Efter et par ekstremt dramatiske døgn og knap 2000 anholdelser har roen efterhånden sænket sig over Brasiliens forbundshovedstad Brasília. Men ovenpå myndighedernes nedkæmpelse af ex-præsident Jair Bolsonaros tilhængere er mange nu begyndt at spørge sig selv, hvem der mon finansierede de 40 busser, der bragte demonstranterne til byen og bestandigt forsynede protesterne med mad, vand og telte.
I en tale mandag anklagede Brasiliens nyvalgte præsident Lula da Silva Brasiliens mine-, tømmer- og “uansvarlige landbrugsindustri” for at have spillet en rolle i kupforsøget.
Lula fremlagde ingen beviser for sine anklager, og myndighedernes undersøgelse af forløbet var da også kun knap indledt, da han præsenterede dem. Men præsidentens beskyldninger er heller ikke taget helt ud af den blå luft. Og siden er det piblet ud med indikationer på, at dele af landbrugsindustrien kan have spillet en rolle i søndagens storm på landets kongres, præsidentkontor og højesteret.
Ifølge brasilianske medier kogte en række af de største internetfora og chatgrupper for landbrugsindustrien over af tilskyndelser til at gennemføre kupforsøget, både før og mens det stod på. Og vigtigere fortalte omkring 30 af de godt 200 første anholdte søndag ifølge brasilianske TV Globo, at de var blevet betalt af “landbrugs-folk”.
Justitsminister Flavio Dino sagde tirsdag, at foreløbige undersøgelser peger på, en række erhvervsledere fra blandt andet landbrugsindustrien havde finansieret de mange busser, som kørte Bolsonaro-tilhængere fra landdistrikter til hovedstaden søndag. Ifølge Dino havde flere af de mistænkte reklameret for den gratis bustransport på sociale medier i tiden op til kupforsøget.
Sammen med evangeliske kristne og højreekstreme grupperinger har Brasiliens magtfulde landbrugslobby været en af Bolsonaros mest loyale allierede. Landbrugsindustrien anses som udslagsgivende for, at den tidligere officer kom til magten. Og med hans liberalisering af lovgivningen for skovhugst, pesticider og oprindelige folks territoriale rettigheder har den også været meget ivrig for at beholde ham i præsidentembedet.
Under Bolsonaros fireårige præsidentperiode er et rekordstort område på størrelse med Belgien blevet ryddet for skov i Amazonas, og rydningen af skovsavannen Cerradoen er steget stødt. Begge dele primært for at gøre plads til mere landbrug og kvæghold. Med deregulering og fjernelser af skat på sojaeksporten har det skabt vokseværk i formuerne blandt industrilandbrugene i Amazonas-regionen, og ”historisk har forretningsmiljøet for landbruget aldrig været bedre”, som præsidenten for Brasiliens brancheforening for sojabønder har udtrykt det.
Samtidig har Arbejderpartiets nye præsident Lula ikke ligefrem gjort sig populær blandt industrilandbrugene med sin historiske støtte til landreformer til fordel for jordløse bønder og ved under valgkampen at referere til dele af landbrugsindustrien som ”fascister og højreradikale”.
Iagttagere såsom The Guardians globale miljøredaktør Jonathan Watts mener ikke, det er et tilfælde, at de første offentliggjorte navne på anholdte fra søndagens kupforsøg i høj grad tæller (ikke-oprindelige) folk fra Amazonas-regionen. Han påpeger, at optøjerne kom bare en uge efter, at Lula havde annonceret, hvad miljøredaktøren betegner som ”verdens mest ambitiøse miljøprogram”, der blandt andet lover et fuldt stop for afskovningen af Amazonas og markant mere indflydelse til landets oprindelige befolkninger – hvilket i den grad er en torn i øjet på de industrier, som profiterer fra rovdriften på Brasiliens naturressourcer.
En række afsløringer inden for den seneste tid har desuden vist, at dele af landbrugsindustrien ikke viger tilbage for at orkestrere lignende angreb på Brasiliens demokratiske institutioner.
I månederne efter Lulas valgsejr i oktober opstillede Bolsonaro-støtter vejblokader og teltlejre uden for militære kaserner landet over med krav om, at hæren skulle intervenere og fjerne Lula fra magten. Da Brasilianske myndigheder i november fastfrøs en række bankkonti, som man mente finansierede protestlejrenes forsyninger og velsmurte logistik, var der ifølge CNN særligt tale om konti fra transport- og landbrugsindustrien.
Tilbage i september 2021 mobiliserede Bolsonaro titusindvis af sine følgere til at marchere imod Brasiliens højesteret med anklager om valgsvindel ved det kommende valg og i protest mod, at retten havde indledt undersøgelser af den daværende præsidents misinformation på sociale medier. Politiet måtte afholde demonstranter fra at bryde ind i højesteretten, og protestmarchen blev hurtigt sammenlignet med Trump-støtters storm på den amerikanske kongres et halvt år forinden.
Efterfølgende anholdt det føderale politi 10 individer, som man anklagede for gennem sociale netværk at have ”opildnet befolkningen til at begå kriminelle og voldelige handlinger” under marchen. En af de sigtede var Antonio Galvan, den daværende præsident for Brasiliens største sojalobbyorganisationen Aprosoja, som repræsenterer 240.000 sojabønner.
Efterforskningen af Antonio Galvan er stadig igang, og mens den foregår, må Galvan og de andre anklagede ikke bevæge sig inden for en kilometers radius af højesteretsbygningen, ligesom de ikke må deltage i demonstrationer.
Aprosoja har benægtet at have finansieret og organiseret angrebet på højesteretten. Men man har tilsyneladende heller ikke lagt afstand til Antonio Galvan. På organisationens hjemmeside angives han i øjeblikket til være Aprosojas øverste vicepræsident.
Ifølge Verdensnaturfonden WWF er Danmark i top tre over EU-lande, som per indbygger har den værste indvirkning på rydningen af verdens regnskove. Det skyldes især, at dansk landbrug køber så meget soja til foder fra Brasilien, siger organisationen.
Danmark importerer årligt 1,6-1,7 millioner tons soja, særligt som proteinfoder i landbrugssektoren, og ifølge beregninger fra NGO’en Verdens Skove er 44 procent af den soja fra Brasilien. Kun omkring en femtedel af den dansk importerede soja til foder er ifølge beregninger fra Københavns Universitet certificeret afskovningsfri.
Ifølge Københavns Universitets estimater bliver mere end halvdelen af den importerede soya til Danmark brugt til foder til svin. Og herhjemme er det Danish Crown, der står for langt størstedelen af svineproduktionen.
Det er en relativ lille mængde fødevaregiganter, som er hovedansvarlige for skovrydningen i Amazonas ifølge FN’s Klimapanel. Undersøgelser har gentagne gange vist, at det blandt andet drejer sig om virksomhederne Cargill, Bunge og Archer Daniels Midland.
Verdens Skove kunne i 2020 afsløre, at Cargill er blandt de største leverandører af foder til Danish Crown, og Danwatch har tidligere fortalt, at Arlas engelske malkekøer via Cargill fodres med soja fra ryddet brasiliansk regnskov. Foruden den direkte import viser en søgning i Danwatch’s database, Pensionsmaskinen, at 10 danske pensionsselskaber har investeringer i Bunge eller Archer Daniels Midland. Det drejer sig om PensionDanmark, PKA, Velliv, PFA, AkademikerPension, Sampension, P+, PFA, Lærernes Pension og Lægernes Pension.
I det sydvestlige Brasilien på grænsen til Paraguay ligger der en kontroversiel sojaplantage. Plantagen ligger på jord, der tilhører det oprindelige folk Guarani Kaiowá. Gennem årtier har de kæmpet for deres ret til jorden, men er gang på gang blevet fordrevet med vold.
Nu viser en undersøgelse foretaget af miljøorganisationen Earthsight, at soja fra farmen kan spores til en af verdens største sojaselskaber Bunge, som der er investeret millioner af danske pensionskroner i.
Guarani Kaiowás område Takuara ligger i den brasilianske stat Mato Grosso do Sul. Her har befolkningsgruppen levet i generationer. Men i slutningen af 1800-tallet gav den brasilianske stat en stor del af området til virksomheden Matte Larangeira, som anlagde en teplantage. Siden er området blevet brugt til at dyrke kaffe, til kvægdrift og bruges nu til at dyrke soja.
Ifølge FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP), har oprindelige folk ret til jord, territorier og ressourcer de traditionelt har ejet, beboet eller benyttet. Men det har ikke afholdt den brasilianske regering og de multinationale virksomheder fra at fordrive de oprindelige folk igen og igen, for at gøre plads til landbrug. I mere end 100 år har Guarani Kaiowá kæmpet for deres ret til at bo i Takuara.
Ved at opkøbe soja fra en plantage på Guarani Kaiowá-folkets retmæssige jord mener Earthsight, at Bunge får et medansvar for at de oprindelige folks rettigheder krænkes.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, investerer flere danske pensionsselskaber millioner af kroner i Bunge, der gentagne gange er blevet kritiseret for at handle med soja dyrket på områder, hvor regnskov og anden vigtig natur ryddes for at gøre plads til plantager.
Bunges medansvar drypper også ned på de danske pensionsselskaber. Det mener generalsekretær i Oxfam IBIS Lars Koch:.
“Hvis der sker et brud på rettigheder, er der en direkte rettighedsbryder. Det er dem der opererer på territoriet. Men Bunge har et medansvar, hvis de handler med dem, og pensionsselskaberne har et medansvar, hvis de investerer i Bunge og ved, at det her foregår,” siger han.
Når de danske pensionsselskaber skal vurdere, om deres investeringer er ansvarlige, tager de ofte udgangspunkt i FN’s principper for menneskerettigheder og erhverv. Oprindelige folks rettigheder er ikke nævnt direkte i principperne, men da der står, at virksomhederne er ansvarlige for ikke at krænke menneskerettighederne, kan sagen om Guarani Kaiowá-folket ses som et brud på de retningslinjer. Det forklarer professor i virksomhedsansvar på CBS Andreas Rasche.
“Krænkelser af sådanne rettigheder kan tolkes som et brud på principperne,” skriver han til Danwatch.
Hos de danske pensionsselskaber, der investerer mest i Bunge, har sagen også givet anledning til en kritisk dialog med sojagiganten. Sampension, som har 43 millioner investeret i Bunge, har taget kontakt til Bunge for at få en afklaring på, hvordan selskabet forholder sig til den konkrete sag. Det skriver Chef for ESG Jacob Ehlert Jørgensen. Han skriver videre, at de generelt mener, at de flytter mere ved at indgå i dialog end ved at ekskludere.
Da Danwatch for to år siden skrev om danske pensionsselskabers investeringer i sojaselskaber som bidrager til afskovning og fordrivelse af oprindelige folk, var Sampension allerede i dialog med Bunge om problematikken. Dengang skrev de, at det var for tidligt at sige, hvor det ville ende. Hvordan dialogen er gået siden, vil de ikke konkludere på overfor Danwatch, fordi dialogen stadig er i gang.
PensionDanmark har 75,6 millioner investeret i Bunge. Deres chef for ESG og Bæredygtighed Jan Kæraa Rasmussen skriver:
”Vi er bekendt med, at Bunge er blevet kædet sammen med køb af soja fra områder, der bidrager til afskovning og truer oprindelige folks levesteder. Det finder vi bekymrende, og vi har derfor intensiveret vores dialog med selskabet om behovet for at standse aktiviteter, der bidrager til afskovning,”
Svarene fra de to pensionsselskaber viser, at problemet med afskovning har fået større opmærksomhed de seneste år og også fylder i pensionsselskabernes ansvarlighedspolitikker.
Men ifølge Earthsight er indsatser for at mindske afskovning mindre relevante når det kommer til den sojaplantage som ligger på Guarani Kaiowá-folkets jord, fordi området allerede blev ryddet for mere end 100 år siden.
“Virksomhederne som anvender plantagens soja skal stilles til ansvar for deres rolle i at understøtte en plantage, som er involveret i fortsatte krænkelser af oprindelige folks rettigheder,” skriver Earthsight.
PensionDanmark fremhæver i deres svar på vores henvendelse, at Bunge har en målsætning om at have en afskovningsfri værdikæde inden 2025. Men den målsætning giver dem tre år mere til at investere i nye plantager på oprindelige folks jord, som de efterfølgende vil kunne fortsætte med at opdyrke, uden det står i vejen for deres målsætning.
Sagen sætter ifølge Lars Koch fokus på en mere generel problemstilling, når det kommer til sojadyrkning i Sydamerika. For selvom mange danske pensionsselskaber de seneste år har øget indsatsen for at undgå investeringer i virksomheder, som bidrager til afskovning, er der for lidt fokus på oprindelige folks rettigheder.
“Man tager hensyn til miljømæssige konsekvenser, men ikke konsekvenserne for oprindelige folk,” forklarer Lars Koch og fortsætter:
“Det er altså også en mere principiel diskussion om, at man har en tendens til at glemme menneskerettigheder, når man taler om klima og miljø. Men det med at få rettighedsaspektet med er helt afgørende.”
Ud over Sampension og PensionDanmark har vi henvendt os til PFA, som ifølge deres beholdningsliste pr. juni 2022 har 53 millioner investeret i Bunge. PFA er ikke vendt tilbage inden deadline.
Du kan tjekke om dit pensionsselskab har aktier i Bunge på pensionsmaskinen.dk
I 2019 skrev Danwatch 91 nyheder, 30 perspektivhistorier og lavede otte store undersøgende historier.Tre af disse historier fik dog et klart efterspil i virkeligheden, med mærkbare konsekvenser baseret på Danwatchs journalistik.
I juni kunne Danwatch afsløre, at sprøjtemidlet Chlorpyrifos findes i frugt og grønt i danske supermarkeder på trods af, at sprøjtemidlet er ulovligt i Danmark. Sprøjtemidlet angriber
insekters nervesystem, men når det sidder i de appelsinbåde, vi giver til børn, så kan det bogstaveligt talt gøre dem dummere, da insektmidlet skader deres IQ og kan føre til autisme. Danwatch lavede undersøgelse sammen med 7 europæiske medier, og da den udkom i junivar EU-landene i gang med at forhandle om hvorvidt Chlorpyrifos skulle godkendes til salg igen.
En afstemning i december blandt EU’s medlemslande endte med, at medlemslandene fra februar 2020 skal forbyde de to sprøjtemidler. Fra april må de ikke findes på hylderne hos forhandlere eller i landbruget indenfor EU.
Denne undersøgelse er helt tilbage fra 2016, hvor Danwatch kunne afsløre, at det tidligereMærskskib North Sea Producer var i gang med at blive skrottet på et livsfarligt værft i Bangladesh. Mærsk fralagde sig ansvaret, men erkendte overfor Danwatch, at de havde svigtet.
Tre år senere konkluderer Bangladesh’s højesteret, at ophugningen af skibet på en strand i Bangladesh er ulovligt. Det fik SF til at opfordre miljøminister Lea Wermelin (S) til at politianmelde Mærsk. Hun har nu igangsat en undersøgelse af den ulovlige ophugning. Mærsk skriver i en mail til Danwatch, at de ikke vidste, hvor skibet skulle ophugges. I Storbritannien efterforsker myndighederne fortsat, om Mærsk vidste, at skibet skulle skrottes i Sydasien, da de solgte det til virksomheden GMS.
“Produktionsforhold, som dem vi har set omtalt i pressen, er dybt
uacceptable, og det er helt rigtigt, at befolkningen i andre lande ikke skal sætte deres helbred på spil, blot for at vi kan købe deres varer”. Det var ordene fra fødevareminister Mogens Jensen (S), da han i september var kaldt i samråd på baggrund af Danwatchs undersøgelse. Historien afslørede, at den soja Danmark importerer fra Argentina, er blevet sprøjtet med pesticider, som gør lokalbefolkningen dødeligt kræftsyge og giver børn misdannelser.
Fødevareministeren blev ved samrådet opfordret af Christian Juhl (EL) til at lade sig inspirere af Sverige, der siden 2015 har krævet, at al sojaimport er bæredygtigt og økologisk.
