På grund af krigen i Yemen suspenderede Danmark i 2018 eksport af våben og militært udstyr til to af krigens hovedaktører, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Alligevel spiller danske penge stadig en rolle i krigen. Ifølge en ny rapport fra Oxfam IBIS har 15 af de største danske pensionskasser nemlig investeret knap tre milliarder kroner i firmaer, som leverer materiel til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien.
FN betegner situationen i Yemen som “verdens værste humanitære katastrofe”, og FN-eksperter har ad flere omgange understreget, at våbeneksport til landet kun er med til at forlænge krisen. Derfor bør danske pensionspenge heller ikke være at finde i firmaer, der forsyner krigens parter med våben, mener Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam IBIS.
“Det skal stoppes, for som det er nu, er det flere millioner danske pensionskunder, som er med til at holde krigen i Yemen kørende. Og jeg tror faktisk, at det er de færreste danskere, som har lyst til at få deres pension forrentet ved at bidrage til krig og drab i Yemen,” siger han til TV2.
TV 2 og Danwatch dokumenterede i foråret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har eksporteret militært udstyr til Emiraterne, som er blevet anvendt i Yemen-krigen. Afsløringerne førte til kritik fra både politisk hold og menneskerettighedsorganisationer, og efterfølgende er Terma blandt andet blevet politianmeldt af Erhvervsstyrelsen.
“Min linje er helt klar: Der bør ikke eksporteres våben og militært udstyr til hverken Saudi-Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater fra Danmark, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten,” udtalte Udenrigsminister Jeppe Kofod dengang.
Men en lang række udenlandske virksomheder eksporterer stadig i stor stil militært udstyr til Saudi-Arabien og Emiraterne.
Oxfam Ibis har undersøgt de 16 største danske pensionsselskabers investeringer i 21 virksomheder, som har leveret våben eller militært udstyr til Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater fra 2016-2019.
Ud af de 16 pensionskasser havde 15 investeringer i nogle af de 21 virksomheder.
Der er tale om AP Pension, ATP, Danica Pension, Industriens Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension, AkademikerPension, PenSam, PensionDanmark, PFA Pension, PKA, P+ Pension, Sampension, Topdanmark Forsikring og Pension, Velliv Pension & Livsforsikring A/S
De danske pensionspenge er blandt andet investeret i tyske Rheinmetall og amerikanske Raytheon, hvis bomber og krigsmateriel beviseligt er fundet i Yemen. Begge firmaer har presset kraftigt på for, at henholdsvis tysk og amerikansk våbeneksport til Saudi-Arabien ikke skal begrænses.
Andre af de udenlandske virksomheder med danske investeringer har en bredere produktion end våben og militært udstyr.
Fra brancheorganisationen Forsikring og Pension mener underdirektør Jan V. Hansen, at pensionskasserne har lov til at investere i de selskaber, de selv vælger.
“Fakta er, at pensionsselskaberne helt lovligt investerer i store udenlandske virksomheder med en bred produktion, som blandt andet har eksport til Saudi-Arabien” siger Jan V. Hansen til TV2 og fremhæver firmaer som Caterpillar, Volvo og Airbus.
“En lille del af disse firmaers produktion kan betegnes som våbendele eller kan bruges i forbindelse med krigsførelse”, siger Jan V. Hansen.
Krigen i Yemen har stået på siden 2015 og anslås at have kostet mellem 100.000 og 230.000 mennesker livet.
Krigen opstod, da houthi-oprørerer allieret med den tidligere præsident overtog magten i landet. Det fik en saudiarabisk-ledet koalition af ni lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater, til at gribe ind i landet.
FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at begge sider er ansvarlige for mulige krigsforbrydelser, samt at eksport af våben og militært udstyr til de krigende parter er med til at forlænge konflikten.
Onsdag aften blev journalister fra TV2 og Danwatch hædret af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), da priserne til dette års bedste undersøgende journalistik blev uddelt.
Danwatch og TV2 modtog foreningens metodepris for afsløringerne af dansk eksport af militært udstyr, der er blevet anvendt i Yemen-krigen. Metodeprisen går til et projekt, der har benyttet sig af særligt originale eller forbilledlige metoder i det journalistiske arbejde.
“Journalisternes metodiske arbejde er inspirerende og forbilledlig”, lød det blandt andet i en udtalelse fra juryen bag prisen, som gik ned i de enkelte værktøjer, som var blevet anvendt i afdækningen af den danske eksport til Yemen:
“Åbne kilder på internettet og fortrolige efterretningsrapporter, avancerede søgninger på sociale medier, millimeterpræcise målinger af fly og skibe på satellitbilleder, samt interviews, aktindsigter og hemmelige kilder”, opremsede juryen.
Prisen blev givet til de tre Danwatch-journalister Charlotte Aagaard, Emilie Ekeberg og Nikolaj Houmann Mortensen samt TV2-journalisterne Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø, der alle har arbejdet tæt sammen om afsløringerne.
Undersøgelsen blev til på baggrund af en workshop om såkaldte Open Source Intelligence metoder arrangeret i et samarbejde mellem Danwatch, det hollandske researchcenter Lighthouse Reports og NOIR fra Roskilde Universitet.
Netop det journalistiske samarbejde på tværs af både medier og landegrænser, er noget, som Danwatchs direktør Jesper Nymark er glad for, at Danwatch høster anerkendelse for.
“Særligt FUJ’s Metodepris er vi er rigtigt glade for, da den viser, at Danwatch er et medie, der tror på styrken i journalistiske samarbejder, og som tør går nye veje for at forny journalistikken”, siger han.
Ligesom resten af holdet bag undersøgelsen understreger han, at det er glædeligt, at prisen gives til en undersøgelse, som kan være med til at sætte fokus på krigen i Yemen, som ifølge FN har udviklet sig til “verdens værste humanitære katastrofe”.
“Dermed understreger prisen også det ansvar, vi tror på, at journalistikken har som et vigtigt vindue til verden omkring os”, siger Jesper Nymark.
Foruden Metodeprisen blev FUJ’s Aktualitetspris givet til Tinne Hjersing Knudsen, Sofie Klokkerholm Rye og Dagmar Havndrup Aagaard fra DR for deres afdækning af Danmarks eksport af defekte respiratorer til Italien i foråret.
FUJ’s Formidlingspris gik til Kristoffer Eriksen, Dan Bjerregaard og Sune Fischer fra Ekstra Bladet for podcasten ‘Bandeland’ om banden Loyal to Familia.
Og hovedprisen, FUJ’s Graverpris, gik til Kim Maintz, Michael Bech og Sara Munck Aabenhus fra TV 2 for dokumentaren ‘Plejehjemmene bag facaden’, der skildre store svigt i den danske ældrepleje.
Erhvervsstyrelsens politianmeldelse af Terma blev i sidste uge hilst velkommen af både regeringen og en række af Folketingets partier.
”Det udfald er jeg svært tilfreds med. En politianmeldelse er den eneste logiske konsekvens, så vi endelig kan komme til bunds i den her sag og få afklaret, om der er foregået noget ulovligt”, lød det blandt andet fra SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge.
Men efterfølgende undrer en række politikere og organisationer sig nu over, at sagen med det samme er blevet givet videre til en lokal politikreds. Efter en fire måneder lang undersøgelse på baggrund af Danwatch og TV2’s afsløringer meldte Erhvervsstyrelsen nemlig Terma til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kaldet Bagmandspolitiet. Men Bagmandspolitiet har nu givet sagen videre til Østjyllands Politi.
“Det synes jeg virker mærkeligt, hvis vi gerne vil sikre, at den her sag får en høj prioritet. Her er jo tale om en meget kompliceret sag med en række internationale implikationer, som Bagmandspolitiet må have bedre kompetencer til at undersøge”, siger Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Hos blandt andet Enhedslisten og Dansk Folkeparti henviser man til den voldsomme kritik af politiets håndtering af sagen om den fynske virksomhed Dan-Bunkering, som har været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien i strid med EU’s sanktioner. En sag som DR afdækkede. Efter at være blevet sendt videre fra Bagmandspolitiet lå Dan-Bunkering sagen i mere end to år hos Fyns Politi og endte med at blive taget tilbage af Bagmandspolitiet efter kritik fra blandt andet justitsministeren og Rigsadvokaten.
“I Dan-Bunkering sagen spildte man jo dyrebar tid på at have den liggende ovre i politikredsene, der måske ikke havde forudsætningerne til at vurdere sagen”, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.
“Så jeg synes, det er meget overraskende, at man med det samme sender den her nye sag videre til politikredsene”.
Peter Skaarup har nu stillet spørgsmål til sagen i Folketingets Retsudvalg, mens Eva Flyvholm har stillet en række skriftlige spørgsmål til Justitsministeren.
I en evaluering af forløbet omkring Dan-Bunkering fra sidste år beklagede Rigsadvokaten politiets håndteringen af sagen og konkluderede blandt andet, at Bagmandspolitiet aldrig mere må sende sager om overtrædelser af sanktioner videre til landets politikredse.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) skrev efterfølgende i et brev til Folketingets Retsudvalg, at han efter at have læst Rigsadvokatens redegørelse fandt, at “SØIK ikke visiterede sagen korrekt, og at SØIK selv burde have efterforsket en sag af denne karakter i stedet for at oversende den til en politikreds”.
Danwatch har spurgt Rigsadvokaten, hvordan det hænger sammen med, at Terma-sagen nu med det samme er sendt videre fra Bagmandspolitiet til en lokal politikreds.
I et mailsvar oplyser presseansvarlig hos Rigsadvokaten Jens Fuglsang Edelholt, at der med sagen om Terma “ikke er tale om en sag med mistanke om mulig brud på finansielle sanktioner”.
“Der er altså ikke tale om en sag, hvor SØIK har enekompetencen. Anmeldelsen vedrører et forhold, der har en sådan karakter, at sagen kan behandles af Østjyllands Politi, og det er baggrunden for, at sagen er videregivet dertil”, lyder det videre fra Jens Fuglsang Edelholt.
Hverken Østjyllands Politi eller Bagmandspolitiet har villet oplyse Danwatch, præcis hvilke bestemmelser Terma efterforskes for at have overtrådt.
Men at dømme efter Erhvervsstyrelsens tidligere udmeldinger kan der være tale om et muligt brud på eksportkontrolreglerne – nærmere bestemt en overtrædelse af den såkaldte catch-all bestemmelse i EU’s forordning om dual use udstyr, altså udstyr, der kan have både civil og militær anvendelse.
Terma har nemlig aldrig søgt om tilladelse til eksport af de af virksomhedens radarsystemer, som er blevet anvendt i Yemen-krigen. Det kan være en overtrædelse af bestemmelsen, som kræver eksporttilladelse for udstyr, der anvendes med et militært formål i lande, der er mål for en våbenembargo – og det er flere aktører i Yemen.
Spørger man Mark Bromley, der er leder af afdelingen for dual use og våbenkontrol ved det ansete svenske fredsforskningsinstitut SIPRI og en af de fremmeste eksperter på området, så kan han for hele Europa kun komme i tanker om to tidligere politisager om overtrædelser af catch-all bestemmelsen.
“Jeg kan bare sige, at retsforfølgelse på baggrund af catch-all bestemmelsen foregår ekstremt sjældent”, siger han.
Selvom sagerne om Dan-Bunkering og Terma ikke er baseret på samme lovgivning, så minder de meget om hinanden både i kraft af deres usædvanlighed, kompleksitet og emneområde, mener Per Bjerre, der er engagementschef i Oxfam Ibis.
Man kan sige meget om Terma og våbenindustrien, men det er ikke penge til god juridisk bistand, de mangler. Så man skal jo kunne spille lige op mod dem
– Per Bjerre, Oxfam Ibis
Han henviser til, at Danwatch tidligere har afdækket, at danske myndigheder har givet Terma grønt lys til at fortsætte eksport af udstyr til emiratiske bombefly trods et officielt eksportstop. Rigspolitiet vurderede nemlig, at det ville have for store økonomiske konsekvenser for virksomheden at få sin eksporttilladelse tilbagekaldt.
“Set i det lys tænker jeg, at det i hvert fald er nødvendigt, at sagen her behandles et sted, hvor der er nogle eksperter med indsigt i blandt andet udenrigspolitiske forhold, som kan håndtere komplekse problemstillinger. For modparten – Terma og måske endda Dansk Industri – har masser af eksperter”, siger Per Bjerre.
“Man kan sige meget om Terma og våbenindustrien, men det er ikke penge til god juridisk bistand, de mangler. Så man skal jo kunne spille lige op mod dem”, tilføjer han.
Bagmandspolitiet sender rutinemæssigt sager videre til landets politikredse for selv at prioritere de mest komplicerede sager.
Men et svar til Folketingets Retsudvalg fra justitsminister Nick Hækkerup viste sidste år, at politikredsene måske har svært ved at løfte opgaven. Således var kun fem blevet dømt i de 136 sager, som fra 1. januar 2017 til 18. september 2019 var sendt fra Bagmandspolitiet til politikredsene.
Justitsministeren har selv italesat problemet ved flere lejligheder. Og med henvisning til netop Dan-Bunkering sagen foreslog han som en del af udspillet til en ny politireform fra august i år, at politiets alvorligste sager skal samles i en ”stor, slagkraftig national efterforskningsenhed”, så de ikke strander i de enkelte politikredse.
“Vi konstaterer, at vi bliver nødt til at have en enhed, som kan håndtere særligt kompliceret efterforskning”, sagde Nick Hækkerup blandt andet til Berlingske.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra justiitsministeren for at høre, hvad han mener om overgivelsen af Terma-sagen til Østjyllands Politi. Men ministeriet henviser til Rigsadvokaten og bemærker desuden, at Nick Hækkerup kommer til at besvare de spørgsmål, han er blevet stillet til sagen i Folketinget.
Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere sagen.
Flere af Folketingets partier hilser regeringens forslag om øget kontrol med dansk våbeneksport velkommen. Det står klart, dagen før Folketinget skal førstebehandle et lovforslag, der giver Erhvervsstyrelsen ret til at gennemføre kontrolbesøg hos virksomhederne og kræve alle relevante dokumenter udleveret.
Men det er kun første skridt i bestræbelserne på at få bedre styr på danske forsvarsvirksomheders eksport, mener både Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.
De kræver blandt andre flere ressourcer, at problematiske eksportdestinationer sortlistes, og at kontrollen med dansk våbeneksport fremover samles under én hat.
Forslaget er fremsat af erhvervsminister Simon Kollerup (S), efter Danwatch og TV2 har afsløret, hvordan Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma i årevis har leveret radarsystemer og missilforsvar, som de Forenede Arabiske Emirater har anvendt til at udsulte og bombe civile i Yemen.
Afsløringerne førte i weekenden til, at Erhvervsstyrelsen anmeldte Terma til politiet for mulige brud på eksportkontrolreglerne
Regeringens støttepartier er meget tilfredse med, at regeringen er gået i gang med at stramme kontrollen med dansk våbeneksport.
Hos Enhedslisten kalder forsvarsordfører Eva Flyvholm forslaget om at skærpe kontrollen “kærkomment”.
“Terma-sagen har jo blandt flere andre eksempler vist, hvor utilstrækkelig kontrollen har været. Det er helt nødvendigt at komme ind og kigge virksomhederne efter i kortene”, siger hun.
Samme budskab lyder fra SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.
”Vi hilser en stramning af kontrollen velkommen – og er meget åbne for mere vidtgående forslag”, siger hun.
Også Alternativets Torsten Gejl meddeler, at partiet støtter regeringens forslag.
Også Alternativets Torsten Gejl meddeler, at partiet støtter regeringens forslag.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har stillet forslag om at skærpe kontrollen med dansk eksport af såkaldt dual use udstyr. Det er udstyr, der kan anvendes både civilt og militært.
Forslaget er stillet på baggrund af Danwatch og TV2’s afsløringer af, hvordan den danske forsvarsvirksomhed Terma i årevis har eksporteret bl.a. radarsystemer til De forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen, uden at myndighederne har grebet ind.
Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen;
Kilde: Lovforslag L 11/2020
Både SF og Enhedslisten er glade for, at Erhvervsstyrelsen fremover får mulighed for at gennemføre tilsynsbesøg på de enkelte virksomheder. Men de understreger, at det er vigtigt, at der ikke kun bliver tale om varslede besøg.
“De uanmeldte besøg er essentielle for en effektiv kontrol, så det skal være noget, man rent faktisk bruger i virkeligheden – det er jo derfor, vi vil vedtage den her lov, fordi vi vil det her svineri til livs,” lyder det fra Eva Flyvholm.
Samme budskab lyder fra Lisbeth Bech-Nielsen.
”Efter de alvorlige sager, der har været, mener vi, at man bør have en risikobaseret tilgang til tilsyn og kontrol på området – og den ryger, hvis man som udgangspunkt anmelder besøgene”, siger hun.
Lovforslaget giver mulighed for begge dele, men erhvervsminister Simon Kollerup (S) antydede søndag, at Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg som udgangspunkt vil være anmeldte.
Det overrasker både Eva Flyvholm og Lisbeth Bech-Nielsen, der mener det vil være i strid med ideen bag lovforslaget.
Netop planerne om at gennemføre uanmeldte kontrolbesøg har fået Dansk Industri (DI) op i det røde felt. Det fremgår bl.a. det høringssvar til lovforslaget, som DI har afgivet sammen med Dansk Erhverv og Danske Rederier.
”Det fremgår tydeligt af høringssvarene, at der er et massivt pres fra en række erhvervsorganisationer på det her område”, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Også Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag.
“Vi er enige i, at myndighederne skal have de rette værktøjer, så de kan undersøge, om virksomhederne lever op til eksportkontrolreglerne,” siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.
Som udgangspunkt er han tilfreds med, at Erhvervsstyrelsen primært skal benytte sig af varslede besøg, men han mener også, at myndighederne skal have muligheden for uvarslede besøg, hvis der er særlige omstændigheder, som taler for det.
“Det skal være et af de sanktionsmidler, som myndighederne kan tage i brug, når der gentagne gange har været sure smiley’er,” siger han.
Flere af partierne mener imidlertid, at der er behov for at afsætte flere ressourcer, hvis kontrollen for alvor skal være effektiv.
I regeringens lovforslag er der sat 1,5 årsværk af til at gennemføre kontrolbesøg. Det mener både SF og Enhedslisten er for lidt. SF vil derfor foreslå at fordoble indsatsen til tre årsværk.
I det hele taget understreger støttepartierne, at flere ressourcer til Erhvervsstyrelsen blot er første skridt i en indsats for en større grad af kontrol med de produkter, som Danmark eksporterer til fremmede militære og væbnede konflikter.
Både SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har desuden af flere omgange udtrykt ønske om, at kontrollen med dansk våbeneksport fremover samles under én hat.
I dag er det Rigspolitiet, som giver tilladelser til eksport af våben og andet militært udstyr, Erhvervsstyrelsen der behandler sager om dual-use udstyr, og Udenrigsministeriet der vurderer, om der er udenrigspolitiske hensyn involveret.
Hans Kristian Skibby mener også, at det ville være fornuftigt, hvis eksportansøgningerne kunne behandles af én samlet instans.
“Hvis der er mulighed for at regelsanere, skal vi selvfølgelig gøre det. Det er til alles fordel, at der kun er én indgang, også for virksomhederne” siger han.
Enhedslisten vil desuden foreslå, at lande med et særligt blakket ry på menneskerettighedsområdet kan ‘sortlistes’, så dansk militært udstyr ikke kan eksporteres der til.
“Det er noget af det, vi skal diskuteret i løbet af efteråret. Det her er kun første skridt”, siger Eva Flyvholm.
På et dobbelt samråd oven på Danwatch og TV2’s afsløringer af Termas eksport til Yemen lovede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) desuden støttepartierne, at man ville se på muligheden for en større grad af parlamentarisk indsigt i danske eksporttilladelser.
Det støtter Dansk Folkepartis Kristian Skibby imidlertid ikke.
“Folketinget skal ikke blande sig i alting og bør heller ikke fungere som tilsynsmyndighed,” siger han.
“Til gengæld forventer jeg, at Folketinget kan få adgang til de tilsynsrapporter, som Erhvervsstyrelsen kommer til at lave i forbindelse med deres virksomhedsbesøg.”
Danwatch har forsøgt at få en kommentar til de forskellige krav fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), men det har ikke været muligt.
Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre. Udenrigsordfører Michael Aastrup meddeler, at han ikke ønsker at kommentere forslaget.
