Efter et par ekstremt dramatiske døgn og knap 2000 anholdelser har roen efterhånden sænket sig over Brasiliens forbundshovedstad Brasília. Men ovenpå myndighedernes nedkæmpelse af ex-præsident Jair Bolsonaros tilhængere er mange nu begyndt at spørge sig selv, hvem der mon finansierede de 40 busser, der bragte demonstranterne til byen og bestandigt forsynede protesterne med mad, vand og telte.
I en tale mandag anklagede Brasiliens nyvalgte præsident Lula da Silva Brasiliens mine-, tømmer- og “uansvarlige landbrugsindustri” for at have spillet en rolle i kupforsøget.
Lula fremlagde ingen beviser for sine anklager, og myndighedernes undersøgelse af forløbet var da også kun knap indledt, da han præsenterede dem. Men præsidentens beskyldninger er heller ikke taget helt ud af den blå luft. Og siden er det piblet ud med indikationer på, at dele af landbrugsindustrien kan have spillet en rolle i søndagens storm på landets kongres, præsidentkontor og højesteret.
Ifølge brasilianske medier kogte en række af de største internetfora og chatgrupper for landbrugsindustrien over af tilskyndelser til at gennemføre kupforsøget, både før og mens det stod på. Og vigtigere fortalte omkring 30 af de godt 200 første anholdte søndag ifølge brasilianske TV Globo, at de var blevet betalt af “landbrugs-folk”.
Justitsminister Flavio Dino sagde tirsdag, at foreløbige undersøgelser peger på, en række erhvervsledere fra blandt andet landbrugsindustrien havde finansieret de mange busser, som kørte Bolsonaro-tilhængere fra landdistrikter til hovedstaden søndag. Ifølge Dino havde flere af de mistænkte reklameret for den gratis bustransport på sociale medier i tiden op til kupforsøget.
Sammen med evangeliske kristne og højreekstreme grupperinger har Brasiliens magtfulde landbrugslobby været en af Bolsonaros mest loyale allierede. Landbrugsindustrien anses som udslagsgivende for, at den tidligere officer kom til magten. Og med hans liberalisering af lovgivningen for skovhugst, pesticider og oprindelige folks territoriale rettigheder har den også været meget ivrig for at beholde ham i præsidentembedet.
Under Bolsonaros fireårige præsidentperiode er et rekordstort område på størrelse med Belgien blevet ryddet for skov i Amazonas, og rydningen af skovsavannen Cerradoen er steget stødt. Begge dele primært for at gøre plads til mere landbrug og kvæghold. Med deregulering og fjernelser af skat på sojaeksporten har det skabt vokseværk i formuerne blandt industrilandbrugene i Amazonas-regionen, og ”historisk har forretningsmiljøet for landbruget aldrig været bedre”, som præsidenten for Brasiliens brancheforening for sojabønder har udtrykt det.
Samtidig har Arbejderpartiets nye præsident Lula ikke ligefrem gjort sig populær blandt industrilandbrugene med sin historiske støtte til landreformer til fordel for jordløse bønder og ved under valgkampen at referere til dele af landbrugsindustrien som ”fascister og højreradikale”.
Iagttagere såsom The Guardians globale miljøredaktør Jonathan Watts mener ikke, det er et tilfælde, at de første offentliggjorte navne på anholdte fra søndagens kupforsøg i høj grad tæller (ikke-oprindelige) folk fra Amazonas-regionen. Han påpeger, at optøjerne kom bare en uge efter, at Lula havde annonceret, hvad miljøredaktøren betegner som ”verdens mest ambitiøse miljøprogram”, der blandt andet lover et fuldt stop for afskovningen af Amazonas og markant mere indflydelse til landets oprindelige befolkninger – hvilket i den grad er en torn i øjet på de industrier, som profiterer fra rovdriften på Brasiliens naturressourcer.
En række afsløringer inden for den seneste tid har desuden vist, at dele af landbrugsindustrien ikke viger tilbage for at orkestrere lignende angreb på Brasiliens demokratiske institutioner.
I månederne efter Lulas valgsejr i oktober opstillede Bolsonaro-støtter vejblokader og teltlejre uden for militære kaserner landet over med krav om, at hæren skulle intervenere og fjerne Lula fra magten. Da Brasilianske myndigheder i november fastfrøs en række bankkonti, som man mente finansierede protestlejrenes forsyninger og velsmurte logistik, var der ifølge CNN særligt tale om konti fra transport- og landbrugsindustrien.
Tilbage i september 2021 mobiliserede Bolsonaro titusindvis af sine følgere til at marchere imod Brasiliens højesteret med anklager om valgsvindel ved det kommende valg og i protest mod, at retten havde indledt undersøgelser af den daværende præsidents misinformation på sociale medier. Politiet måtte afholde demonstranter fra at bryde ind i højesteretten, og protestmarchen blev hurtigt sammenlignet med Trump-støtters storm på den amerikanske kongres et halvt år forinden.
Efterfølgende anholdt det føderale politi 10 individer, som man anklagede for gennem sociale netværk at have ”opildnet befolkningen til at begå kriminelle og voldelige handlinger” under marchen. En af de sigtede var Antonio Galvan, den daværende præsident for Brasiliens største sojalobbyorganisationen Aprosoja, som repræsenterer 240.000 sojabønner.
Efterforskningen af Antonio Galvan er stadig igang, og mens den foregår, må Galvan og de andre anklagede ikke bevæge sig inden for en kilometers radius af højesteretsbygningen, ligesom de ikke må deltage i demonstrationer.
Aprosoja har benægtet at have finansieret og organiseret angrebet på højesteretten. Men man har tilsyneladende heller ikke lagt afstand til Antonio Galvan. På organisationens hjemmeside angives han i øjeblikket til være Aprosojas øverste vicepræsident.
Ifølge Verdensnaturfonden WWF er Danmark i top tre over EU-lande, som per indbygger har den værste indvirkning på rydningen af verdens regnskove. Det skyldes især, at dansk landbrug køber så meget soja til foder fra Brasilien, siger organisationen.
Danmark importerer årligt 1,6-1,7 millioner tons soja, særligt som proteinfoder i landbrugssektoren, og ifølge beregninger fra NGO’en Verdens Skove er 44 procent af den soja fra Brasilien. Kun omkring en femtedel af den dansk importerede soja til foder er ifølge beregninger fra Københavns Universitet certificeret afskovningsfri.
Ifølge Københavns Universitets estimater bliver mere end halvdelen af den importerede soya til Danmark brugt til foder til svin. Og herhjemme er det Danish Crown, der står for langt størstedelen af svineproduktionen.
Det er en relativ lille mængde fødevaregiganter, som er hovedansvarlige for skovrydningen i Amazonas ifølge FN’s Klimapanel. Undersøgelser har gentagne gange vist, at det blandt andet drejer sig om virksomhederne Cargill, Bunge og Archer Daniels Midland.
Verdens Skove kunne i 2020 afsløre, at Cargill er blandt de største leverandører af foder til Danish Crown, og Danwatch har tidligere fortalt, at Arlas engelske malkekøer via Cargill fodres med soja fra ryddet brasiliansk regnskov. Foruden den direkte import viser en søgning i Danwatch’s database, Pensionsmaskinen, at 10 danske pensionsselskaber har investeringer i Bunge eller Archer Daniels Midland. Det drejer sig om PensionDanmark, PKA, Velliv, PFA, AkademikerPension, Sampension, P+, PFA, Lærernes Pension og Lægernes Pension.
I begyndelsen af juli tikkede der en dårlig nyhed ind fra Brasiliens rumagentur INPE, der fra rummet holder øje med Amazonas, verdens største regnskov.
INPE’s kunne berette, at næsten 4.000 kvadratkilometer af Amazonas var blevet ryddet i det første halvår af 2022. Tallet er 1.000 kvadratkilometer højere end sidste år, og det højeste i seks år. Og så er den brasilianske sæson for skovbrande først lige begyndt.
Rydningen af Amazonas er tæt forbundet til Brasiliens eksport af fødevarer til resten af verden. Ofte fungerer det sådan, at regnskov bliver ryddet, hvorefter landet sælges til kvægfarmere, der har kvægdrift nogle år, inden landet bliver opkøbt af sojaproducenter, hvorefter kvægfarmeren rykker længere ind i Amazonas og sådan fortsætter rydningen.
Rydningen af Amazonas er i laaangt de fleste tilfælde ulovlig, men siden Jair Bolsonaro blev præsident i Brasilien, er regulering blevet rullet tilbage, myndigheder beskåret og en stemning af straffrihed har bredt sig blandt skovrydderne.
En ny undersøgelse fra Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) viser, hvordan kvæg fra ulovligt ryddet land ender i den globale kødindustri. Blandt andet hos Europas største “kødforædlingsvirksomhed”, Danish Crown.
I den brasilianske regnskovsregion Para, på kanten af Amazonas, ligger naturreservatet Jamanxim National Forrest. Selvom området skulle være beskyttet skov, ligger der en 2.400 hektar stor farm ved navn Renascer. Da det brasilianske medie Piauí i oktober besøgte farmen græssede kvæg ved siden af stubbene fra den fældede regnskov.
Renascer er den farm i Para, der sælger mest kvæg fra ulovligt land. Og de sælger det især til en virksomhed ved navn Redentor Foods.
Ved at følge 117 slagteklare tyre viser OCCRP, hvordan Renascer i 2019 flyttede kvæget rundt, inden det endte hos Redentor Foods, der slagtede det og 11 dage senere solgte kødet til ESS-Food, som Danish Crown ejer, hvorefter kødet blev eksporteret til Hong Kong.
Danish Crown, der efter eget udsagn arbejder på at “revolutionere” kødbranchens klimaaftryk, er siden stoppet med at købe kød fra Redentor Foods, men det er ikke første gang, de køber og sælger kød med en brændt bismag af skovrydning. I 2020 viste Danwatch, hvordan Danish Crown købte kød fra et slagteri, der slagtede kvæg fra ulovligt rydede områder, der var under embargo.
Lad os se på andre forbindelser til ulovlig skovrydning:
Den smidige og stærke overflade. Det stramme udseende. Den bløde knirken, når du sætter dig til rette. Vi kender følelsen af luksus med lædersæder og -interieure i biler fra reklamerne. Det er symbol på kvalitet, komfort og status.
Men for Ayoreo-folket i Gran Chaco-regnskoven i Paraguay og Bolivia, er læderet i luksusbiler også blevet et symbol på, at de ikke længere har hjemme, hvor deres folk har befundet sig i generationer.
De seneste år har skoven nemlig været det stykke regnskov i verden, der blev fældet mest af på kortest tid – primært for at give plads til kvæghold, og nu viser en rapport fra miljøorganisationen Earthsight via en grundig varekædeanalyse, hvordan områder af Chaco-regnskoven inddrages for at producere læder, der kan ende som lædersæder i europæiske biler i luksusklassen som BMW og Jaguar.
Ifølge NASA er et areal på 44.000 kvadratkilometer af den paraguayanske Chaco blevet fældet og omlagt til landbrug og kvæghold i perioden 1987-2012. Det vil sige, at på ca. 25 år er et areal på størrelse med Schweiz altså blevet afskovet for at producere oksekød og læder. Læder som er guld værd fordi det kan bruges i luksusbiler, der sælges på det europæiske marked.
Hverken EU, Paraguays myndigheder eller bilproducenterne har formået at tage de nødvendige skridt for at sikre, at den ulovlige skovhugst minimeres, siger Earthsights leder af afdelingen for undersøgelser om afskovning, Ruben Carvalho:
“Vi opfordrer regeringer til at sørge for at virksomheder er forpligtet til at have fuld sporbarhed i deres produktionskæder”.
Det folk, der er bliver fordrevet for at skabe plads til kvægproduktion i Gran Chaco-regnskoven, hedder Ayoreo-folket.
De er et af de sidste folk i verden, der lever frivilligt isoleret uden kontakt til udenforliggende samfund. Ayoreo’erne lever som nomader og diverse fund af hytter, redskaber og lignende vidner om, at de fortsat holder til i Chaco-regnskoven.
Men skovdrift og råstofudvinding er på fremdrift i regnskovsområder, og det har sat Ayoreo’erne under pres fra store landbrugsvirksomheder, der fortsat gør indtog i regnskovsområdet, fremgår det af rapporten fra Earthsight.
I 2001 lykkedes repræsentanter for Ayoreo-folket med at få fredet et område på ca. 550.000 hektar af Paraguays Chaco.
10 procent af det område er i dag afskovet fortæller Alejandro Parellada, der er seniorrådgiver ved International Working Group for Indigenous Affairs (IWGIA) og primært beskæftiger sig med jordrettigheder og selvstyre i latinamerika, til Danwatch:
“Der er stor international solidaritet med Amazonas, men ikke så meget omkring Gran Chaco. Det er ikke så eksotisk og får ikke så meget opmærksomhed”, siger han og kalder Gran Chaco-regnskoven for en overset sag.
En stor del af den bolivianske Chaco brændte i 2019, inklusive store dele af et ligeledes fredet område, fortæller Alejandro Parellada og tilføjer:
“Det er påsat. Det er ikke naturlige brande”.
Både selve regnskoven, siger han, og de fredede områder, der er dedikeret til oprindelige folk, bliver angrebet af landbrugsvirksomheder, der ekspanderer “med kolossal fart”.
Paraguay har et massivt problem med korruption, siger Alejandro Parellada til Danwatch.
Paraguay er for eksempel det eneste land, der er blevet dømt ved den inter-amerikanske menneskerettighedskommission og -domstol (IACHR). Netop for ikke at respektere oprindelige folks rettigheder. Og det er landet blevet tre gange, siger Alejandro Parallada:
“Det tillades gang på gang, at virksomheder ekspanderer med soja- og kvægproduktion”, siger han og tilføjer, at det er de oprindelige folk, der taber den kamp.
Rubens Carvalho fra Earthsight er enig. Oprindelige folks rettigheder aldrig har været en prioritet for Paraguays skiftende regeringer, siger han og tilføjer, at Paraguay har en årtier lang historie med land-grabbing og tilgodeseelse af eliter i forhold til at inddrage jordområder:
“Der er muligvis tilfælde af korruption, men ofte handler det om, at myndighederne simpelthen ikke følger de procedurer for tilladelser til skovhugst, som skulle sørge for at de overholder loven”, siger han.
På Earthsights hjemmeside kan man se flere eksempler på, at Paraguays myndigheder har udstedt tilladelser til afskovning, der allerede har fundet sted. Og problemet findes også i politiets rækker, siger Rubens Carvalho:
“Paraguays myndigheder har i praksis valgt virksomhedernes side uden overhovedet at undersøge, om det var noget, der behøvede en efterforskning”, siger han og fortæller, at de ulovligheder, Earthsight mener at have afdækket i rapporten, aldrig er blevet efterforsket.
Vejen fra fordrivelse af oprindelige folk i Chaco-regnskoven til europæiske luksusbiler kan synes uigennemskuelig. Her er en kort gennemgang:
Ifølge Rubens Carvalho fra Earthsight er de mange led i produktionskæden med til at gøre det til en risikabel industri for de involverede, da det er svært at sikre gennemsigtighed i hele kæden.
“Det læder, der findes i bilsæder, er gået gennem en lang række stadier i en kompleks varekæde. Netop det giver en masse muligheder for at der indgår ulovligt læder i produktionen”, siger han.
Garverier i Paraguay har, ifølge Earthsight, tidligere forsøgt at etablere fuld sporbarhed i deres produktion, for at kunne sikre ordentlige forhold ved hvert enkelt trin i varekæden. Men ifølge Rubens Carvalho strittede de europæiske importører imod, fordi prisen på læderet ville stige med en øget kontrol.
Den største europæiske importør af læder fra Paraguay er den italienske læderproducent Pasubio.
Direktør i Pasubio, Luca Pretto har tidligere sagt til Earthsight, at læderproducenten forlader sig på, at myndighederne i Paraguay kontrollerer forholdene i produktionen, som Handels- og Industriministeriet havde forsikret dem for for.
Han mener ikke, det kan være Pasubios ansvar, at stille spørgsmålstegn ved ministeriets praksis.
Men det er netop problemet, siger Rubens Carvalho fra Earthsight. Han mener, at læderindustrien fortsat svigter, når det handler om at spore læderets oprindelse:
“Og det vil sige, at spore det helt tilbage til den pågældende farm, for det er den eneste grad af sporbarhed, der er væsentlig”. Ellers er det ikke muligt at afgøre om læderet er ulovligt, siger han.
Derfor opfordrer Earthsight i rapporten til, at både regeringer og EU gør fuld sporbarhed til et bindende lovkrav.
Danwatch har kontaktet Pasubio, BMW Group og Jaguar Land Rover for at høre hvordan de forholder sig til Earthsights fund, men kun BMW er vendt tilbage på vores henvendelser.
I henvendelsen til BMW Group spurgte Danwatch hvordan koncernen sikrer gennemsigtighed i varekæden , og om de sporer produktionen tilbage til den enkelte kvægfarm.
I et mailsvar skriver Sandra Schillmöller, pressemedarbejder ved BMW Group, at virksomheden er “en pioner hvad angår miljømæssige og sociale standarder i dets forsyningsnetværk”.
Hun skriver også, at de krav BMW Group stiller til deres direkte leverandører, forventer virksomheden også gælder for deres underleverandørerne.
Desuden lyder det i mailen;
“Vi har taget Earthsights rapport yderst seriøst og har inddraget eksterne partnere for at sørge for transparens ned til oprindelsen af vores læder-forsyningskæde”.
De to eksterne undersøgelser, der er tale om, er ved redaktionens afslutning ikke blevet udleveret til Danwatch, men ifølge Sandra Schillmöller er konklusionen på begge to, at BMW’s forsyningskæde ikke har relation til ulovlig skovhugst.
De udpeger ikke præcis, hvor undersøgelserne divergerer fra den Earthsight har udarbejdet.
I mailen understreger Sandra Schillmöller i øvrigt, at BMW Group er ved at udfase brugen af læder fra Paraguay.
Jaguar Land Rover siger til Earthsight, at de “tager beskyldningerne yderst alvorligt” og at de har iværksat en undersøgelse af sagen med de relevante leverandører.
For første gang kommer der nu et konkret forslag til lovgivning, der skal sørge for, at varer på supermarkeders hylder i EU ikke er koblet sammen med afskovning, nedbrudte økosystemer og brud på menneskerettigheder.
Der findes i dag nemlig kun retningslinjer, men ingen konkret lovgivning, der forpligter en virksomhed, uanset hvor i verden deres handel foregår, til at undersøge hele deres forsyningskæde. Men udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol (ENVI), i Europa-Parlamentet, lægger op til EU lovgivning, der skal kunne straffe virksomheder der importerer varer koblet til afskovning.
Undersøgelsen af forsyningskæden hedder due diligence. Den skal sikre, at der fra produktion til hylde ikke er foregået menneskerettighedsbrud eller afskovning. Som det ser ud nu er det en frivillig procedure. På trods af, at 10 pct. af den globale afskovning, i forbindelse med landbrug, er en direkte konsekvens af EU’s forbrug.
Ngo’en Greenpeace tror på forslaget og er ikke i tvivl om, at det vil fungere som værn mod varer, der kan kobles til skovrydning og nedbrudte økosystemer:
“Med påkrævet dokumentation og bevisførelse skal virksomhederne vise, at intet økosystem er blevet ødelagt som konsekvens af produktionen”, fortæller John Hyland, kommunikationsmedarbejder hos Greenpeace og tilføjer, at særligt sojabønner, oksekød, kakao, gummi, palmeolie, majs og træ, står bag en stor del af afskovningen, faktisk 80 procent.
Torben Chrintz, fra tænketanken Concito, mener ikke, at lovpligtig due dilligence kommer til at påvirke noget på verdensplan. Ifølge ham kan man ikke sikre sig mod afskovning blot ved at sikre forsyningskæden. Han peger på, at det egentlige problem er den samlede efterspørgsel – dvs. det samlede globale behov for import af varer:
“Du godt kan sikre, at dit produkt ikke kommer fra landbrug, der står bag skovrydning, men det er den samlede efterspørgsel, der står bag problemet. Ved lovgivning skubber man bare markedet et andet sted hen”, Fortæller Torben Chrintz og tilføjer:
“Løsningen ligger i at gøre landbruget, i de områder vi importerer fra, mere effektivt gennem uddannelse og investering”, siger han.
Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol foreslår, at man indfører obligatorisk due diligence for alle virksomheder, der ønsker at importere varer til EU. Loven skal også gælde for finansielle institutioner, der har penge investeret i firmaer, hvor der kan være en risiko for afskovning.
En række store virksomheder lægger også pres på EU for at få lovgivning, 26 virksomheder er gået sammen og har skrevet et fælles brev til EU hvor de beder om obligatorisk due diligence.
Kun tre ud af ni virksomheder lever op til FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, viser en undersøgelse Danwatch tidligere har lavet af ni virksomheder inden for energi, fødevarer og tekstil.
Forslaget står til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling d. 20. oktober 2020, inden det bliver sendt videre til Europa-Kommissionen.
