Mens danske plejehjemsbeboere og kronisk syge modtager invitationer til et tredje “booster”-stik i deres e-boks, så er kun omkring 3% af Afrikas befolkning fuldt vaccinerede for COVID-19. Samtidig sår forskere tvivl om, hvorvidt booster-vaccinen overhovedet er nødvendig.
Den danske stat har imidlertid 46,5 millioner nye vacciner på vej, viser de nyeste tal, som Danwatch har fået oplyst af Statens Serum Institut.
Det drejer sig blandt andet om 5,7 millioner fra Johnson & Johnson og 5,2 millioner fra AstraZeneca, selvom vaccinerne er udgået af det danske vaccinationsprogram. Statens Serum Institut oplyser i en mail til Danwatch, at de ikke kan afbestilles, da der er indgået bindende aftaler om vaccinerne.
Den 1. juli i år lød det fra Udenrigsministeriet, at den danske stat ville donere 1 million forudbestilte AstraZeneca-vacciner til den internationale organisation COVAX, der omfordeler vaccinerne til verdens fattigste lande. Derudover har Danmark doneret knap 2 mio. vacciner uden om COVAX direkte til Ukraine, Bhutan, Kenya og en række lande i Vestbalkan.
Men strategien er for uambitiøs, når man samtidig tager højde for de kommende leverancer, mener Læger Uden Grænser:
“Faktum er, at vi kommer til at have millionvis af overskudsvacciner i Danmark, selvom man har vaccineret hele befolkningen og givet booster-vacciner til de sårbare grupper. Det er fuldkomment latterligt, når der er akut behov for dem til at stoppe pandemien ude i verden”, siger Julia Raavad, der er analysechef i Læger uden Grænser.
Statens Serum Institut har oplyst til Danwatch, at Danmark i den kommende tid vil modtage følgende vacciner fra de forskellige vaccineproducenter.
Angivet i millioner doser
Den internationale organisation COVAX, hvis erklærede mål er at forsyne lav- og mellemindkomstlande med 1,5 milliarder vacciner inden udgangen af 2021, er slet ikke i mål. Organisationens egne tal fra den 15. september viser, at blot 272 millioner vacciner er sendt i cirkulation.
Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener, at COVAX har svært ved at nå målet, fordi lande som Danmark er ineffektive, nu hvor deres egne befolkninger er færdigvaccinerede.
“Problemet er, at højindkomstlandene sidder for længe på doserne. De modtager dem og begynder først at overveje, om de skal videregive dem, når lageret er helt proppet”, siger Flemming Konradsen.
Julia Raavad fra Læger uden Grænser ser samme tendens. Hun frygter, at den ineffektive fordeling af vacciner betyder, at der ved årets afslutning sendes en enorm mængde overskudsvacciner til COVAX for at nå målet. Konsekvensen er, at de modtagende lande ikke kan følge med:
“Hvis højindkomstlandene finder ud af, at de har alt for mange vacciner liggende, risikerer vi, at der kommer en kæmpe sending af doser i november og december . Langt flere end de modtagende lande og deres sundhedssystemer kan håndtere på så kort tid”.
For at undgå flaskehalseffekten haster det at få vaccinerne ud nu, understreger hun.
Danmark har indgået følgende aftaler for donationer fra vaccinebeholdningen. 1 million er lovet til COVAX, der efterfølgende vurderer, hvilke lande, der har behov for vaccinerne. Resten er øremærket specifikke lande, mens der også er solgt en mængde Pfizer-BioNTech-vacciner til New Zealand.
“Der er virkelig ingen grund til, at de vacciner ligger på et lager ude på Amager. De skal ud og gøre en forskel så hurtigt som muligt. De skal direkte fra fabrikken og ud i armene på folk”, siger Flemming Konradsen.
Han kalder det ‘mystisk’, at højindkomstlande ikke giver leverancerne direkte til COVAX. Det kan løse akutte behov i lavindkomstlandene, men det kan også spare højindkomstlande for en lang række logistiske og administrative omkostninger, mener han:
“Der er en hel del administration, lagerplads og forsinkelse i, at doserne skal hertil, hvor en masse mennesker skal bruge rigtig meget energi på at få dem ud af vagten igen nogle måneder senere”.
Når Danmark laver aftaler med f.eks. Ukraine, så er det ikke “bare at køre vaccinerne til lufthavnen og sætte dem på flyet”, som Flemming Konradsen formulerer det.
At højindkomstlande tilvælger det logistiske besvær kan ifølge Flemming Konradsen være udtryk for, at eksterne politiske hensyn vægter tungere end den globale pandemibekæmpelse.
“Det kan være, at man får nogle bistands- eller udenrigspolitiske point ud af at besidde nogle doser, som man kan handle med. På den måde indgår doserne i ens udenrigspolitiske engagement”, siger Flemming Konradsen.
Han fremhæver blandt andet den danske donation til Ukraine og salget af 500.000 Pfizer-vacciner til New Zealand som symptomer på, at der kan være gået udenrigspolitik i vaccinepolitikken.
De fleste af Danmarks vaccinedonationer har hidtil været udenom COVAX-samarbejdet som øremærkede donationer. Men øremærkede donationer af vacciner, der allerede har været opbevaret i Danmark, er ikke nødvendigvis en fordel for et lavindkomstland, mener Julia Raavad:
“Vi er bestemt ikke fortalere for, at vaccinerne først kommer til Danmark, der så laver de her bilaterale donationer, som vi har set tidligere. Det er svært for de lande, der modtager doserne, at lave en vaccinationskampagne, når man ikke kan regne med hverken mængden af vacciner eller deres udløbsdato”.
Fordelen ved en leverance af vacciner fra COVAX er, at et lavindkomstland modtager en samlet mængde vacciner, der har samme holdbarhed og er af samme type. Det gør det lettere at facilitere et nationalt vaccineprogram, påpeger Julia Raavad. Derudover tager COVAX højde for, hvor vaccinebehovet er størst i verden, hvilket de bilaterale aftaler ikke vægter på samme måde.
Hun tilføjer, at det ikke bare er i lavindkomstlandenes interesse, men at det internationale samfund som helhed burde prioritere COVAX højere, hvis man på globalt plan skal få bugt med pandemien:
“Vi er jo nødt til at bekæmpe pandemien globalt, for ellers risikerer vi bare, at pandemien kommer tilbage i mutationer, som vores nuværende vacciner ikke kan håndtere”.
Vi kan først stoppe pandemien, når vi holder op med kun at tænke på os selv.
Det er budskabet fra Verdenssundhedsorganisationen WHO fire måneder efter de første corona-vacciner blev taget i brug.
Mens Danmark og mange andre af verdens rigeste lande snart kan ånde lettet op i takt med at ældre og udsatte medborgere er blevet vaccineret mod corona, ser virkeligheden helt anderledes ud i resten af verden.
Selv om FN ihærdigt forsøger at levere vacciner til verdens 92 fattigste lande, står en omsiggribende vaccinenationalisme i vejen for at skaffe tilstrækkelig med vacciner til at beskytte de mest udsatte og de ansatte i sundhedssektoren.
Indtil videre er det lykkedes den såkaldte Covax-ordning, der opkøber og fordeler vacciner til de fattigste lande at levere 32 millioner doser til foreløbig 63 lande. De resterende 31 lande har endnu ikke fået så meget som en dråbe.
Ifølge UNICEFs oversigt over leveringsaftaler står Covax til at levere yderligere 16 millioner doser inden 1 maj, men målet er fortsat at nå op på mellem 1,3 og 1,8 milliarder doser i 2021, siger Gavi’s talsmand.
Allerede for et halvt år siden stod det klart, at det bliver meget svært at få vaccineret befolkningen i verdens fattigste lande.
Som Danwatch kunne fortælle i efteråret 2020, havde verdens rigeste allerede på daværende tidspunkt sat sig tungt på langt størstedelen af verdens vaccine-forsyninger ved at indgå forhåndsaftaler med de store vaccineproducenter.
Men det er ikke kun verdens rigeste lande, der har travlt med at reservere vacciner. Senest har også Indien meldt sig på listen over lande, der vælger at prioritere deres egen befolkning.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters skulle Covax have modtaget 28 millioner doser fra den indiske vaccineproducent i første kvartal af 2020, men i sidste uge kom det frem, at Indien har valgt at beholde en fjerdedel af vaccinerne selv. I alt ti millioner vaccinedoser er dermed blevet brugt i Indien i stedet for at lande hos Covax som oprindelig aftalt – en situation, som også bekræftes at UNICEFs oversigt over levering af Covax-vacciner.
Det betyder, at udrulningen af vacciner til de fattigste lande bliver yderligere forsinket.
Covax har ligesom alle andre opkøbere lavet forhåndsaftaler med de store vaccineproducenter. Vaccinerne fra AstaZeaca udgør langt størstedelen af de aftaler, Covax har indgået, men per 1. april har alliancen kun fået 32 mio doser. Målet er at levere 1,3 milliarder doser inden nytår.
Problemerne med at skaffe vacciner til Covax-ordningen har fået WHO til at advare om, at den ulige adgang til vacciner kan underminere hele indsatsen for at bekæmpe pandemien.
Lederen af WHO’s nødprogrammer på sundhedsområdet Maria Van Kerkhove advarede i sidste måned om, at verden ikke har vacciner nok til at stoppe pandemien.
“Mange lande ruller vacciner ud i øjeblikket men vi har ikke vacciner nok til at vende epidemien”, sagde hun på et pressemøde om vaccinesituationen.
“Vi er nødt til at anvende vaccinerne på en smartere måde.”
Og med det mener WHO, at lande som Danmark, der planlægger at vaccinere hele befolkningen, bør skifte kurs og i stedet give en del af deres vacciner til resten af verden, så de mest udsatte og sundhedsarbejdere i alle lande kan blive vaccineret først.
“Bilaterale aftaler, eksportforbud, vaccinenationalisme og vaccinediplomati har forvredet markedet og skabt ekstrem ulighed i udbud og efterspørgsel af vacciner,” sagde generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus på et pressemøde for nylig.
Han understreger, at der er brug for “flere hundreder af millioner” vacciner mere, hvis det skal lykkes at stoppe pandemien.
Når WHO i den grad advarer mod konsekvenserne af den ulige adgang til vacciner er det ikke kun fordi befolkninger over hele verden bør have ret til at blive vaccineret. Det er også fordi der konstant udvikles nye corona-variationer, som kan resultere i ny global corona-bølge.
Og frygten for, at vaccinenationalisme vil give bagslag bakkes op af internationale eksperter.
En af den er Jeremy Farrar, professor i tropisk medicin og direktør for den britiske sundhedsorganisation Wellcome Trust. I et interview med BBC Radio forklarer han, hvorfor en mere ligelig adgang til vacciner er den bedste måde at beskytte verden mod nye corona-varianter.
“Vi beskytter også os selv, hvis vi sørger for at levere vaccinere til hele verden.”
“Den største risiko i øjeblikket er, at der bliver ved med at dukke nye varianter op og disse vender tilbage for at hjemsøge os i vores egne lande,” siger professor Farrar til nyhedsbureauet Reuters.
“Hvis vi fortsætter med at lade smitten brede sig i store dele af verden uden at tilbyde vacciner, vil denne pandemi fortsætte i flere måneder og år fremover. Den bedste måde at slippe af med pandemien er er at gøre vacciner tilgængelige globalt,” siger han.
Derfor mener WHO, at Danmark og andre rige lande skal vente med at vaccinere hele befolkningen og i stedet bruge vaccinerne på at beskytte bl.a. sundhedsarbejdere over hele verden.
Ghebreyesus kalder det “grotesk” at rigere lande satser på at beskytte hele befolkninger på bekostning af udsatte og sundhedsansatte i fattigere lande.
“At nogle lande nu vaccinerer yngre, raske mennesker med lav risiko for alvorlig sygdom vil koste sundhedsarbejdere, ældre og udsatte i andre lande livet”, siger han.
Ghebreyesus opfordrer derfor lande med adgang til store vaccineforsyninger til at “donere så mange vacciner, som de kan” til Covax.
“Jo flere lande, som donerer hurtigst muligt, jo flere doser har vi at dele med lande, som har desperat brug for dem”.
Hos Gavi bekræfter talsmanden, at det vil være “en vigtig del af bestræbelserne på at sikre verden hurtig og ligelig adgang til vacciner”, hvis lande som Danmark donerer en del af sine vacciner til Covax.
“Vi har brug for at de rigeste lande og vaccineproducenterne prioriterer Covax. Faren ved ikke at gøre dette er indlysende, når man ser pandemiens effekt på hele verdens sundhed, økonomi, handel, rejser, lokalsamfund og enkeltpersoner ”, siger talsmanden.
2,6 milliarder og 23 millioner.
Så mange mennesker har henholdsvis EU og Danmark sikret sig Covid 19-vacciner til.
Det kom frem på et samråd i Folketingets udenrigsudvalg torsdag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) skulle kommentere på den skæve globale fordeling af corona-vacciner.
Samrådet var indkaldt af Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF) på baggrund af en Danwatch-artikel, som gennemgår forskellene på de rige og fattige landes adgang til de nye corona-vacciner.
Her fremgår det, at verdens rigeste lande, heriblandt Danmark, har sat sig på størstedelen af verdens corona-vacciner med det resultat, at fattige lande som Bangladesh og Etiopien kan komme til at vente i årevis, før der er vacciner nok til også at beskytte deres befolkninger mod corona.
“Når vores statsminister i sin nytårstale siger, at vi alle er i samme båd, hvad angår corona, så er det ikke rigtigt”, sagde Christian Juhl på samrådet. “Der er et decideret kapløb for at få fat på vaccinen, og der er et corona-diplomati, som er meget uskønt”, sagde han, og efterlyste “hvad for nogle initiativer ministrene tænker at iværksætte for at fordele vaccinen mere retfærdigt til verdens fattigste?”
Skønt det er EU, der har forhandlet de overordnede vaccineindkøb, er det ifølge Magnus Heunicke op til Danmark selv at beslutte, om man vil videresælge eller donere eventuelle overskydende vacciner.
De doser, som Danmark har sikret sig, er fordelt på seks virksomheders vacciner, hvoraf kun enkelte endnu er godkendt, og de 23 millioner gælder derfor kun, hvis alle godkendes.
Magnus Heunicke mente derfor ikke, at det var korrekt, når Læger Uden Grænser og Oxfam siger til Danwatch, at de rige lande “hamstrer” vacciner.
Derimod har det været nødvendigt, at rige grupper af lande som EU har investeret bredt i mange vacciner, som på langt sigt vil komme store dele af verden til gode, understregede sundhedsministeren.
Af flere omgange blev begge ministre derefter spurgt, om regeringen ikke kunne træffe en principbeslutning om, at Danmark skal donere eventuelle overskydende vacciner til fattige lande i stedet for at sælge dem videre.
“Det ville jo kunne fjerne lidt af hamstrings-mistanken”, lød det fra Christian Juhl.
Men det vil regeringen ikke garantere, sagde Magnus Heunicke.
“I takt med. at vi får vaccineret vores befolkning, så kan vi se på det igen. Men som situationen er nu, skal man huske på, at der er enormt mange ubekendte”, lød det fra sundhedsministeren, som blandt andet pegede på, at der stadig er uklarhed omkring, hvor længe vaccinerne giver immunitet.
For mange af verdens fattigste lande er der kun en mulighed for at få adgang til corona-vaccinerne. Det er via det såkaldte Covax initiativ, som Verdenssundhedsorganisationen WHO, EU og Frankrig står bag.
Danwatch kunne før jul fortælle, at det endnu kun var lykkedes Covax at sikre sig 0,2 dosis vaccine per indbygger i de 92 fattigste lande.
Ifølge udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har Covax nu forhåndsaftaler på 1,3 milliarder vacciner. Men de vil først for alvor blive rullet ud i slutningen af 2021, fortalte han på samrådet og medgav, at Covax fortsat mangler penge til at indkøbe de nødvendige vacciner.
Han påpegede, at han kort før jul har lagt op til, at Danmark skal støtte Covax med 50 millioner kroner fra den såkaldte COVID-19 responspulje, som er finansieret af udviklingsbistanden.
Rasmus Nordqvist fra SF kaldte imidlertid Covax for en usikker måde at sikre vaccinefordeling, da initiativet er afhængigt af “enkeltdonationer og filantropi”, og stadig slet ikke har penge nok til at konkurrere med de rige landes vaccineopkøb.
Både SF og Enhedslisten spurgte i stedet, om regeringen vil arbejde på at slække vaccineproducenternes patenter i de fattigste lande.
Både Læger Uden Grænser og en lang række lande støtter et opgør med medicinalfirmaernes patentrettigheder under pandemien.
I oktober foreslog Indien og Sydafrika, at der ikke bør kunne udstedes eller håndhæves patenter på lægemidler og vacciner, som anvendes til behandling af corona, indtil pandemien er slut.
Ifølge Læger Uden Grænser har forslaget opbakning fra 99 lande, men hverken USA, Storbritannien, Canada, Japan, Norge, Brasilien, Rusland eller EU er blandt dem.
Ingen af de to ministre kunne på samrådet redegøre for Danmarks holdning til et opgør med patentrettighederne. Men Magnus Heunicke lagde ikke op til at Danmark vil støtte forslaget om at lempe vaccine-producenternes patenter.
