telefonen i hånden, og mulighederne for at trække data ud af Signal, er minimale, hævder Signal.
Signal har omkring 20 millioner brugere globalt, og app’en er foretrukket af journalister og aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, kritikere og minoriteter, der er beskyttet af international menneskeret mod staters overvågning. Og så selvfølgelig kriminelle med en lyssky dagsorden. Eksemplet med Cellebrite viser, at store virksomheder skal lave omfattende risikovurderinger, før de sælger deres produkter, som kan få krænke menneskers rettigheder. Og det anerkender Cellebrite i deres ansøgning til USA børs.
“Nogle af vores produkter kan blive brugt af vores kunder på en måde, der er eller kan opfattes som uforeneligt med menneskerettighederne. Sådanne opfattelser kan påvirke vores omdømme, omsætning og resultater”.
I Cellebrites investorinformation er menneskerettighederne nævnt én gang. Det er for lidt, lyder det fra kritikere. Cellebrite har svaret, men det bliver for langt til et nyhedsbrev, så læs videre her.
Her kommer flere nyheder om teknologi og menneskerettigheder:
