125.000 kroner. Det er bøden for det danske transportfirma Kurt Beier Transport i en meget omtalt sag om åger, hvor der onsdag faldt dom i byretten i Sønderborg. I 2018 afslørede Fagbladet 3F, at 30 filippinske og srilankanske chauffører boede bag pigtråd i containere i Padborg under kummerlige forhold, de sov på skummadrasser på gulvet og lavede mad udenfor. Chaufførerne fik knap 15 kroner i løn i timen. Anklagen lød på åger. Men ifølge byretten i Sønderborg blev chaufførerne, der arbejdede for Kurt Beier Transport, ikke udnyttet. Chaufførerne var ansat i Polen, og arbejdsvilkårene i deres kontrakter var i overensstemmelse med polsk lov. Derimod var byggeloven og brandsikkerheden overtrådt i lejren, hvor chaufførerne boede.
Også onsdag foreslog fagforeninger for tusindvis af Cambodjas syersker, at lønnen i 2022 hæves til 200 USD om måneden. Dét krav bad tekstilindustriens brancheforening, Garment Association of Cambodia, fagforeningerne om at genoverveje, før trepartsforhandlingerne går i gang i september. Sagen er, mener brancheforeningen, at tøj nu begynder at strømme ind i Cambodja fra Myanmar i stedet for fra Cambodja til resten af verden.
Verdens lavest lønnede har færrest rettigheder og muligheder for at få oprejsning, når deres rettigheder bliver overtrådt. Covid19 pandemien har eksempelvis ramt dem hårdere end nogen andre. Den 13. august vurderede den internationale arbejderorganisation, ILO, at der under pandemien er forsvundet 10,6 millioner arbejdspladser i Sydøstasien.
Fra den ene dag til den anden fik pandemien internationale modebrands til at trække ordrer tilbage og bremse nye ordrer, og det gør ondt på lande som Cambodja. Eksporten af tøj fra Cambodia peakede i 2019 – før covid19-pandemien ramte – med 7,9 milliarder USD. Året efter dykkede eksporten. Fabrikkerne var længe lukkede, og da de endelig åbnede i Cambodja, blev mange syersker syge af coronavirus, fordi de ikke var blevet vaccineret, og de ikke har råd til at blive hjemme.
Når der ikke længere er penge til huslejen eller til mad til børnene, der ikke kan komme i skole og få et gratis måltid mad, så bevæger endnu flere mennesker sig mod Europa, hvor de kan få arbejde. Eksempelvis som chauffører. Hårdt arbejdende og underbetalte, sovende i skure, flere mand i sammen seng og med en primus i baggården. Det, mener byretten i Sønderborg, er ikke udnyttelse af mennesker.
Her er flere nyheder om arbejdstagerrettigheder under Covid19 pandemien:
For år tilbage virkede det som en utopi. Hvordan skulle det lade sig gøre at kortlægge de tusindvis af fabrikker i Asien, som syr vores tøj Det er det ikke længere.
Et storstilet projekt i Bangladesh har vist vejen.
I løbet af relativ kort tid har BRAC University i hovedstaden Dhaka kortlagt en meget stor del af landets syfabrikker og gjort oplysningerne tilgængelige for både virksomheder og forbrugere i et stort interaktivt kort.
Projektet, der hedder “Mapped in Bangladesh” fokuserer på de syfabrikker, der producerer til eksport og er bl.a. baseret på oplysninger fra Bangladesh’ Arbejds- og Beskæftigelsesministerium.
Her kan både virksomheder, NGO’er, medier og forbrugere finde oplysninger om den enkelte fabrik, antallet af ansatte, hvad de producerer, for hvilke firmaer og til hvilke lande, varerne eksporteres. F.eks. kan man søge på ‘Jack&Jones’, ‘windbreaker’ og ‘eksport country Denmark’ og se, at den nye vindjakke mærket Made in Bangladesh formentlig er syet på en af 13 fabrikker i Dhaka. Man kan også se, om arbejderne er organiseret i fagforeninger på de 13 fabrikker, hvordan kønsfordelingen er og fabrikkernes præcise adresser og telefonnumre.
Ifølge Mapped in Bangladesh’s hjemmeside omfatter det interaktive kort i øjeblikket detaljerede oplysninger om 2032 fabrikker med tilsammen mere end to millioner ansatte i hovedstaden Dhaka og tekstilområdet Gazipur. Men meningen er, at databasen skal dække samtlige registrerede produktionssteder inden 2021 er omme.
Kortlægningen af den bangladeshiske tekstilbranche er en udløber af den meget omtalte Rana Plaza ulykke i april 2013. Rana Plaza var en stor syfabrik, som kollapsede og dræbte mere end 1000 ansatte.
Mange internationale brands fik deres tøj syet i Rana Plaza-bygningen, heriblandt danske Bestseller, der bl.a. står bag mærkerne Only, Vero Moda og Jack&Jones. Blandt andet derfor satte ulykken internationalt fokus på arbejdsforholdene på de bangladeshiske syfabrkker, hvor børnearbejde, underbetaling og manglende sikkerhed er udbredt.
Et af resultaterne blev den såkaldte Bangladesh-aftale om brandforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, som 1.967 ud af de 2.032 kortlagte fabrikker i Dhaka og Gazipur nu har underskrevet.
Kortlægningen af tekstilproducenterne i Bangladesh falder i tråd men et voksende krav om åbenhed fra forbrugernes side. Som Danwatch netop har dokumenteret, er den danske tøjbranche imidlertid ikke meget for at offentliggøre oplysninger om, hvor de får deres tøj produceret.
Ifølge flere eksperter, som Danwatch har talt med, frygter tøjfirmaerne bl.a., at det vil skade deres konkurrenceevne at offentliggøre leverandørnavne. Andre frygter, at åbne leverandørlister vil øge risikoen for at ende på forsiden af Danwatch på grund af børnearbejde eller andre kritisable forhold hos de enkelte leverandører.
Elendige forhold
Der er stadig grund til at holde godt øje med forholdene på den enkelte tøjfabrik i Bangladesh.
Ifølge den Washington-baserede NGO International Labour Rights Forum (IFLR) har 2019 været et af de værste år for lønmodtagerne i den bangladeshiske tøjindustri. Mere end 11600 ansatte blev fyret uden lovlig grund og mange af dem har sidenhen været blacklistet, ude af stand til at finde et arbejde på en anden fabrik i branchen.
IFLR kalder det “det største anslag mod arbejdstagerrettighederne” siden årtusindskiftet.
Og situationen bekræftes af en rapport, udarbejdet af NGO’en Workers Rights Consortium (WRC) fra april. Her lyder konklusionen, at “ytringsfrihed og retten til at organisere sig er blevet stadig mere begrænset i løbet af de seneste år.”
I løbet af 2019 gik mange tusinder af ansatte i tøjbranchen på gaden over hele landet for at protester mod revideringen af landets minimumsløn. Ifølge det London-baserede Business and Human Rights Resource Center (BHRRC) har lokale fabrikker anlagt mindst 33 sager mod tilsammen flere tusinde tidligere ansatte, bl.a. for ulovlige arbejdsnedlæggelser.
Ifølge BHRRC er stort set alle sager anlagt af fabrikker, der producerer til eksport.
Læs mere om åbenhed i tøjbranchen her:
