Arbejdstagerrettigheder – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Mon, 06 Aug 2018 12:19:50 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.8 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Arbejdstagerrettigheder – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 “Rundsavene kan føre til dødsfald” https://danwatch.dk/undersoegelse/rundsavene-kan-foere-til-doedsfald/ Tue, 22 May 2018 12:02:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26023
En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
I hjertet af tømmerindustrien i Amazonas - Para staten - blev syv arbejdere reddet fra moderne slaveri på et savværk, som der er risiko for, har leveret træ til Danmark.
Amalie Linde

Journalist

Foto: Brasilianske myndigheder

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Foto: Brasilianske myndigheder

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
I hjertet af tømmerindustrien i Amazonas - Para staten - blev syv arbejdere reddet fra moderne slaveri på et savværk, som der er risiko for, har leveret træ til Danmark.

Ulykker med disse maskiner kan føre til at arbejderne dør eller bliver permanent uarbejdsdygtige.

Fra en inspektionsrapport fra Brasiliens føderale politi og arbejdsministerium Tweet

Brasiliens føderale politi og arbejdsministerium sendte i april 2013 et hold afsted til savværket Madeireira Parica, som ligger i hjertet af Amazonas – Para staten. Parica er en blot en af mange virksomheder, som leverer råvarer til større træ-eksportører i kystbyen Belem.

Arbejderne manglede beskyttelsesudstyr og brugte usikre maskiner. Det gjorde arbejdssituationen farlig, fremgår det af inspektionsrapporten, som Danwatch er i besiddelse af.

De elektriske rundsave, der bliver brugt til at save de hårde, tropiske træstammer til brædder, var ikke tilsluttet strømmen forsvarligt og manglede en nødstop-knap. Både sav, drivremme og kedler var fuldt eksponeret, står der i rapporten.

Det betyder, at arbejdsforholdene udgjorde en risiko for brandsår, knuste arme og ben og amputationer, fremgår det.

“Ulykker med disse maskiner kan føre til at arbejderne dør eller bliver permanent uarbejdsdygtige”, står der i inspektionsrapporten.

Der er risiko for, at brædder fra dette savværk med ulovlige og slavelignende arbejdsforhold er endt i de danske byggemarkeder STARK, Johannes Fog, Optimera og Davidsens Tømmerhandel, viser dokumenter fra Brasiliens officielle kontrolsystem samt logistik-dokumenter.

Læs: Byggemarked stopper handel efter Danwatch afsløring

Lang liste af forbrydelser

Ejeren af savværket Décio José Barroso Nunes og hans familie er berygtet i området for at have begået lignende forbrydelser i andre af deres virksomheder.

I 2010 befriede de føderale myndigheder ti ansatte fra slavelignende forhold på en kvægplantage, som Décio José Barroso Nunes også ejer. Og antageligt bliver forbrydelserne grovere endnu  i og med, at anklagemyndigheden forbinder Nunes med et drab.

I 2013 var savværksejeren Nunes involveret i en anden kontrovers, da en lokal dommer hævdede, at Nunes truede dommerens liv. Dommeren havde beslaglagt 18 køretøjer og omkring 900 stykker kvæg, som tilhørte Nunes for at betale Nunes gæld tilbage, han var blevet pålagt i flere arbejdsretlige sager. Gælden udgjorde i alt 6,5 millioner kroner. Nunes og hans firmaer er også blevet anklaget for ulovlig skovrydning flere gange.

Dette har de købt

  • I perioden februar 2016 – november 2017 har de danske importører Global Timber og Keflico købt træ fra eksportøren Madeireira Ideal, der handler med det kritiserede savværk.
  • Madeireira Ideal købte over 7.000 kubikmeter ipê-terrassebrædder fra savværket Parica i samme måned, hvor slavearbejde blev fundet på savværkets faciliteter. Global Timber købte efterfølgende 114 kubikmeter ipê terrassebrædder fra Ideal, mængden af ipê, som Keflico købte fra Ideal i 2017, er ikke angivet i dokumenterne.
  • Træeksportøren Madeireira Ideal benægter over for Danwatch og Reporter Brasil at have gjort noget galt. De oplyser, “at de ikke er bekendt med nogen anvendelse af slavelignende arbejdsforhold” samt at de “kun handler med virksomheder, der overholder miljøbestemmelserne.”
  • Den danske virksomhed Global Timber købte 115 m3 brædder i træsorten ipê, en brasiliansk valnød, fra den brasilianske leverandør G. C. Madeiras også i perioden februar 2016 – november 2017. Ipê er netop et af de produkter, som G. C. Madeiras købte fra Paricá. I den periode var Parica hovedleverandør og stod for 70 procent af al tømmeret til G. C. Madeiras.

I 2014 blev Nunes idømt 12 års fængsel for at have bestilt drabet på fagforeningslederen José Dutra da Costa – kendt som Dezinho, der blev skudt i byen Rondon do Para. Nunes advokater appellerede dommen og juryens afgørelse blev annulleret. Nunes er derfor på fri fod og afventer en ny retssag, oplyser det brasilianske medie Reporter Brasil, som Danwatch har samarbejdet med om disse artikler.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Décio José Barroso Nunes eller nogen af hans ansatte fra Madeireira Paricá.

Seks kokke i slavelignende arbejde

Inspektionsrapporten fra Décio José Barroso Nunes’ savværk oplyser også, at arbejderne kun fik lov til at forlade området med en skriftlig tilladelse fra virksomheden. Det enorme område på 99.000 hektar, hvor der både blev fældet træer og blev drevet et savværk – et område, der er omkring 11 gange større end København – ligger flere timer væk fra den nærmeste by.

Seks kokke, der lavede mad til omkring 200 arbejdere på området, havde en arbejdsdag fra klokken 4 om morgenen indtil kl. 20 om aftenen. Nogle dage skulle de arbejde indtil kl. 22.00. Dette stod på 25 dage i træk, fremgår det af inspektionsrapporten.

Selvom en af kokkene klagede over træthed og over at besvime ofte, var det svært at sige op, fordi selskabet ikke betaler for arbejdet, fremgår det af rapporten.

“Jeg kender flere, der har sagt op og ikke fået løn”, siger en anonym arbejder til inspektørerne.

Udmattende arbejdsdage, der truer arbejdstagernes sundhed, er en af ​​de situationer, der kendetegner slavearbejde i henhold til artikel 149 i straffeloven. Derfor vurderede arbejdsministeriets inspektører, at virksomheden havde begået en forbrydelse.

To år senere, i 2015, sagsøgte en af ​​disse arbejdere savværket og modtog en kompensation på 220.000 kroner for at blive holdt i slavelignende forhold.

Det er ikke den eneste retssag mod virksomheden. Lige nu sagsøger statsadvokaten savværkets ejer på vegne af de ansatte og kræver en erstatning på 9,1 millioner kroner i kompensation for fysiske og psykiske lidelser. Sagen har ikke været for retten endnu.

Køber fra savværk trods ejers historik

Trods Décio José Barroso Nunes historik fortsatte store, brasilianske eksportører med at handle med savværket Paricá.

To danske importører, der sælger træ til de danske byggemarkeder Johannes Fog, Optimera, Davidsens Tømmerhandel og Stark, har indkøbt træ af brasilianske eksportører, som har købt træ fra savværket Parica mellem 2013 og 2015, viser dokumenter fra arbejdsministeriet og politirapporter.

Global Timber skriver i en mail til Danwatch, at de kan garantere og dokumentere, at de ikke har købt træ fra savværket, men at de ikke kan fremlægge dokumentationen for Danwatch af konkurrencehensyn. Keflico vil ikke kommentere den konkrete sag.

Danwatch og Reporter Brasil har kontaktet begge eksportører for at høre, hvorfor de har købt træ af det kritiserede savværk. Den ene har ikke svaret på henvendelserne, den anden oplyser, at de ikke er bekendt med nogen anvendelse af slavelignende arbejdsforhold og hævder kun at handle med virksomheder, der overholder loven.

]]>
Amazonas forsvinder – ulovlig skovhugst og landbrug baner vejen https://danwatch.dk/undersoegelse/amazonas-forsvinder-ulovlig-skovhugst-og-landbrug-baner-vejen/ Tue, 22 May 2018 12:02:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26050
En Danwatch-undersøgelse
Hvert år forsvinder et areal af Amazonas regnskoven på størrelse med Sjælland. Det har store konsekvenser for den globale opvarmning og for de 34 millioner mennesker, som lever i Amazonas og er afhængige af skovens ressourcer.
Amalie Linde

Journalist

Foto: Lunaé Parracho / Reporto Brasil

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Foto: Lunaé Parracho / Reporto Brasil

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Hvert år forsvinder et areal af Amazonas regnskoven på størrelse med Sjælland. Det har store konsekvenser for den globale opvarmning og for de 34 millioner mennesker, som lever i Amazonas og er afhængige af skovens ressourcer.
%
procent af regnskoven er blevet ødelagt gennem de sidste 40 år. Amazonas dækker et område på 1,2 milliarder hektar og producerer 20 procent af verdens ilt.
Kilde: The Rainforest Foundation

Der fældes mindre

  • På blot syv år – fra 2005 til 2011 – faldt afskovningen med 84 procent.
  • I 2004 blev der ryddet 28.000 km2 skov i Amazonas. Syv år senere var det tal faldet til 4.400 km2 – et areal der er større end Fyn, som er 3.100 km2.
Kilde: En analyse fra november 2016 med satellitbilleder fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning

Amazonas er tæt forbundet til Brasiliens økonomi. I jorden under regnskovens værdifulde træer samt anlagte kvægbrug og sojamarker ligger der guld og mineraler, som bliver udvundet i hastigt tempo, og i regnskovens floder anlægges der store vandkraftværker til at producere strøm. Alle sammen industrier, som økonomisk set giver tømmerindustrien baghjul.

Kød- og sojaproduktion bliver enstemmigt beskrevet som de to største direkte årsager til afskovning af Amazonas af eksperter som Danwatch har talt med, og der fældes enorme arealer af regnskov for at gøre plads til græsmarker til kvæg eller sojamarker.  

Men for at etablere kvægbrug eller sojamarker i Amazonas skal du fysisk kunne komme til med maskinerne. Og der har tømmerindustrien en vigtig rolle, forklarer Wolf Eiserhardt, lektor ved  Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Det er ofte tømmervirksomhederne, som bygger veje til at transportere de tunge lastbiler med træstammer, og de veje bliver anvendt af andre mennesker, der vil bruge skoven til andre ting.

“Den største effekt er, at tømmerindustrien gør skoven tilgængelig. Det allerværste er infrastruktur. Det fører til total ødelæggelse. Så længe skoven ikke er tilgængelig, kan man ikke komme til”, siger Wolf Eiserhardt.

Amazonas forsvinder hurtigere

Efter massiv opmærksomhed fra civilsamfundet på at bevare Amazonas-regnskoven gennem flere årtier, tog den brasilianske regeringen i 2005 nogle markante tiltag, der havde held med at bremse afskovningen markant.I en periode. Nu er billedet vendt igen.

Men 2011 skulle vise sig at være et år med et historisk lavt hugst, for siden da er afskovningen steget igen, viser en analyse fra november 2016 fra Brasiliens Nationale Institut for Rumforskning. Der blev ryddet næsten dobbelt så meget skov i perioden 2015-2016 som året før. Nu er arealet af skovrydning 7.989 km2 årligt, hvilket svarer til en mængde skov på størrelse med Sjælland. Det fremgår af tidsskriftet Nature.

Det betyder blandt andet at biodiversiteten forringes. Et studie fra 2015 publiceret i tidsskriftet Science Advances viser, at op imod 57 procent af træsorterne i Amazonas er på vippen til at blive udryddet og er globalt truede.

Træerne i Amazonas producerer 20 procent af al ilt i verden. De hårde træsorter i Amazonas, som er eftertragtede på det globale marked, indeholder meget carbondioxid, og derfor er det særligt belastende for klimaet, når denne type træer bliver fældet. Det er netop disse træer, som de danske byggemarkeder forhandler fra Brasilien.

Brasilien eksport i 2016 (et udpluk):

  • Soja: 19 milliarder dollars
  • Kød: 13,9 milliarder dollars
  • Jernmalm: 13,1 milliarder dollars
  • Guld: 2,89 milliarder dollars
  • Tømmer: 2,36 milliarder dollars
Kilde: Observatory of Economic Complexity

Ifølge Philip Fearnside, økolog ved National Institute for Research in Amazonia (INPA) skyldes den øgede afskovning et pres fra magtfulde, økonomiske interesser fra private jordejere og virksomheder, som vil indføre mere “udvikling”  og infrastruktur dybt inde i Amazonas.

Det skriver Fearnside, som  har boet og arbejdet i Amazonas i Brasilien i mere end 30 år i en analyse bragt i et tidsskrift fra det amerikanske universitet Yale School of Foresty and Environmental Studies.

“Hvert år kommer der flere folk til, fordi flere veje giver dem adgang til skoven, flere penge bliver hældt ind til landbrugsinvesteringer og til store projekter som vandkraftværker og dæmninger”, skriver Philip Fearnside.

Det er netop infrastrukturen, som gør afskovningen mulig. Områderne omkring dæmningerne på Madeira-floden og på Xingu-floden har været store hotspots for afskovning. Det samme gælder for områderne omkring motorvejen fra byen Santarém til Cuiabá, som lige nu ombygges til at kunne transportere sojabønner fra staten Mato Grosso.

Verdensnaturfonden WWF skriver, at hvis dentrenden fortsætter, kan det betyde, at 27 procent af hele Amazonas vil være uden træer i 2030.

Oprindelige folk bliver dræbt

I de senere år er volden og brutaliteten taget til i Amazonas og ifølge tre eksperter fra FN kommer truslen fra de mange industrier, der opererer i regnskoven. I 2017 advarede tre special rapportuers fra FN i et fælles åbent brev om, at interesserne i Amazonas rigdomme udgør en alvorlig trussel mod folk, der bor i skoven.

“Brasilien har haft et højere antal af dræbte mennesker som er jord- eller miljøbeskyttere, end noget andet land de sidste 15 år. I gennemsnit bliver der dræbt en aktivist hver uge”, skriver FN’s special rapportuer for oprindelige folk Victoria Tauli Corpuz, special rapportuer for menneskerettighedsaktivister Michel Forst, og special rapportuer for miljøet John Knox.

Det er især de oprindelige folk, som er i fare ifølge rapportørerne. De kritiserer den brasilianske regering for at forringe deres rettigheder og ikke gøre nok for at beskytte folkene.

“Der er en epidemi nu, en kultur af straffrihed, en følelse af at alle kan dræbe miljøforsvarere uden konsekvenser, fjerne enhver, der står i vejen. Det kommer fra minedrift, landbrug, ulovlig skovhugst og dæmningsbyggeri”, siger John Knox til avisen  the Guardian.

Minedrift har for nylig fået grønt lys til at ekspandere i Amazonas. I august 2017 ophævede den brasilianske regering en beskyttelsesstatus for et naturreservat i regnskoven på størrelse med Norge, der har været fredet siden 1984 og menes at være rig på guld og kobber.

De ved, at de er involveret i kriminelle aktiviteter, selvom de ikke har en anden måde at leve på. Så det er en industri, hvor der næsten ikke er rapporter om arbejdsulykker.

José Weyne Marcelino, arbejdsinspektør, Amazonas Tweet

Ifølge regeringen vil minedriften ikke få negativ påvirkning på fredet vegetation eller det oprindelige folk, og tiltaget er søsat for at booste industriens økonomi fra fire til seks procent i Brasilien.

Men beslutningen om at ophæve fredningen har mødt stor modstand. Leder af den politiske opposition Randolfe Rodrigues har kaldt det “den største forbrydelse mod Amazonas siden 1970’erne” og WWF kalder det en “katastrofe” ifølge avisen Deutsche Welle.

Kriminaliserede arbejdere i Brasilien

Brasilien har et generelt problem med slavelignende arbejdsforhold. Moderne slaveri foregår over en bred kam af industrier i Brasilien især i landdistrikterne, og savværker er bestemt ikke et enestående tilfælde.  

I 1995 anerkendte den brasilianske regering problemet officielt. Siden da har Arbejdsministeriet gennemført inspektioner for at identificere og begrænse disse slavelignende forhold.

Fra 1995 til 2017 er omkring 51.000 arbejdere blevet reddet under inspektioner over hele landet. Inspektionerne foregår i mange industrier ─ blandt andet i kaffeindustrien, hvor problemer med børnearbejde, farlige pesticider og slavelignende forhold rækker helt til Danmark, som Danwatch dokumenterede i undersøgelsen Bitter Kaffe fra 2016.

Tømmerindustrien udgør kun en lille del af sagerne. 750 ud af 10.720 arbejdere, der blev reddet på nationalt plan mellem 2011 og 2015, arbejdede med tømmer. Enten med at fælde træer i skoven, at save stammer til brædder på savværker eller i de såkaldte plantede skove, som er plantager. De fleste af de opdagede slaveri-sager er forbundet med plantager udenfor Amazonas, hvor der dyrkes træsorter som eukalyptus, teak og fyr.

Det betyder dog ikke, at forholdene er bedre i regnskoven. Problemet er, at isoleringen af ​​Amazonas gør inspektionerne meget vanskeligere at udføre.

Det fortæller arbejdsinspektør i Amazonas, José Weyne Marcelino til Danwatch og Reporter Brasil. Antallet af reddede personer ville være meget højere, hvis overvågningen var mere effektiv, siger han.

Ifølge Marcelino skyldes det, at det er vanskeligt overhovedet at finde arbejdere inde i den tætte Amazonas. Et andet problem er, at ejerne af savværkerne aktivt modarbejder inspektionerne. Det gør de blandt andet over radiokommunikation. Når de opdager, at inspektører eller politiet ankommer til en region, bruger de radiokommunikation til at sprede de grupper, der arbejder med at fælde træer.

Desuden siger José Weyne Marcelino, at slavelignende arbejde næsten altid er forbundet med ulovlig skovhugst. Af frygt for at blive fanget i at have begået miljøkriminalitet, opsøger arbejderne sjældent myndighederne for at angive de ulovlige arbejdsforhold.

“De ved, at de er involveret i kriminelle aktiviteter, selvom de ikke har en anden måde at leve på. Så det er en industri, hvor der næsten ikke er rapporter om arbejdsulykker”, siger inspektøren.

Mauricio Torres, human-geograf ved Sao Paolo Universitet, og en af de førende eksperter inden for de socio-miljømæssige konflikter i Amazonas, forklarer, at de  folk, som fælder træerne ulovligt, og som arbejder under farlige forhold, gør det, fordi der er få muligheder for indtægter.

“Familier planter nogle afgrøder eller har nogle dyr, som de er afhængige af. Men at sælge deres produktion er meget vanskeligt. Infrastrukturen er dårlig, og vejene er umedgørlige en stor del af året. Det medvirker til ,at folk løber tør for penge, og så begynder folk at arbejde på savværkerne”, siger Mauricio Torres.

]]>
Trin for trin – sådan svindles der med træ fra Amazonas https://danwatch.dk/undersoegelse/trin-for-trin-saadan-svindles-der-med-trae-fra-amazonas/ Tue, 22 May 2018 11:10:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=26019
En Danwatch-undersøgelse
Der er mange tricks til at snyde systemet, der skal beskytte regnskoven i Brasilien mod den illegale handel med tømmer - her er et eksempel på, hvordan det bliver gjort.
André Campos

Journalist, Repórter Brasil

Redaktør:

André Campos

Journalist, Repórter Brasil

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Der er mange tricks til at snyde systemet, der skal beskytte regnskoven i Brasilien mod den illegale handel med tømmer - her er et eksempel på, hvordan det bliver gjort.
Opgørelse af træer

Det er ofte i opgørelsen over træerne på grunden, at svindlen begynder. Når en jordejer vil sælge de træer, som står på hans grund, skal han bruge en tilladelse af myndighederne. For at få den tilladelse skal han lave en opgørelse over antallet af træsorter og mængden af hver sort – her overdrives ofte mængden af værdifulde træer. 

Opgørelse af træer
Ingen kontrol i skoven

Opgørelsen viser ofte, at der vokser flere værdifulde træer på grunden, end der gør i virkeligheden. I ekstreme tilfælde er grunden allerede ryddet for træer, og ejeren lyver om, at der vokser tæt skov. Myndighederne skal i princippet ud og kontrollere, at tallet stemmer overens med virkeligheden – men i praksis bliver opgørelsen blåstemplet på skrivebordet uden nogen form for kontrol i skoven.

Ingen kontrol i skoven
Striks plan

Brasilien har strikse regler for skovhugst, som tager hensyn til bæredygtighed, så skoven kan reproducere sig. Ud fra opgørelsen udarbejder ejeren en plan for, hvor mange træer han må fælde over en given tidsperiode. Dvs. hvis der står 1.000 træer, må de ikke fældes på én gang, men skal fordeles. Denne plan skal også godkendes af myndighederne.

Striks plan

Ejeren har nu en plan for, hvor mange træer om året han må fælde på sin grund. Det tal skrives ind i miljøministeriets elektroniske database “Sisflora”, som herfra kontrollerer handlen med træ. Tallene bliver omregnet til “kreditter”.

Hvidvask

Hvis jordejeren har flere “kreditter”, end der er træer, kan der nemt svindles. Det er udbredt at printe kreditter og sælge dem til folk, som fælder træer ulovligt i regnskoven. Nu ligner det på papiret, at dette ulovligt fældede træ er lovligt.

Hvidvask
Til savværket

Hver gang en lastbil med fældede træer køres til et savværk, skal ejeren indtaste antallet af træstammer i Sisflora-systemet. Har han tilladelse til at fælde 1.000 træer og sender 100 stammer af sted, er der altså 900 tilbage. På den måde trækker databasen automatisk de fældede træer fra det samlede antal, og holder styr på, hvor meget der må fældes.

Kan chaufførerne ikke fremvise dokumentet til myndighederne, kan de få en bøde. For uden dokumentet kan man ikke se, om træerne stammer fra den lovlige grund eller er ulovligt fældet regnskov. Netop dette lovbrud har de danske importørers handelspartnere i stor stil fået bøder for.  

Til savværket
Dokumentfalsk

Hvis lastbilen med de 100 træer – uden dokumentation –  læsser sine træer af på savværket, har savværket et problem, når det skal sælge træet videre. For her skal man igen bruge godkendte kreditter.

Derfor køber savværket ekstra kreditter for at “hvidvaske” de ulovligt fældede træer. 

Myndighederne kan somme tider afsløre de falske dokumenter ved at krydstjekke informationer. De danske importørers handelspartnere har fået flere bøder for netop dette lovbrud.

Dokumentfalsk
]]>
Byggemarked bremser handel efter Danwatch afsløring https://danwatch.dk/undersoegelse/byggemarked-bremser-handel-efter-danwatch-afsloering/ Fri, 18 May 2018 20:10:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25928
En Danwatch-undersøgelse
Danske byggemarkeder kendte ikke til dokumentfalsk og risici for slavelignende forhold hos deres brasilianske leverandører af tropisk træ. Flere bremser nu handlen.
Amalie Linde

Journalist

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Danske byggemarkeder kendte ikke til dokumentfalsk og risici for slavelignende forhold hos deres brasilianske leverandører af tropisk træ. Flere bremser nu handlen.

At de (Keflico, red.) ikke har informeret mig om, at dem de handler med har lavet dokumentfalsk, er virkelig slemt.

Torben Sørensen, indkøber, Bauhaus Tweet

Danske kunder i store byggemarkeder kan ikke være sikre på, at deres tropiske træ fra Brasilien er lovligt. De danske byggemarkeder er ikke bekendt med bøder for dokumentfalsk blandt eksportører af tropisk træ og slavelignende forhold på savværker, der arbejder med  tropisk træ.

Syv ud af de 10 største byggemarkeder i Danmark køber tropisk træ fra Brasilien af enten Keflico, Global Timber eller Wennerth Wood Trading, som har købt træ af eksportører i Brasilien, der har fået en eller flere millionbøder for dokumentfalsk.  Det viser dokumenter fra brasilianske myndigheder, som Danwatch har adgang til.

Det drejer sig om byggemarkederne STARK, Silvan, Bauhaus, Bygma, Johannes Fog, Optimera og Davidsens Tømmerhandel.

Bauhaus tager “voldsomt afstand”

Bauhaus lægger “voldsomt afstand” til de oplysninger om dokumentfalsk og slavelignende forhold, som Danwatch har forelagt indkøber Torben Sørensen. Han har den daglige kontakt med Bauhaus’ leverandør, Keflico.

“At de (Keflico, red.) ikke har informeret mig om, at dem de handler med har lavet dokumentfalsk, er virkelig slemt. Og det værste – absolut værste –  er da, at de folk, som sikrer, at vi kan få vores råvarer til vores land, har levet i kummerlige forhold. Det er fuldstændigt vildt, og det lægger vi voldsomt afstand til”, siger Torben Sørensen.

Kan I garantere, at det træ I sælger, ikke er ulovligt, når man hører om de her tilfælde?

“At give garantier er farligt. Men det, jeg har gjort, er at tage den efter min overbevisning mest professionelle inden for det marked og bedt om at få FSC-certificeret træ, og det er det, jeg har fået.”

Mener du, at Keflico har gjort det godt nok, når de har købt fra seks leverandører, der har fået en eller flere bøder?

“Det kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg bliver nødt til at tage kontakt til dem nu og spørge, hvad der ligger bag det, du fortæller mig”, siger Torben Sørensen.

Der knytter sig tre savværker til Keflico, hvorpå inspektører har fundet slavelignende forhold. Hvad mener du om det?

“Det er jo helt vildt. Det er lige præcis derfor, at jeg har ønsket certificering af det træ. Det er klart, at vi skal og vil overveje, hvad vi vil gøre her. Hvis Keflico ikke har styr på det, så vil vi ikke være en del af det”.

Bauhaus oplyser, at de kun forhandler FSC-certificeret træ fra Brasilien.

Ifølge Danwatchs oplysninger har de FSC-leverandører i Brasilien, som Keflico handler med, ikke købt træ fra savværker med ulovlige arbejdsforhold. Men det har fire af Keflicos “konventionelle” leverandører.

Ifølge FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhverv, har Bauhaus også et ansvar. Har I stillet krav til Keflico om, at de skal overholde de retningslinjer?

Det er vi selvfølgelig nødt til at tale med Global Timber om, at det er ikke acceptabelt.

Carl Bladt Hansen, regionsdirektør, Davidsens Tømmerhandel Tweet

“Ja, det står i kontrakterne. Hvis der er mistillid i forhold til kontrakten, så er det ophør med det samme. Det er klart, det vil jeg undersøge noget mere. De skal dokumentere, at de ikke har haft berøring med det, som du fortæller mig her“, siger Torben Sørensen.

Davidsens Tømmerhandel overvejer stop

Davidsens Tømmerhandel sælger det tropiske ipê-træ fra Global Timber, og heller ikke her er man bekendt med, at Global Timber har handlet med seks leverandører, der har fået en eller flere bøder for dokumentfalsk, fortæller regionsdirektør Carl Bladt Hansen.

“Det er vi selvfølgelig nødt til at tale med Global Timber om, at det er ikke acceptabelt. Det er netop noget af det, vi lægger vægt på, når vi bruger en partner. At tingene skal være i orden – ikke “bare” med certificeret træ men også med ikke-certificeret som f.eks. det ipê, vi køber”, siger Carl Bladt Hansen.  

Carl Bladt Hansen siger, at de hidtil har været trygge ved Global Timber, og at de i udgangspunktet stadig er det. Davidsens Tømmerhandel har ifølge Hansen et krav om, at de ikke ønsker at handle med producenter, der ikke lever op til gældende krav på området. Derfor vil han også tage fat i Global Timber og forholde dem Danwatchs oplysninger.

Til det faktum, at Global Timbers leverandører har handlet med savværker, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold, svarer Carl Bladt Hansen:

“Det gør et stort indtryk på mig. Det er jo præcis det, vi ønsker at undgå at være i risikozonen for at være en del af. Det er derfor, vi bruger en samarbejdspartner, som vi betegner som professionel, hvor vi kontrollerer, at de lever op til deres certifikater.”

Synes du ud fra disse oplysninger, at Global Timber har gjort det godt nok?

“Nej, det synes jeg ikke. Vi støtter os jo meget til, at der findes disse certifikater. Det er det, jeg tjekker og kontrollerer, og det er også det, jeg skal. Jeg går i hvert fald ud fra, at når man er certificeret af en instans som NEPCON, som følger op på de årlige audits, så må der være noget kontrol af de ting.”

Der er også eksperter i varekædeansvar, som siger, at alle virksomheder hele vejen ned i kæden til sidste led, som er jer, der sælger til forbrugeren, har et ansvar. Hvad har I gjort for at sikre jer, at det træ I sælger er lovligt?

“Vi kan stille krav til vores leverandør, vi kan tro på det, han siger og kontrollere hans certifikater. Det er det, vi gør. Alternativet er, at vi skal lade være med at handle med det overhovedet.”

Er det noget, som er realistisk?

“Ja da. Det kunne da sagtens blive enden på det. Jeg siger ikke, at det er det, vi gør. Men det kan jo godt blive en konsekvens, for hvis tingene bliver meget besværlige, og vi ikke kan få sikkerhed for at tingene er i orden, så kan vi blive nødt til at sætte det på pause, indtil vi får den sikkerhed,” fortæller Carl Bladt Hansen.   

Johannes Fog og STARK vil undersøge sagen

Hos byggemarkedet Johannes Fog er man heller ikke bekendt med, at de danske importørers handelspartnere i Brasilien har fået bøder for falsk dokumentation. Johannes Fog køber tropisk træ af både Global Timber og Keflico, som hver har handlet med seks leverandører, der har fået en eller flere bøder.

Hvordan forholder du dig til det?

“Det er kritisabelt såfremt arbejdstagers rettigheder er overtrådt hos nogle af vores leverandører,” siger Steffen Lund, indkøbschef for Johannes Fog.

Steffen Lund er heller ikke bekendt med, at tre af disse brasilianske virksomheder er FSC-certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 millioner kroner. og 4,5 millioner kroner gennem de sidste tre år.

Han vil nu prøve at indhente information fra leverandørerne om det.

Kan I garantere, at det træ I sælger er lovligt og ikke stammer fra savmøller i Amazonas, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold?

“Jeg vil ikke udtale mig mere, før jeg har talt med mit bagland om det, i og med det er nyt for mig”, siger Steffen Lund. Han har imidlertid ikke ønsket at uddybe sin kommentar efterfølgende.

Steffen Lund svarer i en mail, at de har stillet krav til deres leverandører om, at de skal overholde FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, men vil ikke uddybe, om de krav er stillet i kontrakter, eller hvordan de er stillet, samt at Fog er i “konstant dialog” med deres leverandører og “reagerer på alle oplysninger”.

Byggemarkedet Stark har nu valgt at lave en ny strategi for deres indkøb af tropisk træ.

Vi ser med stor alvor på oplysningerne fra Danwatch vedrørende Global Timber. Vi har således allerede pauset leverandøren i vores indkøbssystem.

Christian Herbert, kommerciel direktør, Optimera Tweet

“Vi kæmper for bæredygtigt skovbrug, det har vi gjort i mange år. Det er en hjertesag for os. Men vi kigger også indad og stiller krav til vores leverandører, fordi vi skal have den bedste ordning der findes. Vi har nu sat fire initiativer i søen”, fortæller Søren Lund, der er kommerciel direktør hos Stark, der nu blandt andet vil lave en dobbelt certificering og stille øgede krav til deres leverandører.

Stark ser ikke nogen grund til at suspendere deres salg af tropisk træ på nuværende tidspunkt.

Optimera standser handlen midlertidigt

Kommerciel direktør i byggecentret Optimera, Christian Herbert, oplyser over mail, at Optimera midlertidigt har stoppet handlen med Global Timber.

“Vi ser med stor alvor på oplysningerne fra Danwatch vedrørende Global Timber. Vi har således allerede pauset leverandøren i vores indkøbssystem. Nu undersøges forholdene nærmere, og først derefter tager vi stilling til, hvorvidt samarbejdet med leverandøren skal fortsætte som i dag”, siger Christian Herbert.

Optimera har afvist at deltage i et interview, hvor de kunne uddybe, hvad de selv har gjort for at sikre træets lovlighed.

Silvan kender ikke til lovbrud

Personlig assistent for Silvans indkøbschef, Nicolai Bladt, oplyser, at de hverken er bekendte med, at deres leverandør Keflico har handlet med bøderamte brasilianske eksportører, eller at nogle af disse leverandører har handlet med savværker, hvor myndighederne i Brasilien har fundet ulovlige arbejdsforhold i så alvorlig en grad, at de betegnes som slavelignende af myndighederne.

Silvan forhandler imidlertid kun FSC-certificeret træ fra Keflico, og som nævnt har de FSC-virksomheder i Brasilien, som Keflico handler med, ikke købt træ fra savværker med ulovlige arbejdsforhold, det har derimod fire “konventionelle” leverandører gjort, ifølge Danwatchs oplysninger.

Senere siger Silvans sourcing- og marketing direktør hos Silvan Morten Juel:

“Det er bekymrende, at der ikke er styr på det”.

“Vi har en del krav, og vi vil leve op til vores firma-politik om, at træ skal være lovligt og produceret under gode forhold. Vi får en del dokumenter fra Keflico, der gerne skulle leve op til de krav, der er ifølge lovgivningen. Vi har valgt at betale os fra det, så leverandøren har styr på det”, siger sourcing- og marketing direktør hos Silvan Morten Juel.

Bygma svarer ikke

Byggecentret Bygma vil ikke udtale sig om, hvad de har gjort for at sikre, at deres brasilianske træ er lovligt, og om de kan garantere det. I stedet henviser Bygma til deres datterselskab, som er Wennerth Wood Trading. Wennerth Wood Trading afviser at være bekendt med dokumentfalsk hos deres leverandører.

Galleri

Fængselsdomme til savværker, der leverer til det danske marked

I august 2017 blev de to ejere af et savværk ejet af Gondim Group, idømt henholdsvis 10 og otte måneders fængsel for ulovlig handel med tømmer. Data viser, at Gondim Group har leveret tømmer til danske importører af træ.

]]>
Bæredygtighedsmærke er ingen garanti for bæredygtigt træ https://danwatch.dk/undersoegelse/baeredygtighedsmaerke-er-ingen-garanti-for-baeredygtigt-trae/ Fri, 18 May 2018 20:09:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25877
En Danwatch-undersøgelse
Byggemarkederne Silvan og Bauhaus sælger miljøcertificeret træ, der stammer fra virksomheder, som bryder miljølovgivningen i Brasilien. FSC-ordningen får både opbakning og kritik fra danske aktører.
Amalie Linde

Journalist

Foto: Greenpeace

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Foto: Greenpeace

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Byggemarkederne Silvan og Bauhaus sælger miljøcertificeret træ, der stammer fra virksomheder, som bryder miljølovgivningen i Brasilien. FSC-ordningen får både opbakning og kritik fra danske aktører.
  • FSC (Forest Stewardship Council) er en certificeringsordning af bæredygtigt træ.
  • Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer.
 
  • Der er 1.126 certifikater i Brasilien. De dækker 1.946 virksomheder.
  • En virksomhed kan have flere enheder certificeret under samme certifikat. 1.009 af certifikateterne er sporbarhedscertifikater (CoC) mens resten er skovområder, der er certificeret.
  • Alle virksomheder bliver besøgt minimum én gang om året. Er der tale om en større skov, der er certificeret, kan et sådant besøg strække sig over en uges tid.
  • Der er mellem 600-1.000 uannoncerede kontrolbesøg om året på verdensplan. Langt hovedparten af disse er fokuseret i højrisiko-lande.
Kilde: FSC Danmark

Det koster mellem 6.500 kr og 32.500 kroner årligt for en FSC certificering afhængig af kategorien.

Kilde: FSC Danmark
  • For at få FSC certificeringen skal virksomhederne bl.a. garantere og skrive under på, at de overholder menneskerettighederne og ikke laver ulovlig hugst – en såkaldt ‘Policy of Association’.  
  • Policy of Association er et dokument, som alle certificerede virksomheder underskriver, hvorpå der står, at man opfører sig etisk og ikke vidende vil være med til at overtræde menneskerettighederne, ulovlig hugst og en række værdier
  • For flere informationer om certificeringsprocessen se dk.fsc.org.

Svindel med dokumenter og farlige arbejdsforhold er udbredt for tømmerindustrien i Brasiliens regnskov. Derfor anbefaler organisationer som Forbrugerrådet Tænk og Verdens Skove, at forbrugerne køber certificeret træ, fordi det skal sikre, at træet er fældet lovligt.

Den mest almindelige bæredygtigheds-certificering er Forest Stewardship Council (FSC). Det er en international mærkningsordning til træ og papir, der kommer fra bæredygtigt drevne skove.

Nu kan Danwatch dokumentere, at mindst fire FSC-certificerede træeksportører i Brasilien, som har leveret træ til det danske marked, har fået millionbøder for dokumentfalsk i handel med tømmer. De har brudt den lov, der netop skal beskytte Amazonas. Bøderne løber op i omtrent 8 millioner kroner.

Certificering deler vandene

Det er en af grundene til, at meningerne er delte om, hvorvidt man kan stole på om FSC-certificeret træ lever op til de standarder, som de lover.

Ifølge miljøantropolog Søren Hvalkof er FSC utilstrækkeligt til at garantere bæredygtig produktion, og nogle gange virker ordningen stik modsat, fordi det legitimerer illegal hugst og salg af ulovligt produceret tropisk tømmer.

Sune Skadegård Thorsen, der er CSR- konsulent mener, at det er et alvorligt knæk på troværdigheden, at flere FSC-certificerede virksomheder har fået bøder for dokumentfalsk og at det bør kalde til selvransagelse hos FSC-mærket.

“Det er enormt problematisk. FSC burde opdage, når deres medlemmer får bøder af myndighederne for dokumentfalsk, og så burde alle røde lamper lyse”, siger Sune Skadegård Thorsen.

Hos Regnskogsfondet i Norge vil man heller ikke anbefale FSC som garant for bæredygtigt træ, siger policyrådgiver Solveig Firing Lunde:

“Vores erfaring med FSC og andre ordninger som certificerer tømmer fra regnskovslande er, at de ikke kan garantere, at tømmerets oprindelse er hverken bæredygtigt eller lovlig”, siger Solveig Firing Lunde.

“Der findes en række eksempler på, at FSC har certificeret både miljøskadelig hugst og hugst, der strider mod FSCs egne retningslinjer og oprindelseslandets lovgivning. Vores anbefaling til virksomheder og forbrugere derfor helt at undgå tømmer fra regnskovslande”.

Køb træ med god samvittighed

På den anden side står organisationen Verdens Skove og Forbrugerrådet TÆNK, der stoler på FSC og anbefaler forbrugere at købe træ under denne ordning, oplyser de til Danwatch.

Derfor mener de også at FSC Danmark trygt kan skrive følgende på deres  hjemmeside: “Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed”.

Flere byggemarkeder såsom Silvan og Bauhaus har netop af denne grund truffet beslutningen om kun at forhandle FSC-certificeret træ, men byggemarkederne er ikke bekendt med, at leverandøren har købt træ af bøderamte FSC-certificerede eksportører og lægger kraftigt afstand til ulovlighederne.

FSC tjekker ikke for ulovligheder

Bæredygtigt træ er omkring 15 procent dyrere for forbrugerne end ikke-certificeret, oplyser byggemarkederne i en rundringning. De penge går blandt andet til en årlig inspektion, hvor en tredjepart, dvs. ikke FSC selv, undersøger, om tømmeret lever op til kravene for bæredygtighed.

Sekretariatsleder i FSC Danmark Loa Worm oplyser, at der ikke er nogen samkøring mellem FSC og officielle bødesystemer. FSC holder altså ikke øje med, om virksomhederne overholder loven i de dele af forretningen, der ikke omhandler FSC.

“Vi er afhængige af, at officielle systemer gør os opmærksom, når der er issues. At ngo’er eller konkurrenter gør os opmærksom på det”, siger Loa Worm.

En virksomhed kan godt både forhandle certificeret og ikke-certificeret træ. Det er kun det certificerede tømmer, som der stilles garanti for ─ ikke al tømmersalg fra den pågældende virksomhed.

FSC stiller imidlertid også nogle krav til det ikke-certificerede træ. For eksempel skal virksomhederne underskrive en erklæring, som forpligter dem til ikke at være involveret i handel med træ fra kontroversielle kilder. Overholder de ikke den erklæring, har FSC mulighed for at ekskludere virksomheden fra certificeringsordningen.

Men det er ikke noget, som FSC aktivt undersøger. Loa Worm oplyser, at FSC ikke  har mulighed for at pålægge virksomheder bøder eller straffe for ting, der ligger udover deres frivillige engagement i ordningen og deres forpligtelser til FSC.

Det er imidlertid offentligt tilgængelig information, når en tømmervirksomhed får en bøde, så spørgsmålet er, hvorfor FSC ikke benytter sig af den tilgængelige viden.

“Jeg har svært ved at svare på, om FSC-systemet burde indeholde en mere systematisk løbende screening for virksomheders aktiviteter uden for FSC-certificeringen. Det vil være op til vores medlemmer, som jo bestemmer snitfladen igennem kompromiser”, siger Loa Worm.

Loa Worm oplyser, at deres Policy of Association i øjeblikket er under revision, og at de i samme forbindelse diskuterer, om opsøgende tjek af alle virksomhedernes aktiviteter skal gøres obligatoriske.

“Så området ændrer sig potentielt markant indenfor en kort tidshorisont”, oplyser hun.

FSC’s krav er udviklet i et samarbejde mellem virksomheder, sociale organisationer og miljøorganisationer. Ifølge Loa Worm er spørgsmålet, hvor langt man skal gå for at tjekke virksomheder, og det er altid til debat, hvor snittet skal ligge.

“I udgangspunktet er fokus i FSC jo altid på de FSC-certificerede varer og sikkerheden for, at der kan stoles på mærkningen af disse.”

Men kan man stole på den virksomhed, hvis den laver snorlige FSC certificeret træ med den ene hånd og svindler med den anden?

“Måske. Måske ikke. Det er jo problemet. Der er vi afhængige af, at der er nogle andre, som giver os adgang til deres informationer. At vi bliver tippet om nogle sager. Og lige så snart der er en mistanke om noget, så træder vores policy of association i kraft”.

Mener du, at jeres overvågning er god nok?

“Jeg mener, at vores monitorering er den bedste vi har i øjeblikket på verdensplan. Selvfølgelig er der altid mulighed for forbedring, og det er der også i vores system.”

Ifølge Loa Worm sker det “hver eneste dag” verden over, at der er virksomheder, der mister deres certificering.

I Brasilien er der gennem tiden termineret omkring 1.000 FSC-certifikater. oplyser FSC. Nogle, fordi virksomheden har valgt det, andre er blot udløbet og nogle er afsluttet, fordi FSC har taget certifikatet fra dem.

Ekspert: Uansvarligt at købe FSC træ

Omfanget af kriminalitet i tømmerindustrien i Brasilien er enormt, og derfor er der stor risiko for, at danske træimportør køber ulovligt træ. Det oplyser det uafhængige researchcenter Imazon, der monitorerer regnskoven. Researchcentret vurderer, at godt halvdelen af tømmeret fra staten Para er ulovligt. Para er centrum for regnskovs-eksport i Brasilien.

Søren Hvalkof har beskæftiget sig med Amazonas og oprindelige folks rettigheder gennem 30 år ─ blandt andet som seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og som seniorrådgiver for organisationer som norske Regnskogsfondet og britiske Rainforest Foundation.

Hvalkof forklarer, at det er uansvarligt at købe FSC-certificeret træ, fordi det er nemt at købe et FSC-certifikat uden om systemet. Omfanget af korruption er simpelthen for stort i Brasilien, forklarer han.

Mange vestlige virksomheder er interesseret i FSC-certificeret træ, fordi det repræsenterer bæredygtighed og overholdelse af loven, og derfor er der efterspørgsel på certifikaterne.

“FSC certificeringer er en lukrativ markedsvare for kriminelle”, siger Søren Hvalkof.

 

Galleri

Fængselsdomme til savværker, der leverer til det danske marked

I august 2017 blev de to ejere af et savværk ejet af Gondim Group, idømt henholdsvis 10 og otte måneders fængsel for ulovlig handel med tømmer. Data viser, at Gondim Group har leveret tømmer til danske importører af træ.

Bæredygtige virksomheder bryder loven

  • Det er ikke første gang, at en tømmervirksomhed, der har fået bæredygtigheds-mærket af FSC, er blevet taget i at bryde loven.
  • I 2015 og 2016 har der været skandalesager fra Rusland, Peru og Rumænien, hvor FSC-mærket er blevet brugt til blandt andet at hvidvaske illegalt tømmer. Det skriver magasinet Yale Environment 360.
  • Sagerne er kommet frem i lyset af miljøorganisationen Environmental Investigation Agency, og FSC har siden fjernet virksomhedernes certificering.

Kan man stole på, at de virksomheder har rent mel i posen? At det træ, de sælger som FSC også er bæredygtigt, når man tænker på omfanget af dokumentfalsk i branchen og regionen?

“Jeg mener ikke, træet kan være bæredygtigt, hvis samme virksomhed overtræder loven og får bøder for det”, siger Søren Hvalkof.

Dokumentfalsk trods regulering

I Brasilien eksisterer der et digitalt kontrolsystem, der i princippet gør det muligt at spore træet helt tilbage til de steder i regnskoven, hvor træet er fældet. Men realiteten er, at der bliver svindlet med systemet på forskellige måder.

“Især tømmerindustrien har historisk set været det sted, der har været vanskeligst at monitorere og kontrollere. Hugsten foregår i øde områder, og det er let at fejlmærke træerne og lave falske dokumenter”, siger Søren Hvalkof.

Det er i dette lys, at bæredygtighedsmærket FSC skal kritiseres, ifølge Hvalkof.

“Kontrollen hos FSC er for dårlig. Simpelthen. FSC kan ikke monitorere og kontrollere, at reglerne bliver overholdt, fordi det er så korrupt”, siger Søren Hvalkof.

FSC’s troværdighed under pres

Sune Skadegård Thorsen er konsulent og arbejder sammen med virksomheder om at øge den sociale ansvarlighed og implementere internationale retningslinjer for samme.

At flere FSC certificerede virksomheder har fået bøder for dokumentfalsk, er at alvorligt knæk af troværdigheden, forklarer Sune Skadegård Thorsen.

“Det er enormt problematisk. FSC burde opdage, når deres medlemmer får bøder af myndighederne for dokumentfalsk, og så burde alle røde lamper lyse”, siger Sune Skadegård Thorsen og fortsætter:

“Det undergraver troværdigheden af mærket. Vi måtte med rimelighed kunne forvente, at FSC havde opdaget det”, siger han med henvisning til dokumentfalsk.

Udover at disse virksomheder tilsyneladende har kunne operere som certificeret tømmer-leverandør trods mange bøder, så har FSC også et mere grundlæggende problem, siger Sune Skadegård Thorsen.

“FSC har overordnet det problem, at de ikke stiller krav om, at deres medlemmer lever op til den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsledelse, som er vedtaget i FN og OECD.”

“FSC har sine egne standarder, som ikke lever op til de internationale, vedtagne retningslinjer. Det er et problem. Der er behov for, at FSC tager sine kriterier op til revision”.

FSC bliver bakket op af organisationer

Verdens Skove og Forbrugerrådet TÆNK er imidlertid ikke enig i, at FSC har et troværdighedsproblem. De anbefaler forbrugere at købe træ under denne ordning, oplyser de til Danwatch, og Andre Mildam, rådgiver i ngo’en Verdens Skove, er ikke overrasket over bøderne.

“At der er virksomheder, som er certificerede, der også laver problemer, det overrasker mig ikke”, siger Andre Mildam og tilføjer, at det er “ærgerligt for dem, der gør det godt”.

Kan man stole på, at der er orden i sagerne, hvis man får en masse bøder for svindel med den ene hånd og laver certificeret tømmer med den anden?’

“Det, som vi holder fast i, er, at den del der er certificeret, kan man have tillid til. Den del, som ikke er certificeret, kan FSC jo ikke være ansvarlig for”, siger Andre Mildam.

“I ethvert system, der består af mennesker, kan der også svindles. Men vi stoler på det. Det er det bedste vi har. Det er ikke perfekt”, siger Andre Mildam.

Vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, bakker også FSC op. Han mener ikke, at FSC har et ansvar for at tjekke, om der er uorden i de dele af tømmervirksomhederne, der er u-certificerede.

“Det er ikke en forretningscertificering, men en tømmercertificering. Et certifikat er, at man sørger for at en bestemt leverance lever op til kravene. Det er ikke en stempling af, at virksomheden overordnet er moralsk og lovlig”, siger Vagn Jelsøe.

Ulovlige arbejdsforhold i FSC-varekæde

Udover bøderne for dokumentfalsk er en enkelt eksportør også forbundet til ulovlige arbejdsforhold.

Der er risiko for, at det træ er havnet i byggemarkedet Bygma.

En brasiliansk FSC-certificeret træproducent har to gange købt træ fra plantager med slavelignende forhold. I 2010 inspicerede myndighederne virksomhedens egen plantage og fandt kummerlige arbejdsforhold, og i 2016 købte træproducenten træ af leverandør, hvor 11 arbejdere blev befriet af inspektørerne.

Den certificerede producent Compensados Guararapes købte træ fra plantagen São Miguel Farm. Her boede arbejderne i usikre træhuse uden toiletter, og de måtte besørge i plantagen. Tæt på deres senge blev der opbevaret benzin til motorsave i genbrugt emballage fra det giftige sprøjtemiddel glyphosat. Deres drikkevand var brunt og kom fra en å i nærheden. Det var ikke blevet renset. Ved bålpladsen, hvor de lavede mad, viser fotos, at der er ekskrementer fra dyr.

Det fremgår af en inspektionsrapport, som Danwatch og Reporter Brasil er i besiddelse af.

]]>
Miljøstyrelsen vil undersøge danske importører https://danwatch.dk/undersoegelse/miljoestyrelsen-vil-undersoege-danske-importoerer/ Fri, 18 May 2018 20:08:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25837
En Danwatch-undersøgelse
Danske importører og byggemarkeder burde have vidst, at der var risiko for dokumentfalsk og slavelignende forhold i deres varekæde, siger ekspert i FN-retningslinjer. Miljøstyrelsen vurderer, at importen kan være ulovlig.
Amalie Linde

Journalist

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Danske importører og byggemarkeder burde have vidst, at der var risiko for dokumentfalsk og slavelignende forhold i deres varekæde, siger ekspert i FN-retningslinjer. Miljøstyrelsen vurderer, at importen kan være ulovlig.

Om undersøgelsen

  • Danwatch har spurgt de danske importører af tropisk træ Keflico, Global Timber, Wennerth Wood Trading, Timber Rex og Timber Team International om de kan bekræfte, at de køber træ af eksportører, der er dømt for dokumentfalsk samt savværker, der er sigtet for slavelignende forhold.

  • De tre førstnævnte svarer først, at de ikke er bekendt med forholdene. De sidste to svarede ikke på vores henvendelser. Efterfølgende svarer Keflico, at de var bekendte med, at deres leverandører har fået bøder for dokumentfalsk.

  • Danwatch har forholdt Keflico, Global Timber og Wennerth Wood Trading dokumentation for dokumentfalsk og slavelignende forhold i deres varekæde. Importørerne afviser at stille op til interview. De skriver, at de undersøger sagen nærmere, men de vil ikke svare på, om de fortsat vil handle med de dømte brasilianske virksomheder.

Danske importører af tropisk træ skal undersøge, om der er uregelmæssigheder i deres varekæde såsom dokumentfalsk. Gør de ikke det grundigt nok, kan importen være ulovlig.

Ifølge Miljøstyrelsen skal danske træimportører kræve dokumentation af sin leverandør for, at alt er lovligt. Har leverandøren fået bøder, skal man undersøge, hvad der er gjort efterfølgende for at få styr på tingene, så det ikke sker igen.

“Hvis forklaringen ikke er god nok, må man fravælge den leverandør”, siger Niels Bølling, fuldmægtig i Miljøstyrelsen og den primære tilsynsførende med danske træimportører.

En vurdering af, hvorvidt de danske virksomheder har brudt loven kræver nærmere undersøgelser, oplyser Miljøstyrelsen.

I værste fald kan virksomhederne politianmeldes.

Importører uvidende om dokumentfalsk

Uanset om de danske tømmerimportører var klar over, at deres leverandører har fået bøder for dokumentfalsk eller ej, så har de et ansvar i henhold til FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, fastslår ekspert i virksomheders ansvarlighed og direktør i virksomheden Global CSR, Sune Skadegård Thorsen

De danske importører skal stille krav til eksportørerne om, at de skal overholde FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv i alle led af deres forretning – og det ansvar lader de til at svigte ifølge Sune Skadegård Thorsen.

“Der er et øget ansvar for at agere på væsentlige indvirkninger i ens direkte varekæde. Men virksomheden har også et ansvar for at få leverandøren til at stille krav til alle leverandørens forretningsrelationer”, siger Sune Skadegård Thorsen.

Et varekæde ansvar fungerer altså således: Byggemarkederne kan ikke lægge ansvaret over på importørerne, som igen ikke kan lægge ansvaret over på eksportørerne. Alle har ansvar for at handle lovligt og moralsk ansvarligt hele vejen ned i kæden. Fra regnskoven til byggemarkedet.

Sådan forholder importørerne sig til afsløringerne

Global Timber og Wennerth Wood Trading bekræfter at have handlet med de pågældende brasilianske træeksportører.

“De seks leverandører, du lister op, har vi ganske rigtigt – eller har haft – samhandel med”, skriver direktør i Global Timber, Peter Bæk i en mail til Danwatch.

Jeg skal blankt indrømme, at dette viser et helt andet billede af situationen, end det vi løbende får præsenteret.

Peter Bæk, direktør, Global Timber Tweet

Allerførst siger Peter Bæk:

“Vi kan uden problemer garantere, at det træ vi handler med, er skovet og forarbejdet, så det lever op til de krav, der stilles af både lokale og danske myndigheder.“

Men til dato har Peter Bæk fra Global Timber ikke fremlagt dokumentation for, at deres varekæde er fri for problemer. Danwatch og Ekstra Bladet har senere fremlagt bøderne for Global Timber, og nu siger direktør Peter Bæk:

“Jeg skal blankt indrømme, at dette viser et helt andet billede af situationen, end det vi løbende får præsenteret – både når vi går stederne efter ved selvsyn, og når vi får rapporter udarbejdet af den brasilianske NGO Imaflora”, skriver direktør og partner i Global Timber Peter Bæk i en e-mail.

“Et solidt system”

Keflicos kommercielle direktør Camilla Hyldgaard Thomsen oplyser også først, at de “efter deres overbevisning har et solidt system, som løbende udvikles, og at de aktivt arbejder på at blive mere bæredygtige”. Men der er til dato ikke fremlagt dokumentation for denne påstand.

Hyldgaard Thomsen vil ikke udtale sig om Keflicos leverandører, og hun vil ikke svare på, hvorfor de har købt træ af eksportører, der har brudt miljøloven i Brasilien gentagne gange, og om de stadig handler med disse leverandører.

Til Ekstra Bladet skriver Hyldgaard Thomsen i en mail:

“Vi har indtil videre ikke fundet forhold hos vores leverandører, der viser, at de har leveret træ til os, som ikke har levet op til lovgivningen i den periode, de har været vores samhandelspartnere”.

Importør er overrasket

Direktør i Wennerth Wood Trading Morten Lind er overrasket over, at deres handelspartner, savværket Compensados Guararapes, der producerer krydsfiner, har købt træ af en virksomhed, der ejer en plantet skov – en plantage – hvor myndighederne i 2016 har fundet slavelignende forhold.

Efter Danwatch har oplyst Morten Lind om problemerne, har han konfronteret savværket om viden om slavelignende forhold.

Ejerne af Compensados Guararapes afviste blankt over for Morten Lind, at der skulle være nogle problemer. Men da Danwatch og Reporter Brasil talte med ejeren af savværket erkendte han at have købt træ fra plantagen og sagde, at det var “et isoleret tilfælde”.

Morten Lind forklarer, at han jævnligt besøger savværket, senest i januar 2018.

“Der så tingene ud som de sidste mange år, jeg har handlet med dem”, siger han og tilføjer, at hans indtryk var, at forholdene levede op til standarderne.

Det er imidlertid heller ikke på Compensados Guararapes egne områder, at inspektører fra Arbejdsministeriet fandt problemer med arbejdsforholdene, men derimod hos deres leverandør Sao Miguel Farm.

I 2010 havde virksomheden dog selv problemer, og myndighederne reddede fire arbejdere fra deres egen plantage.

Galleri

Slavearbejde i Brasilien fortsætter udenfor Amazonas

I det sydlige Brasilien findes træ, der anvendes til krydsfiner. Herfra har danske byggemarkeder fået træ fra leverandører, der handler med savværker, der er dømt for slavelignende forhold.

]]>
Slavearbejde på Amazonas savværker trækker tråde til danske byggemarkeder https://danwatch.dk/undersoegelse/slavearbejde-paa-amazonas-savvaerker-traekker-traade-til-danske-byggemarkeder/ Fri, 18 May 2018 20:02:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25824
En Danwatch-undersøgelse
På savværker i Amazonas fældes træ af arbejdere fanget i slavelignende forhold. Savværkerne er forbundet til danske byggemarkeder.
Amalie Linde

Journalist

Foto: Brasilianske myndigheder

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Foto: Brasilianske myndigheder

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
På savværker i Amazonas fældes træ af arbejdere fanget i slavelignende forhold. Savværkerne er forbundet til danske byggemarkeder.

Om undersøgelsen

  • Danwatch og det undersøgende brasilianske medie, Reporter Brasil dokumenterer, at danske virksomheder køber træ fra brasilianske eksportører, der er dømt for dokumentfalsk.
  • Det tropiske træ er i fire tilfælde produceret under slavelignende forhold.

Forestil dig, at du skal arbejde 19 timer om dagen med at fælde træer iført klip-klappere og intet beskyttelsesudstyr. Forestil dig, at den bolig, du får stillet til rådighed, er et utæt skur i junglen, uden beskyttelse mod giftige dyr som skorpioner og slanger. Forestil dig, at du ikke frit kan tage hjem til din familie, når arbejdsdagen er ovre ─ det er noget, din arbejdsgiver bestemmer.

Det er hverdagen for folk, der arbejder på savværker i Brasilien. Danwatch kan dokumentere, at træ fra savværker i Para-regionen i Amazonas, der benytter slavearbejde, er forbundet til nogle af Danmarks største byggemarkeder såsom Stark, Bygma, Johannes Fog og Optimera.

“At importørerne (i Danmark red.) ikke vidste det, det er ikke godt nok. Man skal simpelthen gøre en indsats for at vide det”, siger Andre Mildam, rådgiver i organisationen Verdens Skove.

Direktør i virksomheden Global CSR, Sune Skadegård Thorsen stemmer i og kritiserer byggemarkeder og danske importører for ikke at efterleve de internationale retningslinjer for virksomhedsansvar.

Her kan du se, hvorfra de forskellige byggemarkeder får deres træ.
Og hvilke problemer, der er blevet registreret hos deres underleverandører. 

Tryk på byggemarkedernes logoer ovenfor.

Silvan køber trævarer fra denne danske importør

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 2 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 3 savværker med slavelignende tilstande.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

Tradelink Madeiras

In 2016 blev Tradelink dømt af den føderale domstol til at betale R $ 4.9 million for skader forårsaget af illegal handel med tømmer. Ifølge anklagerne har virksomheden bedraget ved at gøre ulovligt fældet træ se ud som det var lovligt.

I 2016 og 2017 fik Tradelink flere bøder for miljømæssige forbrydelser.

Ipex Comércio de Madeiras

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.
Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

Marcenaria São José

1 bøde i 2016 for falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Stark køber trævarer fra denne danske importør

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 2 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 3 savværker med slavelignende tilstande.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

Tradelink Madeiras

In 2016 blev Tradelink dømt af den føderale domstol til at betale R $ 4.9 million for skader forårsaget af illegal handel med tømmer. Ifølge anklagerne har virksomheden bedraget ved at gøre ulovligt fældet træ se ud som det var lovligt.

I 2016 og 2017 fik Tradelink flere bøder for miljømæssige forbrydelser.

Ipex Comércio de Madeiras

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.
Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

Marcenaria São José

1 bøde i 2016 for falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Bygma køber trævarer fra denne danske importører

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 1 leverandør med mange bøder.
  • 1 leverandør der selv blev taget i at have slavelignende forhold og senere købt fra plantage med slavelignende forhold.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Compensados Guararapes

I 2010 blev 11 reddet fra farm, ejet af denne virksomhed.

FSC-certificeret.

De brasilianske eksportører får deres træ fra blandt andre dette savværk.

Sao Miguel Farm

I 2016 blev 4 reddet af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Bauhaus køber trævarer fra denne danske importør

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 2 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 3 savværker med slavelignende tilstande.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

Tradelink Madeiras

In 2016 blev Tradelink dømt af den føderale domstol til at betale R $ 4.9 million for skader forårsaget af illegal handel med tømmer. Ifølge anklagerne har virksomheden bedraget ved at gøre ulovligt fældet træ se ud som det var lovligt.

I 2016 og 2017 fik Tradelink flere bøder for miljømæssige forbrydelser.

Ipex Comércio de Madeiras

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.
Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

Marcenaria São José

1 bøde i 2016 for falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Davidsens køber trævarer fra denne danske importør

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 3 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 4 savværker med slavelignende tilstande.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Madeiranit

I oktober 2015 fik de en bøde for at eksportere ipê uden dokumentation for lovlighed. De havde skrevet, at det var en anden træsort.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Rancho da Cabocla

Flere bøder for at anskaffe og sælge tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet for miljø.De seneste tre år bøder for over en million kroner.

FSC-certificeret.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Johannes Fog køber trævarer fra disse danske importører

Her kan du se, hvilke problemer de har i deres varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 3 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 4 savværker med slavelignende tilstande.
  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 2 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 3 savværker med slavelignende tilstande.

De danske importører køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Marcenaria São José

1 bøde i 2016 for falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Ipex Comércio de Madeiras

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

Madeiranit

I oktober 2015 fik de en bøde for at eksportere ipê uden dokumentation for lovlighed. De havde skrevet, at det var en anden træsort.

Tradelink Madeiras

In 2016 blev Tradelink dømt af den føderale domstol til at betale R $ 4.9 million for skader forårsaget af illegal handel med tømmer. Ifølge anklagerne har virksomheden bedraget ved at gøre ulovligt fældet træ se ud som det var lovligt.

I 2016 og 2017 fik Tradelink flere bøder for miljømæssige forbrydelser.

Rancho da Cabocla

Flere bøder for at anskaffe og sælge tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet for miljø.De seneste tre år bøder for over en million kroner.

FSC-certificeret.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Optimera køber trævarer fra denne danske importør

Her kan du se, hvilke problemer den har i sin varekæde.

  • 6 leverandører, der har fået en eller flere bøder for at vise falsk dokumentation til myndighederne i forbindelse med handel af tømmer.
  • 3 af disse er FSC certificeret. De har fået gentagne bøder for blandt andet falsk dokumentation på 3 mio og 4,5 mio gennem de sidste tre år.
  • Knyttet til i alt 4 savværker med slavelignende tilstande.

Den danske importør køber træ fra disse brasilianske eksportører. Her kan du mere detaljeret læse om deres ‘dårlige sager’.

Laminados de Madeiras do Pará

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 4,5 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Madeiranit

I oktober 2015 fik de en bøde for at eksportere ipê uden dokumentation for lovlighed. De havde skrevet, at det var en anden træsort.

Greenex

Flere bøder af myndighederne for at have anskaffet sig og solgt tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet af miljø.

Sammenlagt for 2015, 2016 og 2017 har virksomheden fået bøder for 3 millioner kroner.

FSC-certificeret.

Rancho da Cabocla

Flere bøder for at anskaffe og sælge tømmer uden dokumentation for lovlighed og for at bedrage kontrolsystemet for miljø.De seneste tre år bøder for over en million kroner.

FSC-certificeret.

Madeireira Ideal

1 bøde i 2016 for at vise falsk dokumentation og sælge træ uden dokumentation for lovlighed.

Dømt i retssag i 2015.

De brasilianske eksportører får deres træ fra disse savværker. Her kan du læse, hvilke ‘dårlige sager’, de har haft.

Madeireira Paricá

7 mennesker reddet i 2013 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Dømt i retssag i 2015.

Bonardi da Amazônia

Ni mennesker reddet i 2012 af myndigheder fra “slavelignende forhold”.

Gondim Madeireira

11 mennesker reddet fra hvad inspektører betegner som slavelignende forhold i 2012. Virksomheden blev dog frifundet for slavelignende forhold i 2017, omend dommeren fandt forholdene kummerlige.

Bøder for falsk dokumentation i 2014, 2015 og 2016.

Ejere dømt 10 og 8 måneders fængsel i august 2017 for at handle med tømmer, uden at have dokumentation for dets lovlighed.

Sagsøgt af myndigheder i 2015 for illegal tømmerhandel.

Lov om slavelignende forhold

Det er ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder at udsætte en person for tvangsarbejde eller nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent, ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149.

Sådan fulgte vi tropisk træ til Danmark

I Danmark er haveejere rigtig glade for det tropiske træ fra Amazonas. Træsorterne i såkaldt “hårdt træ” er velegnet til udendørs terrasser i Danmark, fordi det tåler det nordiske, alsidige vejr.

“Din terrasse vil stå der selv efter, at huset er faldet fra hinanden”, siger en sælger fra et af byggecentrene, da vi spørger efter terrassebrædder i træsorten ipê.

Det er netop de eksklusive træsorter ipê, jatoba og massaranduba, som sælges i de danske byggecentre, der bliver savet til brædder på savværkerne i Amazonas.  

Danwatch har spurgt de 10 største byggemarkeder i Danmark, hvor de køber tropisk træ i Brasilien.  

Syv ud af 10 byggemarkeder oplyser, at de køber træet gennem tre danske importører, Keflico, Global Timber eller Wennerth Wood Trading. Men de kender ikke navnene på de savværker, hvor træet oprindelig kommer fra.

Galleri

23 arbejdere levede i skjulte lejre i Amazonas

Inspektører fra brasilianske myndigheder befriede i 2012 23 arbejdere, der levede og arbejdede under slavelignende forhold. Det viser en fortrolig politirapport fra 2012, som Danwatch og det brasilianske undersøgende medie Reporter Brasil er i besiddelse af.

Pris på tropisk træ

  • Ipê er en af de dyreste træsorter på markedet og koster omtrent dobbelt så meget som Jatoba. I gennemsnit koster 1 meter Ipê omtrent 100 kroner.
  • Nordisk træ som fyr kan fås for 46 kroner meteren.
  • I øjeblikket er det ikke sæson for de tropiske træsorter, og derfor har flere af byggecentrene dem ikke på lager, men det kan bestilles hjem.  

Byggemarkederne svarer samstemmigt, at de ikke er bekendt med at hverken slavelignende forhold eller brud på miljøloven, der skal beskytte Amazonas, er forbundet til deres butikker.   

Danwatch graver

De danske importører ønsker ikke at give os navnene på deres leverandører i Brasilien med henvisning til “konkurrencehensyn”. Derfor har Danwatch og Reporter Brasil selv skaffet de oplysninger gennem logistik-dokumenter og officielle databaser fra brasilianske myndigheder.

Her fremgår det, at brasilianske eksportører, der sælger til danske importører, køber træ fra savværker, der er sigtet eller dømt for slavelignende forhold.

Hverken de tre importører af tropisk træ eller syv ud af 10 byggemarkeder har dokumenteret over for Danwatch, at træ fra disse savværker ikke findes i deres sortiment af tropisk træ.

Silvan og Bauhaus oplyser, at de udelukkende fører FSC-certificeret træ, hvilket de anklagede savværker ikke producerer.

Importøren Global Timber oplyser i en mail, at de ikke har købt træ fra de kritiserede savværker, men de har afvist at fremlægge dokumentation for den påstand.

Byggemarkeder har et ansvar

Ifølge eksperter i virksomhedsansvar er det problematisk, at de danske importører og byggemarkeder ikke har været bekendt med, at der er en reel risiko for, at træ fra slavelignende savværker er endt i butikkerne.

“Jeg synes helt klart, at der er grund til bekymring“, siger Andre Mildam fra Verdens Skove, der forklarer, at når en virksomhed køber ind, så har man ansvaret for flere led i varekæden end dem, man lige handler med. Importørerne skal altså kende til vilkårene hos producenten.

“Specielt i tømmersektoren, hvor der har været så mange problemer med lovlighed, så bør man være meget opmærksom på, hvad der ligger bagved. De bør være meget opmærksomme på, at når de køber træ fra Brasilien, så skal de stille importørerne en række spørgsmål om eventuelle tidligere problemer bagud i kæden”, siger Andre Mildam.

Direktør i organisation Global CSR, Sune Skadegård Thorsen, er enig. Han forklarer, at både importører og byggecentre skal kunne bevise, hvad man gør for at forebygge eller afbøde indvirkningerne.

“De danske importører og byggecentre synes ikke at møde ansvar efter FN’s retningslinjer”, siger Sune Skadegård Thorsen.

Sune Skadegård Thorsen forklarer, at byggemarkeder og importører skal stille krav til, at de brasilianske firmaer møder FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

De internationale retningslinjer forpligter nemlig de danske virksomheder til aktivt at undgå at have en negativ indvirkning på menneskerettigheder, miljø og anti-korruption i Brasilien.

Slavelignende  forhold på fire savværker

Fortrolige inspektionsrapporter fra Brasiliens arbejdsministerium og politirapporter som Danwatch og Reporter Brasil har fået adgang til, dokumenterer slavelignende forhold på fire savværker, som optræder i danske træimportørers varekæder.

Derudover er der et savværk mere med tråd til Danmark, hvor inspektører fandt ulovlige og kummerlige ─ omend ikke slavelignende ─ forhold.

Inspektioner i Brasilien foregår ganske anderledes, end når Miljøstyrelsen aflægger danske virksomheder et tilsynsbesøg. I Amazonas foregår det med skudsikre veste og pistoler, og ejerne af savværkerne kommunikerer over radioen med skovhuggerne, som bliver instrueret i at sprede sig og gemme sig i skoven i flere dage, indtil inspektørerne er væk igen. Det fremgår af inspektionsrapporterne.

På et af savværkerne, der kan have leveret træ til de danske byggecentre, er rundsavene så farlige, at de ifølge inspektørerne udgør en risiko for brandsår, knuste arme og ben og amputationer.

]]>
Dokumentfalsk og millionbøder: Danske byggemarkeder sælger træ forbundet til ulovlig hugst i Amazonas https://danwatch.dk/undersoegelse/dokumentfalsk-og-millionboeder-danske-byggemarkeder-saelger-trae-forbundet-til-ulovlig-hugst-i-amazonas/ Fri, 18 May 2018 20:00:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=23388
En Danwatch-undersøgelse
Danmarks største byggemarkeder er gennem danske træimportører forbundet med brasilianske tømmer-virksomheder, der gentagne gange har fået bøder i millionklassen for at begå dokumentfalsk og handle med ulovligt træ fra regnskoven i Amazonas. Miljøstyrelsen vil nu undersøge sagen.
Amalie Linde

Journalist

Foto: Lunaé Parracho / Reporto Brasil

Redaktør:

Amalie Linde

Journalist

Foto: Lunaé Parracho / Reporto Brasil

Redaktør:

I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Danmarks største byggemarkeder er gennem danske træimportører forbundet med brasilianske tømmer-virksomheder, der gentagne gange har fået bøder i millionklassen for at begå dokumentfalsk og handle med ulovligt træ fra regnskoven i Amazonas. Miljøstyrelsen vil nu undersøge sagen.

De brasilianske træeksportører har blandt andet fået bøder for at bryde loven for miljøforbrydelser.  

De hyppigste bøder er for at bryde artikel 82 og 47 i dekret 6.514/2008, som regulerer Brasiliens lov for miljøforbrydelser, loven LEI Nº 9.605, DE 12 DE FEVEREIRO DE 1998.

Artikel 82:

“Udarbejde eller forelægge oplysninger, undersøgelser, rapporter eller miljørapporter helt eller delvis falsk, vildledende eller udeladt, enten i de officielle kontrolsystemer, i licenserne, i skovkoncessionen eller i andre miljømæssige administrative procedurer”.

Artikel 47:

Modtagelse eller erhvervelse til kommerciel eller industriel brug af tømmer eller træstammer, brænde, trækul eller andre produkter af vegetabilsk oprindelse uden at kræve, at sælgeren viser licensen udstedt af den kompetente myndighed.”

Aftensol og duften af en ny træterrasse i haven – situationen henleder næppe tankerne til, at der hvert år forsvinder et skovareal i Amazonas på størrelse med Sjælland, eller om plankerne i terrassen stammer fra lovligt regnskovs-tømmer.

Sagen er, at du ikke kan være sikker på, at træet er lovligt, hvis du køber det i et byggemarked, der har skaffet træet fra Brasilien.

Danwatch og det undersøgende, brasilianske medie Reporter Brasil kan dokumentere, at de største danske importører af tropisk træ har købt tømmer fra brasilianske virksomheder, der har fået en eller flere bøder for at have brudt miljølovgivningen gennem de sidste tre år.

  • Miljøstyrelsen er den ansvarlige myndighed og fører tilsyn med, om danske forhandlere af træ overholder EU’s tømmerforordning EUTR.
  • I 2016-2017 blev der gennemført 50 førstegangstilsyn på importvirksomheder og 30 opfølgende tilsyn. Der er udstedt 20 påbud og tre virksomheder er politianmeldt.
Kilde: Miljøstyrelsen.
  • Danske virksomheder er juridisk forpligtet af EU’s tømmerforordning EUTR til at lave en vurdering og en minimering af risici i forbindelse med at købe træ.
  • Risikoen skal komme ned på “ubetydelig risiko” og virksomhederne skal kunne dokumentere over for Miljøstyrelsen, at træet ikke er ulovligt.
Kilde: www.eutr.dk

Bøderne er udstedt til brasilianske eksportører af tropisk træ, fordi de har købt eller solgt træ med falsk eller mangelfuld dokumentation, hvilket er i strid med brasiliansk lovgivning, der skal beskytte regnskoven i Amazonas.

Det viser en gennemgang af dokumenter fra Brasiliens Miljøministerium, Arbejdsministerium, logistik-dokumenter og udtræk fra officielle kontrol-databaser, som Danwatch har foretaget i samarbejde med Reporter Brasil.

Danske træimportører sælger terrassebrædder i dyrebart tropisk træ fra Brasilien til de danske byggemarkeder Silvan, STARK, Bauhaus, Bygma, Johannes Fog, Davidsens Tømmerhandel og Optimera. Det viser en rundspørge, som Danwatch har foretaget hos de 10 største byggemarkeder i Danmark.

Handlen kan være direkte ulovlig

At handle med virksomheder der har fået bøder for dokumentfalsk, kan være en overtrædelse af EU’s tømmerforordning – EUTR – ifølge Miljøstyrelsen.

Danwatchs afsløring har ført til, at Miljøstyrelsen nu vil se på, om der skal laves yderligere tilsyn med de danske træimportører, fortæller fuldmægtig i Miljøstyrelsen Niels Bølling, der er den primære tilsynsførende med danske træimportører.

Hvis ens leverandør én gang får en bøde, kræver forordningen, at man reagerer med det samme, og at leverandøren retter op. Hvis det sker igen og igen, tyder det på, at noget ikke fungerer, som det skal.

Niels Bølling, fuldmægtig, Miljøstyrelse Tweet

“De danske virksomheder bør opfange, at deres leverandør har en sag. Fordi det kan have indflydelse på, om det træ man køber, er lovligt”, siger Niels Bølling.

Især det faktum, at nogle af de brasilianske eksportører gentagne gange har fået bøder, gør, at det “ikke ser godt ud”, ifølge Niels Bølling.

“Hvis ens leverandør én gang får en bøde, kræver forordningen, at man reagerer med det samme og kræver, at leverandøren retter op. Hvis det sker igen og igen tyder det på, at noget ikke fungerer, som det skal”.

Dokumentfalsk i Amazonas er udbredt

Omfanget af dokumentfalsk og ulovlig hugst i Amazonas er enormt og medvirker til, at værdifuld regnskov forsvinder.

Miljø-antropolog Søren Hvalkof har arbejdet gennem de sidste 30 år med oprindelige folks rettigheder i Sydamerika, bla. som seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

Søren Hvalkof vurderer, at Brasiliens omfattende kontrolsystem burde kunne opfange svindel med tømmer, men gør det ikke, fordi “korruptionen er høj, og mængden af dokumentfalsk er uoverstigelig høj”, siger han.

Verdens største regnskov Amazonas er med sit areal på 6,7 millioner km2 større end hele Europa. Da afskovningen var på sit laveste i 2011, forsvandt der stadig skovarealer på størrelse med Fyn, anslås det i en analyse bragt i tidsskriftet Yale Environment 360, fra det amerikanske universitet Yale i april 2017.

Bøder for 12 millioner kroner i Brasilien

Onsdag d. 27. september 2017 lagde containerskibet MSC Alabama fra havnen Vila do Conde, som er central for tømmerindustrien i Brasilien. Skibet havde kurs mod Århus havn og var lastet med 46 tons terrassebrædder af det dyrebare ipê-træ – også kaldet “brasiliansk valnød”.

Fortrolige logistikdokumenter, som Danwatch er i besiddelse af, viser, at modtageren af det tropiske træ er den danske træimportør Keflico. Afsenderen er et brasiliansk selskab, Ipex Comércio de Madeiras.

Den brasilianske tømmer-eksportør har brudt loven adskillige gange i løbet af de sidste to år. Det fremgår af en officiel database fra de brasilianske myndigheder. Taster man navnet ind i databasen dukker der fem bøder op, som selskabet modtog i 2016 og 2017 af de brasilianske miljømyndigheder. Sammenlagt har eksportøren, som Keflico har købt træ af, fået bøder for 4,5 millioner kroner for dokumentfalsk i forbindelse med handel med tømmer.

Dette skib fragtede dyrebart brasiliansk valnød fra Belem til Århus i september 2017 - eksportøren har fået millionbøder for dokumentfalsk i forbindelse med tømmerhandel. Foto: MarineTraffic.

Danske træimportører

Der findes ca. 3.600 træimportører i Danmark. De største byggemarkeder får imidlertid tropisk tømmer fra tre importører:

  • Global Timber (leverer til Johannes Fog, Optimera, Davidsens Tømmerhandel)
  • Keflico (leverer til STARK. Silvan, Bauhaus, Johannes Fog)
  • Wennerth Wood Trading (leverer til Bygma)

Dokumentfalsk i forbindelse med handel med tømmer fra Amazonas kan betyde, at træet i virkeligheden er ulovligt fældet i beskyttet regnskov. Amazonas forsvinder med tiltagende styrke, og det har store konsekvenser for den globale opvarmning.

De to førende danske importører af tropisk træ, Keflico og Global Timber, har i alt handlet med seks forskellige eksportører, der har modtaget en eller flere bøder for dokumentfalsk eller manglende dokumentation i forbindelse med handel af tømmer.  

Lægger man træimportørerne Wennerth Wood Trading og Timber Rex oveni, har de fire danske importører handlet med brasilianske træeksportører, som tilsammen har modtaget bøder på 12 millioner kroner.

10 bøder til eksportør

  • I et andet tilfælde har Keflico, Global Timber og Timber Rex i samme periode købt tømmer af træeksportøren Greenex Industria Comercio Exportacao de Madeiras Ltda, som i 2015 og 2017 har fået i alt 10 bøder, der løber op i omtrent 3 millioner kroner.
  • Denne gang er bøderne også udstedt for at have brudt loven og forfalsket dokumentation samt handlet med tømmer uden den fornødne dokumentation.

Dokumentation – se bøderne her:

Para-staten

44 procent af al tømmer fra Para staten estimeres at være ulovlig.

Kilde: Imazon

Bæredygtigt træ på trods af bøder

Endnu et eksempel på, at ulovligt træ kan være endt i danske byggemarkeder, skete i perioden fra februar 2016 til december 2017. Her købte de tre importører Global Timber, Keflico og Wennerth Wood Trading tømmer fra den brasilianske eksportør Laminados de Madeiras do Pará, der har modtaget syv bøder i løbet af 2015, 2016 og 2017.

Fem af bøderne var for falsk dokumentation, og to var for manglende dokumentation. Begge dele slår myndighederne hårdt ned på, og bøderne løber op på i alt 4,5 millioner kroner.

Samme eksportør – Laminados de Madeiras do Pará – er desuden FSC certificeret, hvilket betyder, at de sælger træ, som er stemplet som bæredygtigt. Det er uvist, om bøderne for dokumentfalsk omhandler leverancer af bæredygtigt træ eller konventionelt træ.

Svært at få svar

Danwatch har spurgt de danske importører, om de er bekendt med, at deres leverandrører af  tropisk træ har fået bøder for falsk eller mangelfuld dokumentation.

Global Timber, Keflico og Wennerth Wood Trading afviser i første omgang at være bekendt med dette.

De andre to træimportører Timber Rex og Timber Team International har ikke svaret på vores henvendelser.

Hverken de danske træimportører eller de danske byggemarkeder har dokumenteret over for Danwatch, at træet, de forhandler fra Brasilien, er lovligt.

Dernæst hævder Global Timbers direktør Peter Bæk, at bøderne er administrative foranstaltninger, der “i 90% af tilfældene trækkes tilbage”.

En henvendelse til Adriana Ramos, der er afdelingschef på Institut for Socioøkonomi i Brasilien og specialist i miljølovgivning :

“Jeg ved ikke, hvor de oplysninger stammer fra. Der er appeller, som tager op til 10 år at afgøre, og det er den primære grund til, at bøderne ikke bliver betalt“, siger Adriana Ramos.

Adriana Ramos bakkes op af informationer fra Ibamas database, der viser, at ingen bøder er trukket tilbage. Vi spurgte de brasilianske miljømyndigheder til de specifikke bøder givet til de danske importørers leverandører:

“Ingen af de nævnte bøder er trukket tilbage, og der foreligger endnu ingen afgørelse. I 2017 blev 1,7 procent af de udstedte  bøder trukket tilbage”, lyder det fra IBAMAs kommunikationsenhed. 

Importører undersøger sagen

Ingen af importører har ønsket at stille op til interview, men  svarer via email. Keflico skriver, at de indtil videre har indstillet leverance hos én leverandør:

“Vi har indtil videre ikke fundet forhold hos vores leverandører, der viser, at de har leveret træ til os, som ikke har levet op til lovgivningen i den periode, de har været vores samhandelspartnere”, skriver Keflicos kommercielle direktør Camilla Hyldgaard Thomsen i en e-mail.

Direktør for Global Timber, Peter Bæk skriver:

“Det er jeg faktisk ret rystet over”.

“Jeg skal blankt indrømme, at dette viser et helt andet billede af situationen, end det vi løbende får præsenteret – både når vi går stederne efter ved selvsyn, og når vi får rapporter udarbejdet af den brasilianske NGO Imaflora”, skriver Peter Bæk i en e-mail.

Efter Danwatch kontaktede byggemarkederne med oplysningerne om dokumentfalsk hos de brasilianske eksportører har flere dog valgt at kontakte deres danske importører, og ét byggemarked, Optimera, har valgt midlertidigt at indstille sin handel med Global Timber.

“Nu undersøges forholdene nærmere, og først derefter tager vi stilling til, hvorvidt samarbejdet med leverandøren skal fortsætte som i dag“, siger Optimeras kommercielle direktør, Christian Herbert.

Bekymring hos Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen ser med bekymring på, at danske importører handler med brasilianske eksportører, der har fået bøder.

Global Timber og Keflico har tidligere har været i Miljøstyrelsens søgelys. I 2017 fik de et påbud om at stoppe importen af teaktræ fra Myanmar, fordi de ikke kunne dokumentere, at træet var lovligt.

“Hvis man fortsætter et samarbejde med en virksomhed, der har fået en dom eller en bøde, skal der ligge nogle ualmindeligt effektive risikominimerende tiltag for at fortsætte samhandlen“, siger Niels Bølling fra Miljøstyrelsen.

]]>
Millionbøder bag tropisk træ i dansk tømmerhandel https://danwatch.dk/undersoegelse/forside-toemmer/ Fri, 18 May 2018 19:55:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=25937
En Danwatch-undersøgelse
Danwatch dokumenterer millionbøder for dokumentfalsk og høj risiko for slavelignende forhold i varekæden for tropisk træ til Danmark.

(Næsten) hele historien på 38 sekunder

In English?

They live and die by bananas

Part of this investigation is translated into english
Find it here
  • Danwatch dokumenterer millionbøder for dokumentfalsk og høj risiko for slavelignende forhold i varekæden for tropisk træ til Danmark.
  • To danske træ-importører har købt træ fra seks brasilianske virksomheder, der har fået en eller flere bøder for bla. falsk dokumentation.. Bøderne løber op i mere end 12 millioner kroner tilsammen.
  • I fem danske byggemarkeder sælges træ fra brasilianske eksportører, der køber tropisk træ fra fire savværker, hvor brasilianske myndigheder har fundet slavelignende forhold.
  • Danske importører og byggemarkeder kender ikke til dokumentfalsk for millioner eller slavelignende forhold i deres varekæde.
  • På baggrund af Danwatchs undersøgelse vil Miljøstyrelsen undersøge de danske træimportører.

Bæredygtighedscertificeringer til træ-eksportører dømt for dokumentfalsk

  • Bæredygtighedsmærkningen FSC er ingen garanti mod dokumentfalsk. FSC-certificerede træ-eksportører i Brasilien har i årevis modtaget millionbøder for blandt andet dokumentfalsk.
  • Danske træ-importører, der sælger træ til Bauhaus, Silvan, Bygma Johannes Fog, Davidsens Tømmerhandel og Optimera, har købt tropisk træ af disse brasilianske firmaer.
  • Eksperter kalder FSCs manglende kontrol for “problematisk”.
  • Både Miljøstyrelsen og FSC kalder Brasilien et højrisiko-land for tømmer, fordi der er stor risiko for, at træet fra Amazonas er fældet ulovligt. I Para-regionen vurderes op mod 44 procent af al tømmer at være ulovligt.
]]>
Ny rapport: Mineselskaber svigter menneskerettigheder https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/ https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/#respond Thu, 12 Apr 2018 12:34:59 +0000 https://danwatch.dk/?p=25575 Mineindustrien er kendt som en barsk industri for både miljø, lokalsamfund og menneskerettigheder. Derfor har organisationen Responsible Mining Foundation i en ny rapport vurderet 30 mineselskaber ud fra forskellige kategorier, såsom arbejdsforhold, miljøansvar og bidrag til landets økonomiske udvikling. Men miljøforurening, dødsulykker og krænkelser af menneskerettigheder bliver fremhævet af rapporten som nogle af de største problemer for selskaberne.

Om Responsible Mining Foundation

  • Responsible Mining Foundation blev stiftet i 2012 og er en non-profit organisation med hovedsæde i Amsterdam. Organisations formål er at forbedre virksomheders praksis i mineindustrien. Fra 2018 vil den hvert andet år offentliggøre sin rapport, Responsible Mining Index.
  • Organisation modtager finansiering fra civilsamfundsorganisationer, stater og fonde. Organisationen modtager ikke støtte fra mineindustrien.

Om Responsible Mining Foundation

  • Responsible Mining Foundation blev stiftet i 2012 og er en non-profit organisation med hovedsæde i Amsterdam. Organisations formål er at forbedre virksomheders praksis i mineindustrien. Fra 2018 vil den hvert andet år offentliggøre sin rapport, Responsible Mining Index.
  • Organisation modtager finansiering fra civilsamfundsorganisationer, stater og fonde. Organisationen modtager ikke støtte fra mineindustrien.

Rapporten Responsible Mining Index 2018 vurderer selskaber fra 16 lande, både private, børsnoterede og statsejede, som opererer på flere end 700 sites i 40 lande. Blandt selskaberne er Anglo American, Glencore, Rio Tinto og ArcelorMittal.

331 dødsfald på to år

Ifølge rapporten har de fleste selskaber formuleret og offentliggjort politikker på områder som forretningsetik, menneskerettigheder, sikre arbejdsforhold og miljøpåvirkning, men kun få selskaber kan dokumentere, at de rent faktisk efterlever disse løfter.

Mellem 2015 og 2016 har rapporten dokumenteret 331 dødsulykker på arbejdspladsen, som er fordelt på selskaberne. Dét tal kan dog være højere, da nogle af selskaberne ikke oplyser, hvor mange dødsfald de har registreret på deres arbejdsplads. Kun to ud af 27 selskaber havde ikke registreret dødsfald mellem 2015 og 2016.

Den globale mineindustri består af over 6000 selskaber. Rapporten har kun undersøgt 30 store selskaber, hvorfor dødstallet for hele industrien kan ligge langt højere.

Om rapporten

  • Rapporten vurderer de 30 selskaber ud fra seks kategorier: økonomisk udvikling, forretningsførelse, ‘lifecycle management’, velfærd for lokalsamfundet, arbejdsforhold og miljøansvar.
  • Rapporten er bygget på offentligt tilgængelig data, men er også lavet med hjælp fra mineselskaberne, som har haft mulighed for at faktatjekke og bidrage med yderligere informationer til rapporten, som ikke har været offentligt tilgængeligt.
  • Selskaberne i rapporten var følgende: Anglo American, AngloGold Ashanti, Antofagasta ArcelorMittal, Banpu, Barrick Gold Corp, BHP, Bumi Resources, Coal India, CODELCO, ERG, Evraz, Exxaro Resources, Freeport-McMoRan, Glencore, Gold Fields, Goldcorp, Grupo México, Industrias Peñoles, MMG, Navoi MMC, Newcrest Mining, Newmont Mining, NMDC, Rio Tinto, Teck Resources, UC RUSAL, Vale, Vedanta Resources, Zijin.

Om rapporten

  • Rapporten vurderer de 30 selskaber ud fra seks kategorier: økonomisk udvikling, forretningsførelse, ‘lifecycle management’, velfærd for lokalsamfundet, arbejdsforhold og miljøansvar.
  • Rapporten er bygget på offentligt tilgængelig data, men er også lavet med hjælp fra mineselskaberne, som har haft mulighed for at faktatjekke og bidrage med yderligere informationer til rapporten, som ikke har været offentligt tilgængeligt.
  • Selskaberne i rapporten var følgende: Anglo American, AngloGold Ashanti, Antofagasta ArcelorMittal, Banpu, Barrick Gold Corp, BHP, Bumi Resources, Coal India, CODELCO, ERG, Evraz, Exxaro Resources, Freeport-McMoRan, Glencore, Gold Fields, Goldcorp, Grupo México, Industrias Peñoles, MMG, Navoi MMC, Newcrest Mining, Newmont Mining, NMDC, Rio Tinto, Teck Resources, UC RUSAL, Vale, Vedanta Resources, Zijin.

Forsømte menneskerettigheder

De fleste selskaber har ifølge rapporten forpligtet sig til at respektere menneskerettigheder, men kun halvdelen har officielt tilkendegivet, at de forpligter sig til FN’s Retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, som er internationale retningslinjer for, hvordan stater skal beskytte menneskerettigheder og virksomheder skal respektere menneskerettigheder.

Krænkelser af menneskerettigheder; såsom tvangsforflyttelser og voldelige overfald på lokalsamfund optræder i rapportens liste over de ti hyppigste, negative konsekvenser af minedrift. Her finder man også forurening af vand, jord og luft, korruption og bestikkelse.

Kun ét selskab har udtrykkeligt forpligtet sig til at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der hvor selskabet opererer.

Derudover kan under 10 af mineselskaberne dokumentere, at de har gjort en indsats for at holde øje med, at menneskerettigheder bliver overholdt i og omkring deres arbejdspladser.

Anglo American topper listen

Det britiske mineselskab Anglo American topper listen over de 30 selskaber, som det selskab, der lever bedst op til egne og samfundets krav til god virksomhedspraksis. På alle seks parametre ligger selskabet øverst eller i top 3.

Schweiziske Glencore ligger i top fem, når det drejer sig om arbejdsforhold og miljøpåvirkning, men falder til top ti i de resterende kategorier.

Usbekiske, statsejede Navoi MMC lå suverænt nederst på listen, hvilket dog ifølge rapporten skyldes, at det ikke var muligt at opdrive nok information om selskabet. Navoi MMC var et af de tre selskaber, der ikke offentliggjorde registrerede dødsfald på arbejdspladsen. Derudover lå mexicanske Grupo Mexico, indiske NMDC og kinesiske Zijin konsekvent blandt de nederste fem selskaber i de fleste kategorier.

Se også rapportens resultater i et interaktivt format på Responsible Mining Foundations hjemmeside.

]]>
https://danwatch.dk/ny-rapport-mineselskaber-svigter-menneskerettigheder/feed/ 0
Rana Plaza-tragedien mindes i ny kunstudstilling https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/ https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/#respond Tue, 10 Apr 2018 10:04:10 +0000 https://danwatch.dk/?p=25561 Organisationen Fashion Revolution har som led i deres årlige kampagne inviteret fire danske kunstnere til at præsentere deres værker i en gruppeudstilling.

Værkerne fortolker og er inspireret af kollapset af Rana Plaza tøjfabrikken i Bangladesh i 2013. Blandt kunstnerne er Maj Dørup, Martin Marker Larsen/Srdjan Zlokapa, Stine Linnemann og Christina Neubert.

Den årlige kampagne, som hedder #whomademyclothes, opfordrer modevirksomheder til at skabe større gennemsigtighed i deres tøjproduktion. Temaet for gruppeudstillingen er at sætte fokus på modeindustriens problemer:

“Vi ønsker at involvere alle, lige fra forbrugeren til hele værdikæden inden for modeindustrien og derved stå sammen om at skabe en bevægelse mod en mere gennemsigtig og fair modeindustri,” skriver Fashion Revolution på deres hjemmeside.

Ny aftale om sikkerhed på fabrikker

I kølvandet på Rana Plaza katastrofen indgik over 200 modevirksomheder, herunder 7 danske, og fagforeninger en aftale, der hedder The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh. Aftalens mål var bl.a. at forbedre sikkerhedsforholdene på over 1600 fabrikker i Bangladesh inden sommeren 2018.

Se listen over medunderskrivere på aftalen her.

Aftalen er juridisk bindende, og den internationale arbejdsorganisation, ILO, varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen.

I de fire år, som ordningen har eksisteret, er mere end 1600 fabrikker blevet inspiceret og ifølge aftalens nyeste kvartalsrapport er 83 procent af de registrerede problemer blevet løst.

Hvor og hvornår?

Udstillingen foregår på Galleri Lorien på Frydendalsvej 31, Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 22. april til d. 11. maj, og holder fernisering d. 20. april fra 18:30 til 21:30.

]]>
https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/feed/ 0
Ministre: Forhold i Ecuadors bananindustri er rystende https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/ https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/#respond Fri, 06 Apr 2018 08:34:00 +0000 https://danwatch.dk/?p=25539 ”Jeg er ligesom mine gode kolleger meget rystet over de forhold for bananproduktionen i Ecuador, som DR og Danwatch har publiceret.”

Det var ordene fra erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), da han forklarede sig til et samråd i Folketinget om brug af ulovlige pesticider i bananproduktionen i Ecuador. Ved hans side sad minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), og miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), som var de gode kolleger, han henviste til i udtalelsen.

De indledte alle tre deres svar med at udtrykke, at de var foruroligede over produktionsforholdene i Ecuador, men fremlagde ikke forslag eller pointer, der vil ændre på forholdene.

Danwatch kunne i december afsløre, at bananer fra Ecuador bliver sprøjtet med pesticider, der er  ulovlige i EU og Danmark, men ikke i Ecuador. Pesticidforbruget har ført til, at risikoen for kræft er 5,5 gange højere i bananplantageområderne sammenlignet med resten af Ecuador.

Læs undersøgelsen De lever og dør af bananerne

Må ikke ende i indkøbskurve

Derfor havde ordførerne Christian Rabjerg Madsen (S) og Christian Juhl (EL) kaldt de tre ministre i samråd og bedt dem om at forholde sig til, hvordan Danmark kan forbedre forholdene i lokalområdet i Ecuador og sikre, at bananer sprøjtet med pesticider, der er forbudt i EU og Danmark, ikke ender i danskernes indkøbskurve.

“Jeg ved ikke om de ulovlige, kræftfremkaldende pesticider ender som danskernes fødevarer, men jeg er selvfølgelig nervøs for, at hvis man bruger det i produktionen, så findes det også på bananerne. Hvis pesticiderne ikke er lovlige i Danmark, og de fremkommer på danske fødevarer over grænseværdierne, så er det jo ikke lovligt,” sagde Christian Rabjerg Madsen i januar til Danwatch, da samrådet blev offentliggjort.

Læs også: Opposition kræver garanti fra miljøminister om giftfri bananer 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) manede dog til ro, og han fremlagde resultater fra Fødevarestyrelsens stikprøver. I 2016 blev der taget 30 bananprøver, hvoraf tre var tests af bananer fra Ecuador.

”Alle var under den tilladte grænseværdi, og da der er tale om bananer, hvor de fleste ikke spiser skrællen, så er der en ekstra sikkerhedsfaktor, idet 90 pct. af pesticidresterne typisk vil sidde i skrællen,” sagde han.

I 2017 blev der i alt taget 32 bananprøver, der også alle holdt sig under grænseværdierne.

Ingen behov for nye detailhandelsregler

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er der ikke grund til at motivere detailhandlen yderligere.

”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget grundlag for at tro, at danske detailbutikker ikke allerede arbejder for at sikre, at de løfter et socialt og miljømæssigt ansvar. Snarere tværtimod. Det er i de detailhandlendes egen interesse at sikre, at forbrugerne kan stole på, at produkterne er ansvarlige og lever op til det, de lover,” sagde han.

EL: Styrk indsats i området

Christian Juhl (EL) sagde under samrådet, at Danmark bør hjælpe til at forbedre forholdene i bananplantagerne i Ecuador:

”Der findes titusindvis af dødfattige arbejdere i Ecuador, og bananarbejderne tjener nede omkring et eksistensminimum. Det er os, der tjener på det. Vi vil have en banan til en krone, eller hvor meget den er nede på. Det er os, der skal sige stop, og hvis ikke vi kan sige stop i vores eget land, er vi nødt til at hjælpe folk i det land, hvor de er.”

Han foreslog, at løsningen kunne gå igennem 3F og et konsortium, der er etableret med Dansk Industri og Ulandssekretariatet (støttet af Danida), for at styrke arbejdsmarkedets organisationer i udviklingslande.

”Hvorfor siger I ikke til det konsortium, at her er et område, der skal arbejdes med? Giv dem midler til det. De kender organisationer og lande og kulturen?”

Minister for udvikling, Ulla Tørnæs (V) vil imidlertid ikke bestemme, hvad konsortiet (der har modtaget 65 mio. kr. igennem civilsamfundsstøtten fra 2018-2021) skal bruge pengene på.

”Konsortiet har søgt om bevillinger til at adressere arbejdstagerspørgsmål, arbejdsmiljø og arbejdstagervilkår i det hele taget, men skønheden i støtten til civilsamfundet er jo lige præcis, at jeg ikke dikterer, hvilke prioriteter man arbejder med, men at man søger om en ramme, og hvad det er, man vil arbejde med indenfor den ramme.”

Hun tilføjede:

”Mig bekendt har konsortiet ikke prioriteret Ecuador.”

Læs mere om det nye konsortiesamarbejde her

Erhvervsminister vil ikke blande sig i Coop-model

Et andet forslag fra Christian Juhl (EL) gik på at motivere flere til at følge Coops eksempel med i 2016 at etablere deres eget kafferisteri i Kenya, for at sikre ordentlige forhold i deres varekæde. Læs om initiativet på side 16 i deres rapport her.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil dog ikke bede virksomheder følge trop.

”Det vil jeg ikke blande mig i. For jeg synes det er rimeligt, at man som virksomhed selv vælger. Det er jo sandsynligvis en rigtig god ide for Coop at gøre det. Det er et valg, de har truffet, og jeg kan kun bakke op om, at virksomheder træffer deres egne valg”, sagde han og tilføjede:

”Men det er klart, at det skal tages alvorligt hver eneste gang kritiske forhold blandt leverandører eller partnere påpeges. Og det forventer jeg selvfølgelig også, at danske supermarkeder gør.”

Minister har tiltro til bæredygtighedsmærke

I Danwatchs undersøgelse fremgår det, at bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance for nylig har testet 29 bananplantager i Ecuador. Her blev 11 plantager ekskluderede, fordi de ikke levede op til nye certificeringskrav.

Men Rainforest Alliance fik i december kritik fra danske eksperter, fordi kun 3 ud af 168 Rainforest Alliance- certificerede bananplantager i Ecuador reelt var blevet tjekket for, om de levede op til 2017 standarderne.  

Læs også: 11 ud af 29 bananplantager i Ecuador mister bæredygtighedsmærke 

Christian Rabjerg Madsen (S) spurgte, om Danwatchs historier vil få nogen politisk konsekvens for mærkningsordningen, men det undveg erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) at svare direkte på.

”Det tilkommer ikke mig som minister at vurdere, hvorvidt forbrugerne vildledes af mærket eller ej, men jeg kan generelt sige, at det følger af markedsføringsloven, at virksomhederne ikke må vildlede deres forbrugere.”

]]>
https://danwatch.dk/ministre-forhold-i-ecuadors-bananindustri-er-rystende/feed/ 0