Endnu et år er gået og sikke et af slagsen. Danwatch har, som altid, arbejdet med at give dig et vindue til den verden, du lige nu er afskåret fra at rejse ud i. Særligt fem af Danwatchs historier har i år fået konsekvenser, enten politiske eller blandt virksomheder som har sat deres præg på virkeligheden.

Øget kontrol med våbeneksport

Danwatch, TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcenteret NOIR kunne i foråret afsløre, hvordan den danske forsvarsvirksomhed Terma har solgt militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater, og dermed bidraget til,krigen i Yemen. FN betegner krigen i Yemen som “en af de værste menneskeskabte humanitære katastrofer” og vurderer, at De Forenede Arabiske Emirater kan have begået krigsforbrydelser mod Yemens befolkning. 

Afsløringen fik i oktober Erhvervsstyrelsen til at politianmelde Terma for brud på de danske eksportkontrolregler, og regeringen har efterfølgende strammet kontrollen med danske forsvarsvirksomheders eksport af såkaldt dual use udstyr, der er udstyr, som  kan anvendes både civilt og militært.

Sagen landede hos bagmandspolitiet som sendte den videre til Østjyllands politi. Den 11. november modtog journalisterne bag Terma-afsløringen metode prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Fairtrade rydder op

Danwatch kunne i juli dokumentere, at børn ned til 8 år høstede kakao på fire ud af seks plantager i Elfenbenskysten, der leverer kakao til Fairtrade. Danwatch’s afsløringer førte til, at Fairtrade selv undersøgte deres kakaoleverandørers plantager i Elfenbenskysten, men de kunne ikke finde de børn, Danwatch havde mødt. 

Seniorforsker på Südwind instituttet i Tyskland, Friedel Hütz-Adams, var ikke overrasket:

“Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at en undersøgelse et par måneder efter Danwatch-undersøgelsen ikke kunne finde disse børn. Eftersom høstsæsonen for kakao var overstået i det relativt rolige september, så er disse børn tilbage i skole eller arbejder med noget helt andet”, sagde Friedel Hütz-Adams. 

Yderligere skabte Danwatch’ Fairtrade-afsløringer røre i det politiske landskab. Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen, sagde til Danwatch:

“Jeg opfordrer Fairtrade til at fremlægge al den dokumentation, de kan. Det, de forsøger at sælge, skal de kunne dokumentere, er godt nok. Vi skal ikke stå i Brugsen og gætte på, om vi kan have tillid til Fairtrade eller ej”.

Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade Danmark, skrev i en mail til Danwatch, at Fairtrade finder børnearbejde “uacceptabelt i forhold til vores krav, og derfor kan vi godt forstå, at medieomtalen rejser nogle spørgsmål, som vi er parate til at svare på over for alle, der ønsker svar”.

Danske pensionsselskaber trækker investeringer fra amerikanske fængsler

Danwatch dokumenterede i februar, at en række danske pensionsselskaber havde investeret store summer i den private amerikanske fængselsindustri. Afsløringen fik først PKA til at trække deres investeringer fra selskaberne GEO Group og CoreCivic, som er de største spillere inden for den private fængselsindustri i USA. Siden har Lærernes Pension også trukket deres investeringer i CoreCivic. 

Begge selskaber er anklaget for grove menneskerettighedskrænkelser af blandt andet menneskerettighedsorganisationer og de amerikanske myndigheder. Anklagerne går på manglende adgang til lægehjælp og overdrevet brug af isolering af fanger i de fængsler og detentionscentre for migranter, som GEO Group og CoreCivic driver. 

Efter Danwatchs henvendelse til PKA trak pensionsselskabet samtlige investeringer på 54 millioner kroner ud af begge firmaer.

Pressechef i PKA Nicholas Rindahl skrev til Danwatch om beslutningen:

“Vi investerer i overensstemmelse med FN’s Global Compacts principper for samfundsansvar og bæredygtighed, der blandt andet skal sikre, at virksomheder ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne”.

Investeringsdirektør for Lærernes Pension, Morten Malle, fortalte i første omgang, at Lærernes Pension valgte at fastholde deres  investeringer, indtil GEO Group og CoreCivic var blevet blevet dømt for at krænke indsattes rettigheder ved en domstol, eller der forelå ny dokumentation i sagen. I april måned valgte Lærernes Pension alligevel at trække deres investeringer.

Pensionsselskabet Velliv har fortsat investeringer i GEO Group og CoreCivic  

Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard, skrev i et kort mailsvar:

”Vi følger den planlagte proces for vurdering af dialogen og selskabet. Når den proces er afsluttet, tager vi endeligt stilling til, om investeringen skal fortsætte eller afhændes. Hvis dialog ikke fører til det ønskede resultat, så er vi indstillede på at afhænde investeringen”.

Danish Crown stopper samarbejde med kontroversielt slagteri

Danwatch kunne i januar afdække, at den danske slagterigigant Danish Crown købte kød fra det kontroversielle brasilianske selskab, Rigorífico Irmãos Gonçalves. Undersøgelsen, der blev til i samarbejde med P1 Orientering og det undersøgende medie Reporter Brasil, afslørede nemlig, at det brasilianske selskab ikke har underskrevet de aftaler, der skal sætte en stopper for rydningen af Amazonas. Danish Crown’s datterselskab, ESS-FOOD stod for indkøbene. ESS-FOOD oplyste, at de kun tjekker varekæden på opfordring af kunder. 

Efter afsløringen meldte Danish Crown ud, at de fremover ville leve op til FN’s Global Compact, der er et initiativ, som holder virksomheder ansvarlige for menneskerettigheder, miljø og korruption i deres værdikæde. Udmeldingen mødte kritik fra eksperter, der sagde, at  Danish Crown ikke kunne undsige sig ansvaret, bare fordi det var et datterselskab, der købte varerne ind.

“I dette tilfælde, hvor moderselskabets CSR-politik gælder for et 100 procent ejet datterselskab, bør Global Compacts principper også gælde for datterselskabet”, sagde CSR-ekspert Andreas Rasche fra Copenhagen Business School.

Det medgav kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown. 

“Danish Crown er ansvarlig for koncernens selskaber og skal tilse, at ESS-FOOD (datterselskabet red.) implementerer koncernens politikker, herunder også CSR-politikken. ESS-FOOD er dermed også forpligtet på Global Compact”, skrev kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown i et mailsvar.

Astrid Gade Nielsen bekræftede desuden, at samarbejdet med Rigorífico Irmãos Gonçalves var stoppet.

Fagforeningsfolk får kompensation 

 I 2019 kunne Danwatch fortælle, at flere ledere af en lokal fagforening i Myanmar var blevet uretmæssigt fyret. De blev efter eget udsagn fyret, fordi de havde startet fagforeningen på fabrikken. Arbejdere på fabrikken fortalte, hvordan de oplevede at fabrikkens ledelse begik fysisk vold og ydmygelser mod arbejderne, der leverer tøj til Bestseller, Adidas, ALDI og Lidl. Fagforeningen blev startet for at sætte en stopper for de dårlige arbejdsforhold.

Danwatch udgav i marts historien i samarbejde med det Frontier Myanmar og tyske Der Spiegel. Den lokale fagforening Action Labor Rights og de internationale organisationer Workers Rights Consortium og Clean Clothes Campaign gik efterfølgende ind i sagen.

Godt et år efter kunne Danwatch fortælle, at  både fagforeningsfolk og arbejdere var blevet kompenseret

Bent Gehrt, der er Sydøstasiens-koordinator for Workers Rights Consortium. sagde dengang:

“Det er tydeligt, at det her er et resultat af pres fra de faglige organisationer samt mediedækningen. Først efter at sagen kom i medierne, og vi kontaktede Adidas, skete der noget”.

Onsdag aften blev journalister fra TV2 og Danwatch hædret af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), da priserne til dette års bedste undersøgende journalistik blev uddelt.

Danwatch og TV2 modtog foreningens metodepris for afsløringerne af dansk eksport af militært udstyr, der er blevet anvendt i Yemen-krigen. Metodeprisen går til et projekt, der har benyttet sig af særligt originale eller forbilledlige metoder i det journalistiske arbejde.

“Journalisternes metodiske arbejde er inspirerende og forbilledlig”, lød det blandt andet i en udtalelse fra juryen bag prisen, som gik ned i de enkelte værktøjer, som var blevet anvendt i afdækningen af den danske eksport til Yemen:

“Åbne kilder på internettet og fortrolige efterretningsrapporter, avancerede søgninger på sociale medier, millimeterpræcise målinger af fly og skibe på satellitbilleder, samt interviews, aktindsigter og hemmelige kilder”, opremsede juryen.

Blev til i samarbejde

Prisen blev givet til de tre Danwatch-journalister Charlotte Aagaard, Emilie Ekeberg og Nikolaj Houmann Mortensen samt TV2-journalisterne Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø, der alle har arbejdet tæt sammen om afsløringerne.

Undersøgelsen blev til på baggrund af en workshop om såkaldte Open Source Intelligence metoder arrangeret i et samarbejde mellem Danwatch, det hollandske researchcenter Lighthouse Reports og NOIR fra Roskilde Universitet.

Netop det journalistiske samarbejde på tværs af både medier og landegrænser, er noget, som Danwatchs direktør Jesper Nymark er glad for, at Danwatch høster anerkendelse for.

“Særligt FUJ’s Metodepris er vi er rigtigt glade for, da den viser, at Danwatch er et medie, der tror på styrken i journalistiske samarbejder, og som tør går nye veje for at forny journalistikken”, siger han.

Ligesom resten af holdet bag undersøgelsen understreger han, at det er glædeligt, at prisen gives til en undersøgelse, som kan være med til at sætte fokus på krigen i Yemen, som ifølge FN har udviklet sig til “verdens værste humanitære katastrofe”.

“Dermed understreger prisen også det ansvar, vi tror på, at journalistikken har som et vigtigt vindue til verden omkring os”, siger Jesper Nymark.

Flere priser blev uddelt

Foruden Metodeprisen blev FUJ’s Aktualitetspris givet til Tinne Hjersing Knudsen, Sofie Klokkerholm Rye og Dagmar Havndrup Aagaard fra DR for deres afdækning af Danmarks eksport af defekte respiratorer til Italien i foråret. 

FUJ’s Formidlingspris gik til Kristoffer Eriksen, Dan Bjerregaard og Sune Fischer fra Ekstra Bladet for podcasten ‘Bandeland’ om banden Loyal to Familia. 

Og hovedprisen, FUJ’s Graverpris, gik til Kim Maintz, Michael Bech og Sara Munck Aabenhus fra TV 2 for dokumentaren ‘Plejehjemmene bag facaden’, der skildre store svigt i den danske ældrepleje.

Erhvervsstyrelsens politianmeldelse af Terma blev i sidste uge hilst velkommen af både regeringen og en række af Folketingets partier. 

”Det udfald er jeg svært tilfreds med. En politianmeldelse er den eneste logiske konsekvens, så vi endelig kan komme til bunds i den her sag og få afklaret, om der er foregået noget ulovligt”, lød det blandt andet fra SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge.

Men efterfølgende undrer en række politikere og organisationer sig nu over, at sagen med det samme er blevet givet videre til en lokal politikreds. Efter en fire måneder lang undersøgelse på baggrund af Danwatch og TV2’s afsløringer meldte Erhvervsstyrelsen nemlig Terma til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet. Men Bagmandspolitiet har nu givet sagen videre til Østjyllands Politi.

“Det synes jeg virker mærkeligt, hvis vi gerne vil sikre, at den her sag får en høj prioritet. Her er jo tale om en meget kompliceret sag med en række internationale implikationer, som Bagmandspolitiet må have bedre kompetencer til at undersøge”, siger Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.

Hos blandt andet Enhedslisten og Dansk Folkeparti henviser man til den voldsomme kritik af politiets håndtering af sagen om den fynske virksomhed Dan-Bunkering, som har været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien i strid med EU’s sanktioner. En sag som DR afdækkede. Efter at være blevet sendt videre fra Bagmandspolitiet lå Dan-Bunkering sagen i mere end to år hos Fyns Politi og endte med at blive taget tilbage af Bagmandspolitiet efter kritik fra blandt andet justitsministeren og Rigsadvokaten.

“I Dan-Bunkering sagen spildte man jo dyrebar tid på at have den liggende ovre i politikredsene, der måske ikke havde forudsætningerne til at vurdere sagen”, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

“Så jeg synes, det er meget overraskende, at man med det samme sender den her nye sag videre til politikredsene”.

Peter Skaarup har nu stillet spørgsmål til sagen i Folketingets Retsudvalg, mens Eva Flyvholm har stillet en række skriftlige spørgsmål til Justitsministeren.

Ikke tale om sanktionsbrud

I en evaluering af forløbet omkring Dan-Bunkering fra sidste år beklagede Rigsadvokaten politiets håndteringen af sagen og konkluderede blandt andet, at Bagmandspolitiet aldrig mere må sende sager om overtrædelser af sanktioner videre til landets politikredse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) skrev efterfølgende i et brev til Folketingets Retsudvalg, at han efter at have læst Rigsadvokatens redegørelse fandt, at “SØIK ikke visiterede sagen korrekt, og at SØIK selv burde have efterforsket en sag af denne karakter i stedet for at oversende den til en politikreds”.

Danwatch har spurgt Rigsadvokaten, hvordan det hænger sammen med, at Terma-sagen nu med det samme er sendt videre fra Bagmandspolitiet til en lokal politikreds.

I et mailsvar oplyser presseansvarlig hos Rigsadvokaten Jens Fuglsang Edelholt, at der med sagen om Terma “ikke er tale om en sag med mistanke om mulig brud på finansielle sanktioner”.

“Der er altså ikke tale om en sag, hvor SØIK har enekompetencen. Anmeldelsen vedrører et forhold, der har en sådan karakter, at sagen kan behandles af Østjyllands Politi, og det er baggrunden for, at sagen er videregivet dertil”, lyder det videre fra Jens Fuglsang Edelholt.

Sagen kort

  • Danwatch har sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Vores research viser, at Termas eksport til Emiraternes militær fortsatte frem til 2019 – et år efter Danmark officielt havde suspenderet al eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne.
  • Frem til marts 2020 har Terma desuden undervist radarteknikere i vedligehold af udstyr anvendt i Yemen-krigen. 
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser. 
  • Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne. 
  • Vores undersøgelse er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms, der kortlægger europæisk våbeneksport til krigs- og konfliktzoner.
  • I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

 

Læs hele undersøgelsen her

Ekstremt sjælden sag

Hverken Østjyllands Politi eller Bagmandspolitiet har villet oplyse Danwatch, præcis hvilke bestemmelser Terma efterforskes for at have overtrådt. 

Men at dømme efter Erhvervsstyrelsens tidligere udmeldinger kan der være tale om et muligt brud på eksportkontrolreglerne – nærmere bestemt en overtrædelse af den såkaldte catch-all bestemmelse i EU’s forordning om dual use udstyr, altså udstyr, der kan have både civil og militær anvendelse.

Terma har nemlig aldrig søgt om tilladelse til eksport af de af virksomhedens radarsystemer, som er blevet anvendt i Yemen-krigen. Det kan være en overtrædelse af bestemmelsen, som kræver eksporttilladelse for udstyr, der anvendes med et militært formål i lande, der er mål for en våbenembargo – og det er flere aktører i Yemen.

Spørger man Mark Bromley, der er leder af afdelingen for dual use og våbenkontrol ved det ansete svenske fredsforskningsinstitut SIPRI og en af de fremmeste eksperter på området, så kan han for hele Europa kun komme i tanker om to tidligere politisager om overtrædelser af catch-all bestemmelsen.

“Jeg kan bare sige, at retsforfølgelse på baggrund af catch-all bestemmelsen foregår ekstremt sjældent”, siger han.

Våbenindustrien mangler ikke advokater

Selvom sagerne om Dan-Bunkering og Terma ikke er baseret på samme lovgivning, så minder de meget om hinanden både i kraft af deres usædvanlighed, kompleksitet og emneområde, mener Per Bjerre, der er engagementschef i Oxfam Ibis.

Man kan sige meget om Terma og våbenindustrien, men det er ikke penge til god juridisk bistand, de mangler. Så man skal jo kunne spille lige op mod dem

– Per Bjerre, Oxfam Ibis

Han henviser til, at Danwatch tidligere har afdækket, at danske myndigheder har givet Terma grønt lys til at fortsætte eksport af udstyr til emiratiske bombefly trods et officielt eksportstop. Rigspolitiet vurderede nemlig, at det ville have for store økonomiske konsekvenser for virksomheden at få sin eksporttilladelse tilbagekaldt.

“Set i det lys tænker jeg, at det i hvert fald er nødvendigt, at sagen her behandles et sted, hvor der er nogle eksperter med indsigt i blandt andet udenrigspolitiske forhold, som kan håndtere komplekse problemstillinger. For modparten – Terma og måske endda Dansk Industri – har masser af eksperter”, siger Per Bjerre.

“Man kan sige meget om Terma og våbenindustrien, men det er ikke penge til god juridisk bistand, de mangler. Så man skal jo kunne spille lige op mod dem”, tilføjer han.

Meget få opklaringer

Bagmandspolitiet sender rutinemæssigt sager videre til landets politikredse for selv at prioritere de mest komplicerede sager.

Men et svar til Folketingets Retsudvalg fra justitsminister Nick Hækkerup viste sidste år, at politikredsene måske har svært ved at løfte opgaven. Således var kun fem blevet dømt i de 136 sager, som fra 1. januar 2017 til 18. september 2019 var sendt fra Bagmandspolitiet til politikredsene.

Justitsministeren har selv italesat problemet ved flere lejligheder. Og med henvisning til netop Dan-Bunkering sagen foreslog han som en del af udspillet til en ny politireform fra august i år, at politiets alvorligste sager skal samles i en ”stor, slagkraftig national efterforskningsenhed”, så de ikke strander i de enkelte politikredse.

“Vi konstaterer, at vi bliver nødt til at have en enhed, som kan håndtere særligt kompliceret efterforskning”, sagde Nick Hækkerup blandt andet til Berlingske.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra justiitsministeren for at høre, hvad han mener om overgivelsen af Terma-sagen til Østjyllands Politi. Men ministeriet henviser til Rigsadvokaten og bemærker desuden, at Nick Hækkerup kommer til at besvare de spørgsmål, han er blevet stillet til sagen i Folketinget.

Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere sagen.

Flere af Folketingets partier hilser regeringens forslag om øget kontrol med dansk  våbeneksport velkommen. Det står klart, dagen før Folketinget skal førstebehandle et lovforslag, der giver Erhvervsstyrelsen ret til at gennemføre kontrolbesøg hos virksomhederne og kræve alle relevante dokumenter udleveret.

Men det er kun første skridt i bestræbelserne på at få bedre styr på danske  forsvarsvirksomheders eksport, mener både Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

De kræver blandt andre flere ressourcer, at problematiske eksportdestinationer sortlistes, og at kontrollen med dansk våbeneksport fremover samles under én hat.

Forslaget er fremsat af erhvervsminister Simon Kollerup (S), efter Danwatch og TV2 har afsløret, hvordan Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma i årevis har leveret radarsystemer og missilforsvar, som de Forenede Arabiske Emirater har anvendt til at udsulte og bombe civile i Yemen.

Afsløringerne førte i weekenden til, at Erhvervsstyrelsen anmeldte Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne

Ros fra støttepartierne

Regeringens støttepartier er meget tilfredse med, at regeringen er gået i gang med at stramme kontrollen med dansk våbeneksport.

Hos Enhedslisten kalder forsvarsordfører Eva Flyvholm forslaget om at skærpe kontrollen “kærkomment”.

“Terma-sagen har jo blandt flere andre eksempler vist, hvor utilstrækkelig kontrollen har været. Det er helt nødvendigt at komme ind og kigge virksomhederne efter i kortene”, siger hun.

Samme budskab lyder fra SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.

”Vi hilser en stramning af kontrollen velkommen – og er meget åbne for mere vidtgående forslag”, siger hun.

Også Alternativets Torsten Gejl meddeler, at partiet støtter regeringens forslag.

Også Alternativets Torsten Gejl meddeler, at partiet støtter regeringens forslag.

Det foreslår regeringen

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har stillet forslag om at skærpe kontrollen med dansk eksport af såkaldt dual use udstyr. Det er udstyr, der kan anvendes både civilt og militært.
Forslaget er stillet på baggrund af Danwatch og TV2’s afsløringer af, hvordan den danske forsvarsvirksomhed Terma i årevis har eksporteret bl.a. radarsystemer til De forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen, uden at myndighederne har grebet ind.

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen; 

  • Adgang til danske virksomheders handelsdokumenter vedrørende eksport af dual use udstyr. Det kan være fakturaer, ladningsmanifester samt øvrige transport- og forsendelsesdokumenter.
  • Mulighed for at gennemføre varslede såvel som uvarslede tilsynsbesøg på virksomhederne og relevante transportmidler (f.eks. skibe)
  • Mulighed for at straffe virksomheder eller personer med bøde, hvis de nægter at udlevere ønskede oplysninger. 

 

Kilde: Lovforslag L 11/2020

Essentielt at kontrol er uanmeldt

Både SF og Enhedslisten er glade for, at Erhvervsstyrelsen fremover får mulighed for at gennemføre  tilsynsbesøg på de enkelte virksomheder. Men de understreger, at det er vigtigt, at der ikke kun bliver tale om varslede besøg.

“De uanmeldte besøg er essentielle for en effektiv kontrol, så det skal være noget, man rent faktisk bruger i virkeligheden – det er jo derfor, vi vil vedtage den her lov, fordi vi vil det her svineri til livs,” lyder det fra Eva Flyvholm.

Samme budskab lyder fra Lisbeth Bech-Nielsen.

”Efter de alvorlige sager, der har været, mener vi, at man bør have en risikobaseret tilgang til tilsyn og kontrol på området – og den ryger, hvis man som udgangspunkt anmelder besøgene”, siger hun.

Lovforslaget giver mulighed for begge dele, men erhvervsminister Simon Kollerup (S) antydede søndag, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg som udgangspunkt vil være anmeldte. 

Det overrasker både Eva Flyvholm og Lisbeth Bech-Nielsen, der mener det vil være i strid med ideen bag lovforslaget.

Netop planerne om at gennemføre uanmeldte kontrolbesøg har fået Dansk Industri (DI) op i det røde felt. Det fremgår bl.a. det høringssvar til lovforslaget, som DI har afgivet sammen med Dansk Erhverv og Danske Rederier.

”Det fremgår tydeligt af høringssvarene, at der er et massivt pres fra en række erhvervsorganisationer på det her område”, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Sagen kort

  • Danwatch har sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Vores research viser, at Termas eksport til Emiraternes militær fortsatte frem til 2019 – et år efter Danmark officielt havde suspenderet al eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne.
  • Frem til marts 2020 har Terma desuden undervist radarteknikere i vedligehold af udstyr anvendt i Yemen-krigen. 
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser. 
  • Erhvervsstyrelsen har efterfølgende meldt Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne. 
  • Vores undersøgelse er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms, der kortlægger europæisk våbeneksport til krigs- og konfliktzoner.
  • I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

 

Læs hele undersøgelsen her

Dansk Folkeparti er positive

Også Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag. 

“Vi er enige i, at myndighederne skal have de rette værktøjer, så de kan undersøge, om virksomhederne lever op til eksportkontrolreglerne,” siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby. 

Som udgangspunkt er han tilfreds med, at Erhvervsstyrelsen primært skal benytte sig af varslede besøg, men han mener også, at myndighederne skal have muligheden for uvarslede besøg, hvis der er særlige omstændigheder, som  taler for det.

“Det skal være et af de sanktionsmidler, som myndighederne kan tage i brug, når der gentagne gange har været sure smiley’er,” siger han. 

Flere ressourcer

Flere af partierne mener imidlertid, at der er behov for at afsætte flere ressourcer, hvis kontrollen for alvor skal være effektiv.

I regeringens lovforslag er der sat 1,5 årsværk af til at gennemføre kontrolbesøg. Det mener både SF og Enhedslisten er for lidt. SF vil derfor foreslå at fordoble indsatsen til tre årsværk.

I det hele taget understreger støttepartierne, at flere ressourcer til Erhvervsstyrelsen blot er første skridt i en indsats for en større grad af kontrol med de produkter, som Danmark eksporterer til fremmede militære og væbnede konflikter.

Under én hat

Både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har desuden af flere omgange udtrykt ønske om, at kontrollen med dansk våbeneksport fremover samles under én hat.

I dag er det Rigspolitiet, som giver tilladelser til eksport af våben og andet militært udstyr, Erhvervsstyrelsen der behandler sager om dual-use udstyr, og Udenrigsministeriet der vurderer, om der er udenrigspolitiske hensyn involveret.

Hans Kristian Skibby mener også, at det ville være fornuftigt, hvis eksportansøgningerne kunne behandles af én samlet instans.  

“Hvis der er mulighed for at regelsanere, skal vi selvfølgelig gøre det. Det er til alles fordel, at der kun er én indgang, også for virksomhederne” siger han.

Sortlistning og større indsigt

Enhedslisten vil desuden foreslå, at lande med et særligt blakket ry på menneskerettighedsområdet kan ‘sortlistes’, så dansk militært udstyr ikke kan eksporteres der til.

“Det er noget af det, vi skal diskuteret i løbet af efteråret. Det her er kun første skridt”, siger Eva Flyvholm.

På et dobbelt samråd oven på Danwatch og TV2’s afsløringer af Termas eksport til Yemen lovede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) desuden støttepartierne, at man ville se på muligheden for en større grad af parlamentarisk indsigt i danske eksporttilladelser.

Det støtter Dansk Folkepartis Kristian Skibby imidlertid ikke.

“Folketinget skal ikke blande sig i alting og bør heller ikke fungere som tilsynsmyndighed,” siger han. 

“Til gengæld forventer jeg, at Folketinget kan få adgang til de tilsynsrapporter, som Erhvervsstyrelsen kommer til at lave i forbindelse med deres virksomhedsbesøg.” 

Danwatch har forsøgt at få en kommentar til de forskellige krav fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), men det har ikke været muligt.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre. Udenrigsordfører Michael Aastrup meddeler, at han ikke ønsker at kommentere forslaget.

En af landets største virksomheder, Terma fra Lystrup nord for Århus, politianmeldes nu for sin rolle i verdens værste humanitære krise, krigen i Yemen.

Det er Erhvervsstyrelsen, der har meldt Terma til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitet, efter at have færdiggjort en fem måneder lang undersøgelse af virksomhedens eksport, der har været anvendt i Yemen-krigen.

Undersøgelsen blev startet som resultat af Danwatch og TV2’s afsløringer af, at Terma har leveret radardele til emiratiske krigsskibe, der er involveret i mulige krigsforbrydelser i Yemen.

”Erhvervsstyrelsen kan bekræfte, at styrelsen har afsluttet undersøgelsen af Termas mulige eksporter af dual-use udstyr til Saudi-Arabien, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater. Erhvervsstyrelsen har – på den baggrund – overdraget sagen til politiet med henblik på nærmere efterforskning”, lyder det i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, der ikke har yderligere kommentarer.

Straframme på to års fængsel

Erhvervsstyrelsen er altså sparsomme med oplysninger om sagen. Men styrelsen har tidligere angivet, at en undersøgelse af mulige lovbrud drejer sig om, at Terma har leveret radarsystemer og radardele til De Forenede Arabiske Emiraters krigsskibe, som er blevet anvendt i Yemen-krigen.

Terma har aldrig søgt om tilladelse til at eksportere radarerne, men det burde man have gjort, hvis man havde mistanke om, at udstyret kunne blive anvendt til militære formål i Yemen, som er mål for flere internationale våbenembargoer.

Strafferammen for brud på reglerne om eksportkontrol omfatter bøder og fængsel i op til to år. I særligt grove tilfælde, hvor “der er tale om skærpende omstændigheder, kan der straffes med fængsel indtil 8 år,” fremgår det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Sagen kort

  • Danwatch kan sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløre, at danske Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser, og den danske eksport kan stride mod EU’s og FN’s retningslinjer.
  • Vores research viser også, at Termas eksport fortsatte trods det danske forbud mod militær eksport til Emiraterne i 2018.
  • Undersøgelsen er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms. I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

Minister: meget alvorlig sag

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) hilste her til morgen en politianmeldelse velkommen.

“Der er tale om en meget alvorlig sag. Det undergraver tilliden til danske virksomheder, hvis man eksporterer produkter, der anvendes til grove menneskerettighedskrænkelser”, sagde han til TV2 NEWS.

Ministeren forklarede, at afsløringerne af Termas eksport har været anledning til, at regeringen vil skærpe kontrollen med eksportvirksomheder.

“Reglerne har ikke været gode nok. Derfor øger vi kontroltrykket”, sagde Simon Kollerup og tilføjede, at regeringens nye forslag til stramninger skal diskuteres i Folketinget på tirsdag.

Overgivet til Østjyllands Politi

Sammen med TV2 og det hollandske medie Lighthouse Reports har Danwatch dokumenteret, at Termas Scanter 2001 radarsystemer er installeret på emiratiske krigsskibe og anvendes til at opretholde en flådeblokade mod Yemen.

FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer har vurderet, at blokaden kan være en krigsforbrydelse, fordi den forhindrer nødhjælp, mad og medicin i at nå frem til Yemen og dermed medvirker til at udsulte millioner af civile i det borgerkrigshærgede land.

Terma er Danmarks suverænt største virksomhed inden for militært udstyr. De eksporterer årligt for et milliardbeløb til en lang række lande verden over. Deres udstyr bliver blandt andet brugt på kampfly og krigsskibe.

Hidtil har Terma fastholdt, at dets leverancer af udstyr til Emiraternes flåde frem til oktober 2019 er fuldt lovlige.

Bagmandspolitet oplyser, at sagen nu er overgivet til Østjyllands Politi.

Danwatch arbejder på en kommentar fra Terma og Østjyllands Politi.

Uvarslede kontrolbesøg og fri adgang til at se alle former for handelsdokumenter.

Det bliver virkeligheden for den danske forsvarsindustri, hvis et nyt lovforslag om skærpet kontrol med dansk eksport af militært udstyr bliver vedtaget i Folketinget.

Forslaget er fremsat, efter Danwatch og TV2 i foråret afslørede, hvordan Terma i flere år har eksporteret radarudstyr og flyforsvarssystemer til de Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen. 

Kontrolbesøg og oplysningspligt

I denne uge har regeringen nemlig fremlagt et forslag, der forpligter de danske forsvarsvirksomheder til at åbne døren for Erhvervsstyrelsens inspektører og udlevere alle dokumenter, som de måtte ønske at seom virksomhedens eksport til udvalgte lande.

Sagen kort

  • Danwatch kan sammen med TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR afsløre, at danske Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som De Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen.
  • Ifølge eksperter og menneskerettighedsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser, og den danske eksport kan stride mod EU’s og FN’s retningslinjer.
  • Vores research viser også, at Termas eksport fortsatte trods det danske forbud mod militær eksport til Emiraterne i 2018.
  • Undersøgelsen er blevet til ved hjælp af satellitbilleder, fotos og videoer delt på sociale medier, aktindsigter, anonyme kilder og interviews med eksperter i ind- og udland.
  • Undersøgelsen er en del af projektet #EUarms. I Danmark har Danwatch, TV2, Berlingske og Nordic Reports (OSINT) fra Roskilde Universitets Center for Undersøgende Journalistik deltaget i projektet.

Formålet med lovforslaget er at kontrollere, at de danske virksomheder, der eksporterer våben, andet militært udstyr og udstyr med såkaldt dobbelt anvendelse, overholder eksportreglerne.

I dag har Erhvervsstyrelsen begrænset adgang til at gennemføre kontrolbesøg og forlader sig stort set på virksomhedernens frivillige oplysninger, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Det vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) lave om på.

Forslaget indeholder derfor også en strafbestemmelse, som betyder, at virksomheder eller medarbejdere, der nægter at samarbejde med Erhvervsstyrelsens inspektører, kan idømmes bødestraf.

Flertal på borgen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra blandt andet. de Radikale, SF og Enhedslisten.

De tre parter har dog tidligere tilkendegivet, at de støtter en skærpelse af kontrollen med de danske virksomheder. 

 “Al eksport, der kan have et militært formål, skal igennem en godkendelsesprocedure. Det gælder især, når der er tale om en militær slutbruger, men eksporten skal også vurderes i forhold til menneskerettighederne”, har udenrigs og forsvarsordfører Eva Flyvholm fra Enhedslisten sagt.

Og SF bakker op. Det nuværende system lægger op til, at “det er lettere at få tilgivelse end tilladelse,” har udenrigsordfører Karsten Hønge sagt.

“Det duer ikke, at virksomhederne selv skal vurdere, om de skal søge tilladelse eller ej. Det svarer jo til at sætte ræven til at vogte gæs”. 

Også tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) har opfordret til at stramme kontrollen.

 “Vi bør helt klart overveje en præcisering af reglerne og en stærkere opfølgning i forhold til virksomhederne”, sagde han oven på Terma-sagen.

Kritiske organisationer

Flere menneskeretsorganisationer er imidlertid kritiske over for de nye kontrolforanstaltninger, fremgår det af en række høringssvar. 

Institut for Menneskerettigheder og tænketanken Justitia, der også beskæftiger sig med menneskerettigheder, advarer blandt andet om, at lovforslaget krænker virksomhedernes ret til privatliv.

 “Husundersøgelser foretaget af administrative myndigheder kan udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv og hjem efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8”, skriver juridisk rådgiver Emilie Thage fra Institut for Menneskerettigheder.

Hun understreger, at det gælder uanset om der er tale om en privat bolig eller virksomhedslokaler og understreger, at indgrebet skal være “proportionelt i forhold til formålet”.

Tænketanken Justitia mener, at de planlagte kontrolbesøg strider mod Grundloven, fordi besøgene gennemføres uden dommerkendelse. 

“Denne del af lovforslaget rummer betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, da tvangsindgreb af denne karakter efter Grundlovens paragraf 71 alene bør kunne foretages på baggrund af en kendelse afsagt af den domstol”, skriver Henrik Rothe, adjungeret professor på CBS på vegne af Justitia. 

Lignende bekymringer fremsættes af Advokatrådet og Danske Advokater. 

Protester fra industrien

Også interesseorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier er utilfredse med lovforslaget, som de mener, er meget vidtgående og unødvendigt.

Af et fælles høringssvar fremgår det, at de tre organisationer også finder muligheden for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse bekymrende. 

“Det har vidtrækkende retssikkerhedsmæssige konsekvenser for alle typer af eksporterende virksomheder” skriver de, og mener at loven “allerede i dag giver vidtrækkende muligheder for at kontrollere virksomhedernes eksport af dual.-use-produkter eller eksport til sanktionerede lande”.

De tre organisationer mener i øvrigt, at der har været så få tilfælde, hvor virksomheder har overtrådt våbeneksportreglerne, at lovforslaget er unødvendigt.

Tilsynsbesøg ikke grundlovsstridige

Ikke alle jurister deler imidlertid bekymringen over det nye lovforslag. 

Tidligere juridisk rådgiver i Amnesty International Claus Juul mener hverken, at de skitserede tilsynsbesøg er grundlovsstridige eller i øvrigt udgør en krænkelse af virksomhedernes ret til privatliv.

“Det kræver jo heller ikke en dommerkendelse, når veterinærmyndighederne kommer på  uanmeldt kontrolbesøg på et slagteri. Her er stikprøvekontroller noget, man må leve med som moderne fødevarevirksomhed,” siger han.

“Og i øvrigt kræver Grundloven kun en retskendelse, hvis loven ikke siger noget andet.”

Retten til privatliv er efter hans opfattelser heller ikke den samme, når man taler om en virksomhed.

“Retten gælder ganske vist også for virksomhedslokaler, men der må være en gradsforskel i betingelserne for kontrolbesøg i private hjem og de virksomheder, vi taler om her. Vi taler trods alt om en branche, der har solgt våben til diktaturer, der anvender dem til menneskerettighedskrænkelser”, siger Claus Juul.

“Man  må afveje hensynet til virksomhedernes ret til privatliv over for lovforslagets  formål, nemlig beskyttelsen af menneskerettighederne og menneskeliv ude i verden,” siger han. 

Havde Terma kendskab til, hvem der skulle anvende Scanter 2001 radarsystemet og til hvad? Vidste Terma, at radarsystemet skulle bruges i forbindelse med konflikten i Yemen?

De to spørgsmål skal den århusianske forsvarsvirksomhed blandt andet svare på som led i undersøgelsen af, om deres  radareksport til de Forenede Arabiske Emirater er lovlig eller ej.

Det viser en aktindsigt, som Danwatch og TV2 har fået i de spørgsmål, som styrelsen har stillet til Terma for at afklare, om eksporten er sket i strid med reglerne.

Undersøgelsen af Termas radareksport er sat i værk, efter at Danwatch og TV 2 har afsløret, hvordan radarsystemer er blevet anvendt i en flådeblokade, som i årevis har forhindret forsyninger og nødhjælp i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen.

Både FN, menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter har betegnet blokaden som en mulig krigsforbrydelse.

Hvem vidste hvad hvornår

Ifølge jurister skal Erhvervsstyrelsens spørgsmål afklare, hvorvidt Terma med eksporten har været i god tro eller ej.

“Erhvervsstyrelsen er i gang med at undersøge, hvad Terma vidste om anvendelsen af deres radarsystemer, og hvornår de vidste det”, siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus på Syddansk Universitet, forfatter til flere lærebøger om folkeret og tidligere dommer til krigsforbrydertribunalet for Eks-Jugoslavien.

Firmaet har nemlig helt frem til oktober 2019 eksporteret dele til et radarsystem ved navn Scanter 2001. Det er installeret ombord på seks emiratiske krigsskibe, såkaldte Baynunah korvetter, hvoraf flere anvendes til at forhindre nødhjælp i at nå frem til den yemenitiske befolkning.

Eksporten er sket mere end fire år inde i krigen og næsten et år efter, at Danmark besluttede at suspendere eksporten af militært udstyr til Emiraterne – netop på grund af Emiraternes involvering i Yemen-krigen.

“Det er meget naturlige spørgsmål, som skal afklare, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, da de eksporterede deres radarer og radardele til Emiraterne”, forklarer han.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt Terma var i god tro eller ej, kan få stor betydning for, om sagen ender hos politiet.

“Det er afgørende for bedømmelsen af, om Terma med vilje har undladt at søge  eksporttilladelse i forbindelse med eksport af Scanter-radarerne”, siger Frederik Harhoff.

Hvis det viser sig, at Terma har overtrådt eksportkontrolreglerne, kan firmaets viden om Emiraternes deltagelse i mulige krigsforbrydelser i Yemen få betydning for straffen, understreger han.

“Hvis Terma ikke har brudt reglerne med vilje eller hvis de har en god undskyldning, så kan de måske slippe med en mindre bøde. Men hvis de har haft forsæt til at ignorere reglerne, vil de blive idømt en klækkelig bøde”, vurderer han.

Masser af information

Danwatch og TV2 har spurgt Terma, om firmaet var bekendt med, at Emiraterne anvendte deres nye Baynunah korvetter til at blokere for nødhjælp til sultende civile i Yemen, og hvornår firmaet i givet fald blev klar over dette.

Men Terma har ikke svaret på vores spørgsmål.

En simpel Google-søgning på ordene “Baynunah” og “Yemen” viser imidlertid, at det er forholdsvis let at finde ud af, at de emiratiske krigsskibe har været involveret i blokaden af Yemen, siden krigen begyndte i 2015.

På en halv time fandt vi blandt andet følgende oplysninger:

Helt tilbage i 2015 lagde en kendt militæranalytiker billeder op på sin Twitter-profil af de emiratiske korvetter i yemenitisk farvand.

Året efter i 2016 beskrev den amerikanske tænketank Washington Institute for Near East Policy, hvordan Baynunah-skibene deltog i flådeblokaden mod Yemen.

I januar 2017 dokumenterede FN’s ekspertpanel på Yemen i en rapport, at de emiratiske krigsskibe befandt sig på Assab-militærbasen, som ifølge FN er hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen.

Samme år skrev flere etablerede medier, at korvetterne bliver anvendt i Yemen-krigen. Det samme fremgår af en større feature fra 2017 og af en rapport fra det store netværk af menneskerettighedsorganisationer International Federation for Human Rights fra 2018.

Alligevel leverede Terma altså reservedele til radarerne på skibene frem til i hvert fald oktober 2019.

Adgang er afgørende

Ifølge Frederik Harhoff kan det udmærket få betydning for bedømmelsen af Termas ansvar, at det er så let at finde information om, hvad Emiraterne bruger krigsskibene og dermed det danske radarudstyr til.

“Når det i løbet af en halv time er muligt at finde en lang række artikler og rapporter fra 2015 og frem, hvoraf det fremgår, at Baynunah-korvetterne deltager i blokaden af Yemen, så er det vigtigt”, siger han.

“Terma kunne jo have foretaget nøjagtig samme søgning, som Danwatch har gjort. Men noget tyder på, at Terma har holdt sig i forsætlig uvidenhed. Det er en klar forsømmelse, for de er naturligvis forpligtet til at holde sig orienteret om forhold, der kan have betydning for lovligheden af deres eksport”.

Og det er Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet enig i.

“Hvis Terma har foretaget sig noget, som objektivt set er ulovligt, kan det have afgørende betydning for afgørelsen af både ansvarsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet, om nogen hos Terma vidste eller burde have vidst, at man var på gale veje”, siger Jørn Vestergaard.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) bliver Erhvervsstyrelsens undersøgelse af Termas radareksport først færdig på den anden side af sommerferien. På et samråd i Folketingets udenrigsudvalg forklarede ministeren, at det langvarige forløb blandt andet skyldes, at der kan være tale om en alvorlig lovovertrædelse, hvis det viser sig, at Terma har forbrudt sig mod de danske eksportkontrolregler.

“Det er jo en sag med forskellige straffebestemmelser knyttet til, så det er vigtig at få den belyst meget grundigt”, sagde erhvervsministeren.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down