Kultur & kritik – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Sun, 20 May 2018 20:11:04 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.6 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Kultur & kritik – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 Iran-festival: Oplev det moderne Iran i København https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/ https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/#respond Tue, 17 Apr 2018 10:55:13 +0000 https://danwatch.dk/?p=25597 Under Cinematekets ‘Iran NU’-festival kan man opleve moderne iransk kultur, samfund og politik igennem film, foredrag og debatter. Ifølge manden bag arrangementet helliger festivalen sig til at vise et sandfærdigt og alsidigt billede af nutidens Iran.

Danwatch har spurgt programredaktør på Cinemateket, Rasmus Brendstrup, hvad et “sandfærdigt og alsidigt” billede af Iran er:

“Vi har oplevet fra tidligere arrangementer, at der har været enorm interesse for iransk film og iransk kultur. Samtidig er det et land, der i medierne meget nemt bliver reduceret til at handle om censur og et repressivt islamisk regime, og det er også enormt synd, for det fylder reelt meget lidt i de fleste iraneres hverdag,” fortæller Brendstrup.

Hvor og hvornår

Festivalen Iran NU foregår i Cinemateket fra d. 15. til d. 28. april, 2018.

Festivalen er arrangeret i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Nasim (Netværk af akademikere, studerende og interesserede i Mellemøsten) og hjemmesiden Alt om Iran. International Media Support og Dansk Iransk Selskab af 1977 har støttet festivalen.

Se programmet for festivalens på Cinematekets hjemmeside her.

Følg festivalen på deres Facebook-side her.

Hvor og hvornår

Festivalen Iran NU foregår i Cinemateket fra d. 15. til d. 28. april, 2018.

Festivalen er arrangeret i samarbejde med Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, Nasim (Netværk af akademikere, studerende og interesserede i Mellemøsten) og hjemmesiden Alt om Iran. International Media Support og Dansk Iransk Selskab af 1977 har støttet festivalen.

Se programmet for festivalens på Cinematekets hjemmeside her.

Følg festivalen på deres Facebook-side her.

På tapetet er der blandt andet en genvisning af den anmelderroste dokumentarfilm ‘Sonita’ fra 2015, der vandt Sundance Festivalens Publikumspris. Filmen portrætterer den 18-årige rapper Sonita, hvis afghanske forældre forsøger at gifte hende bort for at få penge til en ny tilværelse i Iran. Sonita har dog andre planer for sit liv.

Desuden vises filmene ‘Inversion’, ‘Breath’, ‘Israfil’, ‘The Home’ og ikke mindst dokumentaren ‘Iran’s Arrow – The Rise and Fall of Paykan’, som ifølge Rasmus Brendstrup fortæller historien om Irans svar på østblokkens Lada-bil, nemlig Paykan-bilen:

“Det har været en af de fra udlandet oversete, men indadtil mest stolte industrier, som faktisk har været med til at løfte landet og både trafikalt og mentalt været med til at gøre Iran til et moderne land. Og bilen blev op igennem 60’erne og 70’erne et emblem på den voksende middelklasse og på velstanden,” fortæller Brendstrup og fortsætter:

“Filmen er så fantastisk, fordi den netop beskriver alle typer af menneskers holdning til den bil, som er et bindemiddel for mange mennesker.”

Fotoforedrag med iransk sexolog

Det har dog været vigtigt for Brendstrup, at festivalen ikke kun handlede om film:

“I modsætning til meget af, hvad Cinemateket laver, vil jeg sige, der i denne festival er en fifty-fifty vægtning mellem filmene og så det udenom: foredrag, debatter og andre kulturudtryk. Det er faktisk debatterne og foredragene, der vækker størst publikumsopmærksomhed,” fortæller han.

Festivalen får besøg af blandt andre instruktøren bag ‘Sonita’, forsker i moderne Iran-studier ved Københavns Universitet, Rasmus Elling, journalist Misha Zand, Iran-forsker Abbas Amanat og journalist Janne Bjerre Christensen, der fortæller om Iran i en Trump-verden.

Desuden kan man tage til flere fotoforedrag, hvor blandt andre kvinden bag Irans første seksualvejledningsvideo, sexolog Mehrnoush Parve, fortæller om sit virke i Danmark og Iran.

Allerede i aften, tirsdag, er der mulighed for at høre Rasmus Elling fortælle om Irans mangfoldighed af minoriteter til en cafédebat i Asta Bar i Cinemateket. Desuden holder Misha Zand gratis foredrag om Irans ungdom i oplægget: ‘Irans unge, jobs og drømme’. Det sker kl. 16:30 i Asta Bar.

]]>
https://danwatch.dk/iran-festival-oplev-det-moderne-iran-i-koebenhavn/feed/ 0
Rana Plaza-tragedien mindes i ny kunstudstilling https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/ https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/#respond Tue, 10 Apr 2018 10:04:10 +0000 https://danwatch.dk/?p=25561 Organisationen Fashion Revolution har som led i deres årlige kampagne inviteret fire danske kunstnere til at præsentere deres værker i en gruppeudstilling.

Værkerne fortolker og er inspireret af kollapset af Rana Plaza tøjfabrikken i Bangladesh i 2013. Blandt kunstnerne er Maj Dørup, Martin Marker Larsen/Srdjan Zlokapa, Stine Linnemann og Christina Neubert.

Den årlige kampagne, som hedder #whomademyclothes, opfordrer modevirksomheder til at skabe større gennemsigtighed i deres tøjproduktion. Temaet for gruppeudstillingen er at sætte fokus på modeindustriens problemer:

“Vi ønsker at involvere alle, lige fra forbrugeren til hele værdikæden inden for modeindustrien og derved stå sammen om at skabe en bevægelse mod en mere gennemsigtig og fair modeindustri,” skriver Fashion Revolution på deres hjemmeside.

Ny aftale om sikkerhed på fabrikker

I kølvandet på Rana Plaza katastrofen indgik over 200 modevirksomheder, herunder 7 danske, og fagforeninger en aftale, der hedder The Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh. Aftalens mål var bl.a. at forbedre sikkerhedsforholdene på over 1600 fabrikker i Bangladesh inden sommeren 2018.

Se listen over medunderskrivere på aftalen her.

Aftalen er juridisk bindende, og den internationale arbejdsorganisation, ILO, varetager rollen som uafhængig leder. Det er imidlertid frivilligt for en virksomhed at være med i ordningen.

I de fire år, som ordningen har eksisteret, er mere end 1600 fabrikker blevet inspiceret og ifølge aftalens nyeste kvartalsrapport er 83 procent af de registrerede problemer blevet løst.

Hvor og hvornår?

Udstillingen foregår på Galleri Lorien på Frydendalsvej 31, Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 22. april til d. 11. maj, og holder fernisering d. 20. april fra 18:30 til 21:30.

]]>
https://danwatch.dk/rana-plaza-tragedien-mindes-i-ny-kunstudstilling/feed/ 0
Danwatch anbefaler 5 film til CPH:DOX https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-5-film-til-cphdox/ https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-5-film-til-cphdox/#respond Mon, 19 Feb 2018 13:34:59 +0000 https://danwatch.dk/?p=23454

Nordens største filmfestival CPH:DOX løber af stablen i København fra d. 15. til d. 25 marts.

In the Name of your Daughter (Giselle Portenier)

En stærk film om den blodige tradition for at omskære piger i Tanzania, som bliver trodset af modige, unge piger, der flygter til Rhobi Svamwelly’s Safe House, hvor tryghed, kærlighed og uddannelse er i højsædet. Filmen portrætter hovedpersonen Rhobis arbejde med at forsvare pigernes ret til at bestemme over egen krop og arbejdet med deres familier, både i og uden for retten. Instruktøren Giselle Portenier og Rhobi Svamwelly selv besøger CPH:DOX efter visningen i Cinemateket d. 20/3.

Trailer:

Hvornår?
Tirsdag d. 20/3 kl. 19:30 i Cinemateket
Søndag d. 25/3 kl. 17 på Hotel Cecil

Makala (Emmanuel Gras)

Vinderen af talentprisen Semaine de la Critique på filmfestivalen i Cannes, Emmanuel Gras, har lavet en medrivende film, der giver indsigt i en viljestærk congolesisk landarbejders hverdag. Med sine egne hænder fælder han træer i bushen og begiver sig til storbyen for at sælge kul og møder på vejen udfordringer og uventet hjælp. En personhistorie om en familiefars gåpåmod i en barsk verden. Efter visningen i Cinemateket d. 21/03 interviewer den danske instruktør Camilla Nielsson filmens franske instruktør Emmanuel Gras.

Trailer:

Hvornår:
Torsdag 15/03 kl. 21:15 i Cinemateket
Lørdag 17/03 kl. 17:00 i Vester Vov Vov
Onsdag 21/03 kl. 21:15 i Cinemateket

This is Congo (Daniel McCabe)

Følg fire skæbner i en af de længstvarende konflikter på Afrikas kontinent i Den Demokratiske Republik Congo. Filmen tager seeren på rejse i konfliktens historie og forankring i landets smukke natur og naturressourcer set gennem øjnene af bl.a. en skrædder i en flygtningelejr og en højtrangerende general i hæren. Få et overblik over landets tragiske fortid og nutid i en smuk og hård fortælling af Daniel McCabe.
Ved visningen i Røde Kors Frivillighus vil der efterfølgende være debat mellem Røde Kors’ internationale programdirektør, Nelima Lassen, og forsker i DRC fra DIIS, Peer Schouten.

Trailer:

Hvornår:
Torsdag 15/03 kl. 16:30 i Dagmar
Mandag 19/03 kl. 19:00 i Røde Kors Frivillighus
Onsdag 21/03 kl. 17:00 i Vester Vov Vov

Welcome to Sodom (Florian Weigensamer, Christian Krönes)

Ved du, hvor dit elektroniske affald ender? De østrigske instruktører Florian Weigensamer og Christian Krönes viser dig, hvordan 250.000 tons elektronisk affald årligt sejles illegalt til Ghanas kyster. Her bliver fladskærme, mobiltelefoner og bærbare computere dumpet på megalossepladser, hvor ghanesiske børn og voksne skiller dem ad i giftige omgivelser. Følg og hør arbejdernes stemmer i det kunstige landskab bygget på skrammel fra Vestens forbrug af smartphones og laptops.
Du kan møde instruktørerne til filmens verdenspremiere i Grand Teatret d. 20/3.

Hvornår:
Tirsdag 20/03 kl. 16:40 i Grand Teatret
Fredag 23/03 kl. 19:30 i Empire
Søn. 25/03 kl. 16:30 i Cinemateket

Silas (Anjali Nayar)

Følg den utrættelige og retfærdighedskrævende aktivist Silas Siakor i hans kamp mod multinationale tømmerselskaber og et korrupt statsapparat i Liberia, som stadig er ved at komme sig over 25 års borgerkrig. Ved hjælp af moderne teknologi og en idealisme af stål dokumenterer Silas og hans gruppe af borgerjournalister ulovlig skovhugst og lyssky aftaler mellem politikere og tømmerselskaber i en velstruktureret dokumentar, der sætter fokus på de grå nuancer i økonomiske udviklingsinitiativer. Læs Danwatchs artikel om filmen her, hvor instruktøren forklarer bag om filmen.

Hvornår:
Søndag 18/03 kl. 19:00 i Palads
Tirsdag 20/03 kl. 21:15 på Charlottenborg
Søndag 25/03 kl. 14:15 i Palads

]]>
https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-5-film-til-cphdox/feed/ 0
CPH:DOX: Når græsrodsaktivisme vokser ind i himlen https://danwatch.dk/cphdox-naar-graesrodsaktivisme-vokser-ind-i-himlen/ https://danwatch.dk/cphdox-naar-graesrodsaktivisme-vokser-ind-i-himlen/#respond Fri, 16 Feb 2018 14:05:34 +0000 https://danwatch.dk/?p=23424 “Regeringen kontrollerer dette lands naturressourcer. Liberias naturressourcer. Og mange ville nok være enige med mig i, at det aldrig er kommet befolkningen til gode” – Silas Siakor.

Silas Siakor er græsrodsaktivist med international pondus. Han har været med til at vælte en krigsherre og præsident ved at troppe op i FN’s Sikkerhedsråd i New York med en veldokumenteret rapport i hånden. Han har modtaget en international pris for sine afsløringer af, hvordan illegal tømmerhugst finansierede en årelang borgerkrig. Og han er familiefar. I Liberia.

I den nye dokumentar, ‘Silas’, instrueret af canadiske Anjali Nayar, kaster Silas sig igen over tømmerindustrien i det vestafrikanske land med en ildhu, der burde få enhver korrupt politiker eller virksomhed til at ryste i bukserne.

Tvangsforflyttelser og ulovlig tømmerhugst

Dokumentaren portrætterer hans kamp mod såkaldt “land grabbing” i den liberianske tømmerindustri. Land grabbing sker, når et jordområde overtages af eksempelvis multinationale selskaber, og lokalbefolkningen flyttes uden at blive konsulteret eller kompenseret.

I Liberias tilfælde dækker tømmerindustrien ifølge dokumentaren en fjerdedel af landets areal, hvilket har ført til tvangsforflyttelser af lokalsamfund og ulovlig tømmerhugst af urskove.

“Når man læser avisoverskrifterne er det altid ret overfladisk. “Et lokalsamfund får frataget retten til deres land”. Men det er ikke ubetydelige mængder land, nogle gange er det en fjerdedel eller halvdel af hele landet. Hvordan kan det ske?” siger instruktør Anjali Nayar til Danwatch.

Liberias naturressourcer, heriblandt tømmer, har været centrum for 25 års krig og konflikt i landet.

Læs Global Witness’ rapport fra 2017 om liberianske politikeres involvering i landets tømmerindustri her.

Hvad den enkelte kan gøre

Dokumentaren har fulgt Silas siden 2011, hvor landets første demokratisk valgte kvindelige præsident, Ellen Johnson Sirleaf, er blevet valgt i kølvandet på borgerkrigen, der sluttede i 2003. Sirleaf gik til valg på at udrydde korruption i statsapparatet og reformere tømmerindustrien i landet.

Silas, som selv stemte på Sirleaf, erfarer dog, at reformerne aldrig bliver implementeret i praksis, og dokumentaren følger hans arbejde med at afsløre lyssky forretninger mellem politikere og tømmerselskaber samt ulovlige tildelinger af landstykker og tvangsflytninger af lokalbefolkninger.

I dokumentaren viser Nayar blandt andet, hvordan Silas hjælper en lokalbefolkning i deres kamp mod et palmeolieselskab, som vil fælde den nærliggende skov for at plante palmer. Men ifølge instruktøren er det ikke filmens hovedbudskab at udstille Liberias helte og skurke.

“Den handler ikke som sådan om, at folk bør stoppe med at købe produkter lavet på palmeolie, eller at de bør boykotte et multinationalt selskab. Den handler mere om at inspirere folk og vise, at det er muligt at gøre en forskel – og om, hvad den enkelte person kan gøre for at opnå det,” siger Nayar.

This Is My Backyard

Dokumentaren, som tog omkring 5 år at producere, afbilleder et nærmest omvendt George Orwellsk overvågningssamfund, som man kender det fra bogklassikeren ‘1984’. Silas’ hold af borgerjournalister vender nemlig kameralinserne i deres smartphones mod selskaberne og staten for at dokumentere ulovligheder og korruption, når det sker.

Anjali Nayar er nemlig ikke kun filminstruktør og journalist, men også teknolog. I udarbejdelsen af dokumentaren om Silas udviklede hendes hold en mobilapplikation kaldet TIMBY. Navnet står for “This Is My Backyard” og er en app, der nemt og hurtigt kan kategorisere og uploade video- og billedmateriale taget fra smartphones.

“Det er umuligt at dokumentere alt, hvad der foregår i et lokalsamfund. Så det blev et spørgsmål om, hvordan man systematisk kunne fange alle de ting, der foregik forskellige steder i landet for at kunne fortælle hele historien,” siger Nayar til Danwatch.

Trusler er en fair pris at betale

Silas vandt i 2006 Goldman Environmental Prize på baggrund af hans dybdeborende undersøgelse, der afdækkede den daværende præsident Charles Taylors omdirigering af profitter fra ulovlig skovhugst til at finansiere militser i Liberia.

“Hans motivation har siden krigen været at forbedre situationen. At få systemet til at virke og at stille systemet til ansvar. Det handler i sidste ende om ansvarlighed og gennemsigtighed,” fortæller Nayar om Silas.

Silas krediteres af FN for at have spillet en afgørende rolle i afsløringen af menneskerettighedskrænkelser i den liberianske tømmerindustri, som førte til et internationalt importforbud af liberiansk tømmer. Charles Taylor blev afsat i 2003 og efterfølgende dømt ved den Internationale Straffedomstol (ICC).

“Vi vidste, at det var på tide, at almindelige liberianere sagde fra over for det, der skete. Så vi sagde: Hvad end der sker, så er det en fair pris at betale,” siger Silas i dokumentaren. Nayar fortæller til Danwatch, at Silas jævnligt modtager trusler fra selskaber og statsmyndigheder.

“Hans motivation har siden krigen været at forbedre situationen. At få systemet til at virke og at stille systemet til ansvar. Det handler i sidste ende om ansvarlighed og gennemsigtighed,” fortæller Nayar om Silas.

Dokumentaren vises i forbindelse med filmfestivalen i København CPH:DOX, som løber fra d. 15/03 til d. 25/03. Silas Siakor kommer til festivalen fra d. 18/03 til d. 21/03. Tryk her for at læse mere om filmen på CPH:DOX’s hjemmeside.

]]>
https://danwatch.dk/cphdox-naar-graesrodsaktivisme-vokser-ind-i-himlen/feed/ 0
Ny film: De menneskelige maskiner på Indiens tekstilfabrikker https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/ https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/#respond Fri, 01 Dec 2017 11:31:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=21353

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Se filmen

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

Først 13 minutter inden i dokumentaren ‘Maskiner’ hører man de første rigtige ord.

“Gud gav os hænder, så vi skal arbejde”, siger en rank indisk mand i en beskidt polo T-shirt.

Han rykker en stor, farvestrålende tønde ved at dreje den, mens han skubber på med hele sin kropsvægt.

”Den her indeholder 220 kilo kemikalier”, siger han hårdt og peger på en af de høje tønder, som står tæt pakket på betongulvet i det lavloftede rum.

Mandens navn får vi aldrig at vide, for han er blot én ud af de mange tekstilarbejdere på fabrikken i den vestligste indiske stat, Gujurat.
I dokumentaren ‘Maskiner’ panorerer vi forbi de navnløse mennesker, og vi ser, hvordan de slider i monotone bevægelser i 12 timer i træk til tre dollars om dagen.

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Arbejder uden navn

“Jeg har ikke haft lyst sætte navne på eller pege fingre af nogen, fordi jeg mener, at problemet skal ses fra et fælles og systemisk perspektiv”, forklarer instruktøren Rahul Jain til Danwatch om de manglende navne.

Klaustrofobisk skønhed

Den rytmiske larm fra fabrikkens maskinerne er dokumentarens lydtapet. Mellem endeløse ruller af spraglet stof går mænd med gråbrunlig hud. De fleste bærer slidt tøj og mange af dem har bare fødder.

Alligevel er næsten hvert eneste billede i Rahul Jains debutfilm så smukt og velkomponeret, at det kunne hænge på et galleri. Instruktøren forklarer selv, at han bruger skønhed som et redskab for at fastholde tilskuerens blik.

“Hvis filmen ikke var æstetisk tiltalende, så ville det være alt for let blot at kigge væk. Skønheden har til formål at få folk til at sætte sig ned og genoverveje de forhold, som vi ignorer hver eneste dag”, siger den indiskfødte instruktør, Rahul Jain.

Seeren er fanget i fabrikkens klaustrofobiske gangsystem. Her mødes man af de apatiske ansigter og hårde øjne, som tilhører de mennesker, hvis eksistens vi helst ikke vil vide af. De tilhører de menneskelige maskiner, som knokler for en lav løn for at producere tøj til verdens stigende antal forbrugere.

I begyndelsen af optagelserne smilede Rahul Jain til alle arbejderne på fabrikken.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

Tekstilindustrien i Indien

  • Over 45 millioner mennesker arbejder i Indiens tekstilindustri.
  • Kun 5 % af arbejderne er organiseret i fagforeninger.
  • Den internationale arbejderorganisation, ILO, estimerer at 24,9 millioner mennesker er er ofre for tvangsarbejde. Tal fra Global Slavery Index viser, at der er 40,3 millioner slaver på verdensplan.
  • Tekstilarbejderne på fabrikken har en løn på mellem 2-5 amerikanske dollars om dagen. 
    FN’s fattigdomsgrænse er på 1,9 dollars om dagen.
  • Mindstelønnen i Indien er en af de laveste i området og ligger på 70 dollars om måneden. 

International Labour Organization 2017: Working Conditions of Migrant Garment Workers in India.

“Jeg håbede, at de ville smile tilbage, og at hele situationen ville blive mindre skræmmende og mere venlig. Men ingen af dem smilede til mig. Det var selvfølgelig min egen middelklasse baggrund, som fik mig til at tro, at det at jeg smilede til dem ville gøre noget som helst bedre”, fortæller han.

Ingen kur mod fattigdom

“Hvordan skulle de rige kende til de fattiges problemer?”, spørger en af arbejderne ind i kameraet. Hans øjne er sørgmodige og blanke. Han sidder på hug i et bjerg af kridhvidt lærredsstof og fortsætter:

”Men det er fattigdom, der får en mand til at tage lån for at komme her og arbejde.”’

Manden, han taler om, er ham selv.
Han er gældsat, ligesom de fleste af de migranter der arbejder på fabrikken. Den årlige rente på hans lån er 10 procent, og hans løn er lav. Skægget og det korte hår er gråt i siderne, selvom han ikke ser særlig gammel ud. Afsluttende konstaterer han modløst:

“Fattigdom er chikane. Du kan intet gøre, der findes ingen kur.”

Fastlåst i kastesystemet

Mange af arbejderne befinder sig på bunden af det indiske kastesystem, og de fleste er rejst væk fra deres familier på landet for at arbejde på tekstilfabrikken. Den forarmelse filmen konfronterer os med er ikke kun resultat af en global arbejdsdeling i et kapitalistisk system, men også et billede på det trøstesløse indiske kastesystem, forklarer Rahul Jain.

“Racismen i kastesystemet er ekstrem på landet i Indien. Hvis du er af en lav kaste, så kan du ikke lade dine dyr græsse på mange af egnens områder. De her mennesker forsøger at undslippe det system”, siger han.

Rahul Jain er selv født i den indiske hovedstad, New Delhi. Hans morfar havde en tøjfabrik i Indien, som han husker, fra dengang han var en 5-årig dreng. I dag bor han i USA og har studeret på California Institute of the Arts.

Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

Rahul Jain

Men den sociale bevidsthed har han haft altid.
Særligt én episode har brændt sig fast.

“Jeg så engang en arbejder blive banket sønder og sammen af en gruppe af fabriksejere, fordi han havde stjålet noget fra den fabrik, hvor han arbejdede. Arbejderen blev bundet til en stol og blev sparket og slået af fem mænd”, beskriver Rahul Jain.

Vor tids slaver

En dreng, som ser ud til at være mellem 12-15 år, sidder i skrædderstilling på gulvet uden sko på. Han er en af de mange børn, som arbejder ved de tunge maskiner i kemiske dampe hver dag.

“Jeg har lyst til at vende om ved porten til fabrikken. Når jeg ankommer, fortæller min mave mig, at jeg skal vende om”, siger han.

Rahul Jain er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, om mændene på fabrikken er slaver.

“Det mener jeg, at de er. Kapitalismen får dig til at tro, at du har et valg. Men valget er mellem Coca Cola og Pepsi. Jeg mener ikke, at de her mennesker har autonomi. De har ikke et reelt valg. Det er derfor de er sådan et sted.”

I en af filmens sidste scener er mændene samlet på gaden foran fabrikken. De står tæt pakket rundkreds omkring kameramanden.
Alle er de i fint tøj, og de fleste er i skjorter, men ikke en eneste smiler. En af arbejderne tager ordet og spørger anklagende:

“Folk kommer bare her og ser på vores problemer og tager afsted igen. Ingen gør noget. Du spørger til vores problemer, hvorfor gør du ikke noget?”

Jain Rahul mener, at hvis man som kunstner tror, at ens kunst kan skabe en reel forandring, så lider man af storhedsvanvid.

“Mit mål med filmen var at stille et fundamentalt og måske naivt spørgsmål: Hvordan kan nogen udføre det her arbejde? Filmen var meget deprimerende at lave, og den har ikke gjort mig til et lykkeligere menneske”, siger Rahul Jain.

Maskiner’ vises i Empire Bio (København), Reprise Teatret (Holte),
Øst for Paradis (Aarhus) på udvalgte tidspunkter frem til den 6. december.

 

]]>
https://danwatch.dk/ny-film-de-menneskelige-maskiner-paa-indiens-tekstilfabrikker/feed/ 0
Ny bog: 30 journalister dræbt i år og oftest går de skyldige fri https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/ https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/#respond Wed, 22 Nov 2017 11:36:17 +0000 https://danwatch.dk/?p=21142 Kampagnerne imod Maria Ressa bredte sig i på de sociale medier i foråret 2017 efter hendes medie Rappler begyndte at afdække regeringens propaganda og konsekvenserne af præsident Rodrigo Dutertes ‘War on Drugs’.

Hashtag som #ArrestMariaRessa og #BringHerToTheSenate bredte sig hurtigt på Facebook og Twitter.  

Det fortæller Maria Ressa, chefredaktør på mediet Rappler, da Danwatch møder hende i København i forbindelse med udgivelsen af den nye bog om journalisters sikkerhed ‘Defending Journalism’, som er udgivet af International Media Support.

Maria Ressa så tidligere de sociale medier som det redskab, der skulle ændre den demokratiske samtale fuldstændig – og til det bedre. Rappler er bygget på den forestilling, at de sociale medier kan skabe sociale forandringer. I stedet forvandlede de sociale medier sig til et våben, som blev rettet imod de frie mediers troværdighed.

Selv siger Maria Ressa at nettet blev ‘weaponized’.
Det nye våben havde hende på sigtekornet.

“I en måned i træk fik jeg 90 had-beskeder i timen i gennemsnit”, forklarer Maria Ressa.

En billig lejehær af statssponsoreret had

I 33 år har Maria Ressa arbejdet som journalist og rapporteret fra konflikter i Indien, Kina, Pakistan, USA og Sydøstasien, først som chef for CNN’s afdeling i Manila i Filippinerne og senere på bureauet i Jakarta i Indonesien, hvor hun blandt andet har undersøgt terrornetværk i Asien efter angrebet d. 11. september.

Rappler kortlagde, hvordan kampagnerne havde bredt sig via falske Facebook-profiler, med forbindelse til Dutertes-regeringen og dens pressefolk.

De fandt frem til et netværk af 26 falske profiler, som kunne nå op imod tre millioner mennesker med deres kampagner og misinformation. Selv kalder Maria Ressa netværket for en “billig lejehær af online statssponsoreret had”, og hæren forstod at bruge Facebooks algoritmer til at vende folkestemningen i Filippinerne mod hende.

“De falske profiler påvirker rigtige mennesker og skaber en polarisering mellem samfundets forskellige grupper. Det er en ny type af angreb, og når det er så massivt, og der samtidig er en krig imod narkotika, hvor mennesker bliver dræbt hver eneste aften, så ved du ikke længere, om angreb kan ske i den virkelige verden”, forklarer Maria Ressa om de mange trusler mod hende om mord og voldtægt.

Drab på journalister:

  • 827 journalister har mistet livet i deres arbejde det seneste årti.
  • Hver femte dag sker der et voldeligt overfald på en journalist et sted i verden.
  • 95 procent af de dræbte er lokale journalister.
  • 94 procent af de dræbte er mænd.
  • Kun i 8 procent af drabene på journalister dømmes den skyldige, svarende til 63 ud af 827 drabssager det seneste årti.

Kilde: UNESCO Director-General's Report the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, 2016.

Drab på journalister:

  • 827 journalister har mistet livet i deres arbejde det seneste årti.
  • Hver femte dag sker der et voldeligt overfald på en journalist et sted i verden.
  • 95 procent af de dræbte er lokale journalister.
  • 94 procent af de dræbte er mænd.
  • Kun i 8 procent af drabene på journalister dømmes den skyldige, svarende til 63 ud af 827 drabssager det seneste årti.

Kilde: UNESCO Director-General's Report the Safety of Journalists and the Danger of Impunity, 2016.

Straffrihed i Dutertes Filippinerne

Præsident Rodrigo Dutertes ‘War on Drugs’ har skabt en ny lovløshed på Filippinerne.

I 2016 varslede Duterte et blodigt opgør med landets mange narkohandlere, og præsidenten har i flere taler lovet befolkningen straffrihed, hvis de selv griber til våben og dræber mistænkte kriminelle og stofmisbrugere. Det anslås, at omkring 9.000 mennesker er blevet dræbt i voldskampagnen, men de nøjagtige tal kendes ikke.
Maria Ressa har mærket, hvordan vold og selvtægt har ændret vilkårene for journalister i hendes hjemland:

“Landskabet har ændret sig og måden at tænke på Filippinerne har ændret sig. Hvad gør man, når loven bliver tilsidesat hver eneste dag?”

Filippinerne er samtidig det fjerde mest straffrie land i hele verden, når det gælder mord på journalister. I en rapport fra UNESCO i 2014 blev det fastslået, at kun 10 af de 55 mord på journalister i Filippinerne i årene 2003-2014 førte til en dom.

Straffrihed for drab på journalister er et globalt problem, og kun 64 af de 827 sager, om mord på journalister i det sidste årti, er den skyldige blevet straffet.

30 journalister dræbt i år

Maria Ressa er ikke paranoid, når hun spørger sig selv, om hendes arbejde som kritisk journalist en dag kunne koste hende livet.  

Alene i 2017 er mere end 30 journalister blevet dræbt rundt omkring i verden, hvor de har rapporteret om korruption eller konflikter. Bogen ‘Defending Journalism’ beskriver Filippinerne som et af de farligste steder i verden at operere i som journalist – kun overgået af de krigshærgede lande Afghanistan og Syrien – når man ser på drab på journalister siden 1992.
I den sydlige del af den asiatiske østat skete det største enkeltstående drab på journalister i nyere tid, da 34 journalister omkom under Maguindanao-massakren tilbage i 2006.

Generelt er det mandlige journalister, som betaler den ultimative pris for deres arbejde, og 94 procent af de dræbte journalister i det seneste årti har været mænd. Kvindelige journalister udsættes herimod for trusler, vold og seksuelle overgreb.

Maria Ressa mener, at angrebene på nettet går målrettet efter kvinder, og hun har selv oplevet, hvordan angrebene er retter sig imod hendes udseende og køn og ofte har seksuel karakter.

Det bliver bekræftet, da den korthårede kvinde slår sin laptop og med en let tone citerer en de utallige trusler, som hun har modtaget:

“Sørg for at Maria Ressa bliver offentligt voldtaget til døde”, læser Maria Ressa og konstaterer, at ‘nogle ting bare rammer kvinder hårdere’.

Tavshedens spiral

Nationerne skal indtage en langt mere aktiv rolle, hvis arbejdet som journalist skal blive mere sikkert, påpeger den nye bog fra IMS ‘Defending Journalism’.  Bogen har set på hvordan truslen håndteres i Irak, Pakistan, Nepal, Columbia, Indonesien og Afghanistan og Filippinerne. Men hvad når staten er en del af truslen?

“På Filipinerne oplever vi at angrebene på medier og journalister er blevet institutionaliseret. Formålet er at gøre os tavse og skræmme os til bare at acceptere tingenes tilstand, og starte en spiral af tavshed”, siger Maria Ressa om de falske nyheder og trusler som hver dag rammer hende og hendes medie.

Hun siger selv, at hun er vant til at håndtere farlige situationer, og når man spørger hende om prisen kan blive for høj, så svarer hun, at det spørger hendes familie hende om igen og igen, og tilføjer:

“Man er nødt til at håbe på det bedste og forbedrede sig på det værste. Netop nu er der brug for os journalister til at skabe et spejl, som de politiske ledere kan se deres handlinger i.”

]]>
https://danwatch.dk/ny-bog-30-journalister-draebt-i-aar-og-oftest-gaar-de-skyldige-fri/feed/ 0
Fra Jordan til Danmark – ny opera varsler et opgør med patriarkatet https://danwatch.dk/fra-jordan-til-danmark-ny-opera-varsler-et-opgoer-med-patriarkatet/ https://danwatch.dk/fra-jordan-til-danmark-ny-opera-varsler-et-opgoer-med-patriarkatet/#respond Tue, 24 Oct 2017 14:09:27 +0000 https://danwatch.dk/?p=19465 Spørger man komponist og kunstnerisk leder på operaen AGONY, Line Tjørnhøj, så er der et stort opgør på vej i hele verden. Et opgør med det, som hun selv kalder for patriarkatet, og det forsøger hun at skildre i sin nye forestilling, som spiller på Godsbanen indtil d. 27. oktober.

“Jeg har en følelse af, at der er en meget stor samfundsændring på vej. Jeg synes, at der er et opgør med de patriarkalske magtstrukturer. Et opgør med, at man i mange år har nedarvet strukturer, som både er psykologiske – men også i forhold til penge og ressourcer – og som gør, at nogen er priviligeret alene pga det køn, som de er født med”, forklarer Line Tjørnhøj.

I operaen AGONY inviteres publikum med til en middag i familiens skød. Patriarken for bordenden, ll Padre, vil fejre, at sønnen Angel er kommet hjem. Men da Angel har medbragt sin nye kæreste, Robin, udfordres faderens verdenssyn, og det kommer til at dramatisk opgør, hvor faderens overmagt står for fald.

Line Tjørnhøj ser de patriarkalske magtstrukturer i såvel valget af Donald Trump til amerikansk præsident, som den måde folk bliver udskammet på igennem de sociale medier.

“Jeg synes fx, at #MeToo-kampagnen er en lille bølge. Det er ikke kun en battle mellem mænd og kvinder, der er et opgør med de her magtstrukturer.”

Kvinde fællesskaber

Ligesom i #MeToo-kampagnen, hvor kvinder verden over samles om at dele historier om krænkelser og seksuelle overgreb, har operaen AGONY skabt nye alliancer mellem kvinder på tværs af landegrænser.

Line Tjørnhøj og produktionskonceptet DUST har samarbejdet med 15 kvinder fra Tal Al-Rumman i Jordan, som har bidraget til forestillingens scenografi med ting de selv har produceret, såsom små, traditionelle kaffekopper, som de selv har drejet i ler, og puder, hvor deres navne broderet på bagsiden.
Samarbejdet, som har løbet over knap et år og er støttet af KVINFO, har hjulpet de jordanske kvinder til at skabe et kooperativ med egen produktion og eget logo.

“Det handler om, at de inspirerer os, og vi inspirerer dem –  og så deler vi nogle ressourcer.”, forklarer Line Tjørnhøj om samarbejdet, som rækker ud over produktionen af produkter. Det nye fællesskab har fået kvinderne ud af deres hjem og givet dem en vis økonomisk uafhængighed.

“De jordanske kvinder siger selv, at noget af det vigtigste, som de har fået ud af det, er, at de er begyndt at mødes, og at de har fået en uafhængighed af at slutte sig sammen”, tilføjer Line Tjørnhøj.

Både dem og os

Det har været vigtigt for kreativ leder Line Tjørnhøj, at fortællingen både handler om os og dem, for hun mener ikke nogen samfund kan se sig fri fra de magtstrukturer. Den kritik, som operaen rejser, gælder nemlig for forholdene både i Vesten og Mellemøsten.

Derfor har Line Tjørnhøj forsøgt, at få skuespillerne på scenen til at afspejle både os og de andre, ved at bruge kostumer og og sprog, der peger i mange retninger, og ikke er til at placere i en bestemt region eller kultur.

Karaktererne er alle fremmedgjorte i forhold til kultur, køn og tilhørsforhold. Vi har forenklet dem, så de er futuristiske og ubestemmelige”, beskriver hun.

Kok og madstylist, Michelle Appelros, besøgte tidligere på året Jordan for at undersøge jordansk madkultur.

Måltidet som mødested

Maden spiller en stor rolle i operaen, hvor publikum sidder med til bords, og igennem forestillingen får serveret fem retter, som bliver tilberedt live på scenen af kok Michelle Appelros.
Måltidet har også været vigtig i mødet med de jordanske kvinder.

“Mødet med kvinderne var meget præget af, at vi sad ved bordet. Jeg fik et helt andet blik på, hvad det er man gør, når man sætter sig ned ved et bord og deler mad og deler ressourcer”, beskriver Line Tjørnhøj.

AGONY

Operaen AGONY er en del af Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, og den spiller på Godsbanen fra den 20.-27.oktober.

AGONY

Operaen AGONY er en del af Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, og den spiller på Godsbanen fra den 20.-27.oktober.

Her opstod ideen om at inddrage de jordanske kvinder i produktionen af operaen ved at bruge deres produkter, og på den måde skabe en platform for kvindernes produkter – som en slags product placement.

To af kvinderne fra Jordan er nu i Danmark for at se den færdige forestilling.

]]>
https://danwatch.dk/fra-jordan-til-danmark-ny-opera-varsler-et-opgoer-med-patriarkatet/feed/ 0
Kom tæt på menneskerettighederne under Kulturnatten https://danwatch.dk/kom-taet-paa-menneskerettighederne-kulturnatten/ https://danwatch.dk/kom-taet-paa-menneskerettighederne-kulturnatten/#respond Thu, 12 Oct 2017 14:06:02 +0000 https://danwatch.dk/?p=18879 Danwatch anbefaler fire tilbud i Kulturnatten:

1. Staying Alive
Virtuel overlevelseskamp

Iført 360 grader virtual reality-briller træder du ind i en anden virkelighed. Her kommer du til at stå midt i bombardement af et hospital, opleve en typisk dag i en flygtningelejr og krydse Middelhavet på vej til Europa.

Læger uden Grænser inviterer dig med på en rejse bag din egen nethinde, for at sætte fokus på de millioner af mennesker, som er på flugt fra fattigdom og krig.

Arrangør: Læger uden Grænser
Tid: 18:00 – 23:00
Sted: Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K.

2. Afgør en asylsag
Forestilling

På den hvide husbåd Liva II i Nyhavn kan du være med til at afgøre en flygtnings fremtid i Danmark.
Hvor må han have lov at bo? Og er hans fortælling troværdig?
I dilemmaspillet ‘Flygtningene Kommer’ bliver publikum en del af en folkedomstol og bestemmer udfaldet af iranske Farhads asylsag.

Når du alligevel er ombord, kan du kl. 19:45 hører Daniel Rye fortælle
om sin fotoudstilling “NÅR ALT STÅR STILLE”,
som viser konsekvenserne af tørken i det sydlige Malawi.

Arrangør: Levende Menneskerettigheder
Tid: 18:30-19:30 og 20:30 – 21:30
Sted: Nyhavn 26, 1051 København K.

3. En sjælden chance
Besøg FN-byen


På kulturnatten åbner FN-byen dørene for offentligheden, og inviterer indenfor i den stjerneformede bygning på
Marmormolen i Københavns Nordhavn. Ligesom i en stor del af FN’s arbejde, tager aftenen udgangspunkt i FN’s verdensmål.


Oplev blandt andet hvordan en ny generation af arkitekter tænker verdensmål og bæredygtighed ind i deres designs, når eleverne fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering præsenterer deres afgangsprojekter. Og hør mellem 19:00-20:00 den højst rangerende dansker i FN, Generaldirektør for FN Geneve Michael Møller, fortælle om, hvordan FN-systemet skal strømlines, hvis verdensmålene skal nås frem i mod 2030.
OBS: Indgang kræver fremvisning af billed-ID og sikkerhedscheck.

Arrangør: FN byen
Tid: 18:00-22:00
Sted: Marmorvej 51, 2100 København Ø.

4. Stop Slaveri!
Særudstilling i samarbejde med Danwatch

I kælderen på Arbejdermuseet trækkes der tråde mellem vores fortid som kolonimagt og moderne slaveri.
Her kan du prøve at sidde i samme stol, som de danske slaveejere sad i, når de overvågede deres slaver på marken i dansk Vestindien.
Mens du sidder der, så kan du måske få tid til at fordøje den kendsgerning, at der aldrig har været så mange slavegjorte mennesker som der er i dag.

Bagefter kan du passende danse dine sorger – over verdens tilstand – væk. Ovenpå står den nemlig på dansebal med rock’n’roll, hvor temaet for Kulturnatten på Arbejdermuseet er 50’er forglemmelse i skyggen af den kolde krig.
Direktøren introducerer til særudstillingen kl. 18:15, 19:15 og 20:15.

Arrangør: Arbejdermuseet
Tid: 18:00 – 00:00
Sted: Rømersgade 22, 1362 København K.

 

Deltagelse i kulturnattens arrangementer kræver kulturpas.
Kulturpas kan købes for 95 kr. i alle 7-Eleven i hovedstadsområdet og på museer i København.

 

 

 

]]>
https://danwatch.dk/kom-taet-paa-menneskerettighederne-kulturnatten/feed/ 0
Ansigter på de europæiske arbejdere, der krydser grænsen https://danwatch.dk/ansigter-paa-europaeiske-arbejdere-krydser-graensen/ https://danwatch.dk/ansigter-paa-europaeiske-arbejdere-krydser-graensen/#respond Fri, 06 Oct 2017 11:38:33 +0000 https://danwatch.dk/?p=18582 Europæere kan i dag frit rejse over grænserne for at arbejde. Det er en grundpille i EU – som dog de seneste år været under beskydning.  Østeuropæeres indtog på det britiske arbejdsmarked var som bekendt et nøgle-argument, da briterne meldte sig ud af EU.

Spilletider

Filmene kan ses på filmfestivalen CPHPIX, som foregår fra d. 28/9 – 11/10 2017 i København.

Western, instruktør: Valeska Grisebach, undertekster på engelsk: spilles næste gang d.  11/10, kl. 19:00, Dagmar.

Out, instruktør: György Kristóf, undertekster på engelsk, spilles næste gang d. 7/10 (mød instruktøren), kl. 18:00, Cinemateket.

Spilletider

Filmene kan ses på filmfestivalen CPHPIX, som foregår fra d. 28/9 – 11/10 2017 i København.

Western, instruktør: Valeska Grisebach, undertekster på engelsk: spilles næste gang d.  11/10, kl. 19:00, Dagmar.

Out, instruktør: György Kristóf, undertekster på engelsk, spilles næste gang d. 7/10 (mød instruktøren), kl. 18:00, Cinemateket.

På årets filmfestival CPHPIX handler de to film ‘Western’ og ‘Out’ om europæiske mænd, der må rejse til et andet EU-land for at få arbejde. Filmene ser på disse problemstillinger gennem en linse af, hvordan det opleves og føles for både arbejderne, som krydser grænsen og for de mennesker, som tager imod de fremmede.

Ligesom briterne, er danskerne også splittede i holdningen til arbejdskraftens fri bevægelighed. For godt et år siden spurgte netmediet Altinget, hvad danskerne mente og 44 procent svarede, at den frie bevægelighed grundlæggende er en ulempe, mens 39 procent svarede, at var er en fordel. 16 procent af de adspurgte svarede ‘ved ikke’.

Debatten kredser især om østeuropæere, der truer de danske arbejdstageres job. At den frie bevægelighed påvirker løn og arbejdsvilkår negativt, og giver social dumping. At det skaber en velfærdsturisme, hvor udenlandske arbejdere udnytter de mange muligheder for velfærdsydelser, som Danmark tilbyder.

Tilhængere af arbejdskraftens frie bevægelighed peger derimod på, at det er en stor fordel, at der ikke må gøres forskel på arbejdstagere i EU. Det giver europæerne bedre mulighed for at få arbejde i andre medlemslande, og der er skåret ned på bureaukratiet. Det er med til at udbud og efterspørgsel bliver tilpasset, når folk kan rejse derhen, hvor der er arbejde.

Sammenbidte og stærke mænd

Meinhardt sidder sammen med bulgaren Adrian og nyder naturen, foto fra filmen ‘Western’, instrueret af Valeska Grisebach.

‘Western’ er en stille film med mænd af få ord. Alligevel lykkes filmen at være skabe en kraftig spænding og en uro, løber under den forsigtige handling og holder seerens interesse i et fast greb.

I ‘Western’ følger man den tyske arbejder Meinhardt, som er rejst til Bulgarien med et sjak på omkring 10 andre tyskere for at bygge et kraftværk. De bor i en lejr af skurvogne, tæt på de store maskiner, som de bruger til at grave og bore ved floderne. Tæt på lejren ligger en lille landsby. Kun nogle få af de lokale bulgarer kan tale tysk, og derfor må mændene kommunikere gennem blikke og kropssprog.

Ved hjælp af undertekster får seeren et unikt kendskab til, hvad begge sider prøver at fortælle til hinanden, uden at de selv forstår. Det er en nervepirrende position, fordi man frygter, at de misforståelser som opstår mellem mændene kan udløse en vold, som man fornemmer lurer lige ved.

Hovedpersonen Meinhardt er måske den person, som siger mindst i filmen. Derfor foregår der et detektivarbejde af Meinhardts handlinger for at forstå, hvad der foregår i hovedet på ham – både kollegerne, bulgarerne og ikke mindst seeren er i tvivl. Hvorfor tager han hele tiden ind til landsbyen? Er han i fare? Vil han kvinderne godt eller ondt? Er han utilregnelig eller loyal – er han med tyskerne, bulgarerne eller noget midtimellem?

Filmen kredser om de udfordringer, der opstår, når arbejdere fra andre lande. På et tidspunkt beslutter Meinhardt og en anden tysker at hejse et tysk flag op i en pæl på byggepladsen. En tredje sidder på en stol, mens han ser på og spørger:

“Er I totalt forrykte?”

“Ja, vi er.”

“Har I overvejet de lokale?”

“Vi laver ikke andet. Vi bygger et kraftværk til dem.”

Tyskerne demonstrerer, at deres arbejde gør noget godt for bulgarerne. Bulgarerne får et kraftværk og det bør de være taknemmelige for. Underforstået, så må tyskerne opføre sig som de har lyst til.

Det ser man også et eksempel på, en aften da tyskerne drøner rundt i deres firehjulstrækker. Da de ser en gruppe bulgarer gasser de op og knipser et tændt cigaretskod ud af bilen, mens de siger “der er gået 70 år, men nu er vi tilbage”,  og griner. Henvisningen er til nazisternes tilstedeværelse under anden verdenskrig.

Men langsomt vikles lejren og landsbyen ind i hinanden, og nuancerne i de kulturelle forskelle og ligheder toner frem. Man forstår lidt for lidt, hvad der rører sig i Meinhardt, resten af sjakket og hos bulgarerne, og man efterlades med en lyst efter mere.

En sort komedie – der aldrig bliver rigtig sjov

På sin rejse i Litauen for at finde arbejde møder Agoston mange særlige mennesker, som blandt andet den tidligere basketball spiller, som efterlader sin udstoppede kanin hos Agoston, da hun forlader ham til en tekno-fest. Foto: filmen ‘Out’, instrueret af György Kristóf.

Filmen ‘Out’, som spiller sidste gang på CPHPIX lørdag d. 7. oktober, handler om den 50-årige mand Agoston, som i en stor fyringsrunde mister sit arbejde på et atomkraftværk sammen med 40 procent af sine kolleger. Efter en rastløs periode i hjemmet, hvor han tager sig af vasketøjet og pudser sko, rejser fra Slovakiet, hvor han bor med sin kone, til Litauen hvor han har fået arbejde som svejser på en fabrik.

Fabrikken ligger i en by tæt på havet og stranden. Agoston elsker at fiske, og er glad for tanken om at rejse. Også hans voksne datter synes, at han er heldig. Han kysser konen farvel og stiger på bussen mod Litauen. Men da han kommer frem til byen, viser det sig, at hurtigt, at virkeligheden er en anden.

Han mærker, at ikke alle er glade for hans tilstedeværelse og hans nye chef holder ham i en kort snor. En dag kommer Agoston for sent, og det får straks konsekvenser.

“De behandler jer udlændinge, som om I var verdens centrum. Jeg har holdt øje med dig, du er en dovenlas. Vores land bliver ved med at sakke bagud på grund af folk som jer,” siger sjakbajsen vredt.

‘Out’ er en sort komedie om Agoston, som på sin rejse i Litauen møder mennesker, han kigger nysgerrigt og undrende på. Han møder blandt andet en kvinde, som går til tekno-fester med en udstoppet kanin i tasken og en ung mand, som kører ham ud i skoven for at tage en selfie med ham foran sit kommende gravsted, hvorpå der er malet et foto af ham selv, der står ved siden af sin storbarmede kæreste og en Mercedes.

Ligesom i ‘Western’ bevæger handlingen sig langsomt fremad. Desværre formåede ‘Out’ ikke at fastholde min interesse mellem de komiske scener, som der var langt imellem, og jeg kedede mig en smule.

Fælles for de to film er, at de fortæller nuanceret om kulturmøderne og holdningerne til den fri bevægelige arbejdskraft uden at give lette svar på, hvordan udfordringerne løses.

]]>
https://danwatch.dk/ansigter-paa-europaeiske-arbejdere-krydser-graensen/feed/ 0
Danwatch anbefaler: Efterårets samfundskritiske kunst og kultur https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-efteraarets-samfundskritiske-kunst-kultur/ https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-efteraarets-samfundskritiske-kunst-kultur/#respond Fri, 08 Sep 2017 09:49:52 +0000 http://danwatch.dk/?p=9646 Foredrag og debat

Magtkoncentrationen i erhvervslivets elite

Christoph Houman Ellersgaard

Efter i 2015 at have kortlagt netværket blandt de 423 mest magtfulde danskere, spørger samfundsforskerne Andreas Mulvad og Christoph Ellersgaard nu: hvordan kan vi sikre, at magten spredes på flere hænder? Svaret er, ifølge dem, at demokratiet skal styres, hvis eliten skal tæmmes.

Arrangør: FOF København

Dato: 12. oktober kl. 16.45

Sted: Fiolstræde 44, København K.

Pris: 150 kr.

 

Scene

The Hocka Hola Company 

Et dystopisk fremtidsunivers indtager teater Sort/Hvid ved Kødbyen. Her har konsum-hysteriet overtaget alt. Individet defineres alene igennem penge og forbrug, og der findes kun den neoliberale markedslogik. Oprøret kommer fra en lille gruppe utilpassede personer, som iværksætter aktionen Fuck up the neighbourhood.

Teaterkompagniet ‘Det Dramatiske Udgangspunkt’ forholder sig politisk og kulturkritisk til en international verden, og selv kalder de stykket for en ‘crazy-satire’.

Arrangør: Teater Sort/Hvid

Dato: 21. oktober – 4. november

Sted: Staldgade 26, København V.

Pris: 40-185 kr.

 

Filmfestival

Arabian Nights: Clash

Åbningsfilmen ved Cinematekets filmfestival hedder ‘Clash’ og handlingen udspiller sig i en politivogn blandt en gruppe arresterede under 2013-demonstrationerne i Cairo. I det klaustrofobiske rum sidder en amerikansk-egyptisk journalist, en hjemløs med et våben gemt i munden, en fotograf og medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Mens skud og kampe lyder fra gaden, bliver stemningen sprængfarlig.

Cinematekets arabiske filmfest viser nye sider af det Mellemøsten, som fylder så meget i nyhedsbilledet.

Arrangør: Cinemateket

Dato: 19.-10. september.

Sted: Gothersgade 55, København K.

Pris: 75 kr.

 

Filmfestival

Nomadeliv i Afrika truet af korruption og overfiskning

I dokumentaren River Normadsfølger vi 200 afrikanske fiskere i deres rejse mod Mali og Niger.

Fiskernes traditionelle livsstil er truet af store forandringer i området.
Filmen er den første i en trilogi, der undersøger, hvordan overfiskning, korruption og klimaforandringer er i gang med at ændre vilkårene for intern nomadisk immigration i Afrika.

Arrangør: AMIS Culture Club

Dato: 23. november kl. 14.00-16.00

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus.

 

Kunst

En ubekvem påmindelse fra Middelhavet

Vinduerne i Kunsthal Charlottenborgs bygninger har henover sommeren været barrikaderet af orange og blå redningsveste. Værket har titlen Soleil Levant, som på dansk betyder solopgang. Med de 3500 redningsveste, opsamlet fra flygtninge på den græske ø Lesbos, vil den kinesisk kunstner Ai Weisei minde os om den, at der stadig er en humanitære krise i gang i Middelhavet.

Installationen kan ses ved kunsthal Charlottenborgs facade ud i mod Nyhavn frem til 1. oktober.

Arrangør: Kunsthal Charlottenborg

Dato: 20. Juni -1. oktober

Sted: Nyhavn 2, København K.

]]>
https://danwatch.dk/danwatch-anbefaler-efteraarets-samfundskritiske-kunst-kultur/feed/ 0
Guide: Sensommerens samfundskritiske kunst og kultur https://danwatch.dk/guide-sensommerens-samfundskritiske-kunst-og-kultur/ https://danwatch.dk/guide-sensommerens-samfundskritiske-kunst-og-kultur/#respond Wed, 16 Aug 2017 21:20:01 +0000 http://danwatch.dk/?p=8114 Dans og Performance

Teleraoi Am Mananga! Held og lykke

I denne interaktive forestilling vandrer publikum i fælles flok på en tur gennem Århus. Publikum har høretelefoner på, og herigennem modtager man instrukser om, hvor man skal bevæge sig hen, hvad man skal kigge på. Man hører en fortælling – en historie om Kiribati – det lille ørige i Stillehavet, der om bare 25 år er opslugt af havet som konsekvens af den globale opvarmning.

Der vil være dansere, musikere og performere fra Danmark og Kiribati, som leder dig gennem vandringens fortælling om rodløshed, udmattelse og drømmen om en fremtid.

Arrangør: Next door Project

Dato: 18. – 20. august.

Sted:  DOKK1, Århus C

Foredrag og seminar

Myanmar – hvorfor fortsætter volden?

Interessen for Myanmar er stor for dansk erhvervsliv, og mulighederne for vækst er mange. Men det uudnyttede potentiale og den tidlige optimisme kan være truet. Processen mod demokrati, markedsøkonomi og fred er stadig i gang og i øjeblikket oplever landet en stigning af vold og antimuslimsk stemning.

Til dette seminar fokuserer danske og udenlandske eksperter på to spørgsmål: Hvorfor fortsætter volden i det politiske daglige liv? Og hvad er fremtidsudsigterne for fred -især for de unge? Det vil foregå på engelsk.

Dato: 22. august kl. 13.00-16.30.

Sted: DIIS ∙ Danish Institute for International Studies, Auditorium, Gl. Kalkbrænderi Vej 51A, 2100 København.

 

Foredrag

Nagieb Khaja

Få indsigt i den komplicerede konflikt i Syrien til når Nagieb Khaja holder foredrag. Den prisvindende journalist og dokumentarfilminstruktør er aktuel med bogen ”Du må ikke græde, for så mister du blod”, som beretter om syv rejser til den nordvestlige del af det borgerkrigshærgede Syrien i perioden 2011-2015. Bogen giver et indblik i den komplicerede konflikt og forfatteren skaber kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen: lokale oprørere, nødhjælpsarbejdere, vestlige og danske syrienkrigere.

Dato: 23. august kl. 19:00 – 21:00.

Sted: Avedøre Bibliotek, Hovedstien 14, 2650 Hvidovre.

 

Bogudgivelse

Uden vold og magt – 25 år med Amnesty International

Tidligere generalsekretær i Amnesty Lars Normann Jørgensen er aktuel med en erindringsbog. Bogen beskriver Jørgensens 25 år som menneskerettighedsforkæmper og giver et indblik i hans rejser rundt i mere end 60 lande. Her kæmper han for uskyldige mennesker som fængsles, tortureres eller censureres. Man kan læse om møder med de tamilske tigres ledelse, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Om sine oplevelser med borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal og volden og truslerne i forbindelse en LGBT-pride i Vilnius omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og stort politiopbud.

Forlaget skriver, at bogen trækker også tråde til situationen i Danmark. “Hvordan behandler vi andre? Og hvordan ønsker vi selv at blive behandlet? Bogen rummer betragtninger om den etiske udfordring i vores dagligdag, især den nuværende flygtningesituation, og den aktuelle bølge af uvilje mod at følge konventionerne især efter 11. september 2001.”

Udgivelse: 17. august. Forlag: Gyldendal.

]]>
https://danwatch.dk/guide-sensommerens-samfundskritiske-kunst-og-kultur/feed/ 0
Udstilling: Jordens forfald – hvordan er det gået så vidt? https://danwatch.dk/udstilling-jordens-forfald-hvordan-gaaet-saa-vidt/ https://danwatch.dk/udstilling-jordens-forfald-hvordan-gaaet-saa-vidt/#respond Tue, 20 Jun 2017 07:26:55 +0000 http://danwatch.dk/?p=9485 I en ny gruppeudstilling på Kunsthal Charlottenborg, bliver klimaforandringer og menneskets ødelæggelse af jorden fremstillet gennem tekst, historiske objekter og en række værker.‘Slow violence’ er en udstilling, der tager et historisk tilbageblik og diskuterer, hvordan vi som mennesker behandler naturen og hinanden. Udstillingen undersøger, hvordan menneskets kolonisering og industrialisering har påvirket kloden og fået os til at være afskåret fra naturen.Inden for geologien defineres den tidsalder, vi er i, som den antropocæne tidsalder, og det er med det narrativ, udstillingen bliver fortalt.“Fortællingen om det antropocæne er en ny evolutionær dagsorden, der sætter menneskeheden i centrum for klodens udvikling og udpeger mennesket som den væsentligste geologiske faktor,” skriver Kunsthal Charlottenborg i en pressemeddelelse til udstillingen.

Forskning gennem kunst

Og det er netop dette – menneskets langsomme ødelæggelse af jorden – som kurator Katarina Stenbecks tager udgangspunkt i med sin udstilling. Udstillingen er en del af Katrina Stenbecks ph.d. projekt “In Search of the Lost Future” og er et samarbejde mellem Det Kgl. Danske Kunstakademis billedkunstskoler og Københavns Universitet. Det består af tre udstillinger, hvoraf denne udstilling er nummer to i rækken.

“Den her udstilling prøver at se på destabiliseringen af klimaet, som en form for langsom vold, der er foretaget af to væsentlige udviklinger i menneskets historie, som handler om den europæiske kolonisering og den tidlige kapitalisme,”

Katarina Stenbeck

Gennem forskningsprojektet, undersøger hun, hvordan kunsten kan sætte et samfundskritisk fokus på menneskers påvirkning af Jorden.

Kurator Katarina Stenbeck. Foto: Danwatch

“Den her udstilling prøver at se på destabiliseringen af klimaet, som en form for langsom vold, der er foretaget af to væsentlige udviklinger i menneskets historie, som handler om den europæiske kolonisering og den tidlige kapitalisme,”  fortæller Katarina Stenbeck til Danwatch.

Hvordan publikum håndterer dette, er op til dem selv. Udstillingen lægger nemlig op til at få publikum til at tænke og reflektere over deres egen tilstedeværelse i verden.

‘Slow violence’ er nemlig ifølge Katarina Stenbeck selv, en udstilling der ikke præsenterer publikum for en færdig fortælling, men en udstilling der i stedet udstikker en række spørgsmål og overvejelser og dermed skaber et rum for refleksion for publikum.

Værker fra hele verden er med

I udstillingen bliver der blandt andet lagt bredt fokus på klimaforandringer og koloniseringen i Peru. I små glimt prøver udstillingen at se på menneskets rolle i forhold til industrialisering, kolonisering og klimaforandringer.

Den er en blanding af installationer, videoværker, tegninger og tekster. Teksterne er skrevet af Katarina Stenbeck selv, Zoe Todd, som er antropolog og forsker i det antropocæne samt Basia Irland, der er digter og kunstner der bruger vand som udgangspunkt for sine tekster.

 

Udstillingen kan ses på Kunsthal Charlottenborg  fra den 18. juni 2017 til den 13. august 2017.

]]>
https://danwatch.dk/udstilling-jordens-forfald-hvordan-gaaet-saa-vidt/feed/ 0