I denne uge vil Kinas Nationale Folkekongres vedtage to konventioner om afskaffelsen af tvangsarbejde fra den internationale arbejdsorganisation ILO. Selvom konventionerne er internationale traktater, der bliver juridisk bindende, så snart Kina underskriver dem, så er det de færreste eksperter og organisationer, der tror, at det rent faktisk vil stoppe kinesisk tvangsarbejde. 

På trods af den manglende tiltro til Kina fortæller ratificeringen og dens timing os noget vigtigt om, hvordan vores ting bliver til, og hvem vi er villige til at handle med. Ratificeringen kommer nemlig en måned før FN’s menneskerettighedschef Michelle Bachelet skal besøge den kinesiske provins Xinjiang, der er centrum for kritikken om kinesisk tvangsarbejde. 

En lind strøm af rapporter har dokumenteret undertrykkelse af etniske og religiøse minoriteter i Xinjiang, særlig de muslimske uighurer. Millioner af mennesker har været indespærret i interneringslejre, hvor de udsættes for det, der af flere lande betegnes som et “folkedrab”. Lejrene er også centrum for tvangsarbejde, hvor de etniske minoriteter producerer en lang række produkter til ingen løn. Den billige arbejdskraft er en væsentlig faktor i de globale handelskæder, og elementer fra Xinjiang ender i en lang række produkter verden over, herunder i Danmark. Danwatch har tidligere vist, hvordan danske tøjvirksomheder ikke kan afvise, at de får bomuld fra Xinjiang, ligesom vi har afsløret, at tvangsarbejdende uighurer samler computere, der ender i det offentlige Danmark.

Lige nu venter amerikanerne på at se, hvordan den amerikanske præsident Joe Biden vil realisere Uygur Forced Labour Prevention Act, der skal stoppe al amerikansk import, som er forurenet af uighursk tvangsarbejde. Loven træder i kraft i juni i år, og alt tyder på, at den vil få store konsekvenser for alt fra bomuld til tomater og teknologi. 

En anden motivation for kineserne til at ratificere konventionerne, er ifølge eksperter en investeringsaftale, som de i begyndelsen af 2021 indgik med EU. Aftalen skal godkendes i EU-landene og har været sat på hold, mens  Kina og EU skændtes over netop Xinjiang og indførte sanktioner mod hinanden. Nu bliver ratificeringen set som et forsøg på at genoplive investeringsaftalen.

Aftalen er faktisk et forsøg på at påvirke Kina. For eksempel er aftalen betinget af, at Kina netop ratificerer ILO’s konventioner om tvangsarbejde. Det er en del af EU’s “værdibaserede” tilgang til handel. Det langsigtede mål er altså, at stoppe tvangsarbejde i Kina, men de færreste forventer store forandringer på fabriksgulvene i Xinjiang lige foreløbigt. Vi kan altså ende med at øge handlen, selvom der stadig er dårlige forhold, og det efterlader et ret aktuelt spørgsmål: Hvad vil vi rent faktisk acceptere fra dem, vi handler med? 

Det er et spørgsmål, der er vokset, efter Rusland invaderede Ukraine og blotlagde, hvor naive eller kyniske, Vesten havde været i sin handel med Rusland. Resultatet har været en massiv vestlig virksomhedsflugt fra Rusland. Og det har startet en debat om, hvordan vi håndterer handlen med lande, der har andre værdier, end vi selv? Indtil videre er tilgangen til Kina fra EU og USA vidt forskellig. Det ene sted bliver der skruet ned for handlen, det andet sted vil man (måske) skrue op. 

Josep Borell, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender (tv), og Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, til topmøde med Kina. Foto: Europa-kommissionen

Lad os, med udgangspunkt i det dilemma, se på den nyeste udvikling

I oktober 2012 fik Julie Keith fra USA en forskrækkelse, mens hun pyntede op til halloween. Den æske med gravsten, hun havde tænkt, skulle fylde hendes forhave med morsom gys og gru, indeholdt nemlig mere end bare lidt uhygge i plastik. 

Ud af indpakningen faldt et brev, som skulle vise sig at være langt mere gruopvækkende end det halloween-pynt, man kan købe i Walmart. Til Julie Keiths store overraskelse kom brevet nemlig fra den mand i Kina, der havde lavet hendes halloween-pynt. 

“Hvis du skulle være køberen af dette produkt, send da venligst dette brev videre til World Human Right Organization. Tusinder af folk her, som er forfulgt af Kinas Kommunistparti, vil takke dig og huske dig for evigt.”

Manden bag brevet beskrev, hvordan de fleste indsatte, i den arbejdslejr hvor halloween-pyntet blev produceret, var dømt uden rettergang, arbejdede 15 timer om dagen til næsten ingen løn, og hvordan de blev tortureret.

Afsenderen var det nu afdøde medlem af bevægelsen Falun Gong, Sun Yi. Han blev i februar 2008 arresteret under en razzia i Beijing og dømt til to et halvt års genopdragelse af Kinas Kommunistparti. Han havde, i kampen for at få lov til at være medlem af Falun Gong, printet antipropaganda mod regeringen fra et ulovligt trykkeri.

Falun Gong blev oprettet i 1990 og er en religiøs bevægelse med rødder i buddhismen og taoismen. Kinas Kommunistparti så Falun Gong som en trussel, da millioner i 1990’erne sluttede sig til bevægelsen, hvilket førte til propagandakampagner mod Falun Gong. Siden en protest foran Kinas Kommunistpartis hovedkvarter i 1999 har bevægelsen været forbudt. 

I de kinesiske arbejdslejre er mange af de indsatte en del af religiøse og etniske minoriteter såsom uighurer, tibetanere og altså også Falun Gong-medlemmer. Formålet er gratis arbejdskraft og at få dem til at forkaste deres sprog, religion og konvertere til en han kinesisk politisk identitet, mener Laogai Research Foundation.

Det var tilfældet for Sun Yi. Han var indsat i en såkaldt laogai, som hedder Masanjia i Liaoning-provinsen i Kina. En laogai er en arbejdslejr, og en dag lykkedes det ham altså at snige brevet ind mellem et af de tusinder stykker halloween-pynt, han havde været med til at producere.

Tvangsarbejde og tortur

Historien om det mere end almindeligt uhyggelige halloween-pynt kom den undersøgende journalist Amelia Pang for øre. Amelia Pang er amerikansk journalist af uighur-oprindelse, og hun opsøgte Sun Yi. Hun fortæller i sin nye bog ‘Made In China’, hvordan Sun Yis liv udviklede sig både før, under og efter hans liv i den kinesiske laogai. Samtidig giver hun et indblik i slavearbejde, tortur og organhandel og de strukturelle problemer, der kan følge med varer, som bliver produceret i Kina. 

Side efter side fortæller hun om tvangsarbejde og livet, som det leves i arbejdslejrene. Samtidig leverer bogen et detaljeret indblik i, hvordan vores forbrugsvaner kobler os sammen med menneskerettighedskrænkelser i Kina. 

Og så afdækker Amelia Pang et bredt netværk af ‘laogai’, der forsyner de vestlige virksomheder både direkte og indirekte.

I et år har Amelia Pang interviewet Sun Yi over Skype om hans tid i arbejdslejren Masanjia, frem til hans død i Indonesien af en lungebetændelse i 2017. Hun har også brugt måneder i Kina, hvor hun rejste rundt under dække som forretningskvinde. Her fulgte hun lastbiler fra laogaier til producenter, og hun interviewede overlevende fra laogaien – det er nemlig langt fra alle, der kommer ud af de kinesiske genopdragelseslejre i live. 

Amalia Pang understreger i bogen, at der bestemt ikke er tale om, at arbejdslejre med fængslede uighurer er et aftagende problem. Tværtimod er det et højaktuelt og stigende problem:

“Hvor efterlader Suns død os? Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var med et friere Kina, eller at hans lidelser ændrede noget fundamentalt i laogai-systemet. Men sandheden er, at i årene efter hans død er mængden af tvangsarbejde ikke kun steget, men det har også fået mere foruroligende implikationer”.

Vores forbrug er benzin på bålet

Den vigtigste pointe for Amelia Pang er, at vestens store overforbrug er med til at bevare tvangsarbejdet.

I 2018 viste tal fra FN, at 28,4 procent af verdens produkter var produceret i Kina, men som vestens forbrug er i dag, og som det udvikler sig, mener Amelia Pang, at der fremover vil komme endnu mere tvangsarbejde i Kina: 

“Vores forbrugsvaner sætter virksomhederne på en evig søgen efter måder at forkorte tiden mellem design, fremstilling og distribution”, skriver hun blandt andet i bogen, hvor hun også beskriver, hvordan fabrikker er underlagt hårdt pres fra virksomhederne: 

“Et par overskredne deadlines og deres fabrik kan gå nedenom og hjem”.

I et indlæg i New York Times skrev Amelia Pang i september 2020: “Det krævede et folkemord, for at jeg huskede mine uighur rødder”

“I nogle af fabrikkerne er de muslimske indsatte tvunget til at lave en lang række produkter til amerikanske forbrugere: Covid-19 masker, baby pyjamas’er og hair extensions. Den amerikanske regering anslår, at der på nuværende tidspunkt er mellem en og tre millioner uighurer og andre tyrkiske minoriteter i Kinas lejre”.

I sidste ende er budskabet fra Amelia Pang, at vi må gøre noget. Vi har mere magt, end vi aner som forbrugere. Og vi må stille spørgsmål og krav til de store virksomheder – fordi det virker:

“Som samvittighedsfulde forbrugere kan vi tage tingene i egne hænder. Når alt kommer til alt, ér vi udenrigshandel: vores indkøbsvalg er kilde til efterspørgsel, og hvad vi vælger at boykotte, viser ansvarsfuldhed”.

Amelia Pangs bog ‘Made In China: A Prisoner, an SOS Letter, and the Hidden Cost of America’s Cheap Goods’ udkommer d. 2. februar 2021 fra forlaget ‘ALGONQUIN BOOKS OF CHAPEL HILL

I både mode- og medicinalindustrien har corona sat sit spor i år, og Danwatch fulgte op med historier, der blev nogle af de allermest læste i år. Vi har afdækket konventionsstridig våbensalg og brudte løfter til børn i kakaoindustrien, svindel med pesticider og ulovlig transport af våben og fyringer af mennesker, blot fordi de vil være en del af en fagforening. 

Her kommer top ti over de historier, som allerflest læsere klikkede på. 

Nr. 10: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan

5000 torturinstrumenter var ombord på et Mærsk-skib på kurs mod Sudan, et land hvor styret er kendt for at tilfangetage og torturere folk, der demonstrerer for demokrati. Hvordan havnede torturinstrumenterne dér? Det måtte Mærsk også spørge sig selv om. Danwatch kom på sporet af sagen ved hjælp af en række aktindsigter i overtrædelser af dansk våben- og eksportlovgivning.

Læs historien: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan

Nr. 9: På dansk smykkefabrik stiftede de fagforening og blev fyret

På Pandoras fabrik i Bangkok stiftede arbejdere en fagforening. Kort efter blev størstedelen af fagforeningens ledelse fyret. En arbejder, Danwatch har talt med, fortalte, at hun var blevet eskorteret ud af vagter. Pandora sagde selv, at det var en del af en generel nedskæring. De thailandske arbejdsmyndigheder konkluderede imidlertid, at fyringerne var ulovlige. 

Læs historien: Dansk smykkegigant fyrede ansatte, da de stiftede fagforening 

Nr. 8: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina

Lenovos underleverandører bruger tvangsforflyttede uighurer på deres fabrikker. Det kunne en rapport lavet af den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), vise. Ved hjælp af brugermanualer, produktbeskrivelser, salgsopslag og aktindsigter kunne Danwatch trække det lange spor fra Kina til de danske kommuner, som indkøbte Lenovo computere.

Læs historien: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina

Nr. 7: Kakaobørnene og de brudte løfter

Kan man stole på, at en mærkningsordning mod børnearbejde og for en fair pris rent faktisk sikrer forbrugerne et produkt, der er fri for børnearbejde og dyrket til en fair pris for bonden? I juli 2020 udgav vi historien om børnearbejde i Elfenbenskystens kakaoplantager, som virksomheder og regeringer i 20 år har forsøgt at udrydde, men i år er omfanget af børnearbejde større end nogensinde før. Danwatch fandt børnearbejde på fire ud af seks plantager, vi besøgte, der leverer kakao med Fairtrade certificering.

Læs historien: Kakaobørnene og de brudte løfter

Nr. 6: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift

Professionelle forhandlere vejleder købere i at snyde med dokumenterne. Det erfarede Danwatch, da vi greb dem på fersk gerning ved hjælp af en landmand, der ringede til forhandlerne på Danwatchs vegne og forhørte sig om pesticidet Kerb 400 SC. Af to forhandlere blev han vejledt  iat snyde ved at forfalske en lovpligtig journal.

Læs historien: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift

Nr. 5: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse

FN udgav sidste vinter en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse. Den indeholdte navne på flere store internationale virksomheder som Motorola, Airbnb, Expedia og Booking.com. Både Israel og USA har tidligere sagt, at de ville gøre alt, hvad de kunne, for at stoppe offentliggørelsen af listen.

Læs historien: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse

Nr. 4: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

I maj 2020 udgav Danwatch historien om, at den danske forsvarsvirksomhed Terma leverede dual-use udstyr til De Forenede Arabiske Emirater. Udstyret blev brugt på krigsskibe og krigsfly i krigen mod Yemen, en krig FN har kaldt “den værste menneskeskabte humanitære katastrofe”. 

Læs historien: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

Nr. 3: Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019

I februar 2020 kunne Danwatch afsløre, at der var fundet et nyt ulovligt stof i vores vand, nemlig metazachlor. Det fik mange Danwatch læsere til at kigge på Danwatchs oversigt over 441 landbrug og gartnerier, der har fået et påbud eller en bøde for ulovlig besiddelse eller anvendelse af pesticider i 2017-2019.

Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019 

Nr. 2: Modebrands bryder kontrakter, og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom

Den globale corona-pandemi fik store modebrands til at aflyse ordrer fra deres leverandører fra den ene dag til den anden. Det havde store konsekvenser for de lande, hvor tekstilindustrien er en vigtig del af økonomien. Aflysningen af de store ordrer førte til massefyringer på fabrikkerne. I Bangladesh fyrede 80 procent af tøjfabrikkerne syersker fra den ene dag til den anden, viste en survey lavet på mere end 300 fabrikker af ngo’en Workers Rights Consortium. Mere end én million arbejdere blev fyret eller sendt hjem uden løn.  

Læs historien: Modebrands bryder kontrakter og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom

Nr. 1: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig

Medicinalfirmaet Gilead Sciences havde i foråret det bedste bud på et lægemiddel mod corona – nemlig Remdesivir. Men at det netop var Gilead Science, der stod bag, bekymrede både eksperter og aktivister. Gilead er nemlig kendt for at tage ekstremt høje priser for deres medicin, for at tjene så meget som muligt. Yderligere ligger der en lang række søgsmål mod Gilead, blandt andet fra Donald Trumps regering.

Læs historien: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down