Al dansk import af teak fra Myanmar de sidste fem år kan have været ulovlig

Syv danske virksomheder har i marts måned fået påbud og én er politianmeldt at  importere teaktræ fra Myanmar, fordi de ikke kunne dokumentere, at træet var lovligt.

Nu viser det sig, at import af teaktræ fra Myanmar de sidste fem år, kan være ulovlig.

I 2013 trådte nemlig EU’s tømmerforordning i kraft, og den stiller skrappe krav til dokumentationen.

Det træ, som er kommet ind fra Myanmar fra 2013, hvor tømmerforordningen trådte i kraft, er det jeres vurdering, at der er risiko for, at alt det træ har haft utilstrækkelig dokumentation for at det var legalt?

“Ja, det er derfor vi giver påbuddene. I den tid siden tømmerforordningen trådte i kraft, der er der ikke nogen der har kunne leve op til artikel 6, når de importerede fra Myanmar”, siger Niels Bølling, fuldmægtig i Miljøstyrelsen.

Det drejer sig i alt om 1.804.321 kg træ til en værdi af 56 millioner og 154.368 kroner.

Tegn på forandring hos skovmyndigheder

Direktør i Dansk Træforening Jakob Klaumann vidste godt, at der var et påbud på vej.

Jakob Klaumann, tog med en delegation af danske, europæiske og amerikanske træimportører til Myanmar i februar i år for at tale med en række interessenter i skovsektoren, herunder Ministeren med ansvar for skove og Myanmar Timber Enterprise – som er en statsejet virksomhed med monopol på al fældning og salg af træ i landet.

Han ønskede, at vide mere om situationen lige nu og fortælle om de udfordringer, de danske virksomheder står i.

“Vi tog udgangspunkt i det påbud, som var undervejs. Vi formidlede meget direkte den udfordring, vi står overfor. Det regelsæt, vi er underlagt i Europa, forpligter os til at skaffe og verificere en række oplysninger som er vanskeligt tilgængelige i Myanmar”, siger Jakob Klaumann, der er enig med Miljøstyrelsen i, at dokumentationen fra hans medlemmer var utilstrækkelig på det pågældende tidspunkt.

FN’s Fødevareorganisation, FAO, udarbejde i 2017 en analyse af, hvordan Myanmar sikrer sig lovlighed i tømmerindustrien, og her står det klart, at myndighederne har udfordringer.

“Skovministeriet er begrænset i dets ressourcer og kapacitet til at sikre, at udvindingen af tømmer og dets varekæder er udført i overensstemmelse med lovene, reguleringer og de operationelle procedurer”, står der i FAO’s rapport.

FAO rapporten blev fremlagt for de myanmarske myndigheder på en konference, som Jakob Klaumann deltog i. Han husker, at regeringen tog positivt imod analysen på mødet og har efterfølgende erklæret vilje til at fortsætte reformprocessen og herunder arbejde for større transparens i skovforvaltningen.

“Man vil gerne arbejde for større åbenhed i sektoren. Også for at der bliver skabt en bedre dialog mellem myndighederne i Myanmar og Europa. Det, vi havde før, var en ikke-eksisterende dialog”, siger Jakob Klaumann.

Opfattelsen af, at der er tegn på forandring i Myanmars regering, deler Niels Bølling, som er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, og stået bag Styrelsens udstedelse af påbud til de danske virksomheder. Han forklarer, at de blandt andet er mere åbne overfor at indgå i en frivillig partnerskabsaftale med EU. Hvis de fortsætter i samme ånd, kan det være på sigt, at danske virksomheder igen kan importere teak fra Myanmar i overensstemmelse med kravene i EU’s tømmerforordning.

Det kræver dog, at man kan overbevise Myanmar Timber Enterprise og andre myndigheder om at en tredjepart – såsom en konsulent eller certificeringsorganer – kan blive lukket ind og sikre sig, at det der foregår ude i skoven er i overensstemmelse med landets egen lovgivning, forklarer Niels Bølling.

“Det er specielt vigtigt, at gennemsigtigheden går til, at man kan komme tilbage til skoven, hvor hugstlicensen er givet”, siger Niels Bølling og uddyber:

“Det hjælper jo ikke, at du har en masse dokumenter, der kan vise, at træet er blevet transporteret korrekt på motorvejen, korrekt stablet på auktionen, og derfra blevet korrekt kørt hen til virksomheden. Det, som EU-forordningen siger, er, vi skal vide, hvad der foregik derude i skoven, da den motorsav blev sat på træet.”

“Blev der fældet mere træ ude i skoven end der er lovligt? Og hvem kontrollerer, at der er noget træ tilbage i skoven efter fældningen? Det skal vi vide”, siger Niels Bølling.