Skat – Danwatch https://danwatch.dk undersøgende journalistik Thu, 24 May 2018 12:34:37 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.6 https://danwatch.dk/dw-content/uploads/2017/09/cropped-Danwatch_fav-450x450.gif Skat – Danwatch https://danwatch.dk 32 32 IFU retter ind efter EU’s sortliste over skattely https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/ https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/#respond Fri, 05 Jan 2018 13:05:43 +0000 https://danwatch.dk/?p=22825 Danske investeringer i  projekter i udviklingslande bliver nu underlagt lidt strammere regler.

Fremover vil de skattelylande, som står på EU’s sortliste, som blev vedtaget d. 5. december 2017, også være forbudt at investere gennem for IFU-projekter. Det skriver IFU’s bestyrelse i et brev til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Det sker i lyset af et samråd, der var om IFU’s skattepolitik d. 5. december 2017 samt den offentlige debat i kølvandet på Danwatchs undersøgelse “Udviklingsmidler for én milliard kroner investeres gennem skattely” og DR’s dækning af IFUs investeringer.

Bestyrelsesformand Michael Rasmussen og administrerende direktør Tommy Thomsen fra IFU udtaler således i brevet:

“Det er bestyrelsens forståelse, at dagsordenen om åbenhed i forhold til skattebetalinger og nødvendigheden af brug af tredjelandsjurisdiktioner flytter sig hurtigt for øjeblikket”.

“Bestyrelsen besluttede derfor, at IFU også fremover skal følge udviklingen nøje og opdatere skattepolitikken via et fortsat samarbejde med alle relevante interessenter”, fortsætter brevet.

Eksperter fastholder kritik af IFU

IFUs beslutning om at følge EU’s sortliste er “et skridt i den rigtige retning”, mener Duncan Wigan, professor i international politisk økonomi og skattepolitik på Copenhagen Business School (CBS):

“IFU har taget et skridt i den rigtige retning ved at ændre sin skattepolitik. Ved at tage denne liste til sig har IFU formelt anerkendt at det at kanalisere penge gennem skattely er en dårlig ting, og det har de ikke gjort før nu”, siger Duncan Wigan.

Duncan Wigan fastholder imidlertid sin kritik af IFU.

“Min kritik er stadig gældende. Der er en modsætning, i en udviklingsfond der kanaliserer sine investeringer gennem offshore finanscentre. For der er kun få og ubetydelige offshore finanscentre, som er impliceret af kriterierne på listen, som IFU bruger. Så ja modstriden er der stadig, omend i mindre akut grad nu.”

EU’s sortliste bliver ellers kritiseret af skatteeksperter og ngo’er som Oxfam og Tax Justice Network for at være tandløs, fordi der kun optræder 17 lande og områder uden for EU , som er mindre betydelige end andre, der anses for at være centrale skattely. Eksempelvis er Schweiz, Irland, Holland og Luxembourg ikke med på listen.

Derfor betvivler Duncan Wigan alligevel IFUs motivation:

“IFU gør den mindst mulige indsats ved at bruge EU’s sortliste. Hvis de virkelig var motiverede, ville de tage udgangspunkt i andre mere omfangsrige lister såsom Tax Justice Networks liste ‘financial secrecy index’”, siger Wigan.

Overordnet set forventer Wigan ikke, at IFUs ændringer vil medføre nogle reelle forandringer. Dén antagelse deler rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby.

“Det er glædeligt, men selvsagt naturligt, at IFU må vedtage at afstå fra at foretage investeringer i og gennem selskaber, der er hjemmehørende i de af EU sortlistede jurisdiktioner (skattely), når det delvis er en statslig organisation”, siger Christen Amby.

“Imidlertid er EU’s sortlistning kun meget sparsom, og der er behov for, at IFU også vedtager ikke at foretage investeringer gennem f.eks. Luxembourg, når investeringerne foretages i  3-verdens lande. Så vedtagelsen i IFU medfører reelt ingen konsekvenser”, siger Christen Amby.

Et forsigtigt bud fra ‘FN’s Panel for Ulovlige Pengestrømme’ er, at afrikanske lande årligt mister mere end 300 milliarder kroner i ulovlig skatteunddragelse. Det er dobbelt så meget, som landene modtager i bistand.

Ulla Tørnæs har tidligere argumenteret for brugen af skattelylande med den begrundelse, at det ville gå ud over udviklingslandene, hvis man ændrede praksis, fordi det ville betyde færre investeringer.

“Hvis vi lukkede for de her investeringer, så ville det være verdens fattigste, der ville komme til at betale”, sagde hun d. 5. december 2017 på et samråd.

Danwatch har henvendt sig til IFU for at få svar på, hvad ændringerne i skattepolitikken kommer til at betyde i fremtiden. Det har ikke været muligt at få svar på, om IFU mener, at deres ændrede skattepolitik vil betyde, at udviklingslandene vil gå glip af investeringer, samt hvad de har planlagt at gøre for at sikre investeringerne. I stedet svarer kommunikationschef Rune Nørgaard i en mail:

“IFU’s skattepolitik følger de internationale retningslinjer, som den danske regering bidrager til gennem arbejdet i OECD og EU. Det er også baggrunden for, at IFU’s bestyrelse på det seneste møde besluttede at implementere EU’s såkaldte sortliste, der blev vedtaget i december 2017.”

 

]]>
https://danwatch.dk/ifu-retter-ind-efter-eus-sortliste-over-skattely/feed/ 0
Minister i samråd om udviklingsmidler investeret gennem skattely https://danwatch.dk/minister-i-samraad-om-udviklingsmidler-investeret-gennem-skattely/ https://danwatch.dk/minister-i-samraad-om-udviklingsmidler-investeret-gennem-skattely/#respond Wed, 06 Dec 2017 13:41:43 +0000 https://danwatch.dk/?p=21610 Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, gjorde det klart på tirsdagens samråd, at hun ikke ønsker at stille direkte krav til IFU, om at deres investeringer ikke kanaliseres gennem skattely-lande.

Samrådet var indkaldt af Christian Juhl fra Enhedslisten, fordi Danwatch har dokumenteret, at Udenrigsministeriets investeringsfond, IFU, har kanaliseret udviklingsmidler gennem de velkendte skattely Luxembourg, Caymanøerne, Cypern, Hong Kong, Jomfruøerne og Mauritius, som alle er på Oxfams liste over verdens værste selskabsskattely.

Det sker på trods af regeringens erklærede mål om at bekæmpe skattely og støtte udviklingslandes skattesystemer til bedre at kunne opkræve skatter.

Folketinget og regerings mål om at bekæmpe skattely

 

Folketinget og regerings mål om at bekæmpe skattely

 

Ingen krav om at undgå skattely

Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, ønsker ikke stille krav om, at IFU undlader at investere gennem skattely-lande, da ministeren mener, at det vil bremse udviklingen i udviklingslandene.

”Jeg ser en væsentlig forskel på multinationale selskaber, som bruger skattely til at undgå at betale skat i de lande, hvor man har aktivitet – og så fondsstrukturen her, som handler om at undgå at betale dobbelt-skat, ikke om at undgå at betale skat”, forklarede ministeren.

Ministeren afviste således at lukke for IFUs mulighed for at benytte investeringskonstruktioner, hvor penge til udviklingsprojekter kanaliseres gennem skattely.

“Jeg anser ikke de her investeringer for mulige, hvis det er sådan, at investorerne bliver udsat for dobbeltbeskatning. Så kommer de investeringer ikke til at ske”, sagde ministeren og opfordrede i stedet til IFU til at fortsætte deres dialog med interessenter på området.

Ikke kun dobbeltbeskatning

Danwatch har identificeret 26 udviklingsprojekter, der investeres gennem skattely, og Mette Gjerskov, udviklingsordfører for Socialdemokratiet, ville gerne vide, om dobbeltbeskatning er årsagen i samtlige tilfælde.

”Nej, der kan også være andre forhold der gør sig gældende, som betyder, at man vælger denne her konstruktion”, svarede Ulla Tørnæs uden at uddybe nærmere.

Mette Gjerskov opfordrede til helt at gå uden om kendte skattelylande, særligt når det gælder udviklingsmidler.

”Skattely er det mest undergravende i den internationale økonomi. Der burde slet ikke kanaliseres penge gennem skattely-lande. De burde lægges på is”, sagde Socialdemokratiets udviklingsordfører.  

Afviser skatteunddragelse

Ministeren bekræfter, at der er 26 indirekte investeringer i fondskonstruktioner, hvor IFU’s investeringer foregår gennem investeringsfonde, i jurisdiktioner i lande som er registeret som skattely, sådan som det er blevet påpeget i Danwatchs undersøgelse. 

Ulla Tørnæs afviser samtidig, at der er tale om skatteunddragelse, når IFU’s investeringer kanaliseres gennem skattely.

“I de 26 investeringer, som Danwatch har taget fat i, er der samlet set investeret lidt over 32 milliarder kroner i de seneste tre år. De 26 investeringer har alene afstedkommet, at der er betalt mere end 6 milliarder kroner i skat i de udviklingslande, hvor investeringerne har fundet sted”, sagde Ulla Tørnæs.

Det stemmer dog ikke overens med IFU’s egne tal, der viser, at de cirka 200 virksomheder, som IFU aktuelt har et engagement med – og ikke bare de 26 projekter gennem skattely – har rapporteret selskabsskat for omkring 600 millioner kroner i udviklingslandene de seneste to år.

Danwatch har spurgt IFU om at se beregningen opgjort på lande og projekter, men det ønsker IFU ikke at dele med offentligheden.

OPDATERING 8. DECEMBER: IFU mener ikke, at tallene kan sammenlignes. Læs mere her.

Kritiserer medierne

Ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, stillede sig kritisk overfor mediedækningen af sagen.

”Jeg er ærgerlig over, at medieomtalen af IFU’s investeringer til tider har været alt for skarpt vinklet og visse steder baseret på faktuelt forkerte påstande. Danwatch har erkendt fejl i deres omtale af Silverland og fondens landbrugsinvesteringer i Zambia, hvor der har været antydninger af skatteundgåelse. Fremadrettet håber jeg på en mere nuanceret omtale af problematikken”, sagde ministeren.

“Tilsvarende har DR rettet en artikel om Tropical Asia Forest Fund, hvor der meget misvisende blev indikeret en kobling mellem skovafbrænding og fondens investeringer i Indonesien”, sagde ministeren om DRs dækning.

Kritikken mod Danwatch refererer til et overskud på 20 millioner kroner fra IFUs investeringer i Zambia gennem Silverland. Da de 20 millioner kroner fremgår af Silverlands irske regnskaber, har vi antaget, at overskuddet udbetales i Irland, siger direktør i Danwatch, Jesper Nymark.

“Det var der imidlertid ikke dokumentation for, da det ikke har muligt at få indsigt i regnskaberne, hvorfor vi ændrede artiklen. Rettelsen ændrer dog ikke på den grundlæggende konklusion. IFU kanaliserer penge gennem skattelylande, og selskaberne i Zambia betalte ikke mer end 10.000 kroner i skat i landet. Danwatch har aldrig påstået at IFU har begået skatteunddragelse. Vores undersøgelses konklusion er baseret på en vurdering fra flere eksperter fra bla. CBS”, siger Jesper Nymark.

IFU’s transparens

Som et svar på kritikken af mediernes omtale stillede Christian Juhl fra Enhedslisten spørgsmålstegn ved, om IFU er åbne nok i forhold til deres investeringer.

“Måske skulle IFU have en større åbenhed og mere gennemskuelighed. Jeg vil gerne gentage, at jeg synes, at der skal være total gennemskuelighed i forhold til IFU’s investeringer land for land. Gennemskueligheden er alfa og omega”, sagde Christian Juhl, udviklingsordfører for Enhedslisten.

]]>
https://danwatch.dk/minister-i-samraad-om-udviklingsmidler-investeret-gennem-skattely/feed/ 0
Hvor mange penge mister vi til skattespekulation? https://danwatch.dk/undersoegelse/hvor-mange-penge-mister-vi-til-skattespekulation/ Mon, 06 Nov 2017 15:25:36 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=20273
En Danwatch-undersøgelse
Ingen ved præcis, hvor mange skatteindtægter vi går glip af, når privatpersoner og virksomheder udnytter skattely. Ét af de primære formål ved skattely er nemlig at skjule alle aktiviteter.
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Ingen ved præcis, hvor mange skatteindtægter vi går glip af, når privatpersoner og virksomheder udnytter skattely. Ét af de primære formål ved skattely er nemlig at skjule alle aktiviteter.

Ingen ved præcis, hvor mange skatteindtægter vi går glip af, når privatpersoner og virksomheder udnytter skattely. Ét af de primære formål ved skattely er nemlig at skjule alle aktiviteter.

Der er mange forskellige måder at udnytte skattely på – det kan f.eks være lav selskabsskat, arveskat, formueskat eller transfer pricing. Og det gør det umuligt at sætte ét enkelt tal på omfanget.

Noget er ulovligt, andet er lovligt, men uetisk udnyttelse af smuthuller i skattelovgivningen. Danwatch har samlet en oversigt over de bedste estimater her:

milliarder

FN’s High Level Panel on Illicit Financial Flows anslår “meget konservativt”, at Afrika snydes for mere end 300 milliarder kroner årligt i ulovlig skatteunddragelse. Det er mere end dobbelt så meget, som kontinentet modtager i udviklingsbistand.

milliarder

UNCTAD, FN’s organisation for handel sætter tallet meget højere og anslår, at alene ulovlig transfer pricing koster udviklingslande mere end 750 milliarder kroner årligt.

milliarder

Global Financial Integrity anslår, at ulovlige pengestrømme ud af Afrika løber op i mindst 6.300 milliarder kroner årligt. Dette beløb vokser hastigt med ca. ni procent om året, meget hurtigere end væksten i BNP. De nævner tre kilder: Korruption, kriminelle pengeoverførsler og kommercielle aktiviteter. Sidstnævnte er den klart største og står for 70% af de samlede ulovlige pengestrømme.

milliarder

IMF anslår, at det samlede tab for skatteunddragelse for udviklingslande er 1.500 milliarder kroner og omkring 4.500 milliarder kroner globalt.

milliarder

OXFAM. Det vurderes, at verdens lande mister skatteindtægter af disse værdier for i alt omkring 1.200 milliarder, heraf 440 milliarder i udviklingslande.

skattely

Tax Justice Network estimerer, at et sted mellem 131.000 og 200.000 milliarder kroner er investeret gennem 80 forskellige skattely. Dette er kun private formuer og inkluderer ikke værdier som ejendomme, lystyachter eller kunstsamlinger.

1000
milliarder

OECD estimerer konservativt, at skatteindtægter for mellem 750 og 1.800 milliarder kroner mistes årligt til BEPS, som er virksomheders skatteplanlægning, der udnytter huller i skattelovgivningen til kunstigt at flytte overskud til jurisdiktioner med lav skat. Det svarer til 4-10 procent af verdens samlede selskabsskatter.

Til sammenligning estimeres det, at det vil koste 8.750 milliarder kroner årligt at opfylde FN’s 17 udviklingsmål om at udrydde ekstrem fattigdom for 700 millioner mennesker, klimamål, lighed mellem køn, fødevaresikkerhed, adgang til energi og rent vand og sanitet til alle borgere i verden.

Zambia

Tal fra IMFs World Economic Outlook Database viser, at Zambias skatteindtægter totalt set er steget fra 1,7 milliarder kroner i 2000 til i 2015 at være på 22,5 milliarder kroner. Sammenlignet med Danmarks skatteindtægter i 2015 på 691 milliarder kroner, så var Zambias indtægter samme år næsten 31 gange så lave.

Selv om Zambias skatteindtægter totalt set er steget, så er indtægterne som procentdel af landets BNP faldet fra 23% i 2000 til 19% i 2015.

milliarder

WarOnWant estimerer i rapport fra 2015, at Zambia årligt går glip af 19 milliarder kroner i skatteunddragelse. Tabet svarer til 80% af Zambias nuværende årlige skatteindtægter.

milliarder

Ifølge Global Financial Integrity mister Zambia årligt 18 milliarder kroner om året ved ulovlige pengestrømme.  

milliarder

Ifølge Zambias regering går landet hvert år glip af omkring 19 milliarder kroner ved ulovlige pengestrømme.

En danwatch-undersøgelse

Udviklingsmidler i skattely

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Udviklingsmidler for én milliard kroner investeres gennem skattely https://danwatch.dk/undersoegelse/udviklingsmidler-for-en-milliard-kroner-investeres-gennem-skattely/ Mon, 06 Nov 2017 12:54:20 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=19946
Luxembourg: 215 mio.

Luxembourg

Her går 215 millioner udviklingskroner gennem 6 virksomheder.

  • CAGS
  • EFP II
  • EFP III
  • FIPA Angola
  • Silverlands Fund
  • Arista

Pengene går til projekter i Angola, Den Russiske Føderation og regionale projekter i Afrika.

Mauritus: 260 mio.

Mauritius

Her går 260 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • Actis Africa 3 LP
  • African Infras. Fund III
  • African Infrastr. Fund II
  • Aureos Africa Fund LLC
  • India Agri BusinessFund
  • Seedfund 2 International
  • Mocotex Mozambique

Pengene går til projekter i Indien og regionale projekter i Afrika.

Hong Kong: 256 mio.

Hong Kong

Her går 256 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • BoConcept Retail Co Ltd
  • Fiberline China
  • Niebuhr China
  • Nordic Amber (Beijing)
  • Scan. Farms Pig Breeding
  • Scan. Farms Pig Ind.
  • Stainless Steel Qingdao

Pengene går til projekter i Kina.

Cypern: 78 mio.

Cypern

Her går 78 millioner udviklingskroner gennem 1 virksomhed.

  • Karpatsky Wind Farm

Pengene går til et projekt i Ukraine.

Jomfruøerne (UK): 96 mio.

Jomfruøerne (UK)

Her går 96 millioner udviklingskroner gennem 2 virksomheder.

  • ASEC Algeria Cement Co
  • Asia Clean Capital

Pengene går til projekter i Algeriet og Kina.

Cayman-øerne: 160 mio.

Cayman-øerne

Her går 160 millioner udviklingskroner gennem 3 virksomheder.

  • Abraaj Africa Fund III
  • ACIF III
  • Tropical Asia Forest Fund

Pengene går til regionale projekter i Afrika.

En Danwatch-undersøgelse
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely. Det er i direkte modstrid med regerings politik, og det legitimerer og understøtter skattely, der er med til at undergrave udviklingslandes økonomi, siger eksperter. IFU afviser kritik.
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) kanaliserer danske udviklingsmidler for mere end én milliard kroner til nogle af verdens fattigste lande gennem skattely. Det er i direkte modstrid med regerings politik, og det legitimerer og understøtter skattely, der er med til at undergrave udviklingslandes økonomi, siger eksperter. IFU afviser kritik.

Skat – et verdensmål

  • Skat i udviklingslande kommer stadig højere på den internationale dagsorden.
  • FN’s nye Verdensmål henviser nu direkte til, at udviklingslandes lokale skatteopkrævning skal styrkes internationalt (17.1).

Når danske udviklingsmidler investeres i udviklingsprojekter gennem Udenrigsministeriets Investeringsfonden For Udviklingslande, så kanaliseres pengene i høj grad gennem skattely.

I ét eksempel giver tre omfattende landbrugsprojekter i Zambia i 2015 et overskud på 20 millioner kroner, mens de kun betaler knap 10.000 kroner i skat i Zambia, viser Danwatchs research.

I alt 26 ud af 206 aktive projekter kanaliseres gennem holdingselskaber på Caymanøerne, Luxembourg, Cypern, Hong Kong, Jomfruøerne eller Mauritius, der alle er på organisationen OXFAM’s liste over verdens 15 værste selskabsskattely. Det viser en screening af IFU’s investeringsportefølje, som Danwatch har foretaget.

Hvad er IFU?

  • Investeringsfonden for Udviklingslande er en selvejende, statslig fond under Udenrigsministeriet, og formålet er ifølge  vedtægterne “at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realisering af verdensmålene”.
  • Siden etableringen i 1967 har IFU investeret mere end 19 milliarder kroner som aktiekapital, lån eller garantier i over 1.200 projekter.
  • Bruttoafkastet på aktieinvesteringerne har i gennemsnit været på 12 procent de seneste fem år. Overskuddet bruges til driftsomkostninger og nye investeringer.

Skatteeksperter kalder IFU’s brug af skattely “helt urimeligt” og en “klar selvmodsigelse”.

“Hvis formålet med IFUs investeringer er udvikling, så er det en klar selvmodsigelse at bruge skattely”, siger professor i international politisk økonomi og skattepolitik på Copenhagen Business School (CBS) Duncan Wigan.

Christen Amby, skatteekspert og medlem af Skatterådet, er også kritisk overfor IFU’s brug af skattely:

“Det er helt urimeligt, at IFU deltager i denne brug af skattely. Meningen med IFU var oprindeligt, at de skulle investere for at hjælpe. Som en ekstra udviklingsbistand. Men efterhånden bliver de jo også fanget af at give afkast”, forklarer Amby.

Imod regeringens politik

Skattely er en af de største hindringer for udvikling i verdens fattigste lande, der årligt går glip af milliarder af kroner, som kunne være brugt på skoler, hospitaler og infrastruktur.

Et forsigtigt bud fra ‘FN’s Panel for Ulovlige Pengestrømme’ er, at afrikanske lande årligt mister mere end 300 milliarder kroner i ulovlig skatteunddragelse. Det er dobbelt så meget, som landene modtager i bistand.

Ifølge Rasmus Corlin Christensen, phd-fellow med speciale i international skattepolitik ved CBS, er IFU’s investeringer gennem skattely imod regeringens egen politik:

“Når IFU strukturerer deres projekter gennem holdingselskaber i skattely, så risikerer de at være med til at understøtte et system, som svækker udviklingslandenes mulighed for at opkræve skat”, siger Rasmus Corlin Christensen.

“Det harmonerer ikke nødvendigvis med regeringens øvrige politik, som jo selvfølgelig handler om at understøtte udviklingslande i at opkræve skatter til lokal udvikling og til at støtte lokal vækst”, siger han og påpeger, at regeringen så sent som i juni 2017 underskrev en ambitiøs OECD-aftale med det formål at “bekæmpe skattely og aggressiv skatteplanlægning”.

Tidligere på året vedtog et samlet Folketing også at oprette et nyt center for bekæmpelse af international skatteunddragelse. Centret skal bl.a. sætte fokus på skatterådgiveres ansvar og sikre, at udviklingslande ikke snydes af skattely:

“Danmark skal arbejde for, at udviklingslande i stigende grad gives mulighed for at mobilisere egne ressourcer gennem opbygning af nationale skattesystemer og bekæmpelse af skattely, jf. regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030,” lyder aftaleteksten, som samtlige partier i Folketinget står bag.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger til Berlingske Business, som Danwatch udgiver sammen med:

“Ligesom alle andre skal IFU, og de selskaber de investerer i, overholde skattelove og betale skat hvor de har deres økonomiske aktiviteter. Skulle det vise sig ikke at være tilfældet, vil jeg naturligvis undersøge det nærmere.”

Ifølge The international Bar Association, verdens førende sammenslutning af advokater, så er internationale virksomheders aggressive skatteplanlægning også direkte forbundet til menneskerettighedskrænkelser. Fordi manglende skatteindtægter berøver udviklingslandenes mulighed for at finansiere eksempelvis uddannelse og hospitaler, hvilket er grundlæggende menneskerettigheder.

Også FN behandler i stigende grad skatteunddragelse som en menneskerettighedskrænkelse. Senest har FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i august 2017 understreget, at virksomheders skatteunddragelse er uforligneligt med menneskerettighederne, og at regeringer har en forpligtelse til at deres egne virksomheder ikke unddrager eller undviger skat i andre lande.

“Danmark vil lægge vægt på tiltag til at styrke og effektivisere udviklingslandenes nationale og lokale skattesystemer [...] Fokus vil også omfatte kampen mod skattely og illegale kapitalstrømme [...]”
Udenrigsministeriet / Danida
Verden 2030 - Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi. Januar 2017, p. 29

Skattely er “almindelig praksis”

IFU forklarer i et skriftligt svar til Danwatch, at alle selskaber, som IFU investerer i, skal overholde lokale skattelove og betale skat, hvor de har deres økonomiske aktivitet.

“IFU’s skattepolitik følger de internationale regler i OECD og er helt i overensstemmelse med den danske regerings politik,” siger kommunikationsdirektør Rune Nørgaard.

Han forklarer, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at benytte eksempelvis Caymanøerne.

“Det sker typisk, når investorer fra flere lande går sammen i en fond, fordi der her opstår risiko for, at investorerne bliver beskattet flere gange af deres afkast. Investorerne er derfor nødt til at gå en omvej via et tredjeland for at opnå en skattemæssig situation, som er helt normal og beskytter mod såkaldt dobbeltbeskatning,” siger han.

Rasmus Corlin Christensen, skatteekspert fra CBS og andre skatteeksperter, som Danwatch har talt med, anerkender, at der kan være konkrete fordele ved at bruge velkendte strukturer i skattely-lande.

“Det er den positive del, men der er også en negativ del. Når man vælger at strukturere sig igennem skattely-lande, så risikerer man at understøtte nogle systemer, der gør det sværere at opnå det mål, som man i øvrigt forsøger at opnå, nemlig at skabe bedre beskatning og udvikling i udviklingslande. Så det er rigtigt, hvad IFU siger, men der er også en negativ del, som man ikke nødvendigvis tager i betragtning i lige så høj grad som man kunne,” siger Rasmus Corlin Christensen.

Problematisk forretningsmodel

Ifølge eksperter risikerer IFU’s praksis at understøtte et problematisk finansielt system, der udnytter udviklingslande.

“Ved at bruge skattely, så risikerer investeringsfonde at støtte og legitimere en forretningsmodel, der systematisk fratager udviklingslande for vigtig indtjening”, siger skatteekspert Martin Hearson, fellow i international politisk økonomi ved London School of Economics and Political Science

Hearson forklarer, at formålet med statsejede investeringsfonde som IFU er, at risikovillig kapital fra det offentlige kan hjælpe med at tiltrække private investorer til højrisiko-projekter i udviklingslande, der ellers ikke normalt ville blive finansieret.

“Hele grundpræmissen er altså, at markedet ikke fungerer optimalt, og at vi med offentlige midler vil korrigere de indbyggede fejl som fratager udviklingslande investeringer. Derfor burde investeringsfondene også lede efter andre måder at finansiere projekter uden brug af skattely,” siger Hearson.

—–

Rettelse: I en tidligere version af denne undersøgelse fremgik det, at The Silverlands Funds tre projekter i Zambia gav et samlet overskud på 20 millioner kroner i Irland men kun betaler 10.000 kroner i skat i Zambia. Det korrekte er, at The Silverlands Funds holding-selskaber i Irland oplyser, at deres tre datterselskaber i Zambia genererer et samlet overskud på 20 millioner kroner. Selskaberne i Zambia betaler 10.000 kroner i skat i Zambia. Danwatch har bedt IFU om at redegøre for pengestrømmen mellem Zambia, Irland og Luxembourg men venter fortsat på svar.

En danwatch-undersøgelse

Udviklingsmidler i skattely

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Udviklingsmidler i skattely https://danwatch.dk/undersoegelse/udviklingsmidler-i-skattely/ Mon, 06 Nov 2017 12:53:31 +0000 https://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=19996
Luxembourg: 215 mio.

Luxembourg

Her går 215 millioner udviklingskroner gennem 6 virksomheder.

  • CAGS
  • EFP II
  • EFP III
  • FIPA Angola
  • Silverlands Fund
  • Arista

Pengene går til projekter i Angola, Den Russiske Føderation og regionale projekter i Afrika.

Mauritus: 260 mio.

Mauritius

Her går 260 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • Actis Africa 3 LP
  • African Infras. Fund III
  • African Infrastr. Fund II
  • Aureos Africa Fund LLC
  • India Agri BusinessFund
  • Seedfund 2 International
  • Mocotex Mozambique

Pengene går til projekter i Indien og regionale projekter i Afrika.

Hong Kong: 256 mio.

Hong Kong

Her går 256 millioner udviklingskroner gennem 7 virksomheder.

  • BoConcept Retail Co Ltd
  • Fiberline China
  • Niebuhr China
  • Nordic Amber (Beijing)
  • Scan. Farms Pig Breeding
  • Scan. Farms Pig Ind.
  • Stainless Steel Qingdao

Pengene går til projekter i Kina.

Cypern: 78 mio.

Cypern

Her går 78 millioner udviklingskroner gennem 1 virksomhed.

  • Karpatsky Wind Farm

Pengene går til et projekt i Ukraine.

Jomfruøerne (UK): 96 mio.

Jomfruøerne (UK)

Her går 96 millioner udviklingskroner gennem 2 virksomheder.

  • ASEC Algeria Cement Co
  • Asia Clean Capital

Pengene går til projekter i Algeriet og Kina.

Cayman-øerne: 160 mio.

Cayman-øerne

Her går 160 millioner udviklingskroner gennem 3 virksomheder.

  • Abraaj Africa Fund III
  • ACIF III
  • Tropical Asia Forest Fund

Pengene går til regionale projekter i Afrika.

En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
Danwatch dokumenterer, at den statslige Investeringsfond for Udviklingslande (IFU) har 26 investeringer for i alt én milliard kroner i udviklingsprojekter gennem skattely - stik imod regeringens erklærede kamp mod skattely.
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Mikkel Bahl
Journalist
Mathilde Heldt Rønnow
Research
Thomas Glud Skjødt
Research
Danwatch dokumenterer, at den statslige Investeringsfond for Udviklingslande (IFU) har 26 investeringer for i alt én milliard kroner i udviklingsprojekter gennem skattely - stik imod regeringens erklærede kamp mod skattely.

Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

]]>
Skattekroner kan udeblive i Kenya trods markant stigning af udenlandske investeringer https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer-2/ https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer-2/#respond Tue, 28 Feb 2017 13:58:23 +0000 http://danwatch.dk/?p=9125 På blot fem år er direkte udenlandske investeringer i Kenya næsten 10-doblet. I 2010 blev der investeret for 1.232 milliarder kroner i Kenya, mens tallet i 2015 var oppe på rekordhøje 9.950 milliarder kroner, viser tal fra Verdensbanken.

Udenlandske investeringer i Kenya

Myndighederne for investeringer i Kenya (Kenya Investment Authority – KenInvest) bekræfter overfor Danwatch, at de direkte udenlandske investeringer er faktiske investeringer i landet og ikke gennemstrømninger.

Kenya er dermed det land i Afrika og Mellemøsten, hvis investeringer er vokset hurtigst i 2015 ifølge Financial Times’ database FDI Markets.

Udenlandske investeringer i Kenya

Myndighederne for investeringer i Kenya (Kenya Investment Authority – KenInvest) bekræfter overfor Danwatch, at de direkte udenlandske investeringer er faktiske investeringer i landet og ikke gennemstrømninger.

Kenya er dermed det land i Afrika og Mellemøsten, hvis investeringer er vokset hurtigst i 2015 ifølge Financial Times’ database FDI Markets.


Store, danske virksomheder som Vestas, Maersk, Grundfos, FLSmidth og De Sammensluttede Vognmænd er med i investerings-festen og de direkte udenlandske investeringer er afgørende for at enorme projekter med infrastruktur og energi kan realiseres.
Men aggressiv skatteplanlægning og store skatterabatter kaster en skygge over det kenyanske samfund, som ikke får gavn af investeringerne i den grad, de kunne. Det anslås af flere organisationer, at landet mister i omegnen af syv milliarder kroner årligt på skatteundvigelse.Det er næsten dobbelt så meget som sundhedsbudgettet i Kenya.“I et land hvor ét ud af 40 børn dør ved fødslen, så er det (skatteundvigelse, red.) virkelig et menneskerettighedsspørgsmål”, sagde Winnie Byanyima, formand for organisationen Oxfam for nylig under World Economic Forum i Davos 2017 ifølge The Guardian.

Virksomhederne planlægger sig ud af skat

Attiya Waris er skatteadvokat i Nairobi og senior lektor i Jura ved Nairobi Universitet gennem 13 år. Hun følger international skattelovgivning og internationale ‘financial flows’ tæt og sidder i OECD’s Tax and Development Taskforce.

Waris understreger, at de mange investeringer vil medføre en stor del aggressiv skatteplanlægning, der har til formål at mindske skattebetalingen i Kenya.

“Virksomhederne vil i høj grad planlægge sig ud af at betale skat. Det er netop gennem udenlandske direkte investeringer, at man kan undvige at betale skat,” siger Attiya Waris.

Skatteundvigelse og aggressiv skatteplanlægning skal forstås som virksomheder eller privatpersoner der med lovlige metoder minimerer udgifterne til skat mest muligt. I modsætning til skatteunddragelse, som er ulovlig. Skatteundvigelse sker gennem skatterabatter samt transaktioner mellem datterselskaber.

Kenya tiltrækker investorer

Nairobi er et regionalt finanscentrum, infrastrukturen er god, befolkningen taler godt engelsk og er generelt veluddannet med en stor middelklasse.

Landet er rangeret som nummer 5 på Verdensbankens liste over lande syd for Sahara, der er lettest at drive virksomhed i. På førstepladsen ligger Mauritius, der spiller en stor rolle for de udenlandske investeringer i Kenya såvel som resten af Afrika.

Der er relativ politisk stabilitet i en region der ellers er præget af uroligheder og borgerkrige. Dog skal det nævnes, at der er interne spændinger og konflikter i landet og i den nordøstlige region op mod Somalia, har terror-gruppen Al-Shabab aktiviteter, der truer og krænker de mennesker, der bor i området.

Kenya tiltrækker investorer

Nairobi er et regionalt finanscentrum, infrastrukturen er god, befolkningen taler godt engelsk og er generelt veluddannet med en stor middelklasse.

Landet er rangeret som nummer 5 på Verdensbankens liste over lande syd for Sahara, der er lettest at drive virksomhed i. På førstepladsen ligger Mauritius, der spiller en stor rolle for de udenlandske investeringer i Kenya såvel som resten af Afrika.

Der er relativ politisk stabilitet i en region der ellers er præget af uroligheder og borgerkrige. Dog skal det nævnes, at der er interne spændinger og konflikter i landet og i den nordøstlige region op mod Somalia, har terror-gruppen Al-Shabab aktiviteter, der truer og krænker de mennesker, der bor i området.

John Christensen, formand for organisationen Tax Justice Network, er overbevist om, at en stigning af direkte udenlandske investeringer er potentiale for mere sofistikeret skatteundvigelse; de to ting går hånd i hånd, mener han:

“I mange sager er det nøjagtig, hvad der sker. Når først du har kapital offshore i enten en virksomhed eller en fond, så kan du drage nytte af alle slags fordele, som er kendt som ‘profit shifting’ (flytte overskud). Der er mange måder at flytte overskud, men det er meget nemmere, hvis du opererer fra et skattely”, siger John Christensen.

Den danske stat har gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) investeringer i otte aktive projekter for 340 millioner kr. og er involveret i de fleste af de danske investeringer i Kenya. Rune Nørgaard, kommunikationschef, ser dog ingen udfordringer med skatteundvigelse i den forbindelse.

“Vi er af den grundlæggende opfattelse, at de direkte udenlandske investeringer i udviklingslande, vi deltager i, har en positiv effekt i form af bl.a. flere job, træning af medarbejdere, gode standarder for sociale og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen, høje miljøstandarder, overførsel af ny teknologi, etablering af infrastruktur og skattebetalinger i investeringslandet.”

Skatteundvigelse er et milliard-tab

Skatteundvigelse er et kæmpe problem for afrikanske lande. Det anslås af OECD i 2015, at summen af penge, som afrikanske stater mister gennem skatteundvigelse er større end de summer, som landene modtager gennem udviklingsbistand.

“Estimater varierer og bliver udfordret, men skatteundvigelse over landegrænser der påvirker udviklingslande vil sandsynligvis overstige udviklingsbistand med en betydelig margin”, skriver Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ på tværs af OECD og FN, der skal styrke skattemyndigheder i udviklingslande.

Organisationer som Oxfam/Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke estimerer også, at tabet er betydeligt.

“For hver krone vi giver i bistand, forsvinder der 10 kroner gennem kapitalflugt, det meste ved multinationale selskabers skattespekulation”, skriver Oxfam/Ibis.

“Hvert år mister udviklingslandene skatteindtægter, der svarer til tre gange udviklingsbistanden på grund af udenlandske investeringer, der passerer gennem skattely. Skattespekulationer suger det økonomiske fundament ud af udviklingslandene og som følge af dette oplever millioner af mennesker, at deres ret til sundhed, uddannelse, mad og rent vand bliver krænket”, skriver Mellemfolkeligt Samvirke.

For at brede konsekvenserne yderligere ud, så anslår OECD, at der på verdensplan går mellem 100 og 240 milliarder dollars tabt på grund af skatteundvigelse. Værst går det ud over udviklingslandene, skriver OECD.

Det er vigtigt at påpege, at Kenya ikke har tabt penge i samme periode som de udenlandske investeringer er taget til. Faktisk er skatteindtægterne steget fra ca. 6 – 11 milliarder dollars (42 – 77 milliarder kroner) mellem 2010 og 2015 ifølge en rapport fra den kenyanske revisororganisation Institute of Certified Public Accountants of Kenya.

Men indtægterne kunne have været meget højere, siger Alvin Mosioma, der er leder af ngo’en Tax Justice Network Africa.

“Når regeringen ikke er i stand til at opkræve skat på grund af skatteunddragelse eller når de velvilligt giver afkald skatteindtægter på grund af skatterabatter, så hæmmer det regeringens investeringer i essentielle ydelser som sundhed, uddannelse og infrastruktur signifikant”, siger Alvin Mosioma.

Skatterabatter og aggressiv skatteplanlægning

Årsagerne til skatteundvigelse er dels skatterabatter fra regeringen i Kenya til udenlandske virksomheder samt virksomhedernes egen skatteplanlægning.

Nogle af skattefordelene fremgår af den kenyanske regerings vækstplan ‘Vision 2030′, som blandt andet undtager udenlandske virksomheder helt fra at betale selskabsskat i de første år. Derudover har Kenya eksportzoner, ‘special economic zones’ og offentligt-private partnerskaber, som også giver betydelige skatterabatter.

Skatterabatter forhandles i reglen individuelt og bag lukkede døre. Derfor er det meget vanskeligt for offentlighed at få indblik i, hvad de består af, forklarer Hannah Brejnholt, Seniorrådgiver i organisationen Mellemfolkeligt Samvirke.

“Skatterabatterne bliver ofte forhandlet en minister. Og det er ikke sikkert, at aftalen bliver forelagt folketinget eller regeringen. Denne har derfor ikke nødvendigvis kendskab til aftalen, eller hvad den går ud på. Det kan have den yderligere negative konsekvens at forskellige ministerier giver samme virksomhed en skatterabat uden at vide at et andet ministerium også har givet en rabat ” siger Hannah Brejnholt.

Ifølge skatteadvokat i Nairobi Daisy Ogembo viser flere studier, at skattefordele gør mere skade end gavn i udviklingslande, “især når de hverken er gennemtænkte, målrettede og godt administreret”, siger hun.

“De nuværende skattefordele, der skal tiltrække udenlandske investeringer, kan helt fjerne de gevinster, som er hensigten med de direkte investeringer”, siger Daisy Ogembo.

Kommunikationschef i Investeringsfonden for Udviklingslande Rune Nørgaard skriver i en mail til Danwatch, at IFU ikke arbejder aktivt for at den kenyanske regering skal opkræve flere skatter.

“IFU har den holdning, at udviklingslandene selv må bestemme deres skattelovgivning, herunder f.eks. specielle ordninger for særlige brancher. Vores viden om generelle lokale skatteregler og om særlige ordninger, som selskaberne lovligt kan benytte, deler vi naturligvis med vores partnere”, skriver Rune Nørgaard og fortsætter:

“Det er en del af IFU’s skattepolitik, at de selskaber, vi investerer i, til enhver tid skal overholde de lokale skattelove og betale skat, hvor de har deres økonomiske aktivitet. Som det er oplyst i vores årsrapporter, rapporterede selskaberne en samlet skat på 336 millioner kr. og 372 millioner kr. i udviklingslandene i henholdsvis 2013 og 2014.”

Mauritius er vejen ind til Afrika

Den paradisiske palmeø Mauritius, som nemt kan koste i omegnen af 60.000 kroner at holde 14 dages ferie i, er derimod særdeles billig for virksomheder at drive forretning i – og det gør de så i stigende grad ifølge Attiya Waris.

“Det største, der sker lige nu i forhold til skatteundvigelse knytter sig til Mauritius. Hvis du vil ind i Afrika fra hvor som helst i verden, så er Mauritius vejen ind”, siger Attiya Waris.

Lige nu er Mauritius ikke til at komme udenom, når det handler om skatteundvigelse i Afrika, for der er mange penge at spare i skat. Selskabsskatten for udenlandske virksomheder er kun tre procent, hvor den i Danmark er 22 procent og i Kenya er 30 procent.

Udover hvad regeringen giver af skattefordele, så kan virksomhederne selv planlægge sig ud af at betale skat, som involverer skattelylande. Denne ‘aggressive skatteplanlægning’, der efterlader udviklingslandene med en lille skatteindtægt og en lang næse, er som regel helt lovlig.

Attiya Waris peger også på Dubai og Sydafrika som foretrukne skattelylande for investeringer i Kenya.

En ny aftale fra 2012 mellem Kenya og Mauritius vil give endnu flere fordele til investorer. Men dobbeltbeskatningsaftalen er i øjeblikket forsinket på grund af en retssag. Tax Justice Network Africa anklager den for at være et brud på forfatningen, og dobbeltbeskatningsaftalen er derfor på stand-by, indtil retssagen er ovre. Men ifølge kenyanske medier har aftalen allerede ført til en stor stigning af investeringer fra Mauritius til Kenya.

En del af stigningen af de direkte udenlandske investeringer skyldes ifølge Attiya Waris, at de østafrikanske lande har styrket den interne handel. Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi blev enige om en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) i 2014, og siden da har investeringer flydt frit mellem landene, forklarer Attiya Waris og peger på, at også Sydafrika sender mange investeringer til Kenya. En anden forklaring er, at Kenya ikke selv har leverandører til at bygge infrastruktur og derfor beror på udenlandske virksomheder.

Vidste du at...

Ikke alle de direkte udenlandske investeringer er, hvad de giver sig ud for. Attiya Waris og John Christensen fra Tax Justice Network peger på, at det også er gået op for kenyanerne, at der er gunstige muligheder i at bruge Mauritius som trinbræt til.  Tallene kan derfor være sminkede af kenyanske forretningsfolk.

Når kenyanere investerer i Kenya gennem skuffeselskaber på Mauritius, så kaldes det for “roundtripping”. Pengene kommer fra Kenya og ender i Kenya men kører gennem Mauritius for at mindske skatten.

“IMF anerkender problemet med roundtripping, men de kan ikke skelne mellem hvad der er ægte direkte udenlandske investeringer og hvad der er penge, som bliver roundtrippet”, siger John Christensen fra Tax Justice Network.

“Politikere og andre flytter deres penge offshore og får alle mulige skattefordele. Og i nogle sager er pengene kørt gennem Mauritius og tilbage til Kenya fordi, det skjuler hvem den rigtige investor er”, siger John Christensen.

Vidste du at...

Ikke alle de direkte udenlandske investeringer er, hvad de giver sig ud for. Attiya Waris og John Christensen fra Tax Justice Network peger på, at det også er gået op for kenyanerne, at der er gunstige muligheder i at bruge Mauritius som trinbræt til.  Tallene kan derfor være sminkede af kenyanske forretningsfolk.

Når kenyanere investerer i Kenya gennem skuffeselskaber på Mauritius, så kaldes det for “roundtripping”. Pengene kommer fra Kenya og ender i Kenya men kører gennem Mauritius for at mindske skatten.

“IMF anerkender problemet med roundtripping, men de kan ikke skelne mellem hvad der er ægte direkte udenlandske investeringer og hvad der er penge, som bliver roundtrippet”, siger John Christensen fra Tax Justice Network.

“Politikere og andre flytter deres penge offshore og får alle mulige skattefordele. Og i nogle sager er pengene kørt gennem Mauritius og tilbage til Kenya fordi, det skjuler hvem den rigtige investor er”, siger John Christensen.

Kenya i fremskridt trods korruption

Som det fremgår, er skatteindtægterne i Kenya næsten fordoblet på fem år, og det skyldes blandt andet nye initiativer hos skattemyndighederne, forklarer skatteadvokat Daisy Ogembo.

“De kenyanske skattemyndigheder har foretaget signifikante fremskridt de sidste par år med at håndtere skattesager, men de kæmper stadig med at følge med en komplekse og foranderlige konstruktioner,  virksomhederne laver, og det mister Kenya skat på”.

James Karanja er formand for Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ støttet af OECD og FN, der skal kapacitetsopbygge skattemyndigheder i udviklingslande. Han er optimistisk på Kenyas vegne.

“Kenya Revenue Authority (Kenyas SKAT, red.) har et stærkt transfer pricing revisions-hold , og derfor sender de et hold af skatteeksperter af sted til Botswana for at styrke myndighederne der i at indkræve skatter fra multinationale selskaber”, siger James Karanja.

Siden Tax Inspectors Without Borders blev lanceret i juni 2015 har otte projekter i Afrika, Asien og Latinamerika indbragt mere end 260 millioner dollars i ekstra skatteindtægter, oplyser Karanja. Mere end 100 millioner dollars af kom fra Zimbabwe.

Men korruption er fortsat et reelt problem i Kenya. Landet ligger på en 145. plads i Transparency Internationals korruptionsindeks hvormed det klarer sig bedre end Uganda og Somalia men værre end Tanzania og Ghana.

“Korruption har hæmmet finansieringen af det nationale budget betydeligt. Der har været anklager om korruption i nogle af de store projekter“, siger Daisy Ogembo, som dog ikke sætter navn på hvilke.

Dansk interesse stiger

Store, danske virksomheder har investeringer i Kenyas tunge infrastruktur – og energiprojekter. Der eksisterer i øjeblikket omtrent 50 danske virksomheder, som har datterselskaber i Kenya, oplyser den danske ambassade i Kenya, som ligeledes forventer, at den danske interesse stiger. Flere, nye investeringsprojekter er under overvejelse i Østafrika og eksporten til Kenya stiger også.

“Dansk vareeksport til Kenya var DKK 222 mio. kr. i 2015, hvilket er en fremgang på 21,4% i forhold 2014,” skriver commercial counsellor fra den danske ambassade i Kenya Henrik Petersen i en præsentation fra 2015.

Det gigantiske infrastrukturprojekt ‘Lapsset korridoren’, der strækker sig over hele Østafrika, har også tiltrukket mange udenlandske investeringer især fra Kina. Projektet bygger ny togbaner, lufthavn, skibshavn, dæmninger og veje.

Vestas har investeret i vindmølleparken Lake Turkana Wind Power Project, Maersk Oil har købt sig ind i Africa Oil i 2015 for 2,4 milliarder kroner, og planlægger at udvinde olie i Nordkenya samt bygge en olieledning på omtrent 865 kilometer. Andre store, danske selskaber som DSV, FLSmidth og Grundfos samt en række andre virksomheder har også investeringer og aktiviteter i landet.

Investeringerne er i udgangspunktet meget gavnlige for Kenya og dets indbyggere, sålænge de administreres med omtanke, siger Hannah Brejnholt.

“Direkte udenlandske investeringer kan være med til at skabe økonomisk vækst, og kan være med til at skabe vigtige arbejdspladser, som er altafgørende for især unge i udviklingslande. Derfor er det vigtigt for udviklingslande at tiltrække udenlandske investeringer, men det skal ske med omtanke. Lande skal sikre sig, at investeringerne faktisk leder til nye jobs for lokale borgere, og at der bliver betalt skat af de aktiviteter, der finder sted i landet”, siger Hannah Brejnholt.

Disse problemstillinger om ansvarlig skat bliver diskuteret i den internationale Tax Dialogue, initieret af organisationen Oxfam/Ibis hvor blandt andre IFU, ngo’er samt store danske virksomheder og investorer deltager.

Danwatch har spurgt Kenyas Finansministerium, hvordan de forholder sig til skatteundvigelse, men har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Skatteundvigelse på tværs af landegrænser

Hvis et selskab i Danmark ønsker at investere i sit datterselskab i Kenya kan moderselskabet i Danmark overføre kapital til Mauritius gennem en aktieinvestering eksempelvis. Dernæst sendes de samme penge videre til datterselskabet i Kenya i form af et lån. Den metode tjener to formål:

Det kenyanske selskab betaler høje renter til Mauritius, hvilket flytter overskud fra høj beskatning og samtidig giver en skattefri eller meget lavt beskattet renteindtægt i Mauritius.

Når pengene skal fra Mauritius og hjem til moderselskabet som fx ligger i Danmark, kan pengene ændre status fra rente til udbytte af en investering. Det udløser typisk en skatterabat i Danmark. Derved har koncernen formået at spare skat både i Kenya og i Danmark. Metoden kaldes ‘tynd kapitalisering’.

Immaterielle ydelser såsom management, royaltees, brands, licenser, patenter osv sælges af selskabet i Mauritius til det kenyanske selskab for høje priser. Handler mellem selskaber i samme koncern udgør over halvdelen af alle transaktioner i verden, så det er en enormt udbredt praksis.

Danske investeringer i Kenya

  • Lake Turkana Wind Power Project.
  • A.P. Møller Maersk Terminals fragtterminal i Mombasa.
  • Burmeister & Wain Scandinavian Contractors’ kraftværk i Mombasa, der producerer ca. 7 % af Kenyas energiforbrug
  • Radisson Blu Hotel i Nairobi

Kilde: Den danske ambassade i Kenya.

Skatteundvigelse på tværs af landegrænser

Hvis et selskab i Danmark ønsker at investere i sit datterselskab i Kenya kan moderselskabet i Danmark overføre kapital til Mauritius gennem en aktieinvestering eksempelvis. Dernæst sendes de samme penge videre til datterselskabet i Kenya i form af et lån. Den metode tjener to formål:

Det kenyanske selskab betaler høje renter til Mauritius, hvilket flytter overskud fra høj beskatning og samtidig giver en skattefri eller meget lavt beskattet renteindtægt i Mauritius.

Når pengene skal fra Mauritius og hjem til moderselskabet som fx ligger i Danmark, kan pengene ændre status fra rente til udbytte af en investering. Det udløser typisk en skatterabat i Danmark. Derved har koncernen formået at spare skat både i Kenya og i Danmark. Metoden kaldes ‘tynd kapitalisering’.

Immaterielle ydelser såsom management, royaltees, brands, licenser, patenter osv sælges af selskabet i Mauritius til det kenyanske selskab for høje priser. Handler mellem selskaber i samme koncern udgør over halvdelen af alle transaktioner i verden, så det er en enormt udbredt praksis.

Danske investeringer i Kenya

  • Lake Turkana Wind Power Project.
  • A.P. Møller Maersk Terminals fragtterminal i Mombasa.
  • Burmeister & Wain Scandinavian Contractors’ kraftværk i Mombasa, der producerer ca. 7 % af Kenyas energiforbrug
  • Radisson Blu Hotel i Nairobi

Kilde: Den danske ambassade i Kenya.

]]>
https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer-2/feed/ 0
Skattekroner kan udeblive i Kenya trods markant stigning af udenlandske investeringer https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer/ https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer/#respond Tue, 28 Feb 2017 09:26:13 +0000 http://danwatch.dk/?p=8866 På blot fem år er direkte udenlandske investeringer i Kenya næsten 10-doblet. I 2010 blev der investeret for 1.232 milliarder kroner i Kenya, mens tallet i 2015 var oppe på rekordhøje 9.950 milliarder kroner, viser tal fra Verdensbanken. Store, danske virksomheder som Vestas, Maersk, Grundfos, FLSmidth og De Sammensluttede Vognmænd er med i investerings-festen og de direkte udenlandske investeringer er afgørende for at enorme projekter med infrastruktur og energi kan realiseres.

Udenlandske investeringer i Kenya

Myndighederne for investeringer i Kenya (Kenya Investment Authority – KenInvest) bekræfter overfor Danwatch, at de direkte udenlandske investeringer er faktiske investeringer i landet og ikke gennemstrømninger.

Kenya er dermed det land i Afrika og Mellemøsten, hvis investeringer er vokset hurtigst i 2015 ifølge Financial Times’ database FDI Markets.

Udenlandske investeringer i Kenya

Myndighederne for investeringer i Kenya (Kenya Investment Authority – KenInvest) bekræfter overfor Danwatch, at de direkte udenlandske investeringer er faktiske investeringer i landet og ikke gennemstrømninger.

Kenya er dermed det land i Afrika og Mellemøsten, hvis investeringer er vokset hurtigst i 2015 ifølge Financial Times’ database FDI Markets.

Men aggressiv skatteplanlægning og store skatterabatter kaster en skygge over det kenyanske samfund, som ikke får gavn af investeringerne i den grad, de kunne. Det anslås af flere organisationer, at landet mister i omegnen af syv milliarder kroner årligt på skatteundvigelse.

Det er næsten dobbelt så meget som sundhedsbudgettet i Kenya.

“I et land hvor ét ud af 40 børn dør ved fødslen, så er det (skatteundvigelse, red.) virkelig et menneskerettighedsspørgsmål”, sagde Winnie Byanyima, formand for organisationen Oxfam for nylig under World Economic Forum i Davos 2017 ifølge The Guardian.

Virksomhederne planlægger sig ud af skat

Attiya Waris er skatteadvokat i Nairobi og senior lektor i Jura ved Nairobi Universitet gennem 13 år. Hun følger international skattelovgivning og internationale ‘financial flows’ tæt og sidder i OECD’s Tax and Development Taskforce.

Waris understreger, at de mange investeringer vil medføre en stor del aggressiv skatteplanlægning, der har til formål at mindske skattebetalingen i Kenya.

“Virksomhederne vil i høj grad planlægge sig ud af at betale skat. Det er netop gennem udenlandske direkte investeringer, at man kan undvige at betale skat,” siger Attiya Waris.

Skatteundvigelse og aggressiv skatteplanlægning skal forstås som virksomheder eller privatpersoner der med lovlige metoder minimerer udgifterne til skat mest muligt. I modsætning til skatteunddragelse, som er ulovlig. Skatteundvigelse sker gennem skatterabatter samt transaktioner mellem datterselskaber.

Kenya tiltrækker investorer

Nairobi er et regionalt finanscentrum, infrastrukturen er god, befolkningen taler godt engelsk og er generelt veluddannet med en stor middelklasse.

Landet er rangeret som nummer 5 på Verdensbankens liste over lande syd for Sahara, der er lettest at drive virksomhed i. På førstepladsen ligger Mauritius, der spiller en stor rolle for de udenlandske investeringer i Kenya såvel som resten af Afrika.

Der er relativ politisk stabilitet i en region der ellers er præget af uroligheder og borgerkrige. Dog skal det nævnes, at der er interne spændinger og konflikter i landet og i den nordøstlige region op mod Somalia, har terror-gruppen Al-Shabab aktiviteter, der truer og krænker de mennesker, der bor i området.

John Christensen, formand for organisationen Tax Justice Network, er overbevist om, at en stigning af direkte udenlandske investeringer er potentiale for mere sofistikeret skatteundvigelse; de to ting går hånd i hånd, mener han:

“I mange sager er det nøjagtig, hvad der sker. Når først du har kapital offshore i enten en virksomhed eller en fond, så kan du drage nytte af alle slags fordele, som er kendt som ‘profit shifting’ (flytte overskud). Der er mange måder at flytte overskud, men det er meget nemmere, hvis du opererer fra et skattely”, siger John Christensen.

Den danske stat har gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) investeringer i otte aktive projekter for 340 millioner kr. og er involveret i de fleste af de danske investeringer i Kenya. Rune Nørgaard, kommunikationschef, ser dog ingen udfordringer med skatteundvigelse i den forbindelse.

“Vi er af den grundlæggende opfattelse, at de direkte udenlandske investeringer i udviklingslande, vi deltager i, har en positiv effekt i form af bl.a. flere job, træning af medarbejdere, gode standarder for sociale og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen, høje miljøstandarder, overførsel af ny teknologi, etablering af infrastruktur og skattebetalinger i investeringslandet.”

Skatteundvigelse er et milliard-tab

Skatteundvigelse er et kæmpe problem for afrikanske lande. Det anslås af OECD i 2015, at summen af penge, som afrikanske stater mister gennem skatteundvigelse er større end de summer, som landene modtager gennem udviklingsbistand.

“Estimater varierer og bliver udfordret, men skatteundvigelse over landegrænser der påvirker udviklingslande vil sandsynligvis overstige udviklingsbistand med en betydelig margin”, skriver Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ på tværs af OECD og FN, der skal styrke skattemyndigheder i udviklingslande.

Organisationer som Oxfam/Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke estimerer også, at tabet er betydeligt.

“For hver krone vi giver i bistand, forsvinder der 10 kroner gennem kapitalflugt, det meste ved multinationale selskabers skattespekulation”, skriver Oxfam/Ibis.

“Hvert år mister udviklingslandene skatteindtægter, der svarer til tre gange udviklingsbistanden på grund af udenlandske investeringer, der passerer gennem skattely. Skattespekulationer suger det økonomiske fundament ud af udviklingslandene og som følge af dette oplever millioner af mennesker, at deres ret til sundhed, uddannelse, mad og rent vand bliver krænket”, skriver Mellemfolkeligt Samvirke.

For at brede konsekvenserne yderligere ud, så anslår OECD, at der på verdensplan går mellem 100 og 240 milliarder dollars tabt på grund af skatteundvigelse. Værst går det ud over udviklingslandene, skriver OECD.

Det er vigtigt at påpege, at Kenya ikke har tabt penge i samme periode som de udenlandske investeringer er taget til. Faktisk er skatteindtægterne steget fra ca. 6 – 11 milliarder dollars (42 – 77 milliarder kroner) mellem 2010 og 2015 ifølge en rapport fra den kenyanske revisororganisation Institute of Certified Public Accountants of Kenya.

Men indtægterne kunne have været meget højere, siger Alvin Mosioma, der er leder af ngo’en Tax Justice Network Africa.

“Når regeringen ikke er i stand til at opkræve skat på grund af skatteunddragelse eller når de velvilligt giver afkald skatteindtægter på grund af skatterabatter, så hæmmer det regeringens investeringer i essentielle ydelser som sundhed, uddannelse og infrastruktur signifikant”, siger Alvin Mosioma.

Skatterabatter og aggressiv skatteplanlægning

Årsagerne til skatteundvigelse er dels skatterabatter fra regeringen i Kenya til udenlandske virksomheder samt virksomhedernes egen skatteplanlægning.

Nogle af skattefordelene fremgår af den kenyanske regerings vækstplan ‘Vision 2030′, som blandt andet undtager udenlandske virksomheder helt fra at betale selskabsskat i de første år. Derudover har Kenya eksportzoner, ‘special economic zones’ og offentligt-private partnerskaber, som også giver betydelige skatterabatter.

Skatterabatter forhandles i reglen individuelt og bag lukkede døre. Derfor er det meget vanskeligt for offentlighed at få indblik i, hvad de består af, forklarer Hannah Brejnholt, Seniorrådgiver i organisationen Mellemfolkeligt Samvirke.

“Skatterabatterne bliver ofte forhandlet en minister. Og det er ikke sikkert, at aftalen bliver forelagt folketinget eller regeringen. Denne har derfor ikke nødvendigvis kendskab til aftalen, eller hvad den går ud på. Det kan have den yderligere negative konsekvens at forskellige ministerier giver samme virksomhed en skatterabat uden at vide at et andet ministerium også har givet en rabat ” siger Hannah Brejnholt.

Ifølge skatteadvokat i Nairobi Daisy Ogembo viser flere studier, at skattefordele gør mere skade end gavn i udviklingslande, “især når de hverken er gennemtænkte, målrettede og godt administreret”, siger hun.

“De nuværende skattefordele, der skal tiltrække udenlandske investeringer, kan helt fjerne de gevinster, som er hensigten med de direkte investeringer”, siger Daisy Ogembo.

Kommunikationschef i Investeringsfonden for Udviklingslande Rune Nørgaard skriver i en mail til Danwatch, at IFU ikke arbejder aktivt for at den kenyanske regering skal opkræve flere skatter.

“IFU har den holdning, at udviklingslandene selv må bestemme deres skattelovgivning, herunder f.eks. specielle ordninger for særlige brancher. Vores viden om generelle lokale skatteregler og om særlige ordninger, som selskaberne lovligt kan benytte, deler vi naturligvis med vores partnere”, skriver Rune Nørgaard og fortsætter:

“Det er en del af IFU’s skattepolitik, at de selskaber, vi investerer i, til enhver tid skal overholde de lokale skattelove og betale skat, hvor de har deres økonomiske aktivitet. Som det er oplyst i vores årsrapporter, rapporterede selskaberne en samlet skat på 336 millioner kr. og 372 millioner kr. i udviklingslandene i henholdsvis 2013 og 2014.”

 Mauritius er vejen ind til Afrika

Den paradisiske palmeø Mauritius, som nemt kan koste i omegnen af 60.000 kroner at holde 14 dages ferie i, er derimod særdeles billig for virksomheder at drive forretning i – og det gør de så i stigende grad ifølge Attiya Waris.

“Det største, der sker lige nu i forhold til skatteundvigelse knytter sig til Mauritius. Hvis du vil ind i Afrika fra hvor som helst i verden, så er Mauritius vejen ind”, siger Attiya Waris.

Skatteundvigelse på tværs af landegrænser

Hvis et selskab i Danmark ønsker at investere i sit datterselskab i Kenya kan moderselskabet i Danmark overføre kapital til Mauritius gennem en aktieinvestering eksempelvis. Dernæst sendes de samme penge videre til datterselskabet i Kenya i form af et lån. Den metode tjener to formål:

Det kenyanske selskab betaler høje renter til Mauritius, hvilket flytter overskud fra høj beskatning og samtidig giver en skattefri eller meget lavt beskattet renteindtægt i Mauritius.

Når pengene skal fra Mauritius og hjem til moderselskabet som fx ligger i Danmark, kan pengene ændre status fra rente til udbytte af en investering. Det udløser typisk en skatterabat i Danmark. Derved har koncernen formået at spare skat både i Kenya og i Danmark. Metoden kaldes ‘tynd kapitalisering’.

Immaterielle ydelser såsom management, royaltees, brands, licenser, patenter osv sælges af selskabet i Mauritius til det kenyanske selskab for høje priser. Handler mellem selskaber i samme koncern udgør over halvdelen af alle transaktioner i verden, så det er en enormt udbredt praksis.

Lige nu er Mauritius ikke til at komme udenom, når det handler om skatteundvigelse i Afrika, for der er mange penge at spare i skat. Selskabsskatten for udenlandske virksomheder er kun tre procent, hvor den i Danmark er 22 procent og i Kenya er 30 procent.

Udover hvad regeringen giver af skattefordele, så kan virksomhederne selv planlægge sig ud af at betale skat, som involverer skattelylande. Denne ‘aggressive skatteplanlægning’, der efterlader udviklingslandene med en lille skatteindtægt og en lang næse, er som regel helt lovlig.

Attiya Waris peger også på Dubai og Sydafrika som foretrukne skattelylande for investeringer i Kenya.

En ny aftale fra 2012 mellem Kenya og Mauritius vil give endnu flere fordele til investorer. Men dobbeltbeskatningsaftalen er i øjeblikket forsinket på grund af en retssag. Tax Justice Network Africa anklager den for at være et brud på forfatningen, og dobbeltbeskatningsaftalen er derfor på stand-by, indtil retssagen er ovre. Men ifølge kenyanske medier har aftalen allerede ført til en stor stigning af investeringer fra Mauritius til Kenya.

En del af stigningen af de direkte udenlandske investeringer skyldes ifølge Attiya Waris, at de østafrikanske lande har styrket den interne handel. Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi blev enige om en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) i 2014, og siden da har investeringer flydt frit mellem landene, forklarer Attiya Waris og peger på, at også Sydafrika sender mange investeringer til Kenya. En anden forklaring er, at Kenya ikke selv har leverandører til at bygge infrastruktur og derfor beror på udenlandske virksomheder.

Vidste du at…

Ikke alle de direkte udenlandske investeringer er, hvad de giver sig ud for. Attiya Waris og John Christensen fra Tax Justice Network peger på, at det også er gået op for kenyanerne, at der er gunstige muligheder i at bruge Mauritius som trinbræt til.  Tallene kan derfor være sminkede af kenyanske forretningsfolk.

Når kenyanere investerer i Kenya gennem skuffeselskaber på Mauritius, så kaldes det for “roundtripping”. Pengene kommer fra Kenya og ender i Kenya men kører gennem Mauritius for at mindske skatten.

“IMF anerkender problemet med roundtripping, men de kan ikke skelne mellem hvad der er ægte direkte udenlandske investeringer og hvad der er penge, som bliver roundtrippet”, siger John Christensen fra Tax Justice Network.

“Politikere og andre flytter deres penge offshore og får alle mulige skattefordele. Og i nogle sager er pengene kørt gennem Mauritius og tilbage til Kenya fordi, det skjuler hvem den rigtige investor er”, siger John Christensen.

Kenya i fremskridt trods korruption

Som det fremgår, er skatteindtægterne i Kenya næsten fordoblet på fem år, og det skyldes blandt andet nye initiativer hos skattemyndighederne, forklarer skatteadvokat Daisy Ogembo.

“De kenyanske skattemyndigheder har foretaget signifikante fremskridt de sidste par år med at håndtere skattesager, men de kæmper stadig med at følge med en komplekse og foranderlige konstruktioner,  virksomhederne laver, og det mister Kenya skat på”.

James Karanja er formand for Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ støttet af OECD og FN, der skal kapacitetsopbygge skattemyndigheder i udviklingslande. Han er optimistisk på Kenyas vegne.

“Kenya Revenue Authority (Kenyas SKAT, red.) har et stærkt transfer pricing revisions-hold , og derfor sender de et hold af skatteeksperter af sted til Botswana for at styrke myndighederne der i at indkræve skatter fra multinationale selskaber”, siger James Karanja.

Siden Tax Inspectors Without Borders blev lanceret i juni 2015 har otte projekter i Afrika, Asien og Latinamerika indbragt mere end 260 millioner dollars i ekstra skatteindtægter, oplyser Karanja. Mere end 100 millioner dollars af kom fra Zimbabwe.

Men korruption er fortsat et reelt problem i Kenya. Landet ligger på en 145. plads i Transparency Internationals korruptionsindeks hvormed det klarer sig bedre end Uganda og Somalia men værre end Tanzania og Ghana.

“Korruption har hæmmet finansieringen af det nationale budget betydeligt. Der har været anklager om korruption i nogle af de store projekter“, siger Daisy Ogembo, som dog ikke sætter navn på hvilke.

Danske investeringer i Kenya

  • Lake Turkana Wind Power Project.
  • A.P. Møller Maersk Terminals fragtterminal i Mombasa.
  • Burmeister & Wain Scandinavian Contractors’ kraftværk i Mombasa, der producerer ca. 7 % af Kenyas energiforbrug
  • Radisson Blu Hotel i Nairobi

Kilde: Den danske ambassade i Kenya

Danske investeringer i Kenya

  • Lake Turkana Wind Power Project.
  • A.P. Møller Maersk Terminals fragtterminal i Mombasa.
  • Burmeister & Wain Scandinavian Contractors’ kraftværk i Mombasa, der producerer ca. 7 % af Kenyas energiforbrug
  • Radisson Blu Hotel i Nairobi

Kilde: Den danske ambassade i Kenya

Dansk interesse stiger

Store, danske virksomheder har investeringer i Kenyas tunge infrastruktur – og energiprojekter. Der eksisterer i øjeblikket omtrent 50 danske virksomheder, som har datterselskaber i Kenya, oplyser den danske ambassade i Kenya, som ligeledes forventer, at den danske interesse stiger. Flere, nye investeringsprojekter er under overvejelse i Østafrika og eksporten til Kenya stiger også.

“Dansk vareeksport til Kenya var DKK 222 mio. kr. i 2015, hvilket er en fremgang på 21,4% i forhold 2014,” skriver commercial counsellor fra den danske ambassade i Kenya Henrik Petersen i en præsentation fra 2015.

Det gigantiske infrastrukturprojekt ‘Lapsset korridoren’, der strækker sig over hele Østafrika, har også tiltrukket mange udenlandske investeringer især fra Kina. Projektet bygger ny togbaner, lufthavn, skibshavn, dæmninger og veje.

Vestas har investeret i vindmølleparken Lake Turkana Wind Power Project, Maersk Oil har købt sig ind i Africa Oil i 2015 for 2,4 milliarder kroner, og planlægger at udvinde olie i Nordkenya samt bygge en olieledning på omtrent 865 kilometer. Andre store, danske selskaber som DSV, FLSmidth og Grundfos samt en række andre virksomheder har også investeringer og aktiviteter i landet.

Investeringerne er i udgangspunktet meget gavnlige for Kenya og dets indbyggere, sålænge de administreres med omtanke, siger Hannah Brejnholt.

“Direkte udenlandske investeringer kan være med til at skabe økonomisk vækst, og kan være med til at skabe vigtige arbejdspladser, som er altafgørende for især unge i udviklingslande. Derfor er det vigtigt for udviklingslande at tiltrække udenlandske investeringer, men det skal ske med omtanke. Lande skal sikre sig, at investeringerne faktisk leder til nye jobs for lokale borgere, og at der bliver betalt skat af de aktiviteter, der finder sted i landet”, siger Hannah Brejnholt.

Disse problemstillinger om ansvarlig skat bliver diskuteret i den internationale Tax Dialogue, initieret af organisationen Oxfam/Ibis hvor blandt andre IFU, ngo’er samt store danske virksomheder og investorer deltager.

Danwatch har spurgt Kenyas Finansministerium, hvordan de forholder sig til skatteundvigelse, men har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

]]>
https://danwatch.dk/skattekroner-kan-udeblive-kenya-trods-markant-stigning-udenlandske-investeringer/feed/ 0
Top 3 krav til virksomheder i Afrika https://danwatch.dk/top-3-krav-virksomheder-afrika/ https://danwatch.dk/top-3-krav-virksomheder-afrika/#respond Fri, 20 May 2016 07:28:16 +0000 http://danwatch.dk/?p=9487 Betydningsfulde kvinder fra hele kloden var i denne uge samlet i København til verdens største konference for kvinders rettigheder, Women Deliver 2016.

En af hovedtalerne på konferencen var Theo Sowa, direktør i den filantropiske organisation African Women’s Development Fund, som indsamler penge til kvindeorganisationer i Ghana. Hun arbejder indgående med at få virksomheder til at tage et socialt ansvar.
Theo Sowa i paneldebat med Darrel Walker, direktør i Ford Foundation.

Spørgsmålet er, hvordan globale virksomheder i 2016 håndterer det tveæggede sværd, som CSR kan være, hvor virksomhederne udfører samfundsmæssige opgaver, samtidig med at de profiterer på det.

Hvis du var Minister for Erhverv og Vækst i Ghana, hvad ville være dine top 3 krav til udenlandske virksomheder?

“Betal skat. Og betal nu den rigtige skat, ikke en skatteaftale med kæmpe rabatter, du har lavet med regeringen. Efter min mening er regeringerne nogle gange for svage. De tror, at enhver virksomhed er bedre end ingen virksomhed. Derfor giver de kæmpe store rabatter og godtager alle vilkår, selvom virksomhederne rent faktisk trækker værdi ud af landet i stedet for at tilføre mere værdi”, siger Theo Sowa.

”De to andre krav er, at virksomhederne bør arbejde etisk. Det betyder, at arbejderne bør betales ordentligt og have sygeforsikringer. Og endelig bør virksomhederne frivilligt give noget tilbage”.

Landsby i firmafarver

Ifølge Theo Sowa udnytter alt for mange virksomheder CSR-begrebet til ren markedsføring. Hun besøgte en landsby, som havde modtaget en brønd fra en virksomhed. Til gengæld skulle alle husene males i virksomhedens firmafarver, og på vej ind til byen stod et stort skilt, hvor virksomheden bød velkommen til landsbyen.

”Det er reklame og har intet at gøre med CSR. Men når virksomheder gør det rigtigt, så er det fantastisk”, siger Theo Sowa.

Theo Sowa forklarer, at virksomheder opnår mest succes, når de er i direkte kontakt med lokale kvinderettighedsgrupper for at forstå, hvad de specifikke behov er. Alle lande har sin egen unikke sociale, politiske og økonomiske kontekst, og det skal virksomhederne tage med i deres CSR-strategi.

”Jeg beundrer virkelig de virksomheder, som arbejder sammen med de lokale foreninger, og jeg bliver så vred på dem, som bare skriver en enkelt sætning om socialt ansvar på virksomhedens hjemmeside og intet andet gør. De underminerer CSR, når de skriver, at de ansætter kvinder men samtidig tilbyder kvinderne dårlige arbejdsforhold”, siger Theo Sowa.

Kvinders rettigheder først

Women Deliver 2016

Over 5700 mennesker fra 169 lande var samlet til Women Deliver fra 16-19 maj. Det er fjerde gang konferencen bliver afholdt. Næste gang bliver i 2019.

Women Deliver 2016

Over 5700 mennesker fra 169 lande var samlet til Women Deliver fra 16-19 maj. Det er fjerde gang konferencen bliver afholdt. Næste gang bliver i 2019.

Et mantra på Women Deliver 2016 var, at hvis man investerer i en kvinde, vil det sprede ringe i vandet og påvirke hele samfundet positivt. Den tanke er også grundlæggende for Toyin Saraki (forsidefoto), stifter og direktør for velgørenhedsorganisationen Wellbeing Foundation Africa. Organisationen arbejder primært med at sikre kvinders rettigheder i forbindelse med graviditet og fødsel.

Hvis du var Minister for Erhverv og Vækst i Nigeria, hvad ville dine top 3 krav være til udenlandske virksomheder?

”At ansætte kvinder først og fremmest. Dernæst bør de overveje fleksible arbejdsforhold for kvinderne. Mange arbejdsgivere er bange for, at kvinder bliver gravide og forlader arbejdspladsen. Hvis de kunne arbejde hjemmefra under graviditeten, ville man få flere timer ud af dem. Endelig kræver jeg lige løn”, siger Toyin Saraki.

Begrebet CSR bliver af nogle kritiseret for at blive misbrugt til branding, hvad er din mening om det?

”Den påstand er jeg ikke enig i. Jeg mener ikke, der er noget galt med branding. Hvis du er et godt menneske, vil du gerne have, at andre ser det. Det samme gælder for virksomheder. Men jeg mener, at CSR skal erklæres åbent, og jeg har altid sagt, at enhver bør vise frem, hvad de giver til andre”.

”Men jeg kigger også på betydningen af CSR, og jeg kan ikke lide den type, som ikke er bæredygtig. Jeg synes, at CSR bør være programmer som lever videre og de bør kunne ses efter i sømme, stå til ansvar og udvise rettidig omhu. Men jeg vil aldrig afskrække nogen fra at lave CSR”.

]]>
https://danwatch.dk/top-3-krav-virksomheder-afrika/feed/ 0
Broken Promises https://danwatch.dk/undersoegelse/broken-promises/ Fri, 22 Jan 2016 14:31:50 +0000 http://danwatch.dk/?post_type=undersgelse&p=9155 Virksomheder dropper skat og skruer op for CSR https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/ https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/#respond Thu, 07 Jan 2016 10:40:32 +0000 http://danwatch.dk/?p=8909 Google donerer 50 millioner kroner til at hjælpe flygtninge. Det lyder imponerende, socialt ansvarligt og som en virksomhed, der giver tilbage til det samfund, den opererer i. Samtidig har Google netop betalt 130 millioner pund til Storbritannien, der skal dække over mere end 10 års underbetaling af skat.

En gruppe professorer i revision på Lundquist College of Business fra University of Oregon har undersøgt, om de mest socialt ansvarlige virksomheder også er dem, der betaler mest i skat. Svaret er et klart nej ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet The Accounting Review.

Forskerne har målt den sociale ansvarlighed på det såkaldte CSR-index fra det amerikanske analyseinstitut MSCI og holdt det op imod den skatteprocent, som virksomhederne har betalt gennem fem år og den lobbyaktivitet, som virksomhederne har lavet i den lavere skats tjeneste.Forskningsleder David Guenther havde ikke regnet med, at de virksomheder, der scorer højest på CSR-indekset, også var dem, der betaler mindst i skat.

“Vi havde regnet med at finde en positiv relation eller slet ingen relation mellem den betalte skat og virksomhedernes CSR-vurderinger. Derfor var vi meget overraskede, da vi fandt ud af, at virksomhederne med de højeste CSR-vurderinger også er dem, der betaler mindst i skat. Vi ved stadig ikke, hvorfor det er tilfældet”, fortæller han.

Store virksomheder, store fiduser

Studiet er baseret på børsnoterede, amerikanske virksomheder, så der er altså tale om nogle af de store spillere, der også har en vis mulighed for at påvirke skattepolitikken med lobbyisme. Resultaterne tyder på, at man i amerikansk sammenhæng ikke opfatter skat som et aspekt af social ansvarlighed. Men David Guenther ser ikke den negative relation som hykleri:

“Vi synes ikke, de er hyklere. Vi tror, at cheferne er villige til at betale et “fair” beløb i skat, men skattelovgivningen i mange lande tillader flere tolkninger, så det er ikke helt klart for folk, hvad “fair” betyder. F.eks. er Apple lige gået med til at betale flere millioner euro ekstra i skat i Italien (efter stridigheder med de italienske skattemyndigheder, red.), men Apple siger offentligt, at de betaler en helt masse i skat. Så hvis du spørger deres direktør, så tror jeg, han vil mene, Apple betaler et “fair” beløb i skat på trods af deres lave skatteindbetalinger”.

Apple’s direktør Tim Cook blev for nylig grillet i det amerikanske talkshow 60 Minutes for at have flyttet teknologigigantens skattegrundlag til Irland, hvor virksomhedsskatten er på beskedne 12,5 procent. Det affejede Tim Cook som noget ‘totalt politisk pis’ og fastslog, at Apple betaler hver en skattekrone, de skylder.

Selvom Apple ikke begår ulovligheder i deres skattepolitik, benytter de sig af smuthuller lovgivningen, der f.eks sparede dem 9 milliarder dollars i skat i 2012. Nok betaler virksomheder som Apple det, de skal, ifølge landenes skatteregler, men er det fair?

“Jeg tror, at synet på hvad, der er et “fair” beløb at betale i skat, afhænger en del af landets kultur. Folk i Danmark ser måske en vis skatteprocent som fair, mens folk i USA ikke ser den som fair”, siger David Guenther.

Filantropi vs. strategi

Den vurdering er lektor ved Institut for Intercultural Communication and Management på CBS og ekspert i skat og CSR Karin Buhmann enig i. Der er stor forskel på, om man ser skat som en del af virksomhedens CSR-strategi eller som en ren udgift, der er adskilt fra virksomhedens sociale ansvar.

“Jeg tror, man skal tage undersøgelsens resultat med et vist forbehold, fordi den amerikanske CSR-tilgang adskiller sig fra den europæiske, hvor man i stigende grad ikke bare opfatter CSR som filantropi. Man ser i højere grad på hvilke politiske mål, regeringerne har og prøver selv at se på, hvordan virksomheden kan være med til at opfylde dem”, fortæller Karin Buhmann.

I USA har man tradition for at bruge CSR som filantropi, der typisk bliver udlevet gennem donationer til eksempelvis fonde, hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Noget vi i Europa er vant til bliver betalt over skatten og gennem vores velfærdssamfund.

“CSR som filantropi skurrer somme tider i Europa, fordi man tænker ‘Jamen hvis man ikke
agerer ansvarligt i forhold til sit almindelige miljømæssige eller sociale aftryk på samfundet, så nytter det jo ikke noget, at man sponsorerer en koncert for de norske filharmonikere i Oslo’, som en af mine kollegaer pegede på”, forklarer Karin Buhmann.

Så når Starbucks’ direktør Howard Schultz i sommer lovede 30 millioner dollars til et jobskabelsesprojekt for unge, men samtidig stort set undgik at betale virksomhedsskat de første 14 år, Starbucks opererede i Storbritannien, kan det i offentlighedens øjne virke som et plaster på såret frem for en socialt ansvarlig virksomhedsstrategi.

“Hvis en virksomhed bidrager rigtig meget til uddannelsesinstitutioner i USA og til sundhedsordninger til de ansatte, fordi de spekulerer i ikke at betale skat i USA og f.eks. har etableret sig i Irland for at betale mindre skat, og så bruger de penge, de sparer, til lave filantropi i USA, så hænger det ikke sammen. Så bruger virksomheden filantropien til at sige ‘Vi er også meget samfundsansvarlige’, men er de i virkeligheden det? De har jo ikke nogen øgede udgifter, de gør jo ikke noget ekstra. Men de kan måske få en markedsføringsfordel”, fortæller Karin Buhmann.

CSR er ikke aflad

Men senere års protester mod multinationale virksomheders skatteunddragelse og EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers initiativ for at få skattepengene op ad lommerne på f.eks. Starbucks og Fiat kunne tyde på, at folket ikke lader sig forføre af de filantropiske tiltag. Der kan faktisk være en forretningsmæssig fordel i at betale skat i det land, man tjener sine penge i. Det forklarer Sara Jespersen, der er projektleder for skat og udvikling hos Ibis:

“Der er i stigende grad også en forretningsmæssig fordel i at tænke skat ind i sine ansvarlighedsovervejelser på en anden måde, end man har gjort tidligere. Både ud fra hvad investorerne gerne vil have – de har også stigende fokus på det – men også ud fra manden på gaden, som har mistet tilliden til store virksomheders skatteforhold. Hvis man gerne vil genetablere den tillid, bliver man også nødt til at gøre noget”, siger Sara Jespersen.

Men kunne man ikke sige, at virksomhederne faktisk er ganske etiske i deres skatteunddragelser – på den måde får de jo et større beløb, de kan distribuere til velgørende formål? Den køber Sara Jespersen ikke.

“Det er jo sådan helt selvjustits: ‘Jeg vil hellere selv administrere de her penge bedre, end hvad jeg tror, staten kan’. Det, synes jeg, er meget bekymrende. Men selv ud fra det argument og særligt i forhold til, at der også er en forretningsmæssig fordel i ikke kun at minimere skatteudgifterne, så er skat jo noget, du betaler til staten som en investering i det samfund, du opererer i. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det jo heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i”, mener hun. Karin Buhmann er enig:

“CSR er ikke aflad. At give noget til filantropi fritager ikke virksomheder fra at være omhyggelige med deres miljøskadelige stoffer eller at have ordentlige arbejdsbetingelser for deres ansatte. Og tilsvarende: Det at være engageret i filantropi fritager heller ikke virksomheder fra at opføre sig ansvarligt i forhold til deres økonomiske aftryk både positivt og negativt i de lande, hvor de er til stede, og hvis marked og hvis ressourcer gør, at de kan tjene penge“, forklarer Karin Buhmann.

CSR skal starte fra toppen

Studiet fra Lundquist College of Business har ikke undersøgt enkelte virksomheder og efterprøvet deres økonomiske og moralske regnskaber, så David Guenther kan ikke pege på nogen, der er særligt dygtige til at erstatte skat med CSR – eller særligt gode til at betale høj skat og stadig have stort fokus på CSR. Sidstnævnte regner han heller ikke med at finde, selvom han prøvede:

“Problemet med virksomheder, der har en konstant høj skatteprocent er, at cheferne plejer at miste deres job ret hurtigt – i hvert fald i USA”.

Sætter man det firkantet op, ser det altså ud til, at regnskabsafdelingen sidder på den ene etage og prøver at holde samtlige omkostninger nede til glæde for ledelsen og investorer, mens man på en anden etage varetager virksomhedens velgørenhed.

Er det derfor som at sammenligne pærer og bananer, når man taler om skat og CSR i samme sætning? Skat er teoretisk set hård lovgivning, mens CSR er et blødere og i højere grad frivilligt aspekt af forretningslivet. Men sådan mener Sara Jespersen fra Ibis dog ikke, man kan dele det op.

“Skat er ’hard law’ til en vis grad, men lige så snart, du er et multinationalt selskab, som er i forskellige lande, så har du jo faktisk mulighed for at anvende lovgivningen på forskellige måder. Så kan man vælge, hvilken tilgang man har til det – og så kan man begynde at snakke om CSR”, siger hun og tilføjer, at hvis man lavede samme undersøgelse på europæiske virksomheder, så tror hun ligesom Karin Buhmann ikke, at man ville få samme resultat.

I Europa bruger vi i højere grad, hvad man kalder strategisk CSR, hvor den sociale ansvarlighed er mere end blot en afdeling for filantropi, men snarere en måde at drive virksomhed. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i, forklarer Sara Jespersen.

Og derfor kan hverken hun eller Karin Buhmann komme i tanke om nogle danske virksomheder, der dækker over en lav skatteprocent med en stor CSR-indsats.

Men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme den store, internationale skattespekulation til livs, må man ifølge Sara Jespersen have større gennemsigtig med virksomhedernes skatteregnskaber og en CSR-politik, der starter helt fra toppen:

“Hvis man i skatteafdelingen bliver tilbudt, at man kan lave et skuffeselskab på Cayman Islands og minimere omkostningerne, og man ikke tager den mulighed, så skal man virkelig have opbakning fra ledelsen. De skal forstå, hvordan det hele hænger sammen, og det er jeg ikke sikker på, de gør lige nu”, siger Sara Jespersen.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheder-dropper-skat-skruer-csr/feed/ 0
Virksomheder undgår skat i Sierra Leone https://danwatch.dk/virksomheder-undgaar-skat-sierra-leone/ https://danwatch.dk/virksomheder-undgaar-skat-sierra-leone/#respond Thu, 22 Dec 2011 15:03:42 +0000 http://danwatch.dk/?p=16934

Hvis de ikke er tilfredse med dig, går de deres vej. Og det vil jeg helst ikke have.” Sådan forklarer Sierra Leones finansminister, Samura Kamara, at forhandlinger med udenlandske minevirksomheder igen og igen ender med kontrakter, der giver det vestafrikanske land klart mindre i skattebetaling, end landets egen lovgivning foreskriver.

Ordene faldt på ministerens kontor i maj 2011 i et interview med Danwatch’s journalister. De har fået plads i organisationens netop offentliggjorte rapport ‘Not Sharing the Loot’.
Ministeren giver her en af grundene til, at minesektoren i 2010 kunne stå for 60 procent af Sierra Leones samlede eksport og alligevel kun bidrage med otte pct. af regeringens skatteindtægter fra eksportsektoren.

Sarah Dieckmann, der er hovedforfatter på Danwatch’s rapport om emnet, forklarer:
“Sierra Leone har en minelovgivning og en skattelovgivning, der skulle kunne sikre landet en fair andel af de udvundne værdier, men de enkelte aftaler med virksomhederne lever bare på ingen måde op til den lovgivning. Fra politisk side er der en opfattelse af, at man er nødt til at tildele virksomhederne nogle skattemæsige fordele for at tiltrække investeringer.”

Alle virkomheder i skattely

Men de individuelle aftaler med virksomhederne er kun en af forklaringerne på den lave skattebetaling. DanWatch har i rapporten kortlagt virksomhedsstrukturen hos de fem største minevirksomheder i Sierra Leone og vist, at alle udvindingsvirksomhederne er ejet af virksomheder i skattely.

“Moderselskabet i eksempelvis England ejer virksomheden i Sierra Leone via et datterselskab i skattely. En sådan konstruktion giver mulighed for at minimere sin skattebetaling i både Sierra Leone og i England ved at overføre penge til virksomhedsenheden i skattely,” forklarer Sarah Dieckmann.

“Det er ikke nødvendigvis ulovligt. Det kommer an på, hvilke teknikker virksomhederne anvender, og man kan desvære ikke finde ud af, hvad virksomhederne præcis gør. For enten udgiver de slet ingen årsregnskaber, eller også udgiver de et samlet regnskab for hele koncernen, og så kan man ikke se pengestrømmene mellem de forskellige datterselskaber. Dermed kan man heller ikke se, hvad den enhed i Sierra Leone har tjent, og hvad den har haft af udgifter.”

Ny lovgivning på vej

Det store spørgsmål er så, hvordan man kan løse dette problem, der hvert år koster udviklingslandene mange milliarder, der kunne være blevet brugt på udvikling.

Et nyt forslag fra Europakommissionen fra oktober forsøger at skabe større gennemsigtighed i olie- og mineindustrien ved at tvinge virksomhederne til at offentliggøre, hvor meget de betaler i skat for hver enkelt mine eller boreplatform, de har.
Det har den store fordel, at det vil gøre det muligt for civilsamfundet at overvåge og afsløre eventuel korruption – hvis der er uoverenstemmelse mellem det, regeringen siger, at den modtager, og det, virksomheden oplyser, at de betaler.

Men de nye regler gør det ikke nemmere at opdage skattespekulation, vurderer den britiske økonom og ekspert i international skat, Richard Murphy.

“EU-direktiverne tvinger virksomhederne til at offentliggøre deres samlede skattebidrag – men desværre er der ikke noget i det, de offentliggør, som gør det muligt for nogen at tjekke, hvordan virksomheden er nået frem til de tal. Så man kan stadig ikke afsløre transfer mispricing (ulovlig skatteteknik til at flytte overskud fra et land til et andet, red.), eller om profit flyttes til skattely. På den måde får direktiverne ingen indflydelse på eventuel skattespekulation,” forklarer han.

Richard Murphy mener, ligesom IBIS længe har advokeret, at skattespekulation i stedet skal bekæmpes med såkaldte land-for-land-regnskaber.

“Problemet kan kun løses, hvis virksomhederne aflægger fuldt regnskab for hvert enkelt land, de opererer i. Så kan vi se, hvor meget en virksomhed tjener i hvert enkelt land, og kan sammenligne det med, hvad regeringerne modtager i skattebidrag. Først da vil vi kunne afsløre skattespekulation,” siger Lars Koch, politikchef i IBIS.

]]>
https://danwatch.dk/virksomheder-undgaar-skat-sierra-leone/feed/ 0
Holland huser skatte-spekulanter https://danwatch.dk/holland-huser-skatte-spekulanter/ https://danwatch.dk/holland-huser-skatte-spekulanter/#respond Fri, 11 Nov 2011 14:41:35 +0000 http://danwatch.dk/?p=16890

 Mens mere end 20.000 gymnasieelever i dag samler ind til regnskovsindianere, som blev ofre for olieforurening i Peru, er Danmark og EU i det stille medskyldig i en økonomisk katastrofe af mindst samme omfang.

Det største olieselskab i Perus jungle, Pluspetrol, er nemlig ikke kun ansvarlig for at forvandle dele af Amazonas til en stinkende oliepøl. Selskabet spekulerer samtidig i at betale så lidt skat som muligt. Og til det formål bruger Pluspetrol et skattely, der ligger centralt placeret i EU, nemlig Holland. Til trods for, at EU har indført fælles normer imod den type af skattekonkurrence, som Holland tilbyder.

Alle multinationale er i Holland

“Ny research viser, at næsten alle store multinationale selskaber har etableret holdingselskaber i Holland. Også dem, der ingen aktiviteter har i landet”, siger Katrin McGauran fra Center for Research af Multinationale Selskaber, SOMO, i Holland.

EU normer mod skattekonkurrence

Tilbage i 1997 indført EUs økonomi- og finansministre end fælles Code of Conduct mod skadelig skattekonkurrence.

Her står der blandt andet, at et EU-land bidrager til skadelige skattekonkurrence hvis det:

giver særlige skattemæssige fordele udelukkende til ikke-bosiddende aktører
giver skattefordele til virksomheder uden reel økonomisk aktivitet i landet.
Se hele EU’s Code of Conduct her.

EU normer mod skattekonkurrence

Tilbage i 1997 indført EUs økonomi- og finansministre end fælles Code of Conduct mod skadelig skattekonkurrence.

Her står der blandt andet, at et EU-land bidrager til skadelige skattekonkurrence hvis det:

giver særlige skattemæssige fordele udelukkende til ikke-bosiddende aktører
giver skattefordele til virksomheder uden reel økonomisk aktivitet i landet.
Se hele EU’s Code of Conduct her.

Det er en kombination af fordelagtige skatteregler for udenlandske holdingselskaber – også kaldet skuffeselskaber – og et forholdsvis respektabelt ry blandt alverdens skattemyndigheder, som gør Holland populært blandt firmaer som Pluspetrol.

“Det er meget beklageligt, hvis det sker i EU,” siger Dan Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, og fortsætter: “Selvom de her selskaber skulle have fundet en lovlig måde at gøre det på, er det klart imod ånden i lovgivningen,”

Fra Argentina til Amsterdam

I år 2000 flyttede det argentinske olieselskab sit hovedkontor til Amsterdam. På papiret i hvert fald. Pluspetrol oprettede sit hovedkontor som et skuffeselskab hos ét af Hollands største firmaer i skatteplanlægning; Fortis Intertrust. I 2006 husede Fortis Intertrust over 2.500 selskaber på en enkelt adresse i Amsterdam. Fysisk ligger Pluspetrols hovedkontor stadig i Buenos Aires.

Fakta om Pluspetrol

Pluspetrol er et argentinsk olieselskab, der blev etableret i 1976 af ingeniøren Luis Alberto Rey og hans familie, sammen med junior partner, Poli familien. I dag drives selskabet af to af familiernes sønner – Rey Luis Ricardo Rodriguez  og Alfredo Poli.

I mange år var Pluspetrols moderselskab placeret i Argentina. Men i år 2000 valgte ejerne at flytte hovedkontoret til et skuffeselskab i Holland.

Samme år overtog selskabet deres vigtigste oliekoncession, som ligger dybt inde i Amazonas i det nordlige Peru. Det er forureningen fra netop den koncession som Operation Dagsværk 2011 sætter fokus på.

Fakta om Pluspetrol

Pluspetrol er et argentinsk olieselskab, der blev etableret i 1976 af ingeniøren Luis Alberto Rey og hans familie, sammen med junior partner, Poli familien. I dag drives selskabet af to af familiernes sønner – Rey Luis Ricardo Rodriguez  og Alfredo Poli.

I mange år var Pluspetrols moderselskab placeret i Argentina. Men i år 2000 valgte ejerne at flytte hovedkontoret til et skuffeselskab i Holland.

Samme år overtog selskabet deres vigtigste oliekoncession, som ligger dybt inde i Amazonas i det nordlige Peru. Det er forureningen fra netop den koncession som Operation Dagsværk 2011 sætter fokus på.

Pluspetrol har haft en årlig profit før skat på et trecifret millionbeløb gennem de sidste fem år, men har betalt under to procent i selskabskat i Holland. Der er nemlig særlige vilkår for skuffeselskaber. Almindelige hollandske firmaer betaler 25 procent.

Selskabet har samtidig akkumuleret hele koncernens profit i Holland. Ved at ophobe milliarder af kroner i tulipanlandet undgår ejerne den beskatning, de ville få, hvis de trak fortjenesten hjem til Argentina.

Skattely uden bountystrand

Holland er ikke et klassisk skattely med nulskat og bountystrande. Alligevel har landet længe været brugt som et led i multinationale selskabers skatteplanlægning. Ifølge den Hollandske Nationalbank er gennemstrømningen af penge via landets store antal skuffeselskaber ni gange så stor som Hollands samlede BNP.

“Der skal slås hårdt ned mod internationale selskaber, der laver kreativ bogføring for at undgå at betale skat. Det er et kæmpe problem i hele verden, og det er et sted hvor det politiske system skal opruste i de kommende år,” siger Dan Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pluspetrol inden deadline.

]]>
https://danwatch.dk/holland-huser-skatte-spekulanter/feed/ 0