Der var stor usikkerhed om, hvorvidt FN’s nu afgåede højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, ville nå at udgive sin længe ventede rapport om menneskerettighedssituationen i den vestkinesiske provins Xinjiang, inden hendes fireårige embedsperiode udløb.
Men få minutter i midnat d. 31. august kom den så, og fordømmelsen er klar. Kina har begået så “alvorlige menneskerettighedskrænkelser” mod etniske minoriteter som uighurerne i provinsen, at det kan svare til forbrydelser mod menneskeheden.
Konklusionen er baseret på den omfattende dokumentation, der allerede findes fra læk, whistleblowere og vidnesudsagn, samt 40 dybdegående interviews med personer, der har førstehåndskendskab til, hvad der foregår i det ellers hermetisk lukkede Xinjiang.
En række menneskerettighedsorganisationer er glade for, at FN endelig har meldt sig på banen. Til The Guardian udtaler den administrerende direktør for Uyghur Human Rights Project, Omer Kanat, at rapporten er “en game-changer for den internationale reaktion på den uighuriske krise”.
“På trods af den kinesiske regerings ihærdige benægtelser har FN nu officielt anerkendt, at der finder forfærdelige forbrydelser sted,” siger Kanat.
Rune Steenberg, der er antropolog ved Palacky Universitet Olomouci i Tjekkiet og som i mange år har studeret uighurerne, beskriver rapporten som velresearchet og velbalanceret. Ligesom organisationerne mener han også, at den kan få stor betydning fremadrettet.
“Rapporten viser, at det ikke er et geopolitisk foretagende at rette opmærksomhed mod Kinas menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, men en menneskelig og humanitær sag, der er hævet over geopolitiske overvejelser”, skriver Rune Steenberg i en mail til Danwatch med henvisning til, at situationen i Xinjiang har været genstand for en stormagtskamp mellem Kina og Vesten.
“Den vil derfor helt sikkert øge presset på Kina på en måde, der ikke gør det så let for regeringen at affærdige det som politisk motiveret og anti-kinesisk, som de med en vis legitimation har kunnet indtil nu, fordi beskyldningerne især er kommet fra amerikanske og australske tænketanke, der er betalt af militærmidler og amerikanske regeringsmidler”, tilføjer Rune Steenberg.
I løbet af de seneste år har den kinesiske regering stået overfor adskillige anklager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod etniske minoriteter i Xinjiang-provinsen.
Mens Kina hårdnakket nægter dem alle og kalder deres indsatser mod befolkningen i provinsen for terrorbekæmpelse, dokumenterer en lind strøm af rapporter, beretninger fra flygtede borgere og journalistiske undersøgelser en systematisk undertrykkelse af minoriteterne.
Mest central for Beijings hårde linje i Xinjiang har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre i provinsen, hvor op mod en million mennesker højst sandsynligt har været indespærret ifølge eksperter og organisationer.
Utallige vidnesbyrd fra tidligere internerede beskriver, hvordan hverdagen i lejrene blandt andet bestod af tortur, sterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.
Det er i høj grad også den slags krænkelser, som FN-rapporten nu anerkender og kan dokumentere ud fra “troværdige oplysninger”.
To tredjedele af de tidligere indsatte, som FN har interviewet, kan eksempelvis berette om tæsk med elektriske stave og vandtortur (waterboarding, red.), mens der også er beretninger om voldtægt og andre former for seksuel vold begået mod især kvinder.
Flere fortæller, at de er blevet tvunget til at udføre oralsex i forbindelse med forhør, og at de er blevet udsat for invasive gynækologiske undersøgelser, som fik “gamle kvinder til at skamme sig og unge piger til at græde”, fordi undersøgelserne foregik i grupper.
FN har også interviewet kvinder, som beskriver, hvordan de blevet tvunget til at få en abort eller få sat en spiral op, fordi de havde fået det tilladte antal børn, som Kinas familieplanlægninings-politik tilskriver.
I den forbindelse fremgår det af rapporten, at den gennemsnitlige steriliseringsrate pr. 100.000 indbyggere i Kina i 2018 var på lidt over 32, mens den i Xinjiang var på 243.
Rapporten udtrykker også bekymring for tvangsarbejde i provinsen. Det gælder både i forhold til tvangsarbejde i lejrene, men også via de statsstyrede arbejdsprogrammer.
Sidstnævnte er i de sidste par år blevet undersøgt i en række rapporter, der konkluderer, at de anvendes som et endnu et middel til at undertrykke minoriteter i Xinjiang.
Styret i Beijing beskriver programmerne som nødvendige for at bekæmpe fattigdom og dæmpe religiøs ekstremisme, men ifølge flere forskere involverer de tvangsarbejde, fordi det ikke er muligt at sige nej til at deltage i dem.
Samme bekymring bliver udtrykt i FN-rapporten. Ifølge Michelle Bachelet er der tætte forbindelser mellem arbejdsprogrammerne og internerings-systemet, hvorfor der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt det at deltage i programmerne sker frivilligt.
Som Danwatch kunne fortælle i dagens nyhedsoverblik, har udgivelsen af FN-rapporten været genstand for stor palaver og tovtrækkeri.
På den ene side har USA og lovgivere i vestlige lande anklaget Kina for at begå folkedrab mod minoritetsgrupperne i Xinjiang, mens Kina på den anden side på det kraftigste afviser alle anklager om undertrykkelse i provinsen og kalder det “århundredets løgn”.
Ifølge den nu tidligere højkommissær for menneskerettigheder i FN, Michelle Bachelet, har det medført et “enormt pres” i forhold til, hvorvidt rapporten skulle udgives eller ej.
Den udkom dog i sidste allersidste time, selvom Kina forsøgte at stoppe offentliggørelsen helt indtil sidste minut. Blandt andet modtog Bachelet ”substantielle input” fra Kina, som ifølge standardprocedurerne skal have mulighed for at lave ”faktuelle kommentarer” til rapporten inden udgivelse.
I et officielt svar skriver den kinesiske regering, at rapporten er “baseret på desinformation og løgne fremstillet af anti-kinesiske styrker”, at den “uønsket udskælder og bagtaler” Kina og blander sig i landets indre anliggender.
Med det officielle svar følger desuden en 131-siders rapport fra den kinesiske stat, der fastholder og understreger truslen fra terrorisme, og at det statslige program for “afradikalisering” i Xinjiang har medført stabilitet i provinsen.
Fra og med i dag er Chiles eks-præsident Michelle Bachelet ikke længere øverste chef for FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder.
I går udløb Bachelets 4-årige embedsperiode nemlig, og dermed udløb også den frist, hun havde givet sig selv til at udgive en længe ventet FN-rapport om Kinas behandling af især uighurmuslimer i Xinjiang-provinsen. Den kinesiske stat beskyldes for massiv undertrykkelse af uighurerne, men selv benægter de alt. Rapporten har været undervejs i intet mindre end tre år, og den er blevet forhalet lige til det sidste, men i nat dansk tid, få timer inden deadline, udkom den.
Forhalingen skyldes ifølge Bachelet ”substantielle input” fra Kina, som ifølge standardprocedurerne skal have mulighed for at lave ”faktuelle kommentarer” til rapporten inden udgivelse. Her i rapportens slutspurt har Kina med andre ord overvældet FN-kontoret med kommentarer og dokumenter i sådan en grad, at hele maskineriet nærmest er gået i stå.
Arbejdet med rapporten har ifølge Bachelet været omgivet af et ”voldsomt pres” fra alle sider – både dem, der vil have rapporten ud hurtigst muligt, og dem, der ligesom Kina ønsker at bremse den.
Det er ingen hemmelighed, at Kina har haft et brændende ønske om at forhindre udgivelsen af rapporten. For godt en måned siden kunne Reuters fortælle om et brev, som Kina delte ud til diplomater i Genève i slutningen af juni.
I brevet advarede Kina mod at udgive rapporten, da den ”vil intensivere politiseringen og blok-konfrontationen på menneskerettighedsområdet, underminere OHCHR’s (FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder, red.) troværdighed og skade samarbejdet mellem OHCHR og medlemslandene”.
Når vi har haft lejlighed til at læse den, skriver vi en historie om selve indholdet i rapporten.
I mellemtiden har USA iværksat sit eget propagandaapparat med en længere række af beskyldninger mod Kina og dets håndtering af Xinjiang-problemet.
Det amerikanske udenrigsministeriums såkaldte ”Global Engagement Center” udsendte i sidste uge en længere pressemeddelelse, hvori de hudflettede Kinas forsøg på at påvirke omverdenens syn på Xinjiang – ikke som en undertrykt provins, men som et sted, hvor folk lever lykkelige liv med frihed og velstand.
Pressemeddelelsen udpenslede, hvordan Kina aktivt forsøger at ”manipulere og dominere” den globale diskurs om Xinjiang med en lang række af beskidte metoder.
Blandt andet beskriver amerikanerne, hvordan styret har gennemføre koordinerede kampagner med falske opslag på sociale medier, der skal give indtryk af, at der er langt større opbakning til Kinas politikker, end der ifølge USA i virkeligheden er.
Blandt værktøjerne i Kinas arsenal er brugen af falske profiler med profilbilleder genereret af kunstig intelligens og en hær af såkaldte bots, der automatisk oversvømmer sociale medier med budskaber så det ligner, det kommer fra rigtige mennesker – noget, der også tidligere har været beskrevet i bl.a. New York Times.
Endeligt gør Kina, hvad de kan, for at true, chikanere og skræmme modstandere til stilhed. Det har vi her på Danwatch også selv skrevet om i denne artikel fra tidligere på året.
Meldingen fra USA er omvendt blevet mødt med hån og latterliggørelse i de kinesiske statsstyrede medier, der selv kalder amerikanernes indblanding for propaganda, infiltration og misinformation.
Her er nogle nyheder om Xinjiang fra Kinas statsmedier
