Begynder du at ‘synes godt om’ et palæstinensisk medie som Gaza Now på Facebook, får du en besked om, at du måske skal revurdere den beslutning og undersøge, hvilken type indhold som mediet egentlig deler.

Gaza Now er et etableret palæstinensisk medie med mere end tre millioner følgere, og samme besked dukker op, hvis du ønsker at følge en række andre palæstinensiske nyhedssider. Derimod forekommer noget lignende ikke med diverse israelske medier. Det skriver en egyptisk ansat hos Facebook, som anklager det sociale medie for bias i den israelsk-palæstinensiske konflikt, ifølge det amerikanske medie Buzzfeed News.

Eksemplet er del af en tendens, der har stået på i årevis, hvor den palæstinensiske sag censureres eller diskrimineres på de store sociale medier, lyder det fra medieorganisationer som danske International Media Support og Electronic Frontier Foundation samt menneskerettighedsorganisationer og aktivistgrupper såsom amerikanske National Lawyers Guild og Jewish Voice for Peace.

Og det blev senest sat på spidsen i sidste måned, da væbnede kampe blussede op i Palæstina og Israel.

Da israelske soldater stormede Al-Aqsa-moskeen og slog ned på palæstinensere i området i midten af maj, blev et arabisk hashtag for eksempel fjernet fra Instagram, hvilket førte til, at masser af videoer og billeder blev slettet fra Facebook, Instagram og Twitter.

I den forbindelse skrev International Media Support, der arbejder med støtte til uafhængige medier, i en udtalelse, at man i årevis har dokumenteret, hvordan de større sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube, Google og Twitter censurerer palæstinensisk indhold.

“Det, vi ser nu, er en voldsom eskalering, hvor tusindvis af fotos og videoer fjernes, samt hundredvis af konti og medlemsbaserede grupper lukkes”, lød det i udtalelsen.

Millioner af opslag

Ifølge Washington Post blev flere millioner af hovedsagligt pro-palæstinensiske opslag, sider og profiler blokeret eller suspenderet på sociale medier i maj måned.

Da konflikten begyndte at spidse til, kunne den palæstinensiske dataorganisation 7amleh hurtigt tælle hundredvis af klager fra folk, der fik deres opslag slettet eller deres profil suspenderet, efter at have skrevet om bosætterne i Østjerusalems Sheikh Jarrah-distrikt. 

Og for eksempel fik den palæstinensisk-amerikanske journalist Mariam Barghouti, der dækker Vestbredden for Al Jazeera, blokeret sin Twitter-profil uden forklaring.

Herhjemme oplevede venstrefløjsmediet Solidaritet, at man ikke kunne booste en leder på Facebook, som omtalte Israel som en apartheid-stat. 

“Annoncer må ikke have stødende, opsigtsvækkende, provokerende eller overdrevet voldeligt indhold”, lød den automatiske besked fra Facebook, få minutter efter mediets ansatte havde forsøgt at klikke ‘boost’.

Moske blev automatisk terror-relateret

Twitter og Instagram, der er ejet af Facebook, har siden været ude og sige, at de voldsomt mange blokerede opslag skyldes en række fejl. Blandt andet kom mediernes software og kunstige intelligens til at filtrere nogle af de mange posts som spam, ligesom at nogle af hashtaggene blev fejlsorteret som hadtale, og der skete så oveni en række menneskelige fejl.

Ikke mindst blev hashtags, der indeholdt “Al Aqsa” – altså, moskeen som er verdens to milliarder muslimers tredjehelligste sted – tilsyneladende automatisk associeret til terror og fjernet hos Facebook, sandsynligvis på grund af sammenfaldet med navnet Al Aqsa Martyrernes Brigade, skriver Buzzfeed på baggrund af intern kommunikation hos mediet.

De enkeltstående fejl skulle nu ifølge techgiganterne være rettet. Men umiddelbart skal der nogle mere grundlæggende ting til at ændre på en årelange tendens, lyder det blandt andet fra Electronic Frontier Foundation og Jewish Voice for Peace.

For fem år siden annoncerede Facebook, at man samarbejdede med den israelske regering for at modarbejde indhold, der “opildnede” til vold. 

En række propalæstinensiske medier, sider og aktivistiske grupper har siden hævdet at opleve at blive lukket eller at været udsat for en generel nedprioritering eller “skyggeblokering”, så deres synlighed og reach er blevet begrænset i en eller anden form. 

Af nylige eksempler henviser flere til, at Facebook i maj sidste år deaktiverede mere end 50 palæstinensiske journalister og aktivisters profiler uden at give nogen forklaring.

Ulige magtforhold

Et af hovedproblemerne er ifølge kritikerne den manglende gennemsigtighed om, hvad der er årsagerne bag de mange tilfælde. Organisationer som Electronic Frontier Foundation hævder, at noget af problemet handler om eksempelvis manglende palæstinensisk, arabisk eller muslimsk repræsentation under udarbejdelsen af mediets algoritmer og software – som også i bredere forstand kan diskriminere muslimer og være skyld i, at eksempelvis Al Aqsa moskeen automatisk blev kategoriseret som terror-relateret indhold.

Andre siger, at visse regeringer har bedre mulighed for at lobbye for deres interesser internt i Facebook end andre. Til Buzzfeed hævder tidligere ansatte og en tidligere politiske rådgiver for Facebook i Mellemøsten blandt andet, at der ligger uproportional meget magt hos den ansatte, som alene repræsenterer israelske interesser i virksomheden sammenlignet med den éne ansatte, som alene repræsenterede 25 arabiske lande, inklusiv de palæstinensiske områder.

Intern kritik

Alt sammen har nu gjort det sociale medie mindre populært i dele af den arabiske verden, hvor mange tidligere har set det som et nyttigt værktøj imod autoritære statsmagter under fx Det Arabiske Forår. 

Og det har skabt debat og klager internt blandt Facebooks ansatte, hvor flere mener, at man udøver censur, skriver Buzzfeed.

Talsperson fra Facebook Dani Lever svarer til Washington Post, at virksomhedens “politikker er designet til at give alle en stemme, samtidig med at de skal være i sikkerhed på vores apps, og de politikker håndhæver vi ligeligt”. 

Hun tilføjer, at Facebook i øjeblikket har et hold af arabisk- og hebraisktalende folk på jorden, som overvåger den israelsk-palæstinensiske konflikt nøje, men hun vil dog ikke oplyse, om nogen af dem er palæstinensere.

Da 2010’erne blev indledt, var vores ideer om internettet og de sociale medier stadig præget af optimisme og sociale fremskridt: Valgprotester i Iran i 2010 og Det Arabiske Forår i 2011 blev gerne omtalt som Facebook- og Twitter-revolutioner, efter sociale medier havde spredt information om politibrutalitet og korruption og mobiliseret folk bag krav om lighed og basale rettigheder.

Men ved årtiets udgang har euforien lagt sig: Medier som Facebook har været anvendt som redskab for etnisk udrensning i Myanmar og omfattende politisk manipulation under demokratiske valg rundt om i verden. Og langsomt har bevidstheden bredt sig om, at enkelte virksomheder har koncentreret enorme mængder viden og magt, som kan anvendes på os alle, uden vi selv har adgang til den.

Sidste år udkom sociologen Shoshana Zuboffs bestseller om, at vi med techgiganternes datahøst nu befinder os i “overvågningskapitalismens tidsalder”. Og tættere på nytår udkom så antologien Human Rights in the Age of Platforms, som lægger et menneskeretligt perspektiv på techgiganternes magt og overvågning. Bogen indeholder kapitler fra en række internationale forskere, heriblandt Shoshana Zuboff, og er redigeret af seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i onlineliv og menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.

“Vi er efterhånden begyndt at tale om, hvor meget magt vi har overgivet til techgiganterne”, forklarer hun til Danwatch.

“Med bogen her peger vi nu på, hvordan disse virksomheders kommercielle interesser er begyndt at have indvirkning på nogle ellers helt basale rettigheder – rettigheder som normalt betragtes som betingelser for, at vi kan kalde vores samfund for demokratiske”, siger Rikke Frank Jørgensen.

Magt uden ansvar

Platforme som Google, Facebook, Apple, Twitter og Instagram sidder på en stor del af infrastrukturen i vores sociale liv. De har magt over, hvilke informationer vi har adgang til, og hvordan vi kan udtrykke os, og med deres indsamling af vores data kan de forudse og påvirke de valg og beslutninger, vi træffer.

I forhold til menneskerettighederne udfordrer det særligt vores ret til privatliv og retten til ytrings- og informationsfrihed.

“Man startede med at betragte de her tjenester som nogle neutrale, tekniske platforme, hvorfra folk kunne kommunikere og udveksle meninger”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Men i praksis foregår her en massiv indholdsmoderering – bare på en måde, som ingen af os kan gennemskue, og som ikke er reguleret af Folketinget eller noget andet, som kan stilles til ansvar”, siger hun.

Human Rights in the Age of Platforms problematiserer særligt, hvordan flere af vores grundlæggende rettigheder nu varetages af private virksomheder: brugen af vores data og de algoritmer, der styrer, hvilke informationer vi præsenteres for, betragtes som private forretningshemmeligheder, som det er svært at få indblik i.

[Citat1]

Rikke Frank Jørgensen tilføjer, at debatter og meningsudvekslinger på de digitale platforme desuden adskiller sig fra den måde, den offentlige samtale tidligere har foregået i privatejede medieorganer, fordi de traditionelle medier har været draget til ansvar med medieansvarslov, presseetiske retningslinjer og andre regelsæt.

“Man kan sige, de nye platforme har opnået en kæmpe magt uden noget medfølgende ansvar”, siger hun.

Jubeloptimismen er forbi

Første del af Human Rights in the Age of Platforms handler særligt om, hvordan platformenes høst af deres brugeres data giver dem en hidtil uset magt, der kan udnyttes økonomisk såvel som politisk. Anden del går mere i detaljer med, hvordan techvirksomhederne modererer den information, der deles på deres platforme, og hvordan de håndhæver deres interne retningslinjer, som er uden for demokratisk kontrol. Sidste del af bogen diskuterer løsninger for, hvordan menneskerettighederne kan styrkes på nettet.

“For år tilbage herskede der en optimisme, hvor mange lande var af den opfattelse, at techvirksomhederne kunne regulere sig selv og gennem selvregulering respektere brugernes rettigheder”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Bogen her peger på, at vi nu er kommet til et punkt, hvor vi ikke længere kan tro på, at virksomhederne selv kan løse problemerne. Vi er nødt til at gå ind med noget regulering og nogle standarder med udgangspunkt i menneskeretten, som virksomhederne kan holdes op på”, siger hun.

Organhandel er heller ikke lovligt længere

Rikke Frank Jørgensen nævner EU’s persondataforordning som et forsøg på at regulere virksomhedernes indsamling af data. Men hun tvivler på, at det er en mekanisme, der er stærk nok i forhold til den økonomiske magt, man forsøger at tøjle. Hvad angår mangel på gennemsigtighed om algoritmer og de medfølgende problemer med informations- og ytringsfriheden, så er man kun først lige begyndt at tale om problemerne, siger Rikke Frank Jørgensen.

En af Shoshana Zuboffs hovedpointer er, at techgiganternes datahøst og overvågning ikke er nogen selvfølge: “Mens det er umuligt at forestille sig overvågningskapitalisme uden den digitale verden, kan man sagtens forestille sig en digital verden uden overvågningskapitalisme”, som hun formulerede det i et interview med The Guardian.

Med andre ord er der tale om et system og en forretningsmodel, som man kan ændre på. Shoshana Zuboff bruger selv som et eksempel, at man også har ulovliggjort handel med menneskelige organer. På samme vis må man også kunne regulere handlen med at forudsige menneskers gøren og laden, mener hun.

“Det er ikke utopisk at ulovliggøre dele af techfirmaernes gældende forretningsmodel”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Men det kræver jo politisk vilje. Og man skal ikke være blind for, at man er oppe imod enorme kommercielle interesser og stærke lobbykræfter”.

 

Human Rights in the Age of Platforms, MIT Press, redigeret af Rikke Frank Jørgensen.
Der er boglancering 4. februar 15:00 til 16:30 på Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down