En Danwatch-undersøgelse

Argentinas skolebørn bliver ramt af pesticider

Silvia Mathey Doret (th.) og Jaime Bordas er lærere på Skole 54 nord for Colon i Entre Rios-regionen i Argentina. I marts 2018 blev der sprøjtet helt op til skolen, mens undervisningen var igang.

Fotograf: Pablo Piovano / Researchere: Nicholas Buhmann-Holmes & Mathilde Heldt Rønnow

Redaktør: Louise Voller | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med P1 Orientering. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
9. april 2019
I Argentina bliver skolebørn ramt af pesticider spredt over nærliggende marker, mens de er i skole. Det har fået skolerne til at gå sammen om et opråb, men kampen mod overmagten er næsten umulig, fortæller de.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Klokken var 10 om formiddagen på folkeskolen Carlos Sourigues nr. 54 i San José tæt ved Colon, da alarmen gik. Det var den dag, de siden ville døbe sorte fredag.

Temperaturen var knap 20 grader, det var egentlig en smuk dag, husker skolelederen, 51-årige Silvia Mathey Doret, og de var godt igang med dagens anden undervisningsblok, da vinden ændrede sig kraftigt. Så lugtede hun pesticiderne. Hun husker, at hun tænkte: “Åh nej, ikke igen”.

Det var den 16. marts 2018, og anden gang det skete på bare tre dage. Den første dag, den 14. marts, forsøgte et tv-hold at lave et indslag fra skolen, men journalisten, Mariza Follonier, måtte indlægges.

Hun blev syg af at indånde pesticiderne, fortæller Jaime Borda, en anden skolelærer på stedet.

760 elever ramt over tre dage

Skolen var én ud af i alt tre skoler i området, hvor børn over de tre dage blev ramt af pesticider. I alt 760 elever blev udsat for pesticider, mens de var i skole.

Det er endnu en tilføjelse til en lang liste af elever, der er blevet udsat for sprøjtemidler, mens de er i skole.

I Argentina ligger marker med soja og andre afgrøder ofte helt op til skoler, og landmænd har i en årrække sprøjtet så tæt på skolerne, at det har været farligt for mennesker. Typisk foregår det, mens skolerne er lukkede, men der er masser af eksempler på, at der også er blevet sprøjtet, mens børn har været i skole.

I årevis har lokalbefolkningen følt sig magtesløse overfor en overmagt af landbrugsproducenter, der presser på for at beskytte deres indtjening ved at sprøjte så meget som muligt, fortæller Silvia Mathey Doret. Derfor er det fristende også at sprøjte i skoletiden.

Sojamarker er ikke det eneste, der grænser op til skolerne, men knap en syvendedel af det totale areal i Entre Rios-regionen er sojamarker, der bliver sprøjtet med glyfosat-baserede sprøjtemidler. Carlos Sourigues-skolen ligger i Entre Rios-regionen.

Ofte er der tilføjet hjælpestoffer til pesticiderne som 2,4D og paraquat, som  hver især er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Dokumentation var afgørende

Da skolen Carlos Sourigues blev ramt af pesticider den 16. marts 2018, vidste Silvia Mathey Doret og Jaime Borda præcis, hvad de skulle gøre. For de havde prøvet det tre dage tidligere.

De kontaktede skolens bestyrelse og fik besked på at evakuere. Derefter kontaktede de en advokat, der rådede dem til at dokumentere alt. 

Escuela 54 Carlos Sourigues

Hvad skete der? 80 elever blev lukket inde på skolen Carlos Sourigues.
Konsekvens: Mindst 27 personer blev tilset efterfølgende.
Provinsen Entre Rios

Alle folkeskoler i Argentina er angivet med et nummer. Carlos Sourigues skole nr. 54 ligger i Entre Rios-provinsen i Argentina og er blot en ud af mange, der er blevet sprøjtet.

Om pesticiderne:

2,4D er et kemikalie, der blev udviklet af firmaet Dow Chemicals i 1940erne og som i dag er mistænkt for at være årsag til flere kræftformer. Blandt andet non-hodgkins lymfekræft og kræft i væv.

Atrazin er en del af triazinfamilien af herbicider (sprøjtemidler til planter), der alle er blevet forbundet med kræft. Netop atrazin er der flere studier, der forbinder med brystkræft i mennesker, hvilket er grunden til at stoffet har været forbudt i EU siden 2005.

Stoffet er giftigt for selve sojaplanten, men bruges i sojaproduktionen til at rense jorden på brakmarker imellem sojaproduktionerne.

Kilde: Det Nationale Institut for Agroteknologi i Argentina (INTA).

Endosulfan er i bredt omfang af forskningen blevet forbundet med kræft, herunder brystkræft, og leukæmi. Det har en akut toksisk effekt. Derfor har det været forbudt i EU siden 2005.

Chlorpyrifos påvirker børns udvikling af hjernen og deres intelligens. Alligevel er det tilladt at bruge i flere europæiske lande, men det er forbudt i Danmark.

Cypermethrin er et insekticid (sprøjtemiddel mod insekter) og er blevet forbundet med lungekræft og forskellige neurologiske sygdomme. Alligevel er det tilladt i EU og Danmark.

Alle 80 elever blev hurtigt låst inde i et klasseværelse, men ifølge de lokale myndigheder indåndede eleverne alligevel den pesticidfyldte luft. Silvia Mathey Doret husker en af elevernes første reaktioner:

“Frøken, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø”.

Alle forældre blev ringet op. De to lærere tog billeder, Jaime Borda stillede sig ud foran skolen og filmede, hvad der skete. Han sørgede for at registrere alle, der ankom eller forlod stedet. Ikke mindst alle forældre, der blev interviewet, inden de tog afsted med deres børn.

“Man mærkede, hvordan halsen lukkede sig sammen, hvordan øjnene blev som glas og huden føles, som om man ruller sig i sand”, siger Jaime Borda

“Det værste er, at følelsen bliver hængende”.

Silvia og Jaime vidste, at de havde brug for dokumentation, selvom ingen elever endte på skadestuen.

Derfor interviewede de også eleverne. Nogle græd. Andre fortalte om mavesmerter. Eleverne forlod skolen med gasmasker, da de omsider fik lov til at tage hjem.

Tidligere har lærerne været vant til, at der blev sprøjtet 3-4 gange om ugen i de perioder, hvor der er højsæson i landbruget. Det vil eksempelvis sige i januar og februar.

Dokumentation:

Det er skolernes sommerferie i Argentina, men det her var første gang de oplevede, at der blev sprøjtet, mens eleverne var i skole.

Markerne, der ligger op til skolen, var beplantet med pecan-træer, da overtrædelserne skete, men problematikken med at sprøjte helt op til skolerne er den samme, uanset hvad der er plantet på markerne, understreger eksperter over for Danwatch.

Sojaen ender også i Danmark

Sojaen fra markerne i Entre Rios bliver købt af store sojaeksportører som Cargill, Bunge og Louis Dreyfus Company og sejlet fra havne i San Lorenzo og Rosario til blandt andet Europa.

Danske importører er også blandt køberne, viser Danwatchs undersøgelse af sojaens varekæde. Der er altså intet, der forhindrer, at sojaen stammer fra områder, hvor pesticider også har ramt skoleelever.

Ifølge et forbund af skolelærere i Entre Rios-regionen (AGMER) er 1023 skoler alene i denne region blevet udsat for sprøjtemidler, og i 80 pct. af de tilfælde har det været mens eleverne har været i skole.

Det er internationale forskere dybt uenige om.

På den ene side konkluderer det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. På den anden side mener WHO’s forskergruppe IARC det modsatte.

EFSA har kigget på glyfosat, mens IARC også har set nærmere på glyfosatbaserede herbicider. Det vil sige, de også har set nærmere på følgestofferne i de pesticider, der bliver sprøjtet med.

I februar 2019 udkom et studie som mange forskere fremhæver, fordi det er helt opdateret. De fem amerikanske forskere bag metastudiet nåede frem til, at glyfosat er kræftfremkalendende, og at det øger risikoen for non hodgkins lymfekræft med 41 pct. Og i marts 2019 afgjorde en dom i Californien, at glyfosat var årsagen til at en mand fik kræft. Sagen er interessant, fordi eksperter mener, at den vil sætte præcedens for tusinder af andre sager.

Går også udover lærerne:

Der er også konsekvenser på længere sigt ved at være udsat for pesticider. Ikke mindst for lærerne. Problemerne drejer sig særligt om:

  • Hormonforstyrrende sygdomme som hypothyreose og diabetes
  • Immunforsvarssygdomme, leddegigt og hudsygdomme
  • Spontane aborter og børn født med misdannelser
  • Forskellige former for kræft
Kilder: Medardo Avila-Vazquez og The National Ministry of Health i Argentina.

I Santa Fe-regionen lyder den tilsvarende vurdering fra netværket af læger mod sprøjtemiddelsramte byer (REDUAS) på 800 skoler, og i Cordoba er det mere end 500 skoler.

De har som en del af en større gennemgang registreret alle tilfældene på et kort:

Oversigt over skoler i en del af Entre Rios-regionen, der ifølge et forbund af skolelærere i Entre Rios-regionen (AGMER) er blevet udsat for pesticider i skoletiden.

Lammelser og muskelsvaghed

Dr. Medardo Avila Vazquez, medicinsk børnelæge på Det Nationale Universitetshospital i Cordoba har set nærmere på konsekvenserne hos børn.

“De typiske symptomer for børnene er opkast, hovedpine, øjenbetændelse, svimmelhed, og nogle fortæller om lammelser eller muskelsvaghed”.

Han er en del af REDUAS-netværket og fremhæver, at bronkospasmer (indsnævring af luftvejene) med åndedrætsbesvær er almindeligt for børnene.

“50 pct. af børn i de her områder har behov for bronkodilatorer (der udvider luftvejene), mens det samme problem kun viser sig hos 14 pct. af børn i urbane miljøer. Det er også mere almindeligt, at anfald optræder hos børn eller lærere, hvis de er udsat for pesticider”, udtaler han i en artikel på REDUAS hjemmeside.

Fund af 1.500 gange højere niveauer

Et studie udført af det nationale forsknings- og researchråd i Argentina, CONICET, lavede en risikovurdering ved 7 skoler ved at installere luftmålere rundt om hver skole.  

De undersøgte luften på to tidspunkter, dels på et tidspunkt, hvor koncentrationen af pesticider i luften burde være lav på grund af sæsonen, dels et tidspunkt, hvor den burde være høj. De fandt glyfosat i luften i 75 pct. af alle prøverne. Derudover blev følgestofferne endosulfan, cypermethrin og chlorpyrifos fundet i tre skoler i højsæsonen.

I højsæsonsprøverne var mængden af glyfosat desuden 1.500 gange højere end gennemsnittet.

Endosulfan er mistænkt for at forårsage brystkræft og leukæmi, chlorpyrifos påvirker børns udvikling af hjernen og cypermethrin er blevet beskyldt for at forårsage lungekræft og neurologiske sygdomme. Alle sprøjtemidler er dog samtidig meget effektive plantedræbere og i cypermethrins tilfælde: Insektdræbere.

Skolegården på Carlos Sourigues nr. 54 grænser lige op til markerne, hvor der dengang blev sprøjtet. I dag må mosquitoes kun sprøjte op til en kilometer fra skolen.  Video: Pablo Piovano

Klasseværelset på Carlos Souriges skole nr. 54, hvor eleverne blev spærret inde i tre timer inden de blev ført ud til deres forældre og forlod skolen. Foto: Christian Erin-Madsen/Danwatch

Listen af skoler, der har oplevet situationer, hvor børn er blevet syge eller forgiftede er lang, og tilfældene går adskillige år tilbage.

Ana Zabaloy, leder af skole José Manuel Estrada nr. 11 i San Antonio de Areco i den nordlige del af Buenos Aires-provinsen, oplevede i oktober 2015, at en af de såkaldte mosquitoes, en sprøjtemaskine, sprøjtede i cirkler cirka 30 meter fra skolen.

Tidligere har hun ved et uheld inhaleret sprøjtemidlet 2.4D som er yderst potent og skadeligt for mennesker. Igen var det en mosquito, der ifølge Ana Zabaloy passerede helt oppe ved skolen. Hun gik ud for at forsøge at snakke med traktorføreren og blev ramt. Hun havde lammelser i ansigtet i 15 dage efter, fortæller hun.

Padre Cura Brochero-skolen ved Colonia Severina i Cordoba blev hele skolen evakueret, da der blev sprøjtet helt op til skolen. I Santa Fe besvimede flere elever, da der blev sprøjtet helt op til skolen, og i mange andre tilfælde viser billeder, hvordan elever holder sig for munden og lærere fortæller om, hvad de forsøgte at gøre, da det skete.

Modstand har sociale konsekvenser

Det svære for mange lærere er kampen.

Dr. Fernanda Sandez er forfatter til bogen “La Argentina Fumigada”, der handler om sprøjtemidlernes betydning for folkesundheden i Argentina. En del af bogen handler om pesticider spredt i nærheden af skoler. Hun har brugt i alt syv år på at researche emnet og er ikke i tvivl om farligheden. I bogen skriver Fernanda Sandez blandt andet:

“Nogle lærere er modige og klager, mens andre frygter for repressalierne og derfor tier. Måske er personen, der kan forfremme dem i deres undervisningskarrierer gift med en af landmændene, der sprøjter. Alt er så knudret. Det er så kompliceret, og det fortsætter med at ske, fordi det er så usynligt”.

Silvia Mathey Doret har flere gange oplevet at lokale landbrugsproducenter har anklaget hende for bagvaskelse, men hun er aldrig blevet præsenteret for navne.

“Den her kamp har en pris”, siger hun.

“Man kan mærke det i sociale sammenhænge. Mange mennesker i området sagde pludselig ikke hej længere, og jeg plejede at have et godt forhold til borgmesteren. Det har jeg ikke længere”.

“Det er vanvittigt, at vi som civile skal føre den her kamp og ikke den lokale guvernør. Det her burde være Entre Rios’ store skam”.

Silvia Mathey Doret, skolelærer

Lovændring forrige år

Til gengæld bar modstandskampen fra Silvia Mathey Doret frugt i 2018.

Den øverste retsmyndighed i Entre Rios (Superior Tribunal) vedtog i oktober, at mosquitoes kun må sprøjte op til en kilometer fra skolen over land, og at fly må højst sprøjte op til tre kilometer fra skolen.

Derudover bliver det forbudt at sprøjte, mens der er undervisning, og der skal også laves et plantehegn 150 meter fra alle skoler i Entre Rios over de næste to år.

Det lyder på papiret godt, men Silvia Mathey Doret frygter, at det ikke er nok.

“Desværre har vi set mange eksempler på, at landmænd fortsætter med at sprøjte alligevel. Love som de her er nemme at bryde i Argentina”.

Der findes adskillige eksempler på, at reglerne bliver overtrådt.

Eksempelvis blev tre dømt skyldige i at sprøjte for tæt på en skole ved Santa Anita, en by vest for Colon i Entre Rios-regionen. De tre var direktøren for sprøjtemiddelsfirmaet, ejeren af landområdet, der havde hyret arbejdskraften, samt piloten, der havde spredt pesticiderne.

De blev dømt halvandet års betinget fængsel for “mindre skader og for at være skyld i forurening af samfundet”.

Forskerhold på besøg

Fra 11.-15. marts 2019 besøgte et forskerhold anført af Damian Verzenassi, professor og leder af Institut for Folkesundhed og Miljø på Det Nationale Universitet i Rosario og Damian Marino, Fakultetet for Eksakt Videnskab på det Nationale Universitet i La Plata, området for at studere forholdene nærmere.

De undersøgte befolkningens sundhedstilstand og tog miljøprøver af vand, jord og luft. Resultaterne er endnu ikke klar, men Verzenassi udtaler:

“Du kan ikke sige, at de (børn) ikke får nogen problemer i fremtiden. Du kan heller ikke sige, at de med sikkerhed får problemer. Vi ved det ikke. Det eneste, der er sikkert er, at børnene uden at være udsat for de her sprøjtemidler har meget bedre muligheder for at vokse sig sunde og raske”.

Silvia Mathey Doret glæder sig til at se resultaterne.

“Det er vanvittigt, at vi som civile skal føre den her kamp og ikke den lokale guvernør. Det her burde være Entre Rios’ store skam”.

Hun og andre lærere ved kun alt for godt, at det er en hård kamp, og det gør dem vrede.

Buenos Aires går i modsat retning

Der er også steder, hvor modstandskampen går den gale vej.

I januar 2019 besluttede Buenos Aires-provinsen, at det skal være muligt at sprøjte helt tæt på skoler op til et minut før skolerne åbner.

Den beslutning er blandt andet blevet kritiseret, fordi ministeren bag underskriften er tidligere topchef i Monsanto (i dag Bayer-Monsanto), Leonardo Sarquis.

Danwatch har bedt de danske foderimportører Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) og Danish Agro, samt landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer forholde sig til problematikken, men ingen af dem har ønsket at svare på spørgsmål om emnet.

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.