Bitter kaffe

2. mar 2016

Du risikerer at drikke kaffe dyrket under slavelignende og livsfarlige forhold

1

Brasiliens kaffeindustri har massive problemer med slavelignende arbejdsforhold, livsfarlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr. Danwatch har konfronteret nogle af verdens største kaffevirksomheder med ulovlighederne. Flere indrømmer, at de reelt ikke har styr på, om kaffe fra problematiske plantager ender i deres produkter. Og kaffegiganten Nestlé medgiver at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.

Gældsslaveri, børnearbejde, livsfarlige pesticider, manglende beskyttelsesudstyr og fravær af arbejdskontrakter. Danwatch har været i Brasilien og kan dokumentere, at kaffearbejdere i verdens største kaffenation arbejder under forhold, der strider mod brasiliansk lovgivning og internationale konventioner.

Danwatch har konfronteret internationale og danske kaffevirksomheder med de ulovlige arbejdsforhold. Flere indrømmer, at kaffe fra plantager med arbejdsforhold, som i brasiliansk lov defineres som ”slavelignende” kan være endt i deres kaffe.

Når du køber kaffe i supermarkedet, risikerer du derfor, at bønnerne er plukket af mennesker, der bliver indkvarteret uden adgang til rent drikkevand eller er fanget i en gældsspiral, som reelt gør det umuligt for dem at forlade kaffeplantagen.

Slavelignende arbejdsforhold

Danwatch har været med de brasilianske myndigheder på inspektion og kortlagt kaffens vej fra nogle af de kaffeplantager, hvor myndighederne karakteriserer forholdene som slavelignende.

-Læs reportage fra en myndighedsinspektion, som Danwatch deltog i, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold.

På den baggrund kan Danwatch dokumentere, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold er blevet opkøbt og videresolgt af mellemhandlere, der sælger kaffe til verdens største kaffevirksomheder.

Virksomhederne Nestlé og Jacobs Douwe Egberts sidder tilsammen på ca. 40 procent af det globale kaffemarked og står bag mærker som Nescafé, Nespresso, Gevalia og Senseo. Begge virksomheder indrømmer, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold kan være endt i deres kaffe. Nestlé indrømmer desuden at have købt kaffe fra to plantager, hvor de brasilianske myndigheder i juli 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.

Sådan lyder Nestlés og JDE's etiske retningslinjer

Verdens to største kaffevirksomheder, Nestlé og Jacobs Douwe Egberts, har begge etiske retningslinjer, som de og deres leverandører forpligter sig til at overholde. Fælles for retningslinjerne er, at menneskerettighederne skal overholdes, og at de hverken accepterer børnearbejde eller tvangsarbejde. Desuden skal leverandøren sikre ordentlige arbejdsforhold, hvor den lovlige arbejdstid overholdes, og arbejderne minimum modtager den lovlige minimumsløn. Nestlé nævner desuden specifikt, at arbejderne skal have adgang til rent drikkevand, og at leverandøren skal sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

https://www.jacobsdouweegberts.com/globalassets/about-us/ethics—integrity/supplier_code_of_conduct_july2015.pdf,

https://www.nestle.com/asset-library/documents/library/documents/suppliers/supplier-code-english.pdf

Både Nestlé og Jacobs Douwe Egberts har udarbejdet etiske retningslinjer for deres kaffeindkøb, hvor de stiller krav om, at deres underleverandører skal leve op til en række internationale konventioner – herunder menneskerettighederne og centrale ILO-konventioner.

Efter Danwatchs undersøgelse erkender begge virksomheder, at der er behov for at gøre mere for at løse problemerne i den brasilianske kaffeproduktion.

”Vi er fast besluttede på at løse dette komplekse problem i tæt samarbejde med vores leverandører, som vi har kontaktet”, skriver Nestlé.

Jacobs Douwe Egberts oplyser også, at virksomheden efter Danwatchs henvendelse har taget kontakt til alle underleverandører for at bede dem forklare, hvordan de sikrer sig mod at videresælge kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold.

– Læs Nestlé og Jacobs Douwe Egberts’ reaktioner og få hele historien om kaffens vej fra plantager med slavelignende forhold.

Offentlige indkøb af problematisk kaffe

En række danske kaffevirksomheder, som bl.a. leverer kaffe til kommuner og regioner, køber også kaffe fra mellemhandlere, der har handlet med plantager med slavelignende arbejdsforhold.

Danwatch har henvendt sig til Kommunernes Landsforening (KL) for at spørge, hvordan KL har det med risikoen for, at kommunerne køber kaffe, der er plukket under slavelignende forhold.

KL’s chefjurist oplyser, at det har KL ”ingen mening om”, men at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at kommunerne stiller krav om, at deres kaffe ikke må være produceret under slavelignende forhold.

Danwatch har også konfronteret Danske Regioner med risikoen for at købe kaffe produceret under slavelignende forhold. Regionerne stiller i dag krav til, at nationale love og internationale konventioner skal overholdes af deres fælles kaffeleverandør.

Da regionernes kaffeleverandør kan garantere ikke at have købt kaffe fra de specifikke plantager med slavelignende forhold, som indgår i Danwatchs stikprøvekontrol, mener ansvarlig for regionernes fælles kaffeindkøb, Annette Bjørn, at kaffeleverandøren lever op til aftalen. I fremtiden forventer hun dog, at regionerne vil købe mere certificeret kaffe, hvor der stilles minimumskrav til arbejdsforholdene. I dag er under én procent af regionernes kaffe certificeret.

– Læs mere om, hvordan det offentlige Danmark risikerer at servere kaffe plukket under slavelignende forhold.

Brud på internationale konventioner

ILO: Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har i konvention 155 formuleret minimumskrav til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Konventionen nævner specifikt arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med kemikalier såsom pesticider, der ikke må udgøre en sundhedsfare for de ansatte. I den forbindelse er det arbejdsgiverens ansvar at stille det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed. Både Danmark og Brasilien har ratificeret konventionen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=70064
http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:11200:0::NO::P11200_COUNTRY_ID:102571

FN’s børnekonvention
Ifølge FN’s børnekonvention artikel 32 har børn ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling. Både Brasilien og Danmark har ratificeret konventionen. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837, https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx?src=IND&mtdsg_no=IV-11&chapter=4&lang=en

ILO’s konventioner om børnearbejde
ILO’s konvention 138 og 182 om børnearbejde slår fast, at børn som udgangspunkt først bør arbejde, når de er over den skolepligtige alder, samt at børn ikke må udføre arbejde, som kan skade deres sundhed eller udvikling – herunder må børn ikke udsættes for gældsslaveri eller slavelignende forhold. Både Danmark og Brasilien har ratificeret konventionerne.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22899, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22733

Det siger brasiliansk lov

Slavelignende arbejdsforhold
Det er ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder at udsætte en person for tvangsarbejde eller nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent, ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149.
http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/decreto-lei/Del2848compilado.htm

Børnearbejde
Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på brasilianske kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er tilladt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe arbejdet ikke forhindrer deres skolegang. Se den brasilianske arbedstagerlov (CLT, artikel 403): http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/decreto-lei/Del5452.htm

Pesticider og beskyttelsesudstyr
Ifølge en lovbestemmelse fra det brasilianske beskæftigelsesministerium er arbejdsgiveren ansvarlig for at udstyre arbejderne med beskyttelsesudstyr, som svarer til den risiko, arbejderen udsættes for. Arbejdsgiveren er også ansvarlig for at sørge for, at beskyttelsesudstyret renses forsvarligt og er i ordentlig stand, inden det anvendes igen, og arbejdsgiveren har ansvaret for at forbyde, at arbejdere påfører pesticider i deres eget tøj. Arbejdsgiveren er desuden ansvarlig for at oplære arbejderne i korrekt håndteringen af pesticiderne. http://www.guiatrabalhista.com.br/legislacao/nr/nr31.htm#31.8_Agrotóxicos,_Adjuvantes_e_Produtos_Afins__

Kontrakter
Det er ulovligt for både fastansatte og midlertidigt ansatte at arbejde uden en officiel kontrakt i det officielle arbejdsdokument Carteira de Trabalho. Det fremgår af den brasilianske arbejdstagerlov, CLT.
http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/_ato2007-2010/2008/Lei/L11718.htm

 Livsfarlige pesticider uden beskyttelsesudstyr

Udover problemerne med slavelignende arbejdsforhold er det mest alvorlige problem for kaffearbejderne på de brasilianske plantager, at kaffen må sprøjtes med livsfarlige og sygdomsfremkaldende pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU.

Nogle af pesticiderne er så giftige, at man kan dø af at få dem på huden. Alligevel sprøjter mange arbejdere kaffebuskene med pesticider uden at bære det lovpligtige beskyttelsesudstyr.

”Stofferne er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og kan give alvorlige akutte og langsigtede helbredsproblemer”, siger overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense Erik Jørs.

Det er tilladt at sprøjte brasiliansk kaffe med livsfarlige pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Erik Jørs har i mange år beskæftiget sig med brugen af pesticider i udviklingslande og fortæller, at forskerne bl.a. mistænker stofferne for at skade forplantningsevnen og forårsage Parkinsons-lignende symptomer som f.eks. rystende hænder og bevægelsesproblemer.

Danwatch har interviewet brasilianske kaffearbejdere, der har påført pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og som i dag har problemer med hænder, som ikke vil lystre, og fødder, der føles som om, de sover.

– Se video af kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira, der har påført pesticider på en brasiliansk kaffeplantage uden beskyttelsesudstyr.

Læs kaffeplukkeren Ronaldo Vicente Antonios historie. Han påførte i årevis pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I dag har han svært ved at kontrollere sine hænder og kan ikke selv knappe sin skjorte.

Danwatch har spurgt en række kaffevirksomheder, om de kan garantere, at arbejderne på de plantager, de køber kaffe fra, bliver udstyret med det påkrævede beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider. Nogle kaffevirksomheder indrømmer, at det er vanskeligt at udstikke den slags garantier, andre har undladt at besvare spørgsmålet.

Læs mere om de livsfarlige pesticider, der er tilladt på brasilianske kaffeplantager.

Brasilien er verdens største kaffenation

Brasilien er det land i verden, som eksporterer mest kaffe. I 2014 eksporterede Brasilien i alt 2.185.200 ton kaffe, svarende til knap 32 procent af verdens samlede kaffeeksport.  

Brasilien er også uden sammenligning det land, der eksporterer mest kaffe til Danmark. I 2014 importerede Danmark i alt 5.378 ton grønne kaffebønner fra brasilien svarende til 32,5 procent af Danmarks samlede kaffeimport, som udgjorde 16.546 ton i 2014.

Kilder: http://comtrade.un.org/data/, http://www.ico.org/historical/1990%20onwards/PDF/2a-exports.pdf

Børn plukker kaffe i Brasilien

Danwatchs undersøgelse viser også, at børnearbejde fortsat er et problem på brasilianske kaffeplantager. To drenge på henholdsvis 14 og 15 år, som havde plukket kaffe, blev f.eks. befriet fra slavelignende arbejdsforhold under en myndighedsinspektion, som Danwatch deltog i under kaffehøsten i juli 2015.

De brasilianske myndigheder har ikke præcise opgørelser over, hvor mange børn der i alt arbejder på kaffeplantagerne. Men i Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, arbejdede 116.000 børn fra fem til 17 år i landbruget i 2013. Heraf var 60.000 under 14 år, viser tal fra de brasilianske myndigheders analyseinstitut IBGE.

– Læs mere om problemerne med børnearbejde i Brasiliens kaffeproduktion.

Sideløbende med de alvorlige problemer med børnearbejde, livsfarlige pesticider og slavelignende arbejdsforhold plages Brasiliens kaffeindustri også af en række andre problemer. Brasilianske arbejdstagerorganisationer vurderer, at op mod halvdelen af kaffearbejderne arbejder uden lovpligtige kontrakter og peger desuden på problemer med bl.a underbetaling og alvorlige arbejdsulykker.

Sådan afdækkede Danwatch de brasilianske kaffearbejderes forhold

– Danwatch har besøgt Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, hvor halvdelen af Brasiliens kaffe bliver dyrket. Vi har besøgt kaffeplantager, interviewet kaffearbejdere, fagforeninger, eksperter og lokale myndigheder.  

– Danwatch har været med politiet og det brasilianske beskæftigelsesministerium på inspektion på en brasiliansk kaffeplantage, hvor 17 mænd, kvinder og børn, som var ofre for menneskehandel, blev befriet fra slavelignende forhold. To børn på henholdsvis 14 og 15 år havde arbejdet med at plukke kaffe på plantagen.

– Vi har fået adgang til mere end 15 fortrolige rapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, der beskriver, hvordan arbejdere på andre kaffeplantager er blevet befriet fra slavelignende forhold.

– Danwatch er i besiddelse af dokumenter fra retssager, udklip fra kaffekooperativers udgivelser, eksportdokumenter etc., som beskriver, hvordan kaffe fra plantager med slavelignende forhold er blevet videresolgt til internationale kaffeeksportører.

– Danwatch har sendt surveys til brasilianske kaffekooperativer, internationale kaffeeksportører samt internationale og danske kaffevirksomheder og kaffemærker for at dokumentere, hvor kaffen fra plantagerne med slavelignende forhold er endt.

– Danwatch har således led for led sporet kaffens vej fra kaffeplantager, hvor myndighederne har befriet arbejdere fra slavelignende forhold, til kooperativer, mellemhandlere og videre ud på verdensmarkedet.  

Danwatch har gennemgået alle danske offentlige udbud af kaffe fra januar 2012 til marts 2015 over en værdi af 500.000 kr. Udbuddene omfatter 37 danske kommuner, samtlige regioner og en lang række andre offentlige institutioner.

– Danwatch har desuden fået aktindsigt i de kontrakter, de fem danske regioner har indgået om fælles indkøb af kaffe.

– Danwatch har gennemgået det brasilianske landbrugsministeriums database over pesticider godkendt til kaffedyrkning og sammenlignet de aktive ingredienser i pesticiderne med EU’s klassificering af pesticiderne:

http://agrofit.agricultura.gov.br/agrofit_cons/principal_agrofit_cons
http://ec.europa.eu/sanco_pesticides/public/?event=homepage&language=EN.

– Danwatch kan derfor slå fast, at en lang række af de pesticider, som må anvendes på brasilianske kaffeplantager, er klassificeret som akut toksiske og hverken må anvendes i Danmark eller resten af EU.

– Danwatch fik dernæst adgang til myndighederne i kaffestaten Minas Gerais’ database over solgte pesticider og kan dokumentere, at tonsvis af farlige pesticider bliver solgt i de tre områder af Minas Gerais, hvor størstedelen af kaffeplantagerne ligger.

– Danwatch har interviewet eksperter, fagforeninger og kaffearbejdere, som samstemmende fortæller, at kaffearbejdere påfører pesticider uden beskyttelsesudstyr.

– Danwatch har interviewet arbejdere, som har påført pesticider helt uden eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr, og som i dag er alvorligt syge.

Kaffens vej til din kaffekop

2

Fra kaffebærret plukkes, til posen med ristet kaffe ender i indkøbskurven, har kaffen været igennem mange led. Derfor kender mange kaffemærker ikke navnene på de plantager, de køber kaffe fra.

Fra plantage til supermarked

Grafik kapitel 2

Inden kaffen ender i din kop, har den bevæget sig igennem adskillige led. Først plukker en kaffearbejder med maskine eller håndkraft de røde kaffebær af buskene. Derefter vaskes, tørres, forarbejdes og klassificeres bærrene – typisk på plantagerne. Nu er de forskellige typer af grønne kaffebønner klar til eksport.

Nogle brasilianske plantager sælger grønne kaffebønner direkte til risterier og kaffeimportører i udlandet. Men de fleste plantager sælger kaffen via mellemhandlere og eksportører. Nogle plantager er desuden organiseret i kooperativer, der samler kaffe fra flere hundrede plantager og varetager den videre distribution til eksportører og risterier. Risterierne sorterer, rister og maler kaffen, inden den pakkes og sendes ud til butikkerne.

På grund af de mange led i kæden kender mange af de store kaffemærker ikke navnene på de brasilianske plantager, de køber kaffe fra.

Sådan foregår kaffehøsten

På mange plantager plukkes kaffen ved håndkraft. Hovedparten af de brasilianske kaffeplukkere er sæsonarbejdere, og cirka halvdelen arbejder uden kontrakter. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Flere og flere høstmaskiner erstatter de traditionelle kaffeplukkere på brasilianske plantager. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Efter kaffen er blevet plukket, skal frugtkødet skilles fra de to kerner – kaffebønnerne. Noget af kaffen bliver vasket og sorteret efter kvalitet alt afhængig af om bønnerne flyder eller synker. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Kaffebønnerne spredes ud på en stor gårdplads af cement og tørres i solen, hvor den bliver vendt jævnligt. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Nu er den tørrede kaffe klar til at blive sendt videre fra plantagen i 60 kg-sække. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Kaffen sendes videre til mellemhandlere, kooperativer, eksportører eller direkte til importører i andre lande. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Kaffen pakkes i mindre poser og er klar til at blive solgt i supermarkeder og lignende. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Cirka halvdelen af Brasiliens kaffeplukkere arbejder uden kontrakt

3

For arbejderne i verdens største kaffenation er livsfarlig transport, kummerlige boligforhold og lange arbejdsdage med lave lønninger hverdag. Det største problem for kaffeplukkerne i Brasilien er dog ifølge arbejderorganisationer, at op mod halvdelen arbejder uden kontrakt og derfor går glip af retten til basale sociale ydelser.

Dødstrusler, sagsanlæg og tilbud om bestikkelse er blot nogle af de prøvelser, som Jorge Ferreira dos Santos Filho bliver udsat for i kraft af sit arbejde med at forsøge at sikre kaffearbejdere i Brasiliens største kaffeproducerende region, Minas Gerais, rettigheder.

Jorge Ferreira dos Santos Filho har selv tidligere arbejdet på kaffeplantager. I dag er han koordinator for den sociale bevægelse Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere), og hans dage går med at køre rundt på kaffeplantager, snakke med arbejdere og underrette myndighederne, når han støder på ulovligheder.

”Det største problem er, at så mange kaffearbejdere ikke har kontrakter. De går derfor glip af de sociale ydelser, som de er berettigede til”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.  

Ifølge brasiliansk lovgivning skal arbejdet på kaffeplantagerne registreres i det såkaldte Carteira de Trabalho – et officielt arbejdsdokument, der garanterer arbejderne retten til sociale ydelser, som f.eks. sygepenge, feriepenge, pension og understøttelse, hvis de bliver fyret. Det sker imidlertid langt fra altid.   

Går glip af sociale ydelser

Halvdelen af Brasiliens kaffe bliver dyrket i staten Minas Gerais. Her arbejder cirka 50 procent af landbrugsarbejdere, ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho, uden kontrakt. Et tal, som ifølge ham også gælder specifikt for kaffearbejderne.

Vilson Luiz da Silva, der er leder af Minas Gerais’ største fagforening for landbrugsarbejdere, Federação dos Trabalhadores na Agricultura do Estado de Minas Gerais (FETAEMG), er enig i, at en stor andel af kaffearbejderne i Minas Gerais arbejder uden kontrakt.

Kaffearbejdere i Brasilien arbejder under ulovlige forhold, som strider mod internationale konventioner. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Under høsten arbejder 40-50 procent af arbejderne uformelt, uden at være registrerede”, siger Vilson Luiz da Silva. Han fortæller, at plantageejerne ofte tilbyder arbejderne en højere løn for at arbejde uden kontrakt.

”Arbejderne forstår ikke, hvor sårbare de er, når de ikke har en kontrakt”, siger han.

Men selv de af arbejderne, der har officielle kontrakter, går også glip af sociale ydelser, som de ellers er berettigede til. Det fortæller Roni Barbosa, som er direktør for forskningsinstitutionen, Instituto Observatório Social, der er knyttet til Brasiliens største sammenslutning af fagforeninger, Central Única dos Trabalhadores (CUT).

”40 procent af dem, der har officielle kontrakter, får alligevel ofte krænket deres rettigheder. Ofte kan de hverken læse eller skrive, og de bliver derfor snydt for f.eks. feriepenge og overtidsbetaling. De skriver blot under på dokumenterne uden at ane, hvad de skriver under på”, siger Roni Barbosa.

Han fortæller videre, at arbejdsgiveren skal betale en procentdel af arbejderens løn til en arbejdsløshedskasse, så arbejderen kan få understøttelse, hvis han eller hun mister sit arbejde. Men ofte sker det ikke.

Se video af kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa, som fortæller, hvordan hun under kaffehøsten i 2014 var nødsaget til at underskrive blanke dokumenter i stedet for at modtage en officiel kontrakt.  

Løn pr. fyldt kaffesæk  

På kaffeplantager er der typisk et mindre antal helårsarbejdere, som står for at plante nye kaffebuske, holde bygningerne ved lige, påføre pesticider og gødning etc. Når høsten begynder omkring juni, ansætter plantageejeren et større antal sæsonarbejdere, som kun arbejder på plantagen i de cirka tre måneder, høsten varer.

Ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere er lidt under 30 procent af kaffeplukkerne migrantarbejdere. Den største andel af sæsonarbejderne kommer fra lokalområdet, men en del migrantarbejdere kommer fra fattige delstater nord for Minas Gerais, hvor arbejdspladserne er få, og tørke betyder, at det er vanskeligt at dyrke jorden.

Helårsarbejderne modtager for det meste faste lønninger, mens høstarbejderne bliver betalt pr. 60-liters kaffesæk, de fylder. Prisen for at fylde en kaffesæk bliver fastsat af den enkelte plantageejer og afhænger typisk af, om høsten er god det pågældende år. Prisen for at fylde en 60-liters kaffesæk varierer således både fra år til år og fra plantage til plantage. Prisen kan sågar variere fra kaffebusk til kaffebusk på den enkelte plantage, fordi nogle kaffebuske er mere produktive end andre afhængigt af, hvornår kaffebusken er plantet.

Ulovligt lave lønninger

João Newton Reis Teixeira ejer en plantage med 380 hektar kaffebuske. Han beskriver, at han betaler alt mellem 12-20 reais (ca. 20-34 kr.) for at få fyldt en 60-liters sæk, afhængigt af om kaffebuskene i området af plantagen er produktive eller ej. João Newton Reis Teixeiras kaffeplantage er certificeret med bl.a. 4C, UTZ og Rainforest Alliance, som har til formål at garantere, at kaffen er produceret på bæredygtig vis, og priserne, han nævner, ligger i den høje ende i forhold til de priser, arbejderne Danwatch møder under høsten i 2015 ellers nævner.

Ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho modtager en stor andel af kaffearbejderne lønninger, der er under minimumslønnen på 788 reais om måneden (ca. 1340 kr.).

”40 procent af landarbejderne i Minas Gerais modtager mindre end mindstelønnen”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho, som mener, at kaffearbejderne passer på gennemsnittet.

Særligt kvinderne får ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho lave lønninger:

”Under høsten afhænger betalingen af, hvor meget kaffe man plukker. Hovedparten af kvinderne, der deltager i kaffehøsten, er mellem 35 og 40 år, og de er typisk mindre produktive end mændene”, siger han.

Betalingen for at fylde en 60-liters kaffesæk varierer ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho meget, men han mener, at otte reais (ca. 14 kr.) pr. kaffesæk er en typisk pris. Mange af de kaffearbejdere, vi møder, beretter, at de tjener mellem otte og 15 reais pr. kaffesæk i høsten 2015 (ca. 14-25 kr.).

Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere, fortæller desuden, at han ofte oplever kaffeplantager, hvor ejeren har fundet på forskellige fiksfakserier for at betale arbejderne mindre, end de er berettigede til. På sin computerskærm viser han et billede af en gul rektangulær plastikkasse med huller som håndtag.

”Hvis man fylder den gule plastikboks op til hullerne, svarer det til 60 liter, men plantageejeren sætter noget for hullerne, så de skal fylde kassen til randen. Det svarer til 20 liter ekstra, så det er pludselig en tredjedel mere”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.

Det siger brasiliansk lov

I Brasilien må arbejdere ikke arbejde mere end 44 timer om ugen. Det fremgår af den brasilianske forfatnings kapitel 2, artikel 7. (http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/constituicao/constituicao.htm). 

En arbejders overtid må ikke overskride to timer om dagen ifølge den brasilianske arbedstagerlov (CLT, artikel 59).
(
http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/decreto-lei/Del5452.htm)

Transport til arbejdspladsen skal indregnes i arbejdstiden, hvis arbejdspladsen er vanskelig at komme ud til, eller hvis det ikke er muligt at nå arbejdspladsen med offentlig transport, hvilket gælder for hovedparten af kaffeplantagerne i Brasilien, (CLT, artikel 58). (http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/decreto-lei/Del5452.htm)

Alle landarbejdere skal have adgang til behandlet drikkevand på arbejdspladsen ifølge en regulering udstedt af det brasilianske beskæftigelsesministerium. (http://portal.mte.gov.br/images/Documentos/SST/NR/NR31.pdf), stk. 31.23.9.   

Det er ulovligt for både fastansatte og midlertidigt ansatte at arbejde uden carteira assinada, hvilket vil sige uden en officiel kontrakt i det officielle arbejdsdokument Carteira de Trabalho. Det fremgår af den brasilianske arbejdstagerlov, CLT. Arbejdere kan ikke blive straffet for at arbejde uden carteira assinada, men arbejdsgiveren kan modtage bødestraffe, hvis ikke han/hun sørger for, at de officielle arbejdspapirer bliver udfyldt. I 2008 blev der desuden vedtaget en lov, som specifikt regulerer midlertidige ansættelser. Her blev det slået fast, at også midlertidigt ansatte skal arbejde med carteira assinada, men at de har ret til færre sociale ydelser end fastansatte. (http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/_ato2007-2010/2008/Lei/L11718.htm)

 Lange arbejdstider og få fridage

Ifølge fagforeningslederen Vilson Luiz da Silva fra FETAEMG har sæsonarbejderne ofte meget lange arbejdsdage under kaffehøsten, fordi de bliver betalt pr. kaffesæk, de fylder.

”Arbejdernes løn afhænger af, hvor meget de producerer. Derfor arbejder de ofte 10 timer eller mere om dagen”, siger han. Arbejderne fra lokalområdet tager, ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere, typisk hjemmefra klokken 5.30 om morgenen og kommer tilbage fra arbejdet ved 18-tiden.

”Nogle gange arbejder de 14 timer om dagen, hvilket er langt mere, end loven tillader,” siger Jorge Ferreira dos Santos Filho. Ifølge brasiliansk lovgivning må landarbejdere ikke arbejde mere end 44 timer om ugen og aldrig mere end 10 timer om dagen.

Migrantarbejderne har generelt dårligere arbejdsforhold end sæsonarbejderne fra lokalområdet, og de arbejder typisk mange timer alle ugens dage fra søndag til søndag.

Kaffearbejdere på vej hjem efter en lang arbejdsdag på en kaffeplantage i Minas Gerais. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Farlig transport fører til arbejdsulykker

Kaffearbejderne bliver som regel fragtet til kaffeplantagen i samlet flok. Transporten foregår ofte i gamle, misvedligeholdte busser, i traktorer med vogne spændt bagefter eller på laddet i åbne lastbiler.

”Der sker mange alvorlige ulykker,” siger Jorge Ferreira dos Santos Filho, som fortæller, at transporten til plantagerne ofte kræver dødsofre. Den senest tilgængelige optælling, Adere har over dødsulykker i forbindelse med transporten til kaffeplantager, viser, at fire forskellige ulykker krævede i alt 22 dødsofre i Minas Gerais i 2011.

En af de kaffearbejdere, Danwatch møder under kaffehøsten i 2015, var i 2014 udsat for en alvorlig busulykke under transporten til en kaffeplantage, og fagforeningsmedarbejdere fra FETAEMG nævner også transportulykker som et alvorligt problem.

Arbejdere og køer drikker det samme vand

Typisk bor sæsonarbejderne fra lokalområdet ikke på kaffeplantagerne, men tager hver morgen til plantagen fra deres eget hjem. Helårsarbejderne og migrantarbejderne bor imidlertid som regel på plantagerne, hvor boligforholdene ofte er kummerlige.

”Vægge og tage er ofte ved at falde fra hinanden. Mange steder er der ikke adgang til rent drikkevand”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho og fortæller, at arbejderne nogle steder er nødsaget til at drikke vand fra de små vandløb, som køerne også drikker af.

”Det er ulovligt, plantageejeren skal stille renset vand til rådighed”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho. Migrantarbejdernes huse er ofte kun sparsomt møblerede, og nogle gange sover arbejderne blot på tynde madrasser på gulvet eller i improviserede køjesenge.

”Nogle gange tager ejeren bare noget træ og nagler fast til væggen, så køjesengen risikerer at brase sammen,” siger Jorge Ferreira dos Santos Filho. Ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho, er arbejdsforholdene for kaffearbejderne ikke blevet forbedret markant i løbet af de seneste fem år.

”Det er stadig almindeligt at finde arbejdere, der sover på gulvet”, siger han.

Danwatch har bedt sammenslutningen af plantageejere i Minas Gerais, Federação da Agricultura e Pecuária do Estado de Minas Gerais (FAEMG), om at forholde sig til de kritikpunkter, der bliver rejst af kaffeplukkernes arbejdsforhold. Danwatch har desuden spurgt, hvad organisationen vil gøre for at sikre, at deres medlemmer giver arbejderne kontrakter, beskyttelsesudstyr, lovlige lønninger, lovlige arbejdstider samt reglementerede indkvarteringsforhold. Men FAEMG har ikke ønsket at svare på Danwatchs spørgsmål.

Få overblik over kaffecertificeringerne

De mest udbredte kaffecertificeringer i Brasilien er 4C, UTZ og Rainforest Alliance. Kun en meget lille del af brasiliansk kaffe er økologisk.

4C (Common Code for the Coffee Community)
Kaffebranchen er i fællesskab gået sammen om certificeringsordningen 4C, der er en introduktionsordning til bæredygtig produktion. 4C stiller minimumskrav til produktionen, arbejdsforholdene og hensyntagen til miljøet. 4C forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. 4C’s standarder er koordineret med andre certificeringer, særligt UTZ, så 4C kan fungere som trædesten til de mere omfattende certificeringsordninger.

UTZ certified
UTZ er et af de største programmer for bæredygtig kaffe- og kakaoproduktion i verden. UTZ har fokus på bæredygtige produktionsmetoder, forbyder bestemte pesticider og indeholder et sporingssystem, så man kan følge kaffen fra den plukkes, til den står på butikshylderne.

Rainforest Alliance
Rainforest Alliance fokuserer på effektiv produktion, bevarelse af dyreliv, forbedring af arbejdsforholdene og forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. En kaffepose behøver dog kun indeholde 30 procent certificerede bønner, for at kunne modtage mærkningen.

Bedre forhold på certificerede plantager

Ifølge fagforeningsleder i FETAEMG, Vilson Luiz da Silva tør arbejderne ofte ikke klage over de dårlige arbejdsforhold på plantagerne.

”I dag bliver mange arbejdere erstattet af maskiner. Mange arbejdere tør derfor ikke klage over arbejdsforholdene til plantageejeren. Nogle plantageejere truer deres ansatte og siger: ‘Accepter betingelserne, ellers bliver du erstattet af en maskine’”, siger han.

Vilson Luiz da Silva mener imidlertid, at forholdene på de certificerede plantager er betydeligt bedre end på de ikke-certificerede kaffeplantager. Nogle af de mest udbredte kaffecertificeringsordninger i Brasilien er 4C, UTZ, Rainforest Alliance og Fairtrade, mens kun en meget lille andel af produktionen er certificeret økologisk.

”De certificerede plantager ved, at hvis ikke de overholder reglerne og sørger for ordentlige arbejdsforhold, så mister de deres næste ordre. Certificeringerne gør derfor en stor forskel”, siger Vilson Luiz da Silva.

Ifølge ham er det ofte lukrativt i det lange løb for plantageejerne at blive certificerede. Men det er en tidskrævende proces, som ifølge Vilson Luiz da Silva strider mod ønsket om hurtige penge og tendensen til kortsigtede løsninger, som han mener er udbredt i Brasilien.

Kampen for rettigheder kræver ofre

På trods af, at Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere må spejde langt efter forbedringer, fortsætter han ufortrødent med at kæmpe for rettigheder for kaffearbejderne i Minas Gerais. Arbejdet er langt fra ufarligt. Udover trusler om vold, modtager han ofte sagsanlæg fra plantageejere, som er vrede over, at han anmelder krænkelser af kaffearbejdernes rettigheder.

Jorge Ferreira dos Santos Filho fortæller f.eks., hvordan han tog på politistationen for at anmelde en plantage, han havde besøgt, hvor forholdene ikke levede op til lovgivningen. Ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho var politimanden imidlertid en ven af plantageejeren, og politimanden truede ham til at undlade at rapportere sagen. Plantageejeren lagde efterfølgende sag an mod Jorge Ferreira dos Santos Filho for ulovligt at være trængt ind på plantagen. Retssagen fortsatte i årevis, inden han til sidst blev frifundet. Men det er ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho blot et ud af mange eksempler på sagsanlæg mod ham.

Leveomkostningerne for en familie i Brasilien

Den brasilianske forskningsorganisation Departamento intersindical de estatística e estudos socioeconômicos (Dieese) udregner, hvor meget en brasiliansk familie defineret som to voksne og to børn, har brug for at tjene hver måned for at have råd til de mest basale fornødenheder. I juli 2015 skulle en brasiliansk familie på fire ifølge Dieese mindst have 3.325 reais (ca. 5.640 kr.) om måneden til rådighed for at dække omkostningerne til basale fornødenheder.

Hvor meget kaffearbejdere tjener afhænger af, hvor mange kaffesække, de kan fylde – hvilket varierer meget afhængigt af alder og køn. Men for at give en idé om indtægtsniveuaet, fortæller en 29-årig kvinde, som Danwatch møder i høsten 2015, og som er alene med sine tre børn, at hun tjener 800-900 reais (ca. 1440 kr.) om måneden ved at arbejde på en kaffeplantage i ugedagene. Derudover arbejder hun hver lørdag på en anden kaffeplantage, hvor hun i løbet af en lørdag typisk kan tjene 50-70 reais (ca. 102 kr.). I alt kan hun altså tjene cirka 2000 kr. om måneden.   

http://www.dieese.org.br/analisecestabasica/salarioMinimo.html

Arbejder på certificeret plantage: ”Man kan tale med plantageejeren”

4

I mange år arbejdede 65-årige José Maria uden kontrakt på forskellige kaffeplantager i Brasilien. Han havde derfor ikke ret til sociale ydelser og var nødt til at arbejde, selvom han var syg. I dag arbejder han under helt andre forhold på en plantage certificeret med bl.a. UTZ og Rainforest Alliance.    

Med en elektrisk rive fjerner José Maria de sidste kaffebær fra kaffebusken. Den store høstmaskine har allerede været forbi, og han går busken efter, for at være sikker på, at ingen bær går til spilde. José Maria bærer høreværn og beskyttelsesbriller. 

José Marie plukker kaffe med en elektrisk rive, beskyttelsesbriller og høreværn på en certificeret kaffeplantage i Minas Gerais. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Resten af året tjener jeg minimumslønnen (788 reais svarende til ca. 1340 kr., red.). Men under høsten kan jeg tjene mere”, fortæller han. Den 65-årige mand er glad for arbejdet på plantagen, som er certificeret med bl.a. UTZ og Rainforest Alliance:

”Plantagen sørger for støvler og beskyttelsesudstyr”, siger han.

José Maria er helårsarbejder på plantagen, men deltager lige nu i kaffehøsten.

”Man kan tale med plantageejeren. Hvis man har rygproblemer, kan man sige: ’Jeg kan ikke udføre den og den type opgaver’. Og hvis man bliver bedt om at påføre pesticider, kan man sige: ’Jeg kan ikke, for jeg har allergi’, og så bliver det en anden”, fortæller han.

Plejede at arbejde uden kontrakt

José Maria begyndte at arbejde som 10-årig. Indtil for otte år siden arbejdede han på andre plantager uden officielle kontrakter i sit Carteira de Trabalho.

Carteira de Trabalho er et officielt arbejdsdokument, som i Brasilien garanterer arbejderne retten til sociale ydelser som f.eks. pension, sygepenge og understøttelse, hvis de mister jobbet.

”Det var problematisk. Hvis man blev syg, fik man ingenting. Så jeg måtte arbejde, selvom jeg var syg, og de kan gøre, lige hvad de vil med betalingen”, siger han.

Under 2 procent af prisen i supermarkedet går til kaffeplukkeren

5

Fra kaffe bliver plukket på en brasiliansk plantage, til den ender i din kaffekop, har den været igennem mange led. Kaffen er blevet forarbejdet og ristet, og den har ofte bevæget sig igennem flere mellemhandlere. Andelen af slutprisen fordeler sig forskelligt i varekæden fra land til land, men Det Internationale Handelscenters (ITC’s) udgivelse om kaffehandel, The Coffee Exporter’s Guide, anslår, at omkring 80 procent af den pris, som kaffe sælges for i butikkerne, går til kafferistere og detailkæder.

Danwatch har ikke kunnet finde troværdige beregninger specifikt for brasiliansk kaffe, men giver her et eksempel på, hvordan prisen på brasiliansk kaffe udvikler sig fra kaffeplantagen til butikken, baseret på oplysninger, Danwatch selv har indhentet. Der er tale om et priseksempel og ikke om et statistisk validt resultat. Danwatchs priseksempel viser, at under to procent af slutprisen går til arbejderen. Det er dog værd at huske, at der i priseksemplet ikke er medregnet eksempelvis supermarkedets udgifter til personale, husleje, moms etc., og på samme måde vil der være en lang række udgifter i alle led af kæden, som ikke indgår i beregningen.    

Priseksempel

 Kaffeplukkere 

I Brasilien bliver kaffeplukkere betalt pr. 60 liters kaffesæk, de fylder med røde kaffebær. Priserne svinger meget fra plantage til plantage, og priserne kan også variere på den enkelte plantage afhængigt af, hvor produktive kaffebuskene er. Under høsten i sommeren 2015 fik de arbejdere, Danwatch interviewede:     

8-15 reais (14 – 25 kr.)¹ pr. 60 liters kaffesæk med friske kaffebær (33,6 kg)².
Det svarer til, at en kaffeplukker cirka tjener:

0,4 – 0,7 kr. for et kg. friske kaffebær.

Som svarer til:

1 – 1,8 kr. for et kg. ristede kaffebønner³.

Bemærkninger

¹Valutaomregning den 27/1/2016 via http://valutaomregneren.dk/
²Anvendt massefylde for frisk kaffe 0,56 kg/literen som angivet ved http://www.aqua-calc.com/calculate/volume-to-weight og bekræftet af ekspert inden for kaffeindustrien.
³Konverteringsfaktor 0,5 fra dried cherry til green bean og 1,19 fra roastet coffee til green bean, The Coffee Exporter’s Guide 3rd ed. side xviii

Plantageejere

På plantagerne vaskes, tørres og forarbejdes kaffebærrene til grønne kaffebønner, som plantageejeren videresælger i 60 kg-poser til mellemhandlere, kaffeeksportører eller i nogle tilfælde direkte til kaffeimportører i udlandet. De plantageejere, Danwatch interviewede i sommeren 2015, fik:

420-500 reais (713 – 849 kr.) pr. 60 kg. kaffesæk med grønne kaffebønner.

Det svarer til:

14-17 kr. pr. kg. ristede kaffebønner.

Kaffeimportører

Virksomhederne bag kaffemærkerne køber råkaffe fra Brasilien via kaffeeksportører. Kaffen bliver handlet på børserne i New York og London, hvor priserne bliver fastlagt.

For at få et billede af, hvad importøren betaler for kaffen, har Danwatch brugt importprisen, en såkaldt indikatorpris, for den kaffetype, der udgør mere end 70 procent af Brasiliens kaffeeksport, Brazil Natural¹. I juli 2015 var gennemsnitsindikatorprisen for Brazil Natural:

22,50 kr. pr. kg ristede kaffebønner²

Bemærkninger

¹ICO’s data om Brasiliens eksport https://infogr.am/brazil-4166040754
²Indikatorprisen for Brazil Natural grøn kaffebønner i juli som angivet af ICO var på 123,64 US cents/lb: http://www.ico.org/prices/p1-July.pdf. Anvendt konverteringsfaktor 1.19 til ristet kaffe.

Pris i butikken

Kaffeimportørerne sorterer, rister, blender og pakker kaffen, så den kan sælges på butikshylderne. Kafferistere er blevet dygtigere til at riste forskellige slags kaffebønner til samme smag, hvilket gør dem mere uafhængige af specifikke sorter. Derved kan de i højere grad bruge blends – kaffe som består af bønner fra mange egne af verden. Da kaffe samtidig ikke er underlagt noget lovkrav om mærkning med oprindelsesland, er det som forbruger svært at finde ud af, hvor kaffen stammer fra. På et tilfældigt udvalgt netsupermarked kunne Danwatch f.eks. ikke finde kaffe udelukkende fra Brasilien, men det, der kom tættest på, var Rød Gevalia, som består af bønner fra Colombia og Brasilien, og som sælges for:

95,90 kr. kiloet¹.

I dette priseksempel udgør kaffeplukkerens løn pr. kilo ristet kaffe altså blot 1-1,8 kr. af de 95,90 kr., som forbrugeren betaler for kaffen, og udgør altså under 2 procent af slutprisen.

Bemærkninger

¹http://www.nemlig.com/produkt/kolonial/kaffe-the-og-cacao/malede-kaffebonner/rod-gevalia-500-g.aspx

I weekenden foregår kaffehøsten uden kontrakt og beskyttelsesudstyr

6

Om lørdagen tager lokale brasilianere i kaffestaten Minas Gerais ekstraarbejde på plantager, hvor de plukker kaffe uden kontrakt og beskyttelsesudstyr. Praksissen er ulovlig, og arbejderne går glip af de sociale ydelser, de er berettigede til.

Mariana Oliveira griber fat om kaffebuskens grene og trækker resolut bær og blade af med sine bare hænder, så de lander på et klæde, der ligger udstrakt på jorden under buskene. Trods risikoen for at træde på slanger og skorpioner bærer den 36-årige kvinde kun klip-klappere på sine ellers nøgne fødder.

”I morges, da grenene var våde, gjorde det lidt ondt i hænderne, men nu er de helt følelsesløse. De føles ligesom, når man har været til lægen for at blive bedøvet”, fortæller hun.  

I weekenderne plukker Mariana Oliveira sammen med cirka 30 andre fra lokalområdet kaffe på en såkaldt Mutirão: En plantage, hvor der kun høstes i weekenderne – ofte som på denne plantage uden kontrakt eller nogen former for beskyttelsesudstyr.

”Ingen her er registrerede, for vi arbejder her kun om lørdagen”, siger Mariana Oliveira.

”Alt foregår med mundtlige aftaler”

Det siger brasiliansk lovgivning

Kaffeplukkere skal gratis have stillet beskyttelsesudstyr i form af handsker, støvler, beskyttelsesbriller og en hat, som beskytter mod sol og regn til rådighed ifølge en regulering fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, se stk. 31.20.1 og stk. 31.20.2. http://portal.mte.gov.br/images/Documentos/SST/NR/NR31.pdf

Det er ulovligt for både fastansatte og midlertidigt ansatte at arbejde uden carteira assinada, hvilket vil sige uden en officiel kontrakt i det officielle arbejdsdokument Carteira de Trabalho. Det fremgår af den brasilianske arbejdstagerlov, CLT. Arbejdere kan ikke blive straffet for at arbejde uden carteira assinada, men arbejdsgiveren kan modtage bødestraffe, hvis ikke han/hun sørger for, at de officielle arbejdspapirer bliver udfyldt.

I Brasilien blev der i 2008 desuden vedtaget en lov, som specifikt regulerer midlertidige ansættelser. Her blev det slået fast, at også midlertidigt ansatte skal arbejde med carteira assinada, men at de har ret til at modtage færre sociale ydelser end fastansatte. (http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/_ato2007-2010/2008/Lei/L11718.htm)

Ifølge brasiliansk lovgivning skal plantageejeren give arbejderne en kontrakt og registrere deres arbejde i det såkaldte Carteira de Trabalho, som er et officielt arbejdsdokument, der garanterer, at arbejderne optjener ret til at modtage sociale ydelser som f.eks. pension, penge under sygeorlov og understøttelse, hvis de bliver fyret.

Desuden skal kaffearbejdere ifølge loven bære både handsker, beskyttelsesbriller, støvler og hat under høsten. Alt sammen udstyr, som arbejdsgiveren skal stille gratis til rådighed for arbejderne.

Andre arbejdere på plantagen bekræfter, at de heller ikke har fået udleveret beskyttelsesudstyr, og at arbejdet på weekendplantagen foregår uden kontrakt. Kaffeplukkerne bliver organiseret af en såkaldt gato (”kat”, red.), som samler arbejderne og overvåger, at arbejdet udføres korrekt. Gatoen på weekendplantagen bekræfter over for Danwatch, at arbejdet foregår uden kontrakt og uden registrering i arbejdernes Carteira de Trabalho.

”Der bliver ikke underskrevet nogen papirer, alt foregår med mundtlige aftaler”, siger gatoen, Marcos Pereira, som også fortæller, at arbejderne selv må købe udstyret:

”Arbejderne køber selv handskerne – de betaler tre reais for et par (ca. fem kroner)”.

Fagforeningsleder: Det er ulovligt

Fagforeningen FETAEMG organiserer kaffearbejdere og andre høstarbejdere i kaffestaten Minas Gerais. Flávia Heliene de Castro er formand for FETAEMG’s lokalafdeling i Santo Antônio do Amparo, hvor weekendplantagen ligger.

”Arbejdet her er ulovligt“, siger hun og fortsætter: ”Men det er svært at kontrollere, fordi arbejdet foregår om lørdagen, og inspektørerne (fra beskæftigelsesministeriet, red.) kommer ikke om lørdagen”.

Flávia Heliene de Castro forklarer, hvordan mange af arbejderne i ugens løb f.eks. arbejder på andre kaffeplantager, hvor de er registrerede, og hvor deres Carteira de Trabalho er udfyldt. Hvis der sker en ulykke, mens de arbejder illegalt på weekendplantagen, er de ikke berettiget til nogen form for offentlige sygepenge, og deres arbejdsgiver har ret til at fyre dem uden kompensation, fordi de er uarbejdsdygtige.

25 kr. for at fylde en 60-liters kaffesæk

På trods af risikoen ved at arbejde illegalt, tager 32-34 lokale fra Santo Antônio do Amparo hver weekend i høstsæsonen med gatoen Marcos Pereira til forskellige weekendplantager for at tjene lidt ekstra penge. Om fredagen ringer han rundt til gruppens medlemmer og hører, om de vil med ud og arbejde i weekenden.

Plantageejerne i området ved, at Marcos Pereira har en gruppe med cirka 34 arbejdere, så de kontakter ham, for at få arbejderne ud på deres plantage. I begyndelsen af sæsonen tager gruppen ud på plantagen og høster lidt for at se, hvor produktive kaffebuskene på plantagen er, hvorefter de forhandler prisen pr. kaffesæk.

På denne plantage tjener arbejderne 15 reais (ca. 25 kr.) for hver 60-liters kaffesæk, de fylder. De mest produktive arbejdere kan fylde 4-5 kaffesække på en dag og tjener altså 60-75 reais (ca. 102 – 127 kr.) om dagen.

En weekendarbejder plukker kaffe uden handsker eller andet af det påkrævede beskyttelsesudstyr. Foto: Maurilo Clareto Costa

De mindst produktive kan kun nå at fylde cirka tre kaffesække på en dag og tjener 45 reais om dagen (ca. 76 kr.).

Ifølge gatoen Marcos Pereira, bliver gruppens arbejdere på mange andre plantager kun betalt 8 reais (ca. 14 kr.) pr. 60-liters kaffesæk. I løbet af dagen bliver arbejdet kun afbrudt af en kort kaffepause og af frokostpausen.

“Ved 10.30-tiden begynder jeg at opvarme arbejdernes mad. Vi sætter os i skyggen af et træ og spiser sammen. Nogle af arbejderne spiser deres mad i løbet af 10 minutter og skynder sig så tilbage til høstarbejdet igen”, forklarer Marcos Pereira.

Priserne svinger konstant

Ejeren af weekendplantagen vil ikke oplyse sit navn, men fortæller, at han lejer sig ind på grundens ni hektar. Han har selv tidligere været kaffeplukker, men har slået sit knæ og kunne derfor ikke fortsætte med det fysisk krævende arbejde.

”Jeg tjener ca. 420 reais pr. kaffesæk,” (ca. 713 kr.) siger han og fortæller, at priserne svinger fra dag til dag. Da han ikke har adgang til noget sted, hvor han kan opbevare kaffen, er han nødt til at sælge kaffen, uanset hvilken pris, han bliver tilbudt.

”Jeg sælger kaffen lige dernede,” siger han og peger på en stor lagerbygning, som kan skimtes fra den højtliggende plantage.

Høsten i år har været dårlig på grund af tørke, så i år tjener han kun akkurat penge nok til at foretage investeringerne, der skal garantere næste års høst.

Begyndte at arbejde som teenager

Med sine bare hænder har Mariana Oliveira gren for gren revet blade og bær af kaffebusken, så klædet på jorden nu er fyldt. En ung mand iført cowboybukser og kasket hjælper hende med at sortere bladene fra og hælde de røde kaffebær op i en sæk.

Den unge mand, Antônio Nascimento er 18 år. I løbet af ugen arbejder han som bygningsarbejder i byen, og i weekenderne arbejder han her for at tjene lidt ekstra penge, som han sparer op.

Han fortæller, at han har arbejdet på weekendplantager de seneste to år. I Brasilien er det tilladt for børn ned til 16 år at arbejde under kaffehøsten, så længe arbejdet ikke forhindrer dem i at passe deres skole, mens det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantagerne.

Ifølge fagforeningslederen Flávia Heliene de Castro er problemer med børnearbejde generelt blevet mindre på de brasilianske kaffeplantager. Men på weekendplantager som denne, er det hyppigere at finde børn og teenagere, der arbejder – bl.a. fordi arbejdet her foregår uregistreret.

* Navnene på arbejderne og ”gatoen” er blevet ændret for at beskytte de medvirkende. De rigtige navne er redaktionen bekendt.

** Danwatch fik adgang til plantagen ved at undlade at oplyse, at vi var journalister. Danwatch anvender kun den slags undercover-metoder, når det ikke kan lade sig gøre at fremskaffe oplysningerne på anden vis, hvilket var tilfældet her.

”Jeg vil gerne give mine børn en bedre tilværelse”

7

29-årige Carolina Santos arbejder hver weekend illegalt på en plantage, hvor hun hverken modtager kontrakt eller beskyttelsesudstyr, selvom loven kræver det. Arbejdet gør hende i stand til at forsørge sine tre børn.  

Det er lørdag, og en ung kvinde med rødlakerede negle er i færd med at sortere blade fra kaffebær, så hun kan fylde en 60-liters kaffesæk og indkassere de 15 reais (ca. 25 kr.), hun bliver betalt pr. sæk. Hun har smidt arbejdshandskerne, og de nøgne fingre arbejder hurtigt og rutineret.

Handskerne burde arbejdsgiveren ifølge brasiliansk lov have udstyret hende med, men arbejdet på den såkaldte Mutirão – en plantage, hvor lokale illegalt plukker kaffe i weekenden – foregår uden kontrakt, og uden at plantageejeren har udleveret nogen former for beskyttelsesudstyr. Carolina Santos har derfor selv købt handskerne i byen.

Foretrækker at arbejde med kontrakt

Carolina Santos har arbejdet på kaffeplantager, siden hun var syv år. Hendes familie boede på plantagen, og sammen med de andre børn tog hun i skole om morgenen, og deltog i kaffehøsten om eftermiddagen. De var en gruppe af børn, der arbejdede side om side, og hun kunne godt lide arbejdet.

Carolina Santos fjerner blade fra kaffebær, inden hun hælder bærrene i en 60-liters kaffesæk. Foto: Maurilo Clareto Costa.

I dag – 22 år senere – arbejder hun stadig på kaffeplantager seks dage om ugen under høsten. Fra mandag til fredag arbejder hun på en plantage, hvor hun har kontrakt, og hvor arbejdsgiveren har udfyldt hendes officielle arbejdsdokument, det såkaldte Carteira de Trabalho, som anvendes til at optjene sociale ydelser. Men lørdag arbejder hun illegalt på weekendplantagen uden nogen former for papirer.

”Det er langt bedre at arbejde registret”, siger hun og remser op, hvordan man med et udfyldt Carteira de Trabalho får adgang til sociale ydelser som sygepenge, pension og understøttelse, hvis man bliver fyret.

Alligevel arbejder Carolina Santos hver lørdag fra klokken syv om morgenen til klokken fire om eftermiddagen uden kontrakt på weekendplantagen. Hun skal tjene penge, så hun kan forsørge sine tre sønner på 4, 10 og 12 år. Deres far er i fængsel, og hun er familiens primære forsørger.

Det er svært at tjene penge nok til, at de kan klare sig, fortæller hun:

”Vi lever en dag ad gangen”.

Har ikke råd til eget hjem

På kaffeplantagen, hvor hun arbejder i ugedagene, tjener hun 800-900 reais om måneden (ca. 1440 kr. om måneden), og om lørdagen kan hun typisk tjene 50-70 reais (ca. 102 kr.).

Den brasilianske forskningsorganisation Departamento intersindical de estatística e estudos socioeconômicos (Dieese), der udarbejder socioøkonomiske statistikker, har udregnet, hvor meget en familie på to voksne og to børn har brug for at tjene hver måned for at have råd til de mest basale fornødenheder. I juli 2015 skulle en brasiliansk familie på fire ifølge Dieese mindst have 3.325 reais (5.640 kr.) til rådighed for at dække omkostningerne til basale fornødenheder.

”Det er ikke en ideel situation”, siger Carolina Santos. Hun har råd til at brødføde børnene, men de bor alle sammen hos Carolina Santos’ mor.

”Jeg ville ønske, jeg kunne give børnene et bedre liv, og at vi kunne få råd til vores eget hjem”, siger hun, mens de rutinerede hænder fortsætter arbejdet med at skille blade fra kaffebær.

* Navnet på arbejderen er blevet ændret for at beskytte den medvirkende. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Befriet fra gældsspiral og slavelignende forhold

8

De brasilianske myndigheder befrier hvert år kaffearbejdere, der lever under slavelignende forhold. Arbejderne er f.eks. tvunget til at sove på kaffesække på gulvet eller bliver fanget i gældsspiraler og har ikke mulighed for at rejse fra plantagerne. Myndighederne har kun ressourcer til at befri halvdelen af arbejderne.  

Selvom det er søndag er to arbejdere i fuld sving med at plukke kaffe i Patrocínio i Brasiliens største kaffeproducerende delstat, Minas Gerais. De har været igang siden solopgang, og deres arbejdsdag slutter først ved halvseks-sekstiden i aften. En slank mand iklædt en beskidt blå og hvidstribet polo og grøn kasket præsenterer sig som José.

”Vi er nødt til at arbejde lørdag og søndag”, siger han.

Den anden arbejder, der præsenterer sig som Lucas, stemmer i:

”Ligesom vi er her nu. Vi kan ikke stoppe. Nogle gange arbejder vi også, selvom vi er syge. Jeg har det ikke godt lige nu. Min ryg gør ondt”, siger han.

De to kaffeplukkere er migrantarbejdere og stammer fra Irecê i Bahia over 1200 km herfra, hvor det bl.a. grundet tørke er vanskeligt for indbyggerne at finde arbejde. Mange er derfor nødt til at rejse til andre områder i Brasilien for at forsørge deres familier.

Arbejdsforholdene for migrantarbejderne er typisk markant dårligere end for de lokale kaffeplukkere. De arbejder ofte alle ugens dage uden hviledage, og en del af dem bliver fanget i en gældsspiral, hvor de f.eks. skylder plantageejeren penge for mad og for rejsen til plantagen. De kan derfor ikke rejse hjem på trods af de dårlige forhold.

”Hvis jeg havde mulighed for at rejse herfra, ville jeg gøre det”, siger José og fortæller, at han ikke har råd til at betale busbilletten hjem.

Hundredvis bliver befriet

Hvert år befrier de brasilianske myndigheder migrantarbejdere på kaffeplantager, som lever under forhold, der i den brasilianske straffelov kaldes ”slavelignende”. Nogle arbejdere bliver befriet, fordi de lever under såkaldt nedværdigende forhold, hvor de f.eks. er nødt til at sove på kaffesække på gulvet, fordi de ikke får stillet senge til rådighed. Andre af arbejderne bliver befriet, fordi de er fanget i en gældsspiral, som gør det umuligt for dem at forlade plantagerne.    

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

I juli og august 2015 gennemførte det brasilianske beskæftigelsesministerium 16 inspektioner på kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. På fem af plantagerne fandt inspektørerne forhold, som ifølge beskæftigelsesministeriet var slavelignende. I alt blev 128 arbejdere – heriblandt seks børn og teenagere – befriet. Og i løbet af de seneste fem år er mange hundrede arbejdere blevet befriet fra brasilianske kaffeplantager.

Danwatch er i besiddelse af over 15 fortrolige inspektionsrapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, som beskriver forholdene på kaffeplantager, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold, og Danwatch har desuden i juli 2015 deltaget i en myndighedsinspektion og interviewet befriede arbejdere.

Detaljerne varierer fra sag til sag, men et typisk scenarie er, at migrantarbejderne bliver fragtet i bus fra deres hjemby til plantagerne i den sydlige del af Minas Gerais, når kaffehøsten begynder i juni. Busrejsen tager typisk én til to dage. Når arbejderne ankommer til plantagen, får de at vide, at de skal betale af på rejseomkostningerne ved at arbejde. Lønnen vil de først få udbetalt, når hele høsten er overstået tre måneder senere, men indtil da, kan de købe mad på kredit. På den måde begynder en gældsspiral.

”Arbejderen ender i en situation, hvor han skylder plantageejeren penge, og han er derfor tvunget til at fortsætte med at arbejde under de dårlige forhold. Han har ingen penge og kan derfor ikke købe en busbillet tilbage til sin hjemby”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho, som er leder af organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere), der bl.a. hjælper migrantarbejdere med at melde sager om slavelignende forhold til myndighederne.

Lokket i gældsslaveri

Arbejderne kommer typisk fra det nordlige Minas Gerais eller fra nordøstlige nabostater som Bahia, hvor tørke gør det vanskeligt at dyrke jorden, og hvor jobmulighederne er få.

Lederen af Den internationale arbejdsorganisation (ILO)’s særlige handlingsprogram for at bekæmpe tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller, at arbejderne typisk forlader deres hjem i den tro, at de er blevet hyret til et almindeligt høstjob.

Arbejderne bliver betalt pr. 60-liters kaffesække, de fylder. Men på nogle plantager tilbageholdes lønnen, indtil høsten er slut, altimens arbejderne er nødsagede til at købe mad på kredit. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”De regner med, at de skal bo på en plantage i nogle måneder, få penge og rejse hjem igen. Men nogle gange ender de i stedet i gældsslaveri”, siger Luiz Machado.

I deres hjembyer, bliver migrantarbejderne som regel kontaktet af en såkaldt gato (”kat”, red.), som er hyret af plantageejeren til at skaffe kaffeplukkere. Gatoen opsøger arbejderne og spørger, om de er interesserede i at arbejde under høsten.

”Gatoen bliver betalt pr. arbejder, som han skaffer til plantagen. Ofte bliver gatoen på kaffeplantagen under hele høsten og overvåger arbejdet”, fortæller arbejdsretsadvokat og statsanklager Elaine Noronha Nassif, som har undersøgt slavelignende arbejdsforhold i Minas Gerais. Ifølge hende er det typisk mænd i 30-40 års alderen med ingen eller kun meget lidt uddannelse, der siger ja til gatoens tilbud om at rejse fra hjembyen for at arbejde som kaffeplukkere.

”Pengene, de tjener under høsten, skal forsørge familien derhjemme”, fortæller hun.

Selvom hovedparten af migrantarbejderne er unge mænd, tager en del kvinder og hele familier også imod gatoens tilbud om at rejse til kaffeplantagerne under høsten.

”Typisk lover gatoen en hel masse: Gratis mad og gode boligforhold. Men når arbejderne ankommer til plantagen er det langt fra de forhold, de møder,” fortæller Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere.

Kun halvdelen får hjælp

Tvangsarbejde og slavelignende forhold er udbredt i Brasilien

Slavelignende arbejdsforhold findes ikke kun på brasilianske kaffeplantager. Inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium befrier hvert år arbejdere fra andre plantager, der producerer andre afgrøder, og også fra helt andre brancher som f.eks. tøjindustrien. Problemerne med slavelignende forhold er særligt store på sukkerplantager, i byggeriet, i kvægproduktionen og i produktionen af kul.

Selvom flere hundrede arbejdere de seneste fem år er blevet befriet fra slavelignende forhold på brasilianske kaffeplantager, afspejler antallet af befriede arbejdere imidlertid ikke det reelle antal kaffeplukkere, der hvert år ender med at arbejde under slavelignende forhold. Leder af ILO’s særlige program for bekæmpelse af tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller således, at myndighederne ikke har kapacitet til at hjælpe alle.

”Kun cirka halvdelen af sagerne, hvor arbejdere anmelder slavelignende forhold, bliver inspiceret. De sidste 50 procent bliver aldrig nået af myndighederne”, siger han.

Inspektionerne finder sted, når beskæftigelsesministeriet får et tip om, at der er problemer på en plantage – ofte efter, at det er lykkedes en arbejder at stikke af og anmelde forholdene.

”Arbejderne går typisk ikke til politiet. Der er meget korruption i nogle områder, og der har tidligere været meldinger om, at politiet har ført arbejderne tilbage til plantagerne”, siger Luiz Machado.

I stedet henvender kaffeplukkerne sig typisk til organisationer som Adere, hvor Jorge Ferreira dos Santos Filho hjælper med at anmelde sagerne til beskæftigelsesministeriet. Ifølge ham er mørketallet endnu større, end Luiz Machado fra ILO anslår.

”Hvis myndighederne inspicerede alle de rapporterede sager, ville dobbelt eller tre gange så mange arbejdere blive befriet”, siger han.

Plantageejerne får bødestraffe

Inspektørerne finder hyppigst slavelignende forhold på mellemstore plantager, og ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere, har ejerne ofte lokalpolitiske forbindelser og en høj indkomst.

Ifølge statsanklager og ekspert i slavelignende forhold, Elaine Noronha Nassif, idømmes plantageejerne oftest straffe i den mildere ende af strafferammen.

”Teknisk set kan plantageejerne ende i fængsel i 2-8 år, men det sker sjældent. Ofte bliver de i stedet idømt en bødestraf”, siger Elaine Noronha Nassif.

Tidligere blev ejere af kaffeplantager, hvor myndighederne fandt slavelignende forhold, desuden noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet lista suja. De sortlistede plantageejere havde f.eks. ikke mulighed for at optage lån i store statsejede banker, ligesom en række virksomheder via den såkaldte National Pact for the Eradication of Slave Labour har skrevet under på, at de ikke vil samhandle med sortlistede virksomheder.

Den 22. december 2014 bIev sortlisten dog midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved den brasilianske højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo, Repórter Brasil.

Ifølge Luiz Machado fra ILO er Brasilien dog langt fremme, når det gælder bekæmpelse af tvangsarbejde og slavelignende forhold, hvis man sammenligner med andre lande i Syd- og Mellemamerika.

”Brasilien har sine begrænsninger, men det er det eneste land, der både har en sortliste, en handlingsplan og myndighedsinspektioner. Men myndighederne kan ikke reagere på alle henvendelser, fordi de mangler mandskab og ressourcer”, siger Luiz Machado.

Slavelignende forhold fører til sortlistning

Indtil december 2014 blev ejere af kaffeplantager, hvor de brasilianske myndighederne fandt slavelignende forhold, noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet Lista suja. Listen blev i december 2014 midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo Repórter Brasil.

Hvis en sortlistet plantageejer efter to år har betalt alle bøder, og ikke igen har udsat sine arbejdere for slavelignende forhold, bliver den pågældende plantageejer fjernet fra listen igen.

Link til den sorte liste:
http://reporterbrasil.org.br/wp-content/uploads/2015/10/listadetransparencia_setembro_20151.pdf

En ond cirkel

Når arbejderne bliver befriet af beskæftigelsesministeriets inspektører, bliver de typisk indkvarteret på et hotel i lokalområdet, hvor de skal bo i de dage, det tager at få styr på papirarbejdet, som kan danne grundlag for, at arbejderne kan få udbetalt den løn, som plantageejeren skylder dem. Udover lønnen for arbejdet, de allerede har udført, bliver arbejderne desuden kompenseret ved at få udbetalt tre måneders minimumsløn svarende til tre gange 788 reais (tre gange 1340 kr.)

Mange af de arbejdere, der bliver befriet af de brasilianske myndigheder, ender imidlertid med at arbejde under slavelignende forhold igen, fortæller den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper, Xavier Jean Marie Plassat, fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), der ligesom Adere hjælper arbejdere med at melde sager om slavelignende forhold til beskæftigelsesministeriet.

“Det typiske problem er, at arbejderne møder det samme, når de vender tilbage til deres hjemby. Sandsynligheden for at de migrerer igen og ender i en situation med dårlige arbejdsforhold er meget høj“, siger han.

Tit kan gatoerne, som fragter arbejdere til problematiske plantager, også uhindret fortsætte deres arbejde.

“Gatoen kommer ofte fra arbejdernes lokalområde. Hvis arbejderne klager over en gato, vil gatoen ikke tage dem med til en anden høst, og gatoen vil samtidig fortælle de andre gatoer, at de ikke skal benytte den pågældende arbejder, så arbejderen ender på en sortliste og har ikke længere mulighed for at få arbejde under høsten”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.

Kan ikke rejse hjem

I kaffeplantagen i Patrocínio fortsætter de to migrantarbejdere med at flå blade og bær af kaffebuskene. De drømmer om at kunne rejse hjem til Bahia, men har ikke råd til at betale busbilletten, som de fortæller, koster mellem 170 og 220 reais (ca. 290 – 370 kr.).

Mødet med de to arbejdere i plantagen er kort. Gatoen er et sted i området, og arbejderne kan ende i problemer ved at snakke med Danwatch.

* For at beskytte arbejderne er navnene på kaffeplukkerne i Patrocínio blevet ændret.

Hundredvis af kaffearbejdere bliver befriet

Den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Xavier Jean Marie Plassat fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), som hjælper arbejdere med at anmelde sager om slavelignende forhold ligger inde med den mest anerkendte statistik over sager om slavelignende forhold på kaffeplantager. Tallene er ifølge Xavier Jean Marie Plassat et konservativt estimat. Men ifølge denne opgørelse er der de senere år blevet befriet flere hundrede kaffearbejdere fra slavelignende forhold på plantager i Brasilien:

2014: 195 arbejdere fra seks kaffeplantager, heraf 11 børn og teenagere, fem under 16 år og seks mellem 16-18 år.
2013: 71 arbejdere fra seks kaffeplantager.
2012: 26 arbejdere fra to kaffeplantager.
2011: 129 arbejdere fra syv kaffeplantager, heraf to børn og teenagere under 16 år.
2010: 204 arbejdere fra ni kaffeplantager, heraf fire børn og teenagere, to under 16 år og to mellem 16 og 18 år.

Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er lovligt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe det ikke forhindrer deres skolegang.

Dokumentation

”Jeg kunne ikke rejse derfra”

9

For fem år siden blev migrantarbejderen Wellington Antonio Soares og hans søn befriet af myndighederne fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne fik ulovligt lav løn og måtte leve med deres børn blandt store bunker affald. Selvom arbejderne ønskede at forlade plantagen, kunne de ikke, da de ikke havde råd til busrejsen hjem.

Den røde jord i Wellington Antonio Soares’ lille nyttehave er knastør. Her gror kun lidt sukkerrør, nogle løg, te og et par andre afgrøder – langt fra nok til at brødføde familien. São João da Ponte i det nordlige Minas Gerais er berygtet for sine lange tørkeperioder, som år efter år driver indbyggerne til at rejse sydpå for at søge arbejde.

I 30 år er 49-årige Wellington Antonio Soares derfor sæson efter sæson rejst til det sydlige Minas Gerais for at plukke kaffe under den tre måneder lange høst fra juni til august. Da Wellington Antonio Soares under kaffehøsten i 2010 rejste sydpå for at plukke kaffe sammen med sin 18-årige søn, regnede han med, at forholdene ville være, som de plejede. Men han endte i stedet med at arbejde for halvdelen af den løn, han plejede at få og skulle samtidig betale plantageejeren og opsynsmanden – den såkaldte gato (“kat”, red.) –  for både transport og mad. Han og sønnen var imidlertid nødt til at fortsætte med at arbejde på plantagen, for han havde ikke råd til at købe en busbillet hjem til São João da Ponte.

“Hvis vi selv skulle rejse tilbage, ville vi være nødt til at tage bussen, og en busbillet ville koste omkring 100 reais (cirka 170 kr.)”, siger han.

Wellington Antonio Soares blev derfor lettet, da inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium dukkede op på plantagen Fazenda Bom Jardim Santa Rita, befriede de 39 arbejdere og sørgede for, at de kunne rejse hjem igen.

”Det var en god følelse”, siger han: ”Der kom nogen for at hjælpe os og få os væk derfra”.

Tørke gør det vanskeligt at dyrke noget i São João da Ponte, hvor Wellington Antonio Soares bor. I 30 år er Wellington Antonio Soares derfor rejst sydpå for at plukke kaffe under høsten. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Ville gerne væk

I det brasilianske beskæftigelsesministeriums fortrolige inspektionsrapport fra Fazenda Bom Jardim Santa Rita, som Danwatch er i besiddelse af, bekræftes det, at arbejderne ikke var i stand til at forlade plantagen på trods af, at de var utilfredse med arbejdsforholdene:

”Hovedparten af arbejderne ville gerne rejse hjem, men kunne ikke, fordi de ikke havde råd til at betale for transporten”, hedder det i inspektionsrapporten.

Inspektørerne fandt syv forskellige brud på den brasilianske arbejdstagerlovgivning på kaffeplantagen. Arbejderne fik bl.a. ulovligt lav løn, maskinerne levede ikke op til sikkerhedskravene, og beboelsesområderne var uhygiejniske. Der var f.eks. ikke et organiseret affaldssystem, og store bunker affald lå derfor uden for soveværelserne, mens afløbet fra kloakken i køkkenet ikke var forbundet til en kloak.

”Vand med madrester flød rundt og blev blandet med andet affald. Alt skraldet tiltrak mange fluer og andre insekter til beboelsesområderne, hvor adskillige børn, arbejdernes sønner og døtre, tilbragte deres fritid”, hedder det i inspektionsrapporten, som også slår fast, at plantageejeren ikke havde udstyret arbejderne med nogen former for beskyttelsesudstyr.

”Mange af arbejderne bar kondisko, der var slidt i stykker, så tæerne stak ud af skoene,” hedder det i inspektionsrapporten.

Beskæftigelsesministeriet klassificerede forholdene på Fazenda Bom Jardim Santa Rita som slavelignende og sortlistede plantagen i december 2012.

Tog afsted uden at kende vilkårene

Wellington Antonio Soares kendte intet til forholdene på plantagen, inden han tog afsted. Når kaffehøsten nærmer sig, går gatoerne, som er hyret af plantageejere, fra hus til hus i São João da Ponte og spørger, om indbyggerne er interesserede i at arbejde som kaffeplukkere. Sådan foregik det også, da Wellington Soares og hans søn endte på Fazenda Bom Jardim Santa Rita i 2010.

Optegnelse fra Fazenda Bom Jardim Santa Rita i Wellington Antonio Soares officielle arbejdsdokument, det såkaldte Carteira de Trabalho. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Gatoen nævnte intet om priserne eller om forholdene på plantagen”, siger Wellington Antonio Soares, og sådan er det typisk, fortæller andre kaffearbejdere i byen. Det er så svært at finde nogen former for arbejde i São João da Ponte, at arbejderne tager imod gatoens tilbud uden at kende vilkårene, de skal arbejde under.

“Der er intet arbejde at få her. Kun en dags arbejde her og der,” siger Wellington Antonio Soares, som derfor takkede ja til gatoens tilbud.

”Vi blev transporteret i en meget tætpakket bus. Min søn måtte stå op næsten hele vejen. Nogle gange byttede vi, så jeg stod op, og han kunne sidde lidt”, fortæller Wellington Antonio Soares.

De kørte hele natten for at nå plantagen. Som Wellington Antonio Soares husker det, rejste de ved syvtiden om aftenen og var fremme ved nitiden næste morgen. Da de kom frem, fik de at vide, at udgiften til transporten ville blive trukket fra deres løn.

Skyldte penge i supermarkedet

Wellington Antonio Soares skulle samtidig betale gatoens kone for mad. Af inspektionsrapporten fremgår det, at kokken tog 140 reais om måneden for maden (ca. 240 kr.).

Arbejderne fik fem reais (ca. 8 kr.) for at fylde en 60-liters kaffesæk.

“Prisen var kun cirka halvt så høj, som det jeg plejer at få”, siger Wellington Antonio Soares.

Da Danwatch besøgte Fazenda Bom Jardim Santa Rita i juli 2015 var kaffeplantagens bygninger tomme. Foto: Danwatch.

Wellington Antonio Soares begyndte at blive bekymret, og det samme gjorde hans kone, Dorimar Ferreira da Silva, hjemme i São João da Ponte. Familien med de i alt fire børn skyldte allerede penge i det lokale supermarked, da Wellington Antonio Soares og sønnen tog afsted, og Dorimar Ferreira da Silva købte fortsat dagligvarer på kredit, mens de var væk.

”Det var svært”, siger hun og fortæller, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere situationen, men at hun tænkte: ”Gud vil hjælpe os”.

Hun kunne ikke selv ringe til sin mand og søn, fordi mobilforbindelsen var så dårlig på plantagen. Men af og til kravlede sønnen op i et træ for at få forbindelse og ringede hjem for at fortælle, hvordan det gik.

”Han ringede ind imellem og fortalte, at det stod skidt til, og at de ikke var i stand til at sende penge hjem”, fortæller hun.

Til sidst fik en af de andre kaffeplukkere nok af de dårlige forhold på plantagen. Det lykkedes ham at stikke af og melde kaffeplantagen til beskæftigelsesministeriet.

Alle ville gerne væk derfra

Wellington Antonio Soares stod oppe ved beboelsesområdet, da han første gang fik øje på inspektørerne fra beskæftigelsesministeriet. Han var gået op til huset for at hente vand og kunne høre en af inspektørerne udspørge en af de andre kaffearbejdere, som fortalte om de dårlige forhold.

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

Inspektørerne samlede alle arbejderne. De spurgte hvem, der gerne ville blive på plantagen. Ingen rakte hænderne i vejret. Så spurgte de, hvem der gerne ville væk derfra.

”Alle rakte deres hænder i vejret”, fortæller Wellington Antonio Soares og løfter sine hænder med et smil.

Det tog et par dage for inspektørerne at arrangere alting, ordne dokumenterne, underskrive papirerne, arrangere busrejsen tilbage osv.

Som Wellington Antonio Soares husker det, fik han i alt udbetalt cirka 2500 reais (ca. 4240 kr.). Beløbet indeholdt både plantageejerens kompensation for de ulovligt lave lønninger og den offentlige understøttelse, som udbetales til alle befriede arbejdere.

Det var godt at komme hjem, husker han.

”Jeg var meget glad. Når man har været væk fra familien, er det virkelig rart at komme tilbage og være tæt på ens kone, børn og venner”, siger han.

Wellington Antonio Soares fortæller om den dag, han blev befriet fra kaffeplantagen med de slavelignende forhold.

Hundredvis af kaffearbejdere bliver befriet

I løbet af de seneste fem år er mange hundrede arbejdere blevet befriet fra kaffeplantager af de brasilianske myndigheder. I juli og august 2015 gennemførte det brasilianske beskæftigelsesministerium 16 inspektioner på kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. På fem af plantagerne fandt inspektørerne forhold, som ifølge beskæftigelsesministeriet var slavelignende. I alt blev 128 arbejdere – heriblandt seks børn og teenagere – befriet.

Mænd, kvinder og børn plukker kaffe uden løn

10

I juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder 128 arbejdere fra slavelignende forhold på fem kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. Danwatch var med på en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren.

En rød støvsky indhyller de fire biler, som ræser afsted ad grusvejen med 80-90 km i timen. Kortegen gør holdt ved en metallåge. To politibetjente bevæbnet med automatvåben og iført skudsikre veste stiger ud af en sort, firhjulstrukken Mitsubishi. Inspektørerne fra det brasilianske beskæftigelsesministerium og statsanklageren følger trop, men holder sig i baggrunden, mens den ene betjent bryder låsen til kaffeplantagen op med et brækjern.

Betjente med automatvåben og iklædt skudsikre veste bryder låsen til kaffeplantagen op med et brækjern. Foto: Danwatch

Danwatch har fået lov til at komme med de brasilianske myndigheder på inspektion på en kaffeplantage i Minas Gerais, hvor en gruppe kaffeplukkere bliver befriet.

Forud for inspektionen har inspektionslederen samlet gruppen på en parkeringsplads og briefet dem om situationen: Beskæftigelsesministeriet har fået et tip om, at en gruppe migrantarbejdere opholder sig under slavelignende forhold på kaffeplantagen. Der er børn.

Det skal vise sig, at arbejderne har været udsat for menneskehandel. De har plukket kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. De har levet med deres børn under uhygiejniske forhold uden adgang til rent drikkevand, og to af børnene er gået glip af deres skoleundervisning, mens de har plukket kaffe uden beskyttelsesudstyr.

Skrald og madrester overalt

Nu er metalporten brudt op, og bilerne kan slippe ind på grunden. Den ene betjent får øje på en mand oppe ved hovedbygningen og løber derop, mens bilerne bevæger sig videre ind på kaffeplantagen. En frontalsmadret sort bil uden nummerplade og med et hul, hvor den ene forlygte engang sad, kommer kørende imod os.

Små børn leger mellem affald, der ligger spredt rundt om bygningen, arbejderne er indkvarteret i. Foto: Danwatch.

Arbejderne i bilen viser vej til bygningen, hvor kaffeplukkerne er indkvarteret. Plastikaffald og andet skrald ligger strøet rundt om huset, hvor inspektørerne bænker arbejderne og begynder afhøringerne.

Indenfor bor 17 mænd, kvinder og børn. De ugifte mænd i et lille rum, hvor tre køjesenge akkurat er klemt ind. Familierne bor i to større rum uden dør imellem.

De slidte køjesenge med hullede madrasser er rykket sammen i små øer for at skabe lidt privatliv for hver familie. På gaskomfurerne ved siden af sengene står gryder med ris og fiskehoveder.

I et separat rum kan døren kun akkurat åbnes. På øverste etage i dobbeltkøjesengen flyder pander og gryder med griseører og andre madvarer. I underkøjen gemmer en lille pige sig bag et forhæng. Hun skjuler sin mund bag hænderne og kigger forskræmt op, da forhænget bliver løftet til side.

Fik besked om at lyve

Udenfor har inspektørerne gennemført de første afhøringer. Arbejderne fortæller samstemmende, at de kun lige er ankommet til stedet for et par dage siden. Statsanklageren kommer løbende oppe fra hovedbygningen med en underskrevet vidneforklaring fra plantageejeren, som bekræfter, at arbejderne netop er ankommet til plantagen. Inspektørerne undrer sig. Det er den 14. juli, og kaffehøsten har været i gang i over halvanden måned. Hvem har udført høstarbejdet indtil nu, hvis arbejderne først lige er ankommet?

Afhøringen af en arbejder i orange shorts er netop afsluttet. Han skal til at underskrive sin vidneforklaring, da han begynder at ryste og bryder sammen. Holdet af arbejdere har været her hele tiden, fortæller han.

I værelset, hvor familierne er indlogerede, er madrasserne slidte og fulde af huller. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionsleder Marcelo Campos er ved at afslutte afhøringen af en arbejder i grønne shorts, da han får beskeden.

”Så du har lige fået mig til at ligne en klovn”, siger han til arbejderen i de grønne shorts.

Marcelo Campos’ brune øjne slår lyn, mens han spørger arbejderen, om han har planer om at fortælle sandheden nu.

Interviewet begynder forfra, og arbejderen fortæller, at hele gruppen tog fra Minas Gerais’ nabostat Bahia den 22. maj og ankom til plantagen den 23. maj.

Plantageejeren samlede alle arbejderne dagen inden inspektionen: ”Han fortalte os, at hvis der kom nogle inspektører, skulle vi sige, at vi først lige var begyndt at arbejde på plantagen”, siger arbejderen.

Han fortæller, at plantageejeren først i denne uge bad om arbejdernes carteira de trabalho, de officielle arbejdspapirer, som sikrer arbejderne ret til sociale ydelser som pension, sygepenge etc., og arbejderne har plukket kaffe uden officielle kontrakter indtil da. Ligesom det også først var i ugen op til inspektionen, at plantageejeren udstyrede arbejderne med det påkrævede beskyttelsesudstyr såsom handsker, hat og beskyttelsesbriller.

Børnene plukkede kaffe

Inspektionsleder Marcelo Campos, går i gang med at interviewe en arbejder iklædt Messi t-shirt påny:

”Du løj over for mig. Du løj foran dine børn. Du underskrev et forkert vidneudsagn. Det er en forbrydelse, men jeg vil give dig en chance mere”, siger han.

Arbejderen i Messi-t-shirten indvilger i at fortælle sandheden. Han bekræfter ligesom de andre kaffeplukkere på plantagen, at de ikke har modtaget løn for deres arbejde. I stedet har arbejderne fået en kvittering for hver 60-liters kaffesæk, de har fyldt og besked om, at lønnen først vil blive udbetalt, når hele høsten er overstået. Samtidig har arbejderne på kredit fra plantageejeren købt varer i det lokale supermarked, ligesom de har fået besked om, at de skylder penge for busturen hertil.

Inspektørerne fra beskæftigelsesministeriet afhører arbejderne om forholdene på plantagen. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Marcelo Campos fortæller arbejderen i Messi-t-shirten, at det er ulovligt, hvis hans teenagesøn har høstet kaffe, men at sønnen ikke vil blive straffet – kun plantageejeren, og faren indrømmer, at sønnen deltog i høsten.

Nu skal teenagedrengene afhøres. Marcelo Campos sætter sig over for en dreng i lyserød t-shirt og hvide shorts. Moren står ved siden af, mens inspektionslederen forklarer, at det er ulovligt for en dreng på hans alder at arbejde, men at det ikke er ham, kun plantageejeren, der har gjort noget ulovligt, og at loven garanterer, at drengen vil blive kompenseret for sit arbejde ligesom de andre arbejdere, hvis blot han fortæller sandheden.

I sine papirer noterer Marcelo Campos, at drengen er født den 2. marts 2000.

Den 15-årige dreng fortæller, at han ankom til plantagen lørdag den 23. maj sammen med sin familie og de andre arbejdere fra Bahia, og at han begyndte at plukke kaffe sammen med de andre om mandagen. Drengen arbejdede i sine egne læderstøvler, og plantageejeren gav ham ikke det påkrævede beskyttelsesudstyr før i denne uge, hvor plantageejeren vidste, at inspektørerne ville komme. I plantagen var der ingen borde, hvor de kunne sidde og spise deres frokost, og når de skulle på toilettet, måtte de sætte sig om bag en busk.

Mens afhøringen af den 15-årige dreng fortsætter i skyggen uden for huset, dukker plantageejeren op på en bakketop over huset med sin jakkesætklædte advokat. De holder sig lidt på afstand og iagttager afhøringerne.

Den 15-årige dreng fortæller, at han går i skole i sin hjemby. Han arbejder på plantagen under sin ferie, men går glip af en måneds undervisning derhjemme.

En høj inspektør med briller kommer over til Marcelo Campos og siger, at advokaten vil ringe efter politiet.

Marcelo Campos fortsætter uanfægtet afhøringen af drengen.

“Vil du gerne tilbage til din skole”, spørger han.

“Ja”, svarer drengen.

“Hvad vil du gerne udrette med dit liv?”, spørger Marcelo Campos.

Drengen svarer, at han gerne vil på universitetet og læse til læge eller advokat. Men allerhelst vil han være professionel fodboldspiller. Af og til spiller de kampe her på plantagen, fortæller han. Han er forsvarsspiller.

Den 15-årige dreng underskriver sit vidneudsagn.

Savner vennerne og skolen

Den høje inspektør med brillerne er gået i gang med at interviewe den anden teenagedreng, som er iklædt en blå-sort trøje med et guldfarvet adidas-mærke på ryggen. Drengen fortæller, at han de fleste dage blev ved beboelsesområdet, mens de andre plukkede kaffe. Det var hans opgave at passe på sin tre-årige lillesøster og to-årige fætter. Han skiftede bleer på dem og gav den mindste flaske i løbet af dagen.

Inspektøren noterer i sine papirer, at drengen er født den 18. december 2000. Han er 14 år. Hjemme i Bahia er det hans mor, der tager sig af de små børn, men drengen har ansvaret for dem, mens de er her, fortæller han. To dage har han dog også deltaget i høsten. Drengen glemmer et øjeblik, at det ikke længere er nødvendigt at gentage plantageejerens løgn, og han fortæller, at de allesammen bar alt det påkrævede beskyttelsesudstyr. Da inspektøren fortæller drengen, at han allerede ved, at de andre ikke fik udleveret beskyttelsesudstyr, og at han ikke længere er tvunget til at lyve, fortæller drengen, at han plukkede kaffe i sine egne tennissko, og at handskerne og hatten var hans egne.

Inspektøren spørger drengen, hvordan han havde det efter den første dag, hvor han havde plukket kaffe.

En 14-årig dreng, der har plukket kaffe på plantagen, afhøres af en af inspektørerne fra det brasilianske beskæftigelsesministerium. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Jeg følte mig træt, jeg havde lyst til at sove, og mine arme gjorde ondt”, siger han.

”Og hvad med den næste dag? Føltes det på samme måde, eller var det mindre slemt?”

”Den anden dag var jeg lidt mindre træt”, siger drengen.

”Hvad kan du bedst lide, at arbejde eller at lege?”

”At lege”.

”Hvorfor skulle du arbejde?”

”For at tjene penge”.

“Hvis ikke du skulle tjene penge, ville du så hellere lege?”

”Ja”.

“Modtog du pengene for dit arbejde?”

”Nej”.

”Har du nogen anelse om hvornår, du vil få pengene?”

”Nej”.

“Hvor kan du bedst lide at være her eller derhjemme?”

”Jeg kan bedst lide det derhjemme”.

“Savner du dine venner og din skole?”

”Ja”.

Drengen fortæller, at han er registreret i 8. klasse på en skole i Bahia. Han har ikke modtaget undervisning, mens han var på plantagen, men han har taget en skolebog med hjemmefra. Han har ferie nu, men er gået glip af en måneds undervisning, fortæller han. Inspektøren spørger, om det vil give ham problemer, når han vender tilbage til skolen.

”De sagde, at det ikke var så godt, men at jeg ikke behøver at gå året om”, siger han.

Drengen underskriver sit vidneudsagn.

Inspektører: ”Slavelignende forhold”

Inspektionsleder Marcelo Campos og statsanklageren er gået op til plantageejeren for at indhente et nyt vidneudsagn, efter det er kommet frem, at plantageejeren løj i det første.

Marcelo Campos samler alle arbejderne foran huset, hvor de har været indkvarteret og fortæller dem, at arbejdsbetingelserne på plantagen er ulovlige.

”Forholdene her er nedværdigende”, siger Marcelo Campos og slår fast, at der er tale om forhold, som i den brasilianske lovgivning karakteriseres som slavelignende.

Inspektionsleder Marcelo Campos fortæller arbejderne, at forholdene på plantagen er slavelignende. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionslederen fortæller arbejderne, at de skal overnatte på plantagen indtil næste dag, hvor de vil blive indkvarteret på et hotel i byen, indtil papirerne er ordnet, og arbejderne kan få udbetalt de penge, som plantageejeren skylder dem samt tre måneders understøttelse fra staten.

En arbejder spørger, hvordan de vil få udbetalt pengene?

”I kontanter”, svarer Marcelo Campos.

Inden inspektørerne tager afsted, udveksler de telefonnumre med arbejderne og fortæller dem, at de skal ringe, hvis der sker noget.

”Husk kun at skrive under på dokumenter, når I er sammen med os,” siger Marcelo Campos, inden inspektørerne forlader plantagen.

Ofre for menneskehandel

I den fortrolige rapport, som beskæftigelsesministeriet efterfølgende har udarbejdet om inspektionen, fremgår det, at arbejderne på kaffeplantagen har været udsat for menneskehandel.

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

Arbejderne er blevet hyret under falske forudsætninger af en såkaldt gato (kat, red.), og har troet, at de skulle arbejde under helt andre betingelser. De har plukket kaffe uden kontrakter og uden at få udbetalt løn, mens de oparbejdede gæld for mad og busrejse til plantageejeren.

Boligforholdene på kaffeplantagen bliver beskrevet som nedværdigende, uhygiejniske og uegnede til det store antal arbejdere, som har været indkvarteret. Arbejderne har ikke haft adgang til filtreret drikkevand, og de har derfor drukket beskidt vand med risiko for at få sygdomme som leverbetændelse, diarre og en række forskellige parasitter.

Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport slår derfor fast, at behandlingen af arbejderne udgør et brud på Den internationale arbejderorganisation (ILO)’s konventioner om tvangsarbejde (konvention 29 og 105), og at forholdene på plantagen er strafbare ifølge adskillige paragraffer i den brasilianske straffelov – bl.a. artikel 149, som fastslår, at det er ulovligt at udsætte personer for forhold, der kan sammenlignes med slaveri.

– Se video af, hvordan myndighederne befriede arbejderne fra slavelignende forhold.

– Læs interview med en af de befriede arbejdere.

Hundredvis af kaffearbejdere bliver befriet

Den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Xavier Jean Marie Plassat fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), som hjælper arbejdere med at anmelde sager om slavelignende forhold ligger inde med den mest anerkendte statistik over sager om slavelignende forhold på kaffeplantager. Tallene er ifølge Xavier Jean Marie Plassat et konservativt estimat. Men ifølge denne opgørelse er der de senere år blevet befriet flere hundrede kaffearbejdere fra slavelignende forhold på plantager i Brasilien:

2014: 195 arbejdere fra seks kaffeplantager, heraf 11 børn og teenagere, fem under 16 år og seks mellem 16-18 år.
2013: 71 arbejdere fra seks kaffeplantager.
2012: 26 arbejdere fra to kaffeplantager.
2011: 129 arbejdere fra syv kaffeplantager, heraf to børn og teenagere under 16 år.
2010: 204 arbejdere fra ni kaffeplantager, heraf fire børn og teenagere, to under 16 år og to mellem 16 og 18 år.

Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er lovligt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe det ikke forhindrer deres skolegang. De senere år er der særligt blevet fundet problemer med slavelignende forhold på kaffeplantager i staterne Minas Gerais og Espírito Santo.

På inspektion med myndighederne

En lille pige, datter af en af arbejderne, leger med en bamse foran bygningen, arbejderne bor i. Foto: Danwatch

Efter at være blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold sidder en kaffearbejder på sin seng og sunder sig. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionslederen fortæller de befriede arbejdere om, hvad der nu skal ske, og hvordan de vil modtage deres kompensation. Foto: Danwatch

I den officielle inspektionsrapport, bliver forholdene på plantagen beskrevet som uhygiejniske. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Arbejderne har ikke haft adgang til rent drikkevand. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Køkkenfaciliteterne i arbejdernes bygning. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Toiletfaciliteterne i arbejdernes bygning. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Fanget i gældsslaveri

11

I juli 2015 blev den 31-årige arbejder Antônio Rocha befriet fra en kaffeplantage af de brasilianske myndigheder. Inspektørerne konkluderede, at han og de andre migrantarbejdere var ofre for menneskehandel og levede under slavelignende forhold. Antônio Rocha er i sine 14 år som kaffeplukker aldrig før endt i gældsslaveri. Men boligforholdene har været endnu værre på andre kaffeplantager.

På en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais sidder fem arbejdere med ryggen mod huset, de er indkvarteret i. De befinder sig over 1000 kilometer fra deres hjem. I halvanden måned har de plukket kaffe uden kontrakter eller beskyttelsesudstyr og uden at modtage løn for deres arbejde. De skylder plantageejeren penge for busbilletten hertil, og da de ankom fik de at vide, at de måtte købe mad på kredit, indtil lønnen for deres arbejde ville blive udbetalt i slutningen af høsten – flere måneder senere.

Fem kaffearbejdere er netop blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Foto: Maurilo Clareto Costa

Inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium er netop blevet færdige med at afhøre de fem arbejdere, og nu sidder de her og ryger cigaretter uden at sige så meget. En slank mand præsenterer sig som Antônio Rocha. Siden han var 17 år, er han rejst fra sit hjem i Bahia til nabostaten Minas Gerais for at arbejde under kaffehøsten fra juni til august. Selvom han har arbejdet på mange kaffeplantager, har han aldrig før oplevet, at plantageejeren tilbageholdt arbejdernes løn, indtil høsten var slut.

”Betalingsordningen her er ikke normal”, siger han og fortæller, at han typisk bliver betalt hver 14. dag på andre kaffeplantager.

– Læs mere om inspektionen, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i juli 2015.

Ingen andre jobmuligheder

Antônio Rocha er 31 år, og når han ikke arbejder på kaffeplantager, bor han sammen med sine forældre, som har et lille stykke jord, hvor de planter bønner og majs, som de kan spise. I hans hjemby, Aracatu i Bahia, er der kun meget lidt arbejde at få.

“Der er ingen industri og ingen jobs”, siger han.

Han har indimellem andre kortvarige høstjobs i løbet af året. I slutningen af sidste år arbejdede han f.eks. to måneder med at høste majs.

”Forholdene der var meget bedre”, siger han og fortæller, at de f.eks. ikke selv skulle betale for transporten til plantagen, at der var skabe, hvor de kunne opbevare deres personlige ejendele, og at de blev udstyret med solbriller og solcreme.

Regnede ned gennem taget

Han har også arbejdet på andre kaffeplantager, hvor forholdene var bedre. Han kan f.eks. huske, at han engang har arbejdet på en plantage, hvor de fik udleveret alt beskyttelsesudstyret, handsker osv., og hvor han fik en kontrakt. Men det var tilbage i 2001. Og han har siden arbejdet på mange andre kaffeplantager, hvor forholdene ikke var i orden.

”Boligforholdene her er ikke slemme, hvis man sammenligner med nogle af de andre steder, jeg har været. Her bor vi bare lidt tæt”, siger han og fortsætter:

”Jeg har boet mange værre steder, hvor det var svært at sove, fordi regndråberne faldt direkte ned igennem store huller i taget”.

Læs også: Verdens største kaffevirksomheder indrømmer: Vi kan have solgt kaffe plukket under slavelignende forhold.

Læs også: Kommuner risikerer at servere kaffe dyrket under slavelignende forhold.

Få baggrund og fakta om problemerne med slavelignende arbejdsforhold på brasilianske kaffeplantager 

*** For at beskytte den 31-årige arbejder, er hans navn blevet ændret. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

Antônio Rocha og de andre kaffeplukkere bliver befriet fra slavelignende arbejdsforhold under høsten i juli 2015.

Børn plukker kaffe på brasilianske plantager

12

Danwatch var med da de brasilianske myndigheder i juli 2015 befriede to børn, der plukkede kaffe under slavelignende forhold. Selvom børn fortsat plukker kaffe på brasilianske plantager i 2015, er problemet med børnearbejde halveret i løbet af 10 år - bl.a. på grund af myndighedernes socialpolitikker.

I maj 2015 ankom en 15-årig og en 14 -årig dreng til en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais, Brasilien sammen med deres familier. Drengene blev indkvarteret under uhygiejniske forhold i et hus uden adgang til rent drikkevand, som var alt for trangt til de i alt 17 mænd, kvinder og børn, der skulle bo der under kaffehøsten.

To drenge på 14 og 15 år bliver befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Da de brasilianske myndigheder i juli 2015 befriede de to drenge, havde de plukket kaffe uden at få udleveret beskyttelsesudstyr og uden at modtage løn for deres arbejde. Drengene var samtidig gået glip af skolegang, mens de havde arbejdet på plantagen. Myndighederne konkluderede, at forholdene på plantagen var slavelignende, og at arbejderne var ofre for menneskehandel.

Episoden med de to drenge beviser, at børn fortsat plukker kaffe på brasilianske kaffeplantager, selvom problemet er blevet markant mindre gennem det seneste årti.

60.000 børn under 14 år

I juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder i alt 128 arbejdere fra slavelignende forhold på fem kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. Blandt de 128 arbejdere var der seks børn og teenagere under 18 år.

Børnene, som de brasilianske myndigheder befrier i forbindelse med deres kamp imod slavelignende forhold i Brasilien, udgør imidlertid kun en lille andel af de børn, der arbejder med at plukke kaffe på brasilianske plantager.

De brasilianske myndigheder har ikke præcise opgørelser over, hvor mange børn der arbejder på brasilianske kaffeplantager. Men Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, ligger på en tredjeplads over de delstater, hvor der arbejder flest børn i landbruget. Det viser 2013-tal fra de brasilianske myndigheders analyseinstitut IBGE.

I 2013 lå Minas Gerais, hvor halvdelen af al Brasiliens kaffe dyrkes, desuden på en delt førsteplads, som en af to brasilianske delstater, hvor flest børn under 14 år arbejdede i landbruget.

I alt arbejdede 116.000 børn fra fem til 17 år i Minas Gerais’ landbrug i 2013 – heraf var 60.000 børn under 14 år, viser tal fra IBGE.

Problemet er blevet mindre

Mange af de kaffeplukkere, Danwatch mødte under den brasilianske kaffehøst i juli 2015, begyndte at arbejde på kaffeplantager, da de var børn – nogle helt ned til syvårsalderen.

Elaine Noronha Nassif er arbejdsretsadvokat og statsanklager i Brasilien og har undersøgt forholdene for kaffearbejdere. Hun fortæller, at børn tidligere hyppigt hjalp deres forældre med høsten på kaffeplantagerne, og at de derfor gik glip af skoleundervisningen.

Ulovligt når børn under 16 år plukker kaffe

Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er lovligt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe arbejdet ikke forhindrer deres skolegang. Se den brasilianske arbedstagerlov (CLT, artikel 403): http://www.planalto.gov.br/ccivil_03/decreto-lei/Del5452.htm

I løbet af 10 år er antallet af børn, der arbejder i Minas Gerais’ landbrugssektor imidlertid mere end halveret. I 2003 anslog IBGE således, at 264.000 børn fra fem til 17 år arbejdede i Minas Gerais’ landbrug mod 116.000 i 2013.

”Siden det sociale program Bolsa Família blev indført, er antallet af børnearbejdere faldet markant”, siger Elaine Noronha Nassif.

Bolsa Família er et program som den brasilianske regering indførte i 2003 under præsident Luíz Inácio da Silva – også kendt som Lula. Programmet giver økonomisk hjælp til Brasiliens fattigste familier på betingelse af, at børnene går i skole og bliver vaccineret.

”I dag er forældre derfor langt mere opmærksomme på at sende deres børn i skole”, siger Elaine Noronha Nassif.

Børnearbejde findes fortsat

Selvom problemerne er blevet mindre, er børnearbejde dog langt fra udryddet på brasilianske kaffeplantager.

”Problemet eksisteret stadig”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho, som er koordinator for den sociale bevægelse Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere). Hans arbejde består i at køre rundt på kaffeplantager, snakke med arbejdere og underrette myndighederne, når han støder på ulovligheder. Ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho arbejder der børn på cirka to ud af ti af de kaffeplantager, som han besøger i forbindelse med sit arbejde.

”Det er mindre slemt, end det var for fem år siden”, siger han og fortæller, at forekomsten af børnearbejdere på kaffeplantagerne svinger fra kommune til kommune afhængigt af, hvor aktiv den lokale fagforening er, og hvor mange inspektioner myndighederne gennemfører i området.

Færre børn under 16 år

Jorge Ferreira dos Santos Filho fortæller, at forældrene typisk arbejder med at høste kaffe og tager børnene med sig til plantagerne. Nogle betaler en barnepige, men nogle gange arbejder børnene sammen med forældrene.

“Nogle af børnene går i skole ved siden af høstarbejdet, mens andre børn arbejder i stedet for at gå i skole”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.

Børnearbejde i Brasiliens landbrug

De brasilianske myndigheders analyseinstitut IBGE anslår, at der i 2013 i alt arbejdede 997.000 børn mellem fem og 17 år i det brasilianske landbrug. Heraf var 464.000 under 14 år gamle.

http://www.sidra.ibge.gov.br/

Typisk bliver børnene sat til at plukke kaffe, fordi det er den letteste opgave. Men nogle gange udfører de også andre opgaver som f.eks. at tørre kaffebønnerne.

”I går blev der fundet fem børn under 16 år, der arbejdede på en kaffeplantage”, fortæller Jorge Ferreira dos Santos Filho. Det yngste barn, han husker at være stødt på de senere år, var ni år gammelt og arbejdede med at tørre kaffe på en plantage i 2013.

Fagforeningen FETAEMG organiserer kaffearbejdere og andre høstarbejdere i kaffestaten Minas Gerais. Ifølge Flávia Heliene de Castro, som er leder af FETAEMG’s lokalafdeling i Santo Antônio do Amparo, er børnearbejde typisk mest udbredt på de såkaldte Mutirãos, plantager hvor høsten kun foregår i weekenderne, ofte uden kontrakt eller beskyttelsesudstyr. Og ifølge hende er de fleste børn, der arbejder både på weekendplantager og på regulære kaffeplantager i dag over 16 år gamle.

Bekæmpelse af børnearbejde

Årsagen til, at børnearbejdet er faldet på kaffeplantagerne, er ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho både, at fagforeningerne er begyndt at tage problemet mere alvorligt, og at regeringens socialpolitikker som Bolsa Família, får forældrene til at sende børnene i skole.

For at bekæmpe børnearbejdet på de brasilianske kaffeplantager, mener han derfor, at regeringen bør sætte ind med endnu flere sociale programmer som kan hjælpe landets fattigste familier, og at plantageejerne samtidig bør straffes hårdere.

”Hvis de bliver taget i at have børnearbejdere ansat, bør de få en større bøde, end de gør i dag”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.

I dag er bødestraffen 788 reais (ca. 1340 kr.) svarende til en måneds minimumsløn pr. barn, der arbejder på en kaffeplantage.

Danwatch var med, da myndighederne befriede børn fra en kaffeplantage

Danwatch var med de brasilianske myndigheder på en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn  blev befriet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage under kaffehøsten i Minas Gerais i juli 2015. Ifølge myndighedernes fortrolige inspektionsrapport, som Danwatch er i besiddelse af, var arbejderne fanget i gældsslaveri og ofre for menneskehandel.

– Læs mere om, hvordan inspektionen foregik her.

– Læs interviews med arbejdere, der er blevet befriet af de brasilianske myndigheder her.

Kaffeplukkere bliver befriet fra slavelignende arbejdsforhold under høsten i juli 2015.

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

13

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Selv drikkevandet indeholder spor af de farlige pesticider.

Får man stoffet terbufos på huden, kan man dø af det. Symptomer på forgiftning er bl.a. ufrivillige muskelsammentrækninger, savlen, synsforstyrrelser, manglende koordinationsevne, svimmelhed, opkastning, åndedrætsbesvær og bevidstløshed. I EU og Danmark er det forbudt at anvende pesticider med terbufos, fordi stoffet er så giftigt. På brasilianske kaffeplantager er det imidlertid tilladt at bekæmpe insekter med terbufos.

Halvdelen af al kaffe i Brasilien bliver produceret i delstaten Minas Gerais. I 2014 blev der solgt over 364.000 kg pesticider med terbufos i de tre områder i Minas Gerais, hvor hovedparten af Minas Gerais’ kaffeplantager ligger. Og terbufos er blot et ud af 30 aktive stoffer i pesticider, som er forbudt i Danmark og EU, men som de brasilianske myndigheder har godkendt til brug på brasilianske kaffeplantager. 

Kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira har påført pesticider uden beskyttelsesudstyr. I dag er han alvorligt syg.

Stoffer som aldicarb, fenpropathrin og carbuforan, som af de danske og europæiske myndigheder bliver fundet for farlige for arbejdere og miljø, blev i 2014 solgt i tonsvis i de tre områder i kaffestaten Minas Gerais, hvor hovedparten af kaffeplantagerne ligger.

”Stofferne er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og kan give alvorlige akutte og langsigtede helbredsproblemer”, siger overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense, Erik Jørs, som i mange år har beskæftiget sig med brugen af pesticider i udviklingslande.

”Mange af stofferne er nervegifte, som virker både på insekter og på mennesker”, siger Erik Jørs og fortæller, at forskerne bl.a. mistænker stofferne for at være reproduktionsskadelige og for at kunne give Parkinsons-lignende symptomer såsom bevægelsesproblemer og rystende hænder.

Risiko for kræft

Pesticiderne, som brasiliansk kaffe bliver sprøjtet med, er ikke kun akut toksiske. Nogle af dem er muligvis også kræftfremkaldende. Et af de mest udbredte stoffer til at bekæmpe ukrudt med på brasilianske kaffeplantager er glyphosat. Glyphosat sælges bl.a. under navnet Roundup og kendes her i Danmark som ukrudtsbekæmpningsmiddel til haven.

I 2014 blev der i alt solgt omkring 1.800 ton plus 18.000.000 liter glyphosat i de tre områder i Minas Gerais, hvor hovedparten af delstatens kaffeplantager ligger. I marts 2015 skærpede WHO deres vurdering af glyphosat, så stoffet i dag er klassificeret som ”sandsynligvis kræftfremkaldende”, bl.a. fordi stoffet er dokumenteret kræftfremkaldende hos forsøgsdyr.

Glyphosat kan bl.a. skade dna, fortæller Fabio Gomes, som er ekspert ved det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA).

”Selv i mindre doser kan glyphosat forårsage kræft 20-30 år senere”, siger Fabio Gomes.

Hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende er dog stadig omdiskuteret, og i november 2015 vurderede EU’s fødevaresikkerhedsenhed, EFSA, at glyphosat sandsynligvis ikke skader dna eller er kræftfremkaldende for mennesker.

Påfører pesticider uden beskyttelse

Selvom arbejderne på brasilianske kaffeplantager håndterer giftige og sygdomsfremkaldende pesticider, påfører de ofte pesticiderne enten helt uden eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr. Det fortæller både eksperter, kaffearbejdere og fagforeninger.

Flere af de kaffearbejdere, Danwatch møder under kaffehøsten, fortæller, hvordan de har påført pesticider i deres eget tøj, uden det nødvendige beskyttelsesudstyr.

Kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortæller, at arbejderne kun sjældent anvender beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider.

Kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa er med til at koordinere en oplysningskampagne om pesticider på kaffeplantager i Minas Gerais. Hun er bosat i byen Três Corações i det sydlige Minas Gerais. I hendes kvarter bor mange af arbejderne fra kaffeplantagerne i området. Hun fortæller, at det er meget sjældent, at arbejderne bærer det nødvendige beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider.

”Der er omkring 700 kaffeplantager i Três Corações og São Bento Abade. Jeg har kun set en enkelt plantage, hvor arbejderne bar beskyttelsesudstyr”, siger hun og fortæller, at et andet problem er, at mange af arbejderne ikke bliver oplært i at anvende pesticiderne, inden de bliver sat til at spraye produkterne på planterne eller jorden.

Eduardo Garcia Garcia er pesticidekspert og forsker ved den brasilianske forskningsinstitution Fundacentro, som er knyttet til det brasilianske beskæftigelsesministerium. Ifølge ham er lovene, der skal garantere, at arbejderne anvender beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider, på plads.

”Problemet er, at de ikke bliver efterlevet”, siger han.

Lommetørklæde i stedet for maske

Beskyttelsesudstyret skal primært beskytte arbejderne fra at indånde kemikalierne og få dråber af giftstofferne på huden. Kravene til beskyttelsesudstyr afhænger af typen af produktet, hvor giftigt det er, om det er pulver eller flydende, og det afhænger også af typen af plante (om den er høj eller lav, har mange eller få blade etc.). Produkterne er udstyret med en beskrivelse af, hvilket beskyttelsesudstyr arbejderne bør anvende, men disse anbefalinger er ifølge Eduardo Garcia Garcia meget generelle og tager ikke alle de ovennævnte hensyn i betragtning. Typisk er anbefalingerne på produkterne, at arbejderne bl.a. bør bære lange ærmer, handsker, hat, ansigtsmaske, briller og støvler.

Det siger brasiliansk lov om pesticider og beskyttelsesudstyr

Ifølge en lovbestemmelse fra det brasilianske beskæftigelsesministerium er arbejdsgiveren ansvarlig for at udstyre arbejderne med beskyttelsesudstyr, som svarer til den risiko, arbejderen udsættes for. Arbejdsgiveren er også ansvarlig for at sørge for, at beskyttelsesudstyret renses forsvarligt og er i ordentlig stand, inden det anvendes igen, og arbejdsgiveren har ansvaret for at forbyde, at arbejdere påfører pesticider i deres eget tøj. Arbejdsgiveren er desuden ansvarlig for at oplære arbejderne i korrekt håndteringen af pesticiderne. http://www.guiatrabalhista.com.br/legislacao/nr/nr31.htm#31.8_Agrotóxicos,_Adjuvantes_e_Produtos_Afins__

”Anbefalingerne tager ofte ikke varmen og risikoen for dehydrering med i betragtning. Derfor bruger arbejderne ofte ikke alt udstyret, men improviserer i stedet”, siger Eduardo Garcia Garcia.

Samme melding kommer fra Rodrigo Carvalho Fernandes, der er landbrugsinspektør ved myndighederne i  Minas Gerais’ landbrugsinstitut, Instituto Mineiro de Agropecuária (IMA).  IMA udfører inspektioner relateret til brugen af pesticider på kaffeplantager:

”Arbejderne vil ofte ikke anvende beskyttelsesudstyret, da det har en tendens til at være ubehageligt og varmt”, siger Rodrigo Carvalho Fernandes.

Ifølge Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro er det imidlertid også et spørgsmål om penge:

”I stedet for at anvende en dyr handske, tager de måske en plasticpose og dækker hånden eller et lommetørklæde og dækker munden og næsen. Det er en falsk beskyttelse. Giften trænger ind i stoffet, og lommetørklædet kan faktisk gøre mere skade, da det spreder giften ud på huden”.

Eduardo Garcia Garcia mener imidlertid, at det er problematisk kun at fokusere på arbejdernes ansvar, når det gælder korrekt anvendelse af beskyttelsesudstyr. Og arbejdernes modstand mod at bære udstyret er da heller ikke det eneste problem, hvis man spørger den største fagforening for landbrugsarbejdere i Minas Gerais, Federação dos Trabalhadores na Agricultura do Estado de Minas Gerais (FETAEMG).

”Nogle plantager tilbyder ikke udstyret”, siger fagforeningsleder i FETAEMG, Vilson Luiz da Silva.

Intet udstyr beskytter 100 procent

Selv hvis arbejderne bærer det godkendte beskyttelsesudstyr, kan de imidlertid ikke vide sig sikre.

”Problemet er at ingen former for udstyr beskytter 100 procent. Udstyret mindsker påvirkningen fra pesticiderne, men fjerner den ikke”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

”Vi mener ikke, at beskyttelsesudstyr løser problemet”, siger Fabio Gomes, som er ekspert ved det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA). Han fortæller, at når det gælder kræftrisiko, så kan selv små doser over lange tidsperioder være problematiske.

Pesticidforgiftning er udbredt

Brugen af ekstremt giftige pesticider fører til pesticidforgiftning og kræver dødsofre i kaffestaten Minas Gerais. De nyeste tal fra Brasiliens nationale toksikologiske informationssystem, Sistema Nacional de Informações Tóxico-Farmacológicas (Sinitox) viser, at der i 2012 blev registreret 21 dødsfald i Minas Gerais som følge af forgiftning med pesticider anvendt i landbruget. I alt blev der i 2012 registreret 817 tilfælde af forgiftning med landbrugspesticider i kaffestaten Minas Gerais.

Ifølge Dr. Jandira Maciel da Silva fra INCA, som er ekspert i pesticider og landarbejdere, er mørketallene imidlertid store.

”Mange sager bliver aldrig registreret”, siger hun.

En undersøgelse foretaget i 2011 blandt kaffearbejdere i det sydlige Minas Gerais giver dog et fingerpeg om problemets omfang. Her viste svar fra 412 arbejdere, at 59 procent oplevede mindst ét typisk symptom på pesticidforgiftning. Undersøgelsen blev udført af forskere fra Universidade Federal de Itajubá i Minas Gerais.

”Mange kaffearbejdere klager over svimmelhed og mavesmerter”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho fra organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere), der arbejder for at forbedre kaffearbejdernes kår. Jorge Ferreira dos Santos Filho ser også i stigende grad problemer med udslæt på armene.

Marluce Silva Braz fortæller, hvordan hun fik voldsomt udslæt, da hun høstede kaffe.

Kaffeplukkeren Marluce Silva Braz oplevede at hendes hud på hænderne begyndte at brænde og fik væskefyldte blærer, som til sidst udviklede sig til kødsår, når hun høstede kaffe.

Flere af de andre kaffearbejdere i Marluce Silva Braz’ lokalområde i Três Corações i det sydlige Minas Gerais har symptomer som svimmelhed, kvalme, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.

63-årige Goncalo de Sousa Barbosa, som i årevis har påført pesticider uden beskyttelsesudstyr, beretter f.eks. om vejrtrækningsproblemer og anfald af svimmelhed. Andre af de arbejdere, der har påført pesticider, har vanskeligt ved at gå og fortæller om fødder, der føles som om, de sover.

Læs kaffeplukkeren Ronaldo Vicente Antonios historie. Han påførte i årevis pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I dag har han svært ved at kontrollere sine hænders bevægelse og kan ikke selv knappe sin skjorte.

Ifølge Dr. Jandira Maciel da Silva er pesticider blevet sat i forbindelse med yderligere en lang række alvorlige helbredsproblemer.

”Et stort problem blandt landarbejdere, inklusiv kaffearbejdere, som bliver udsat for pesticider er misdannede børn”, siger hun og nævner også ufrivillige aborter, selvmord og problemer med fertiliteten.

Overrepræsentation af kræfttilfælde

Når kaffearbejdere oplever symptomer på akut pesticidforgiftning som f.eks. svimmelhed, mavesmerter, rystelser, svedeture og hovedpine, mens de påfører pesticider, er det ikke så vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem pesticiderne og symptomerne.

Langt vanskeligere er det med de sygdomstegn, der først opstår dage, måneder eller år senere.

”Det er meget svært at bevise sammenhængen mellem brugen af pesticider og kræft, fordi kræft er mange år om at udvikles”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

Selvom beskyttelsesudstyr er lovpligtigt, påfører mange arbejdere pesticider uden. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Fabio Gomes fra det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA) beretter om samme vanskeligheder og fortæller, at når det gælder sammenhængen mellem kræft og pesticider, er mørketallene meget store, da det sjældent bliver registreret, at en kræftpatient f.eks. har påført pesticider.

”Når man taler med sundhedspersonale i landbrugsområder, hvor brugen af pesticider er steget, beretter de, at kræftforekomsten er steget. De ser typisk en sammenhæng, men det er meget vanskeligt at bevise på en videnskabelig måde”, siger han.

I 2007 lykkedes det imidlertid hans kollega fra INCA, Dr. Jandira Maciel da Silva, at påvise en sammenhæng mellem kræft og de pesticider, som bliver anvendt af landarbejdere i det sydlige Minas Gerais. Hendes undersøgelse viste, at arbejdere, som havde været udsat for pesticider, der bl.a. anvendes i kaffedyrkningen, havde fire gange så høj risiko for at udvikle lymfekræft.

”Undersøgelsen viste en signifikant sammenhæng mellem kræft og arbejdet på kaffeplantagerne, hovedsageligt blandt arbejderne, der påfører pesticiderne, men kræfttilfælde blev også fundet blandt de midlertidige arbejdere, som plukker kaffe under høsten”, fortæller Dr. Jandira Maciel da Silva.

Rammer også resten af familien

Det er ikke kun arbejderne på kaffeplantagerne, der risikerer at blive syge af pesticiderne. Arbejderne risikerer også at udsætte resten af familien for små mængder af de farlige pesticider, når de f.eks. kommer hjem fra arbejde i det tøj, de har haft på, mens de påførte pesticiderne.

”Ny forskning har vist, at arbejdere, som bringer deres udstyr hjem for at vaske det, udsætter kvinderne (i hjemmet, red.) for giftstofferne. Manglende viden om de her ting er et stort og alvorligt problem”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

“Arbejderne lægger ofte deres arbejdstøj, som er forurenet med pesticider til vask sammen med det almindelige vasketøj. De tager typisk blot et bad, når de kommer tilbage fra arbejdet på plantagen, men ofte tager de ikke yderligere forholdsregler”, siger Dr. Jandira Maciel da Silva fra det nationale cancer-institut i Brasilien, INCA.

Drikker vand af pesticidbeholdere

Et andet problem er, at brugte pesticidflasker af og til bliver anvendt til helt andre og farlige formål.

Inden Jorge Ferreira dos Santos Filho blev koordinator for organisationen Adere, der arbejder for at forbedre kaffearbejdernes kår, var han selv kaffearbejder. I dag kører han rundt på kaffeplantager og indberetter uregelmæssigheder til myndighederne.

Advarselsskilt ved indgangen til opbevaringsrummet med pesticider på en brasiliansk kaffeplantage. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Ofte tager arbejderne en femliters pesticidbeholder, går ned til floden og henter drikkevand”, fortæller han.

Jorge Ferreira dos Santos Filho har selv år tilbage, da han arbejdede på kaffeplantager, drukket vand fra brugte pesticidbeholdere. Han vidste ikke, det kunne være farligt.

Landbrugsinspektør hos myndighederne i Minas Gerais’ Rodrigo Carvalho Fernandes fra IMA fortæller, at brugte pesticidbeholdere tidligere ofte blev genbrugt som vandbeholdere uden at være blevet renset ordentligt.

”Problemet er blevet mindre”, siger han, men uregelmæssigheder forekommer fortsat, fortæller han.

Ifølge kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa, som er med til at koordinere en oplysningskampagne om pesticider, er det imidlertid fortsat almindeligt at anvende tomme pesticidflasker som beholdere for drikkevand eller mælk.

Få overblik over kaffecertificeringerne

De mest udbredte kaffecertificeringer i Brasilien er 4C, UTZ og Rainforest Alliance. Kun en meget lille del af brasiliansk kaffe er økologisk.

4C (Common Code for the Coffee Community)

Kaffebranchen er i fællesskab gået sammen om certificeringsordningen 4C, der er en introduktionsordning til bæredygtig produktion. 4C stiller minimumskrav til produktionen, arbejdsforholdene og hensyntagen til miljøet. 4C forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. 4C’s standarder er koordineret med andre certificeringer, særligt UTZ, så 4C kan fungere som trædesten til de mere omfattende certificeringsordninger.

UTZ certified

UTZ er et af de største programmer for bæredygtig kaffe- og kakaoproduktion i verden. UTZ har fokus på bæredygtige produktionsmetoder, forbyder bestemte pesticider og indeholder et sporingssystem, så man kan følge kaffen fra den plukkes, til den står på butikshylderne.

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance fokuserer på effektiv produktion, bevarelse af dyreliv, forbedring af arbejdsforholdene og forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. En kaffepose behøver dog kun indeholde 30 procent certificerede bønner, for at kunne modtage mærkningen.

Spor af farlige pesticider i vandløbene

Almindelige indbyggere, som lever i lokalområdet nær kaffeplantagerne, risikerer også at indtage små doser af de farlige pesticider. Efter pesticiderne er blevet sprayet ud over planterne, skyller regn en del af kemikalierne ud i jorden og videre ud i små vandløb og floder, hvor de forurener miljøet.

I 2013 udgav den brasilianske ph.d og civilingeniør med speciale i pesticider og vandforurening, Alexandra Fátima Saraiva Soares, sammen med et hold forskere en forskningsartikel om indholdet af pesticidrester i vandløb nær kaffeplantager i Manhuaçu, Minas Gerais. I deres vandprøver fandt forskerne spor af 24 forskellige pesticider, bl.a. det akut toksiske stof terbufos, som hverken er tilladt i Danmark eller i EU. Terbufos anvendes til at slå insekter ihjel med. Hvis stoffet bliver skyllet ud i floder og vandløb, vil det derfor også slå insekter og vandorganismer ihjel der.

Ifølge EU’s officielle klassificering  er terbufos meget giftigt for vandlevende organismer og har langvarige virkninger.

Ifølge Alexandra Fátima Saraiva Soares er vandrensningsanlæggene ikke i stand til at fjerne pesticidresterne, og hun er derfor også bekymret for, at rester af pesticiderne ender i det drikkevand, de lokale har i vandhanerne.

”Vi kender ikke helbredseffekterne af at være udsat for lave koncentrationer af pesticidrester over lang tid”, siger hun.

Sådan undersøgte vi brugen af farlige pesticider

Udover interviews med kaffearbejdere, eksperter og fagforeninger, har Danwatch gennemgået det Brasilianske landbrugsministeriums database over pesticider godkendt til kaffedyrkning: http://agrofit.agricultura.gov.br/agrofit_cons/principal_agrofit_cons

Dernæst sammenlignede Danwatch de aktive ingredienser i pesticider godkendt i brasiliansk kaffedyrkning med EU’s klassificering af pesticiderne: http://ec.europa.eu/sanco_pesticides/public/?event=homepage&language=EN. Danwatch kan derfor slå fast, at en lang række af de pesticider, som må anvendes på brasilianske kaffeplantager er klassificeret som akut toksiske, og hverken må anvendes i Danmark eller EU.

Danwatch fik dernæst adgang til myndighederne i kaffestaten Minas Gerais’ database over solgte pesticider og undersøgte i hvor store mængder, de farlige pesticider bliver solgt i de tre områder af Minas Gerais, hvor størstedelen af kaffeplantagerne ligger.  

Dokumentation

”Min kone må knappe min skjorte for mig”

14

I mere end 20 år påførte kaffearbejderen Ronaldo Vicente Antonio pesticider. Han fik af og til lidt af produkterne på hænderne og anvendte det samme arbejdstøj i dagevis uden at vaske det. Han måtte holde op med at arbejde, da fødderne begyndte at blive følelsesløse, og hænderne holdt op med at lystre.

Ronaldo Vicente Antonio plejede at bo på en kaffeplantage sammen med sin kone og sine fire børn. Han arbejdede der året rundt, plantede kaffebuske, plukkede kaffe og tørrede bønnerne.

Hvert år i april påførte han pesticider.

”Jeg sprayede hver dag fra morgenstunden”. Det tog timer – nogle gange hele dagen, fortæller han. Pesticiderne bar han på ryggen i en beholder.

Læs om de livsfarlige pesticider, der er tilladt på brasilianske kaffeplantager.

Ronaldo Vicente Antonio må støtte sig til en stok, når han går. Hans fødder føles som om, de sover, og han kan ikke kontrollere sine hænders bevægelser. Foto: Maurilo Clareto Costa

Ronaldo Vicente Antonio fik aldrig nogen oplæring i, hvordan han skulle håndtere kemikalierne, fortæller han:

”Der var ingen træning. Plantageejerens søn fortalte mig blot; ‘her er sprøjten, og her er produktet. Du kan begynde at sprøjte’”.

På fødderne bar han sine egne gummistøvler. På kroppen almindeligt tøj og på hovedet en stofhat, som dækkede nakken. Plantagen udstyrede ham desuden med et par plasticrengøringshandsker og en hospitalsmaske af papir. Masken brugte han adskillige dage i træk. Indimellem var der ikke nogen masker på plantagen, og så måtte han selv købe en.

”Jeg brugte det samme tøj to-tre dage i træk. Der var ikke tid til at vaske det, for arbejderen, som havde eftermiddagsvagten, skulle bruge det”, siger Ronaldo Vicente Antonio.

I dag har han svært ved at gå og koordinere sine hænders bevægelser.

Smed handskerne for at rense pumpen

Som flere andre kaffearbejdere, Danwatch møder, ved Ronaldo Vicente Antonio ikke præcis hvilke produkter, han sprøjtede med. Han husker at have påført ukrudtsmidlet Roundup og to andre pesticider, som nogle gange blev blandet sammen. Han vidste heller ikke, hvorfor de enkelte produkter blev påført, eller hvad de skulle virke imod. Han havde dog en idé om, at de kunne være farlige.

”Jeg havde hørt, at der kunne være problemer med pesticiderne, men jeg var nødt til at arbejde”, siger han.

Ofte blev pumpen med pesticiderne stoppet til, så der ikke kom noget ud af sprøjten.

”Jeg var nødt til at tage handskerne af og rense pumpen, og så fik jeg pesticiderne på hænderne”, fortæller han.

Fødderne begyndte at blive følelsesløse

Efter at have arbejdet i næsten 20 år begyndte begge Ronaldo Vicente Antonios fødder at blive følelsesløse.

”Det føltes som om, de sov”, siger han. Benene gjorde ondt og blev svage, og efter noget tid spredte symptomerne sig også til hans hænder. Han kalder det for ‘fjollede hænder’. De vil ikke, som han vil. Han har ingen styrke i dem, og han har svært ved at koordinere deres bevægelser.

”I dag må min kone knappe min skjorte for mig”, siger Ronaldo Vicente Antonio.

Da han begyndte at få symptomerne, fik han vanskeligere ved at udføre sit arbejde på kaffeplantagen og blev mindre produktiv.

”I begyndelsen bekymrede det mig ikke, men så begyndte det at blive så smertefuldt, at jeg ikke kunne arbejde. Så blev jeg bange for at miste jobbet, for jeg havde børn, jeg skulle forsørge”, siger han.

”Mine chefer blev vrede”.

Efter mange skænderier, ville Ronaldo Vicente Antonio gerne forlade plantagen, men han vidste ikke, hvad han skulle stille op, for han havde boet der i mange år og havde ikke noget andet hjem til sin familie. Efter flere måneders forhandlinger, flyttede han og familien i 2005 fra plantagen. Dengang var det yngste af hans fire børn 12 år.

Taget er tætnet med affaldssække

I dag – 10 år senere – bor 74-årige Ronaldo Vicente Antonio og hans familie i et faldefærdigt hus, som de har fået lov til at låne gratis. I soveværelset er taget tætnet med sorte affaldssække for at holde regn og kulde ude, og væggene er dækket af mug og skimmelsvamp.

Den pensionerede kaffearbejder Ronaldo Vicente Antonios kone Maria das Dores Antonio laver mad på sit brændeovnskomfur.
Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Det er ikke noget godt hus, men vi har ikke noget andet hjem”, siger Ronaldo Vicente Antonios kone, Maria das Dores Antonio. Hun er vred over, at hendes mand arbejdede i så mange år på kaffeplantagen og endte uden noget som helst.

Ronaldo Vicente Antonio støtter sig til en brun stok, når han langsomt og haltende sætter det ene ben foran det andet. Han fortæller, at han ikke længere kan bære noget, fordi benene knækker sammen under ham.

Hos lægen har Ronaldo Vicente Antonio fået at vide, at problemerne med hans ben skyldes slidgigt. Hænderne har lægen ikke givet ham nogen diagnose på. Lægen har aldrig spurgt ham til arbejdet med pesticiderne. Selv undrer Ronaldo Vicente Antonio sig over, hvorfor han er blevet syg.

”Jeg ved ikke, om det er på grund af pesticiderne”, siger han og fortsætter:

“Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg måske ville have været rask i dag, hvis jeg ikke havde taget det job. Men jeg var nødt til det for at forsørge min familie. Man er nødt til at acceptere det, guderne giver en”.

Det siger brasiliansk lov om pesticider og beskyttelsesudstyr

Ifølge en lovbestemmelse fra det brasilianske beskæftigelsesministerium er arbejdsgiveren ansvarlig for at udstyre arbejderne med beskyttelsesudstyr, som svarer til den risiko, arbejderen udsættes for. Arbejdsgiveren er også ansvarlig for at sørge for, at beskyttelsesudstyret renses forsvarligt og er i ordentlig stand, inden det anvendes igen, og arbejdsgiveren har ansvaret for at forbyde, at arbejdere påfører pesticider i deres eget tøj. Arbejdsgiveren er desuden ansvarlig for at oplære arbejderne i korrekt håndteringen af pesticiderne. http://www.guiatrabalhista.com.br/legislacao/nr/nr31.htm#31.8_Agrotóxicos,_Adjuvantes_e_Produtos_Afins__

Kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira har påført pesticider på en brasiliansk kaffeplantage uden beskyttelsesudstyr og er blevet alvorligt syg.

Dokumentation

Slavelignende arbejdsforhold hos leverandører til verdens største kaffevirksomhed

15

Kaffegiganten Nestlé erkender at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 greb ind og befriede arbejderne fra slavelignende arbejdsforhold. Ligesom konkurrenten Jacobs Douwe Egberts har Nestlé desuden købt kaffe af mellemhandlere, som har handlet hos plantager med slavelignende arbejdsforhold. Kaffe produceret under slavelignende forhold kan også være endt hos andre store spillere på kaffemarkedet.

Gældsslaveri, løn udbetalt i papirsedler, fravær af arbejdskontrakter, mangel på beskyttelsesudstyr og indkvartering i huse uden døre, madrasser eller adgang til rent drikkevand.

Mange kaffearbejdere i Brasilien arbejder under ulovlige forhold, og hvert år befrier myndighederne kaffeplukkere, hvis arbejdsforhold i den brasilianske straffelov defineres som ”slavelignende”.

Danwatch har været på inspektionsbesøg med de brasilianske myndigheder, fået indsigt i fortrolige inspektionsrapporter og undersøgt varekæden for nogle af verdens største, internationale kaffevirksomheder.

På den baggrund kan Danwatch nu dokumentere, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold i flere tilfælde er opkøbt og videresolgt af de mellemhandlere, som de internationale kaffevirksomheder køber kaffe af. I to tilfælde kan Danwatch desuden dokumentere, at verdens største kaffevirksomhed, Nestlé, har købt kaffe fra konkrete plantager, hvor arbejderne er blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold i 2015.

Nestlé og JDE indrømmer

De to virksomheder Nestlé og Jacobs Douwe Egberts (JDE) sidder tilsammen på ca. 40 procent af det globale kaffemarked målt på omsætning.

Begge virksomheder indrømmer efter Danwatchs undersøgelse, at bønner fra såkaldt ’sortlistede’ plantager kan være endt i deres kaffe. Sortlistede kaffeplantager er plantager, hvor de brasilianske myndigheder har fundet slavelignende arbejdsforhold.

Nestlé bekræfter desuden over for Danwatch, at virksomheden har købt kaffe fra to konkrete plantager, hvor de brasilianske myndigheder i sommeren 2015 befriede kaffeplukkerne fra slavelignende arbejdsforhold.

I et skriftligt svar til Danwatch skriver Nestlé, som blandt andet står bag mærkerne Nescafé, Nespresso, Dolce Gusto, Taster’s Choice og Coffee Mate, at leverancerne fra de to plantager nu er suspenderet, ”indtil regeringens undersøgelse er afsluttet”.

Nestlé og JDE sidder på ca. 40 procent af verdens kaffeomsætning

Kaffe er en af verdens største handelsvarer, men på trods af den store omsætning sidder bare to virksomheder massivt på markedet. Nestlé og Jacobs Douwe Egberts (JDE) stod i 2013 for 39 procent af omsætningen af kaffe i detailhandlen og har en pæn margin til de efterfølgende virksomheder, hvor JDE som markedets nr. to omsætter for næsten fem gange så meget som markedets nr. tre, Green Mountain Coffee. Nestlés store omsætning skyldes virksomhedens verdensdominerende instantkaffemærke Nescafé, og Nestlés stærke position inden for kapselkaffe. Ser man på mængden af kaffe, der sælges i detailhandlen, må Nestlé imidlertid se sig slået af JDE, hvis detailsalg udgør 15,3 procent, mens Nestlé med 10,8 procent kun sælger næstmest kaffe målt på volumen.

 JDE: Ingen garantier

Både Nestlé og JDE køber brasiliansk kaffe via mellemhandlere uden at kende alle de plantager, kaffen stammer fra. Derfor er det vanskeligt for virksomhederne at sikre, at de ikke køber kaffe plukket under slavelignende forhold.

JDE er målt på volumen den største spiller på det globale kaffemarked og er bl.a. kendt for kaffemærkerne Gevalia, Senseo, Jacobs, Maxwell House og Tassimo. I et skriftligt svar til Danwatch erkender JDE, at virksomheden ikke kan garantere, at deres produkter er fri for kaffe plukket under slavelignende arbejdsforhold:

”På grund af måden, kaffe bliver handlet på, kan vi ikke garantere, at der ikke er nogen arbejdsrelaterede problemer på hver eneste kaffeplantage i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til os”.

Modstridende svar fra Nestlé

Danwatch har også spurgt Nestlé, om virksomheden kan garantere, at kaffe fra sortlistede plantager ikke er endt i Nestlés produkter. I første omgang har Nestlé svaret ”ja” på spørgsmålet.

Nestlé sælger imidlertid en del af sin kaffe til McDonald’s, og efter Danwatchs undersøgelser har McDonald’s ligeledes spurgt Nestlé, om Nestlés kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold. I svaret til McDonald’s, som Danwatch er i besiddelse af, skriver Nestlé:

“Nestlé køber ikke kaffebønner fra ”sortlistede” plantager, men afgrøder fra disse plantager solgt til underleverandører kan indgå i vores varekæde.”

Nestlé garanterer altså over for Danwatch, at der ikke er kaffe fra sortlistede plantager i virksomhedens produkter, men skriver til McDonald’s, at det godt kan være tilfældet.

Kaffe plukket under slavelignende forhold kan være endt hos store internationale kaffevirksomheder. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Danwatch har spurgt Nestlé, hvorfor Nestlé har givet modstridende svar til Danwatch og McDonald’s. Nestlé har ikke svaret direkte på spørgsmålet, men oplyser, at ”det sandsynligvis blot er et spørgsmål om timing”.

Danwatchs undersøgelser har imidlertid også dokumenteret, at én af Nestlés egne underleverandører ikke ved, om deres leverancer indeholder kaffe fra en specifik, sortlistet plantage. Danwatch har også spurgt, hvordan det harmonerer med Nestlés oprindelige garanti over for Danwatch om, at der ikke indgår bønner fra sortlistede plantager i Nestlés kaffe. Nestlé svarer heller ikke direkte på dette spørgsmål, men skriver:

”På grundlag af denne undersøgelse anerkender vi, at der stadig er mere at gøre for at løse arbejdsrelaterede problemer i Brasiliens kaffe-varekæde, og vi er taknemmelige over, at Danwatch har gjort os opmærksom på disse forhold”.

McDonald’s og Dunkin’ Donuts

Andre store, internationale spillere på kaffemarkedet, såsom Starbucks, Illy, Mother Parkers, McDonald’s og Dunkin’ Donuts, bekræfter også over for Danwatch at have købt kaffe via kooperativer og/eller mellemhandlere, som har handlet med brasilianske plantager, hvor myndighederne har befriet arbejdere fra slavelignende forhold.

Starbucks og Illy oplyser imidlertid, at de kender navnene på alle de konkrete kaffeplantager, de køber kaffe fra, via de pågældende mellemhandlere. På den baggrund garanterer virksomhederne, at kaffe fra de konkrete kaffeplantager med slavelignende arbejdsforhold, som Danwatch har spurgt til, ikke er endt i deres kaffe.

Slavelignende forhold i 2015

Danwatch har én for én gennemgået en række kaffeplantager, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold, og forsøgt at spore kaffens vej fra de enkelte plantager via kooperativer og mellemhandlere til de internationale kaffemærker.

Ved hjælp af bl.a. domsudskrifter, aviser fra kaffekooperativer og shippingdata kan Danwatch derfor detajleret beskrive kaffens vej fra plantagerne med de slavelignende forhold til kaffevirksomhederne.

En af historierne begynder under kaffehøsten i juli 2015. Her befriede inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium arbejdere på to kaffeplantager i Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais.

På kaffeplantagen Fazenda Lagoa befriede inspektørerne 19 migrantarbejdere fra nabostaten Bahia.

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

Ifølge den fortrolige inspektionsrapport, som Danwatch er i besiddelse af, ankom migrantarbejderne til plantagen den 12. juni 2015. Samme dag inddrog plantageejeren arbejdernes officielle arbejdsdokumenter, som han stadig ikke havde leveret tilbage en måned senere, da inspektørerne ankom til plantagen, hvilket er ulovligt. Ifølge den internationale arbejdsorganisation, ILO, er tilbageholdelse af identitetspapirer desuden en indikator på tvangsarbejde. Selvom plantageejeren tilbageholdt arbejdernes dokumenter, havde han imidlertid ikke udfyldt og underskrevet dem, og arbejderne plukkede således kaffe uden officielle kontrakter og uden at optjene sociale ydelser såsom ret til understøttelse og pension. Arbejderne blev desuden kun udstyret med dele af det lovpligtige beskyttelsesudstyr og havde ikke adgang til rent drikkevand.

På den anden kaffeplantage, Fazenda da Pedra befriede inspektørerne, ifølge den fortrolige inspektionsrapport, som Danwatch er i besiddelse af, 22 arbejdere, hvoraf en del også var migrantarbejdere fra nabostaten Bahia. De uhumske boligforhold på plantagen var det største problem. Der var ingen døre i værelserne, i to ud af tre bygninger var der intet køleskab, og i den sidste bygning var køleskabet meget beskidt, og der flød en stor pøl blod indeni. I mangel på muligheder for at køle deres mad havde arbejderne hængt kødstykker, som de havde forsøgt at salte, på en tørresnor. Arbejderne havde desuden ikke adgang til rent drikkevand. Kun i én af bygningerne var der et vandrensningsfilter, som dog ikke blev holdt rent, og vandtanken var helt mudret til.

Nestlé bekræfter, at de via kaffeeksportøren Carmo Coffees har købt kaffe fra både Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra, hvor de brasilianske myndigheder i sommeren 2015 fandt slavelignende forhold.

Nestlé har nu suspenderet de to plantager fra deres leverandørkæde, indtil myndighedernes undersøgelse er afsluttet.

Nestlé opdagede ikke problemerne

Nestlés agronomer besøgte Fazenda Lagoa i august 2015 og Fazenda da Pedra i august 2014, og ifølge Nestlé afslørede disse besøg ikke nogen problemer. Danwatch har derfor spurgt Nestlé, hvordan de kunne undgå at opdage de problemer, som beskæftigelsesministeriets inspektører påpeger, som f.eks. at arbejderne ikke havde kontrakter, at plantageejeren tilbageholdt deres officielle arbejdsdokumenter. At arbejderne manglede beskyttelsesudstyr, at arbejdernes værelser ikke havde døre, og at arbejderne ikke havde adgang til rent drikkevand. Hertil svarer Nestlé:

En kaffearbejder trækker klædet med kaffebær, han netop har plukket langs jorden. Foto: Danwatch

”Eftersom høsten allerede var afsluttet, var de midlertidige arbejdere i begge tilfælde ikke til stede, og husene var tomme. Desuden viste vores august 2015-besøg på Fazenda Lagoa ingen tegn på ureglementeret adfærd, da kaffedyrkeren sandsynligvis allerede har taget de nødvendige skridt for at imødegå de problemer, som de lokale myndigheders inspektion tidligere på året bragte frem i lyset.”

Kaffe fra de to plantager, hvor myndighederne i 2015 fandt slavelignende forhold kan også være endt hos andre kaffemærker. Kaffekooperativet Cocarive bekræfter over for Danwatch, at kooperativet har videresolgt kaffe fra de to plantager med de slavelignende forhold, indtil plantagerne blev inspiceret af beskæftigelsesministeriet. Cocarive oplyser til Danwatch, at de nu har suspenderet begge plantager. Cocarive sælger bl.a. kaffe til kaffeeksportøren Volcafe, hvilket Volcafe bekræfter over for Danwatch. Volcafe kan ikke garantere, at de ikke har videresolgt kaffe fra Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra, men vil nu på baggrund af Danwatchs henvendelse iværksætte en intern undersøgelse.

Danwatchs research viser, at Volcafe bl.a. leverer kaffe til JDE. Danwatch har derfor spurgt JDE, om JDE kan garantere, at kaffe fra Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra ikke ender i den kaffe, JDE og deres kaffemærker sælger. JDE har ikke svaret på spørgsmålet, men har i stedet sendt et generelt svar, hvor de skriver:

”Det er en lang og kompleks varekæde med anslået 260.000 kaffedyrkere og trods vores bedste indsats, er det muligt, at kaffe fra kaffeplantager i Brasilien med dårlige arbejdsforhold har fundet vej ind i vores varekæde”.

Sortlistet af myndighederne i 2014

I 2014 blev den brasilianske kaffeplantageejer Eduardo Barbosa de Mello sortlistet, fordi han havde overtrådt den brasilianske straffelovs artikel 149, som slår fast, at det er ulovligt at udsætte personer for forhold, der er sammenlignelige med slaveri.

Slavelignende forhold fører til sortlistning

Indtil december 2014 blev ejere af kaffeplantager, hvor de brasilianske myndighederne fandt slavelignende forhold, noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet Lista suja. Listen blev i december 2014 midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo Repórter Brasil.

Hvis en sortlistet plantageejer efter to år har betalt alle bøder, og ikke igen har udsat sine arbejdere for slavelignende forhold, bliver den pågældende plantageejer fjernet fra listen igen.

Link til den sorte liste: http://reporterbrasil.org.br/wp-content/uploads/2015/10/listadetransparencia_setembro_20151.pdf

Af de bøder, de Mello blev pålagt at betale, fremgår det, at inspektører fra de brasilianske myndigheder befriede 27 arbejdere fra hans plantage. Arbejderne havde hverken kontrakter eller det påkrævede beskyttelsesudstyr. Eduardo Barbosa de Mello havde overtrådt reglerne om, at løn skal udbetales hver måned, og reglerne om at huse til arbejderne skal have senge, madrasser, sengelinned, skabe og være kønsopdelt.

Plantageejeren fik også bøder, fordi arbejderne ikke havde adgang til rent drikkevand, ikke havde adgang til toiletter, der hvor de arbejdede, og fordi der på plantagen ikke var nogen steder, hvor arbejderne kunne indtage deres frokost i læ og ly fra vind og regn. Desuden fremgår det af de bøder, de Mello blev pålagt at betale, at der på plantagen blev anvendt maskiner uden de påkrævede sikkerhedssystemer, og at reglerne om, at pesticider skal opbevares mindst 30 meter fra arbejdernes boliger og fra steder, hvor mad, vand eller medicin opbevares, ikke var efterlevet.

Sælger kaffe trods sortlistning

Danwatchs undersøgelse viser, at Eduardo Barbosa de Mello sælger kaffe via et af de største kaffekooperativer i Brasilien, Cooperativa dos Cafeicultores da Zona de Três Pontas (Cocatrel), som han også har siddet i revisionsudvalget for. Cocatrel bekræfter i en mail i september 2015 over for Danwatch, at de Mello fortsat er medlem og sælger kaffe via kooperativet trods fundet af de slavelignende forhold og sortlistningen i 2014.

Kaffekooperativet Cocatrel videresælger kaffe fra sine medlemmer til internationale kaffeeksportører, som er underleverandører til kaffemærker i hele verden. Kaffe fra Cocatrels medlemmer bliver f.eks. solgt til flere store internationale kaffeeksportører, der sælger brasiliansk kaffe til Nestlé og JDE. Kaffeeksportører som Tristão Companhia de Comércio Exterior (Tristão), Cooperativa Regional de Cafeicultores em Guaxupé (Cooxupé) og Volcafe bekræfter således over for Danwatch, at de køber kaffe fra Cocatrel.

Tristão har efter Danwatchs henvendelse kontaktet Cocatrel for at høre, om Tristão har købt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mello via Cocatrel. Tristão kan efter at have undersøgt sagen afvise, at kaffe fra de Mellos kaffeplantage er endt i den kaffe, de har videresolgt de seneste fem år.

Hverken Cooxupé eller Volcafe kan imidlertid afvise, at de via Cocatrel har købt og videresolgt kaffe fra de Mellos plantage, hvor der er fundet slavelignende forhold.

I et skriftligt svar til Danwatch, skriver Volcafe således:

Mænd, kvinder og børn bliver befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage under kaffehøsten i juli 2015 i Minas Gerais, Brasilien. Foto: Maurilo Clareto Costa

”Cocatrel er et af de største kooperativer i Brasilien og består af flere tusinde kaffedyrkere og plantager. Cocatrel modtager hvert år over en million kaffesække fra disse tusindvis af kaffedyrkere. Jeg kan bekræfte, at vi har købt kaffe fra Cocatrel mellem 2008 og 2015, men vi har endnu ikke modtaget beviser på, at den kaffe, vi har købt fra Cocatrel indeholdt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mellos plantage”.

Volcafe tager imidlertid Danwatchs oplysninger om deres supply chain ”meget alvorligt” og har efter Danwatchs henvendelse iværksat en intern undersøgelse for at kaste lys over sagen.

Cooxupé oplyser, at de køber kaffe fra Cocatrel, samt at de ingen mekanismer har til at undersøge, hvem medlemmerne af Cocatrel, som de køber kaffe fra, er. Cooxupé kan altså heller ikke afvise, at de har købt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mellos plantage med de slavelignende forhold.

På Danwatchs spørgsmål om, hvorvidt Cooxupé kan garantere, at de ikke har solgt kaffe fra de Mello, svarer Cooxupé:

”Cooxupé køber kaffe fra Cocatrel og ikke fra individuelle medlemmer af kooperativet.”

Cooxupé oplyser dernæst, at de fremover vil kræve sporbarhed af den kaffe, de køber fra Cocatrel for at sikre, at kaffen ikke stammer fra sortlistede kaffeproducenter.

Kan være endt hos Nestlé og JDE

Nestlé bekræfter over for Danwatch, at de køber kaffe fra mellemhandlerne Cooxupé, Volcafe og Tristão, som altså køber kaffe fra kooperativet Cocatrel, der fortsætter med at sælge kaffe fra Eduardo Barbosa de Mello på trods af, at inspektører har fundet slavelignende forhold på hans plantage, og på trods af, at de Mello i 2014 blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium.

Efter Danwatchs henvendelse har Nestlé kontaktet sine kaffeleverandører for at opklare, om kaffe fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold er endt i kaffe solgt af Nestlé.

Ifølge Nestlé garanterer Volcafe, at selskabet ikke har solgt kaffe fra de Mellos plantage til Nestlé i 2014. Nestlé svarer imidlertid ikke på Danwatchs spørgsmål om Cooxupé. Danwatch har spurgt, hvordan Nestlé kan garantere, at der ikke har været de Mello-kaffe blandt leverancerne fra Cooxupé, når Cooxupé ikke selv har overblik over, om de køber kaffe fra de Mello. Dette svarer Nestlé ikke direkte på, men skriver i stedet:

“Nestlé tolererer ikke slaveri. Det er ulovligt og imod alt, hvad vi står for. Vi er derfor meget bekymrede over de alvorlige anklager angående potentielle tilfælde af tvangsarbejde og dårlige arbejdsforhold på nogle brasilianske kaffeplantager”.

Nestlé skriver desuden, at selskabet på baggrund af Danwatchs undersøgelse anerkender, at der fortsat er mere at gøre for at adressere arbejdstagerforhold i Brasiliens kaffevarekæde.

Sådan lyder Nestlé og JDE's etiske retningslinjer

Verdens to største kaffevirksomheder, Nestlé og Jacobs Douwe Egberts, har begge etiske retningslinjer, som de og deres leverandører forpligter sig til at overholde. Fælles for retningslinjerne er, at menneskerettighederne skal overholdes, og at de hverken accepterer børnearbejde eller tvangsarbejde. Desuden skal leverandøren sikre ordentlige arbejdsforhold, hvor den lovlige arbejdstid overholdes, og arbejderne minimum modtager den lovlige minimumsløn. Nestlé nævner desuden specifikt, at arbejderne skal have adgang til rent drikkevand, og at leverandøren skal sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
https://www.jacobsdouweegberts.com/globalassets/about-us/ethics
—integrity/supplier_code_of_conduct_july2015.pdf, https://www.nestle.com/asset-library/documents/library/documents/suppliers/supplier-code-english.pdf

JDE deler Danwatchs bekymring

Kaffe fra de Mellos plantage kan også være endt hos Jacobs Douwe Egberts (JDE). JDE videresælger ligesom Nestlé kaffe fra mellemhandlere, der opkøber kaffe fra Cocatrel, herunder både Cooxupé og Tristão. Danwatchs research viser desuden, at JDE køber kaffe fra Volcafe.

Danwatch har spurgt JDE, om de kan garantere, at kaffe fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold ikke er endt i kaffe solgt af JDE eller nogen af JDE’s kaffemærker. JDE har ikke besvaret spørgsmålet, men har i stedet sendt en generel udtalelse, hvori de slår fast, at de ikke kan garantere, at der ikke er arbejdsrelaterede problemer på samtlige af de kaffeplantager i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til JDE.

JDE skriver, at firmaet deler Danwatchs bekymring og påpeger, at de derfor har iværksat en række initiativer for at sikre, at de medvirker til at løse problemerne. De har bl.a. taget kontakt til samtlige af deres leverandører for at høre, hvordan de sikrer, at de ikke køber kaffe fra sortlistede plantager.

Tvivlsomt led i kæden hos fastfoodgiganter

Listen over potentielle aftagere af kaffe fra de Mellos plantage inkluderer også fastfoodkæderne McDonald’s og Dunkin’ Donuts. Begge selskaber køber kaffe af den canadiske kaffehandler Mother Parkers, der bl.a. køber kaffe af brasilianske Cooxupé, der som nævnt ikke kan afvise at have købt kaffe fra de Mello.

Danwatch har derfor spurgt Mother Parkers, om kaffeeksportøren kan garantere, at kaffe fra de Mellos plantage ikke er endt i kaffe videresolgt af Mother Parkers.

Hvert år befrier det brasilianske beskæftigelsesministerium arbejdere fra slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Mother Parkers har ikke svaret på Danwatchs spørgsmål, men har i stedet sendt et generelt svar. Her skriver Mother Parkers, at Cooxupés kontrolmekanismer sikrer, at den kaffe Cooxupé leverer til Mother Parkers og deres kunder ikke stammer fra plantager “under mistanke for eller dømt for aktiviteter, der er ulovlige ifølge brasiliansk lov”.

Af Cooxupés svar til Danwatch fremgår det imidlertid, at Cooxupé har købt kaffe fra kooperativet Cocatrel uden at vide, hvilke af Cocatrels kaffeplantager de har købt kaffe fra, og om kaffen stammer fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold.

Danwatch har derfor også spurgt McDonald’s og Dunkin’ Donuts, om de kan garantere, at de ikke har solgt kaffe fra de Mellos plantage. Dunkin’ Donuts har hverken afkrydset feltet ja eller nej, men svarer i stedet, at de vil blive ved med at kommunikere deres etiske retningslinjer til deres kaffeleverandører.

McDonald’s har heller ikke besvaret spørgsmålet, men skriver i et generelt svar til Danwatch, at de har rettet henvendelse til deres leverandører, som har fortalt dem, at slavelignende forhold ikke er at finde i McDonald’s varekæde, hvorefter McDonald’s henviser til samme garanti fra Cooxupé som Mother Parkers.

Både Starbucks og Illy bekræfter over for Danwatch, at de også køber kaffe fra Cooxupé. Starbucks og Illy kender imidlertid navnene på alle de kaffeplantager, de køber kaffe fra via Cooxupé og kan garantere at kaffe fra de Mellos plantage, ikke er endt i kaffe solgt af hverken Illy eller Starbucks.

Som kommentar til problemerne med slavelignende forhold på kaffeplantager i Brasilien, skriver Illy således:

”Derfor køber vi kun kaffe fra kaffedyrkere, som vi kender og besøger regelmæssigt”.

Betalt med papirsedler i stedet for penge

En gennemgang af nogle af de andre kaffeplantager, hvor myndighedernes inspektører tidligere har fundet slavelignende forhold, viser på samme måde, at plantagerne har solgt kaffe via mellemhandlere, som eksporterer til store internationale kaffemærker.

Danwatchs undersøgelse viser f.eks., at plantageejeren Paulo Roberto Bastos Viana, som blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i 2013, har solgt kaffe til eksportøren Tristão Companhia de Comércio Exterior (Tristão). I 2010 befriede inspektører fra de brasilianske myndigheder 17 arbejdere fra Bastos Vianas kaffeplantage.

Danwatch er i besiddelse af den fortrolige inspektionsrapport, som beskriver, hvordan arbejderne ikke blev betalt i penge, men i stedet blot modtog papirsedler, hvor der stod, hvor meget de havde tjent, alt imens arbejderne oparbejdede gæld i en dagligvarebutik, hvor de købte mad på selve plantagen. Den lovede løn var under den lovlige minimumsløn, og arbejderne var indkvarteret i faldefærdige bygninger, uden senge eller madrasser, så nogle af arbejderne måtte sove på gulvet. Plantageejeren havde desuden ikke udstyret arbejderne med det af loven påkrævede beskyttelsesudstyr, ligesom der ikke var rent drikkevand tilgængeligt.

Inspektørerne fandt desuden to teenagere på 14 og 15 år, som plukkede kaffe på plantagen. I 2013 blev Bastos Viana sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium, fordi forholdene på plantagen var slavelignende.

Danwatch er i besiddelse af udskriften fra en retssag, som viser, at Bastos Viana i september 2010 – cirka en måned efter at inspektørerne befriede arbejderne – leverede kaffe til Tristão. Tristão oplyser til Danwatch, at de efterfølgende har stoppet samarbejdet med Bastos Viana. Men kaffen, som blev leveret i 2010, hvor der blev fundet slavelignende forhold, kan være blevet videresolgt til Nestlé og JDE, der begge køber kaffe fra Tristão.

Nestlé bekræfter, at de købte kaffe fra Tristão i 2010. Danwatch har derfor spurgt Nestlé, hvad Nestlés kommentar er til, at kaffe produceret under forhold, der er sammenlignelige med slaveri, kan være endt i kaffe solgt af Nestlé. Hertil svarer Nestlé:

”Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører for at adressere disse anklager og proaktivt tackle disse komplekse sociale- og arbejdsrelaterede problemer i vores værdikæde”.

JDE bekræfter i et generelt svar til Danwatch, at det er muligt, at kaffe fra plantager i Brasilien med dårlige arbejdsforhold har fundet vej ind i JDE’s varekæde.

Gældsslaveri og manglende kontrakter

Danwatchs undersøgelse viser desuden, at kaffe fra en plantage med gældsslaveri er blevet videresolgt til endnu en mellemhandler, der sælger kaffe til internationale kaffemærker.

Mellemhandleren Outspan Brasil Importação e Exportação Ltda (Outspan), som leverer kaffe til både Nestlé og JDE, bekræfter således at have købt kaffe fra kaffeproducenten Neuza Cirilo Perão, der blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i juni 2013, fordi myndighederne havde fundet slavelignende forhold på plantagen.

En kaffearbejder er netop blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage under høsten i juli 2015. Nu sidder han på sin seng og sunder sig. Foto: Maurilo Clareto Costa

I december 2011 indgik Neuza Cirilo Perão en aftale om at levere 4700 sække med kaffe til Outspan. Aftalen blev indgået efter, at de brasilianske myndigheder i 2009 fandt slavelignende forhold og alvorlige brud på Brasiliens arbejdstagerlovgivning på Neuza Cirilo Perãos kaffeplantage, viser domsudskrifter, Danwatch er i besiddelse af.

Ved inspektionen blev 21 arbejdere befriet fra et system af gældsslaveri, hvor udgifter til beskyttelsesudstyr, mad og bolig blev fratrukket lønnen. Af myndighedernes fortrolige rapport fra inspektionen, som Danwatch er i besiddelse af, fremgår det, at selv hvis arbejderne på grund af f.eks. regn ikke kunne arbejde og derfor ikke fik løn, skulle de betale for mad. Nogle af arbejderne fortalte således inspektørerne, at opsynsmanden truede dem med, at de ikke kunne forlade stedet uden at have betalt deres regninger.

15 af de 21 arbejdere havde ikke fået udfyldt deres officielle arbejdsdokumenter. Arbejderne var indkvarteret i huse med huller i vægge og tag, og nogle af arbejderne blev hverken udstyret med senge, lagener eller tæpper. På grund af de alvorlige lovovertrædelser blev en af ejerne i 2013 idømt syv år og seks måneders fængselsstraf i et åbent fængsel. Han appellerede kendelsen, og i 2015 blev straffen reduceret til fire år og seks måneder.

Outspan oplyser over for Danwatch, at Outspan har købt kaffe fra Neuza Cirilo Perão indtil 2012 – altså også i årene efter, at plantagen blev inspiceret af myndighederne i 2009. Outspan oplyser imidlertid, at de holdt op med at købe kaffe fra plantagen med de slavelignende forhold, da den blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i 2013.

Nestlé har efter Danwatchs henvendelse kontaktet deres leverandører og afviser, at kaffe fra Neuza Cirilo Perão kan være endt i kaffe solgt af Nestlé.

Danwatch har også spurgt JDE, om de kan garantere, at kaffe fra Neuza Cirilo Perão ikke er endt i kaffe solgt af JDE eller nogen af JDE’s kaffemærker. JDE har ikke svaret på spørgsmålet, men har sendt et generelt svar, hvor de skriver, at JDE ikke kan garantere, at der ikke er arbejdsrelaterede problemer på samtlige af de kaffeplantager i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til JDE.

Sov på kaffesække på gulvet

I juni 2013 blev plantageejeren, Joaquim Reis da Silva sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium. Under en inspektion i 2010 befriede myndighederne 17 arbejdere fra Joaquim Reis da Silvas kaffeplantage. Af inspektionsrapporten, som Danwatch er i besidelse af, fremgår det, at ingen af arbejderne havde kontrakter eller det påkrævede beskyttelsesudstyr. Arbejderne var desuden indkvarteret under kummerlige forhold og fik f.eks. ikke stillet senge til rådighed, men måtte sove på kaffesække på gulvet.

Joaquim Reis da Silva er ifølge en liste fra 2008 fra det brasilianske landbrugsministerium medlem af kaffekooperativet Cooxupé, og Cooxupé bekræfter over for Danwatch, at Joaquim Reis da Silva tidligere har været medlem og har solgt kaffe til Cooxupé. Cooxupé oplyser imidlertid, at de ikke har modtaget kaffe fra Joaquim Reis da Silva siden 2010, ligesom Cooxupé oplyser, at de de senere år har ekskluderet fire af deres medlemmer.

Selvom Cooxupé stoppede samarbejdet med Joaquim Reis da Silva i 2010, har kaffe fra plantagen med de ulovlige arbejdsforhold indtil da leveret kaffe til Cooxupé, som videresælger kaffe til en lang række internationale kaffemærker.

Viser kun en lille del af problemet

Selvom Danwatchs undersøgelse viser, at kaffe fra plantager, hvor de brasilianske myndigheder har fundet slavelignende forhold, i flere tilfælde kan være endt hos store internationale kaffemærker, afdækker undersøgelsen kun en lille flig af problemets omfang.

Leder af ILO’s særlige program for bekæmpelse af tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller således, at myndighederne langt fra har kapacitet til at hjælpe alle arbejdere, som ender i slavelignende forhold.

”Kun cirka halvdelen af sagerne, hvor arbejdere anmelder slavelignende forhold, bliver inspiceret. De sidste 50 procent bliver aldrig nået af myndighederne”, siger han.

Samtidig viser sagerne om slavelignende forhold kun nogle af de mange problemer, som kaffearbejdere møder på brasilianske kaffeplantager. Danwatchs undersøgelse viser, at problemer som manglende overholdelse af minimumslønnen, 10-timer lange arbejdsdage, arbejdsulykker, manglende beskyttelsesudstyr og kummerlige indkvarteringsforhold er hyppige. Et af de største problemer er f.eks., at cirka 40-50 procent af arbejderne ifølge Minas Gerais’ største fagforening for landbrugsarbejdere, FETAEMG, arbejder, uden at arbejdet registreres i det såkaldte carteira de trabalho  – et officielt arbejdsdokument, som garanterer arbejderne retten til sociale ydelser, som f.eks. sygepenge, feriepenge, pension og understøttelse, hvis de bliver fyret.

Farlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr

Et andet alvorligt problem er, at kaffen i Brasilien sprøjtes med farlige pesticider, som ikke er tilladte i EU, bl.a. fordi de er klassificeret som akut toksiske. Flere af pesticiderne er så giftige, at man kan dø af at få dem på huden, andre er mistænkt for at skade arveanlæggene og give kræft.

Selvom beskyttelsesudstyr er lovpligtigt, påfører mange arbejdere pesticider uden. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Danwatchs undersøgelse viser, at arbejderne på de brasilianske kaffeplantager ofte påfører pesticiderne enten helt uden beskyttelsesudstyr eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr, og at symptomer på pesticidforgiftning er udbredt.

Danwatch har spurgt JDE og Nestlé, som tilsammen sidder på ca. 40 procent af det globale kaffemarked målt på omsætning, hvad de vil gøre for at sikre, at kaffearbejdere i deres varekæde arbejder under forhold, der ikke er farlige for arbejdernes helbred.

JDE har ikke besvaret spørgsmålet, men Nestlé skriver:

”Nestlé støtter et forbud mod farlige kemikalier og ønsker at fremme korrekt brug af beskyttelsesudstyr”.

Nestlé oplyser således, at virksomheden bl.a. har været involveret i en indsats for at distribuere beskyttelsesudstyr og opgradere opbevaringsfaciliteter til pesticider samt i træningsprogrammer for landarbejdere.

Danwatchs dokumentation

Danwatch deltog under høsten i juli 2015 i en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne var ifølge de brasilianske myndigheder ofre for menneskehandel.  

Danwatch er i besiddelse af mere end 15 fortrolige rapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, som beskriver fund af slavelignende forhold på brasilianske kaffeplantager.

Danwatch er i besiddelse af dokumenter fra retssager, udklip fra kaffekooperativers udgivelser, eksportdokumenter etc., som beskriver, hvordan kaffe fra plantager med slavelignende forhold er blevet videresolgt.

Danwatch har sendt surveys til brasilianske kaffekooperativer, internationale kaffeeksportører og store internationale kaffevirksomheder og kaffemærker for at dokumentere, hvor kaffen fra plantagerne med slavelignende forhold er endt henne.

Dokumentation

Kommuner risikerer at servere kaffe dyrket under slavelignende forhold

16

Kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold er blevet solgt via mellemhandlere, som forsyner leverandører til danske kommuner og regioner. Flere af kaffeleverandørerne kan ikke garantere, at deres kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold.

Danske pædagoger, socialrådgivere og sagsbehandlere risikerer at drikke kaffe fra brasilianske plantager, hvor arbejderne pukler under dét, der i brasiliansk lov defineres som slavelignende forhold. Dét viser Danwatchs undersøgelse af varekæden for de leverandører, der sælger kaffe til danske regioner og kommuner.

Flere af kaffeleverandørerne handler med mellemhandlere, som indrømmer at have solgt kaffe fra plantager, hvor de brasilianske myndigheder har befriet arbejderne fra såkaldt slavelignende arbejdsforhold. Det vil f.eks. sige gældsslaveri eller nedværdigende indkvarteringsforhold uden senge og adgang til rent drikkevand.

To af kommunernes kaffeleverandører indrømmer direkte over for Danwatch, at de ikke kan garantere, at den kaffe, de sælger til kommunerne, er fri for bønner plukket under slavelignende forhold.

Har solgt kaffe fra plantager med slavelignende forhold

Danske kommuner og regioner køber hvert år kaffe for tocifrede millionbeløb. Danwatch har gennemgået alle offentlige udbud af kaffe fra januar 2012 til marts 2015 over en værdi af 500.000 kr. Udbuddene omfatter 37 danske kommuner, samtlige regioner og en lang række andre offentlige institutioner.

Brasiliansk kaffe bliver i nogle tilfælde plukket af arbejdere, som har måttet sove på gulvet og som ikke har haft adgang til rent drikkevand. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Gennemgangen viser, at langt størstedelen af kontrakterne er vundet af kaffeleverandørerne BKI foods, I.M. Frellsen, Peter Larsen Kaffe og Merrild Coffee Systems/Merrild Professional, som i dag har skiftet navn til JDE Professional. Alle fire selskaber har købt kaffe fra en eller flere mellemhandlere, der har solgt kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold.

De tre brasilianske mellemhandlere Outspan Brasil Importação e Exportação Ltda (Outspan), Tristão Companhia de Comércio Exterior (Tristão) og Cooperativa Regional de Cafeicultores em Guaxupé (Cooxupé) bekræfter således alle over for Danwatch at have handlet med kaffeplantager, hvor de brasilianske myndigheder har befriet arbejdere fra slavelignende forhold.

Outspan har leveret kaffe til alle de fire offentlige kaffeleverandører: BKI foods, I.M. Frellsen, Peter Larsen Kaffe og JDE, mens Tristão og Cooxupé også har leveret kaffe til BKI foods og JDE.

KL: Vi har ingen politik på området

Danwatch har henvendt sig til Kommunernes Landsforening (KL) for at spørge, hvordan KL har det med risikoen for, at kommunerne køber kaffe, der er plukket under slavelignende forhold.

“Det har KL ingen mening om. Det har vi ingen politik på. Det er nogle beslutninger, kommunerne må træffe selv. Det går vi ikke ind og regulerer”, siger chefjurist i KL, Karsten Thystrup.

Kommunernes Landsforening har imidlertid politik på en lang række andre områder, og Danwatch ville derfor gerne have spurgt KL’s formand, Martin Damm (V), om ikke KL burde have en politik og f.eks. lave anbefalinger for kommunale indkøb af kaffe. Martin Damm har imidlertid ikke ønsket at svare på Danwatchs spørgsmål.

Chefjurist i KL Karsten Thystrup slår dog fast, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at kommunerne stiller krav om, at deres kaffe ikke må være produceret under slavelignende forhold.

JDE: Kan være endt i vores kaffe

En af de store leverandører til kommunerne er JDE Professional (tidligere Merrild Professional/Merrild Coffee Systems), som mellem januar 2012 og marts 2015 har indgået kontrakter om at levere kaffe til over 20 danske kommuner.

JDE Professional ejes af den internationale kaffekoncern Jacobs Douwe Egberts (JDE), som indrømmer, at de kan have solgt kaffe fra plantager med slavelignende forhold.

JDE oplyser, at de køber den brasilianske kaffe, som de leverer til danske offentlige institutioner, fra mellemmænd, og at firmaet ikke kender navnene på de enkelte plantager, som kaffen stammer fra.

”Det er en lang og kompleks varekæde med anslået 260.000 kaffedyrkere og trods vores bedste indsats, er det muligt, at kaffe fra kaffeplantager i Brasilien med dårlige arbejdsforhold har fundet vej ind i vores varekæde”, skriver JDE i et svar til Danwatch.

JDE erkender derfor, at selskabet ikke kan garantere, at selskabets kaffe er fri for bønner dyrket under slavelignende arbejdsforhold:

”På grund af måden kaffe bliver handlet på, kan vi ikke garantere, at der ikke er nogen arbejdsrelaterede problemer på hver eneste kaffeplantage i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til os”.

Læs: Kaffe plukket under slavelignende forhold er endt hos store eksportører af brasiliansk kaffe

Læs: Arbejderne fik papirsedler i stedet for løn

Læs: Sov på kaffesække på gulvet

Peter Larsen Kaffe: Ingen garantier

JDE er ikke den eneste kaffeleverandør til kommunerne, som er ude af stand til at garantere, at deres kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold. Det gælder også Peter Larsen Kaffe, som har leveret kaffe til 16 danske kommuner i perioden fra 2012-2015.

Peter Larsen Kaffe har bl.a. købt kaffe til kommunerne fra den brasilianske mellemhandler Outspan, som bekræfter at have købt kaffe fra en plantage, hvor myndighederne har befriet arbejderne fra slavelignende forhold.

Adspurgt om Peter Larsen Kaffe kan garantere mod, at virksomheden har videresolgt kaffe fra plantagen med de slavelignende forhold til danske offentlige institutioner, skriver Peter Larsen Kaffe:

”Det er vanskeligt at stille 100 procent garantier, når man arbejder i områder som disse. Det, vi kan garantere, er, at vi stiller høje krav til de leverandører, som vi vælger at samarbejde med”.

Frellsen vil først ikke svare

En kaffearbejder trækker klædet med kaffebær, hun netop har plukket langs jorden. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Virksomheden I.M. Frellsen har i 2012 – 2015 leveret kaffe til 13 kommuner. I.M. Frellsens administrerende direktør, Henrik Frellsen, oplyser i første omgang i en mail til Danwatch, at I.M. Frellsen ikke ønsker at deltage i Danwatchs undersøgelse og svare på spørgsmål om I.M. Frellsens etiske retningslinjer eller spørgsmål om, hvorfra kaffen, I.M. Frellsen leverer til kommunerne, stammer.

Da Danwatch konfronterer I.M. Frellsen med, at nogle af de største eksportører af kaffe fra Brasilien har købt kaffe fra plantager, hvor de brasilianske myndigheder har befriet arbejdere fra slavelignende forhold, oplyser I.M. Frellsen imidlertid, at de bl.a. importerer kaffe fra Outspan. Og Outspan bekræfter at have købt kaffe fra en navngiven plantage med slavelignende forhold.

”Vi har derfor udbedt os en redegørelse”, skriver I.M. Frellsen i et svar til Danwatch: ”I denne har de bekræftet, at vi ikke har modtaget råkaffe fra ovennævnte farm”.

BKI kender ikke plantagerne kaffen stammer fra

Danwatchs undersøgelse omfatter også kaffeleverancer til samtlige danske regioner, som køber kaffe på en fælles kontrakt med BKI foods. Aftalen mellem BKI foods og regionerne er med en anslået værdi på 45 millioner kroner i perioden 2014-17 den største enkeltstående offentlige kaffekontrakt.

I kontrakten med regionerne, som Danwatch har fået aktindsigt i, forpligter BKI foods sig til at overholde nationale og internationale love og regler vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder.

“Dette indebærer bl.a., at hverken leverandøren eller dennes eventuelle underleverandører må benytte sig af konventionsstridig børne- og voksenarbejdskraft”, hedder det i kontrakten mellem BKI foods og regionerne.

Ikke desto mindre viser Danwatchs undersøgelse, at BKI foods køber kaffe til regionerne fra tre mellemhandlere, som tidligere har solgt kaffe fra plantager, hvor de brasilianske myndigheder har fundet slavelignende arbejdsforhold.

Danwatch har spurgt BKI foods til de tre problematiske mellemhandlere, og virksomheden har i første omgang oplyst, at de ikke kender navnene på de enkelte plantager, hvorfra deres kaffe til regionerne i sidste ende stammer.

Først efter henvendelsen fra Danwatch har BKI foods spurgt de tre mellemhandlere til de enkelte plantager med slavelignende forhold, som indgår i Danwatchs stikprøve. På den baggrund afviser virksomheden nu, at de skulle have leveret kaffe fra fire konkrete plantager med slavelignende forhold til regionerne.

”BKI har ikke kendskab til, at BKI skulle have leveret kaffe til regioner eller offentlige institutioner, der er produceret under slavelignende forhold”, skriver BKI foods videre i et svar til Danwatch.

Regioner stiller krav

Regionernes kaffeleverandør køber altså i udgangspunktet deres kaffe fra mellemhandlere, som tidligere har handlet med kaffeplantager, hvor de brasilianske myndigheder har befriet arbejderne fra slavelignende forhold. Og virksomheden gør det vel at mærke uden at kende de enkelte plantager, hvor kaffen er dyrket.

Samtidig anerkender andre kaffeleverandører, som køber kaffe fra selvsamme mellemhandlere, at der er risiko for, at kaffe fra plantager med slavelignende forhold kan være endt i deres kaffe.

Danwatch har derfor spurgt indkøbschef i Region Syddanmark, Annette Bjørn, som er ansvarlig for regionernes fælles kaffeaftale med BKI foods, hvordan regionerne har det med risikoen for, at deres kaffe kan være plukket under slavelignende forhold.

Brasiliansk kaffe bliver på nogle plantager plukket af arbejdere, som lever under slavelignende forhold. Foto: Maurilo Clareto Costa.

“Det er der jo ikke nogen, der kan være interesseret i”, siger hun:

“Vi stiller en række krav i vores udbudsmateriale, som netop har til hensigt at se på disse forhold, og vi tager også action, når der kommer sådan en henvendelse som den her. Så tager vi kontakt til vores leverandører for at afklare, om de har fået kaffe leveret fra nogle af de pågældende steder”.

Da BKI foods ikke har fået leveret kaffe fra de fire konkrete plantager med slavelignende forhold, mener Annette Bjørn, at BKI foods har levet op til de krav, som regionerne stiller i kontrakten.

I fremtiden forventer hun dog, at der kommer til at ske en ændring i regionernes kaffeindkøb. Da det er en rammeaftale regionerne har indgået med BKI foods, har regionerne mulighed for at ændre forbruget af kaffe, så de f.eks. køber mere certificeret kaffe, hvor der stilles krav til arbejdsforhold og er forskellige kontrol- og overvågningsmekanismer.

“Der er lagt op til, at man med tiden kan ændre sit forbrug af kaffe og have fokus på mere bæredygtig kaffe. Det er der sådan set ikke noget i kontrakten, der taler imod, og jeg tror også, at vi vil komme til at se, at der sker sådan en bevægelse, og at vi rykker os”, siger Annette Bjørn.

Problemet er langt større

Selvom Danwatchs undersøgelse viser, at kaffe fra plantager med slavelignende forhold ad flere forskellige veje kan være endt i danske offentlige kaffekopper, afdækker undersøgelsen kun en lille flig af problemets virkelige omfang.

For det første har Danwatch kun haft mulighed for at foretage en stikprøvekontrol, hvor vi har kortlagt varekæden for nogle enkelte af de kaffeplantager, hvor de brasilianske myndigheder har befriet arbejdere fra slavelignende forhold. For det andet har de brasilianske myndigheder langt fra ressourcer til at afdække alle de problemer, som findes på kaffeplantagerne.

”Kun cirka halvdelen af de sager, hvor arbejdere anmelder slavelignende forhold, bliver inspiceret. De sidste 50 procent bliver aldrig nået af myndighederne”, siger lederen af den internationale arbejdsorganisation (ILO’s) særlige program for bekæmpelse af tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado.

Danwatchs dokumentation

      Danwatch deltog under høsten i juli 2015 i en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne var ifølge de brasilianske myndigheder ofre for menneskehandel.

   Danwatch er i besiddelse af mere end 15 fortrolige rapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, som beskriver fund af slavelignende forhold på brasilianske kaffeplantager.

   Ofte kender kaffeleverandørerne ikke selv de plantager, som de køber kaffe fra. Danwatch har derfor forsøgt at spore kaffens vej fra plantagerne med de slavelignende forhold via kooperativer og mellemhandlere til de kaffeleverandører, der sælger kaffe til kommuner og regioner.

   Danwatch har gennemgået alle offentlige udbud af kaffe fra januar 2012 til marts 2015 over en værdi af 500.000 kr. Udbuddene omfatter 37 danske kommuner, samtlige regioner og en lang række andre offentlige institutioner.

   Danwatch er i besiddelse af dokumenter fra retssager, udklip fra kaffekooperativers udgivelser, eksportdokumenter etc., som beskriver, hvordan kaffe fra plantager med slavelignende forhold, er blevet videresolgt.

   Danwatch har sendt surveys til brasilianske kaffekooperativer, internationale kaffeeksportører og kaffevirksomheder, der sælger kaffe til det offentlige Danmark, for at dokumentere, hvor kaffen fra plantagerne med slavelignende forhold er endt.

   På den baggrund kan Danwatch dokumentere, at kaffen, offentligt ansatte drikker, risikerer at stamme fra plantager med slavelignende forhold.

Under én procent af regionernes kaffe er certificeret

17

Brasilianske kaffemarker må sprøjtes med livsfarlige og sygdomsfremkaldende pesticider, som er forbudt i EU. Sprøjtemidlerne kan delvist undgås gennem køb af certificeret kaffe, men når danske regioner køber kaffe til landets hospitaler, er under én procent certificeret. Kaffeleverandør efterspørger større social ansvarlighed fra offentlige indkøbere.

Kaffen som kommuner og regioner serverer, risikerer at være produceret af arbejdere, der påfører livsfarlige pesticider uden lovpligtigt beskyttelsesudstyr.

I Brasilien er det tilladt for kaffeplantager at sprøjte kaffe med ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende pesticider, som er forbudt i både Danmark og EU. Flere af pesticiderne er så giftige, at man kan dø af at få dem på huden.

Der findes en række mærkningsordninger, som stiller krav om at styre uden om visse eller alle farlige pesticider, f.eks. økologi- og UTZ-mærkningsordningerne. Men det er langtfra altid, at det offentlige Danmark kræver af sine leverandører, at de leverer kaffe, der er certificeret.

Påfører pesticider uden beskyttelsesudstyr

Selvom arbejderne på brasilianske kaffeplantager håndterer meget farlige pesticider, påfører de ofte pesticiderne enten helt uden eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr. Det fortæller både eksperter, kaffearbejdere og fagforeninger, som Danwatch har interviewet.

Kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira har påført pesticider uden beskyttelsesudstyr. I dag er han alvorligt syg.

Eduardo Garcia Garcia er pesticidekspert og forsker ved den brasilianske forskningsinstitution Fundacentro, som er knyttet til det brasilianske beskæftigelsesministerium. Ifølge ham er lovene, der skal garantere, at arbejderne anvender beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticiderne, på plads.

”Problemet er, at de ikke bliver efterlevet”, siger han.

– Læs kaffeplukkeren Ronaldo Vicente Antonios historie. Han påførte i årevis pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I dag har han svært ved at kontrollere sine hænders bevægelse og kan ikke selv knappe sin skjorte.

Ingen garantier

Danske kommuner og regioner køber hvert år kaffe for tocifrede millionbeløb. Danwatch har gennemgået alle offentlige udbud af kaffe fra januar 2012 til marts 2015 over en værdi af 500.000 kr. Udbuddene omfatter 37 danske kommuner, samtlige regioner og en lang række andre offentlige institutioner.

Den største enkeltstående offentlige kontrakt på indkøb af kaffe er regionernes aftale med BKI foods, der i perioden fra 2014 til 2017 har en anslået værdi på 45 millioner kroner. Kaffen fra BKI foods bliver bl.a. drukket på danske hospitaler og sygehuse, som f.eks. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital.

I kontrakten med regionerne, som Danwatch har fået aktindsigt i, forpligter BKI foods sig til, at både de og deres underleverandører skal overholde nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Herunder den internationale arbejdsorganisations (ILO’s) deklaration om arbejdstagerrettigheder, som også indeholder en konvention, der garanterer arbejderne retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Danwatch har derfor spurgt, om BKI foods kan garantere, at arbejderne på de plantager, som BKI foods køber kaffe fra, bliver udstyret med det påkrævede beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider. Det har BKI foods hverken svaret ja eller nej til. I stedet skriver selskabet:

“BKI stiller via BKI’s Supplier Code of Conduct krav til, at plantagearbejderne skal sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø”.

ILO: Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har i konvention 155 formuleret minimumskrav til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Konventionen nævner specifikt arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med kemikalier såsom pesticider, der ikke må udgøre en sundhedsfare for de ansatte. I den forbindelse er det arbejdsgiverens ansvar at stille det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed.

I ILO-konvention 155, artikel 16 hedder det således:

 Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at kemiske, fysiske og biologiske stoffer og agenter, som står under deres kontrol, ikke udgør nogen sundhedsfare, når der er truffet passende beskyttelsesforanstaltninger.

 Arbejdsgiverne skal være forpligtede til i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, at sørge for særligt arbejdstøj og personlige værnemidler med henblik på, i det omfang det er rimeligt og muligt, at forebygge ulykkesrisici eller sundhedsskadelige virkninger.

Regioner: Ikke ok

Indkøbschef i Region Syddanmark, Annette Bjørn, som har stået for regionernes fællesindkøb af kaffe fra BKI foods, slår fast, at regionerne ikke synes, det er ok at købe kaffe produceret af arbejdere, der påfører farlige pesticider uden lovpligtigt beskyttelsesudstyr.

Hun vil nu tage kontakt til BKI for at høre, hvordan BKI foods følger op på, at de krav, de stiller i deres etiske retningslinjer, rent faktisk bliver overholdt af deres leverandører.

“Vi vil sikre, at de lever op til de krav, vi stiller, ved at tage en snak med dem om, hvordan de griber det an”, siger Annette Bjørn.

Under én procent certificeret kaffe

Det indebærer de forskellige certificeringer

De mest udbredte kaffecertificeringer i Brasilien er 4C, UTZ og Rainforest Alliance. Kun en meget lille del af brasiliansk kaffe er økologisk.

4C (Common Code for the Coffee Community)
Kaffebranchen er i fællesskab gået sammen om certificeringsordningen 4C, der er en introduktionsordning til bæredygtig produktion. 4C stiller minimumskrav til produktionen, arbejdsforholdene og hensyntagen til miljøet. 4C forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. 4C’s standarder er koordineret med andre certificeringer, særligt UTZ, så 4C kan fungere som trædesten til de mere omfattende certificeringsordninger.

UTZ certified
UTZ er et af de største programmer for bæredygtig kaffe- og kakaoproduktion i verden. UTZ har fokus på bæredygtige produktionsmetoder, forbyder bestemte pesticider og indeholder et sporingssystem, så man kan følge kaffen fra den plukkes, til den står på butikshylderne.

Rainforest Alliance
Rainforest Alliance fokuserer på effektiv produktion, bevarelse af dyreliv, forbedring af arbejdsforholdene og forbyder desuden anvendelsen af bestemte pesticider. En kaffepose behøver dog kun indeholde 30 procent certificerede bønner, for at kunne modtage mærkningen.

På trods af at regionerne ikke ønsker at købe kaffe produceret af arbejdere, der påfører farlige pesticider uden beskyttelsesudstyr, er kun en forsvindende lille del af den kaffe, regionerne køber, certificeret.

Et kontraktbilag fra Danske Regioner, som Danwatch har fået aktindsigt i, viser således, at certificeret kaffe ifølge regionernes eget estimat forventes at udgøre mindre end én procent af de samlede kaffeleverancer til regionerne fra BKI foods over en treårig periode. Det svarer til blot 1,6 ton ud af i alt 282 ton kaffe.

Regions-indkøbschef Annette Bjørn oplyser, at estimatet er baseret på den mængde certificeret kaffe, som regionerne hidtil har købt.

“Det kan godt være, at det ikke ser ud af så meget, det vi har købt”, siger Annette Bjørn. Hun slår dog fast, at regionerne inden for rammeaftalen har mulighed for fremadrettet at købe mere certificeret kaffe, end de hidtil har gjort, og hun mener også, at det vil komme til at ske.

“Jeg tror, at vi kommer til at se en bevægelse, hvor vores forbrug vil ændre sig henover tid med fokus på mere certificeret kaffe”, siger hun og nævner, at to af de fem regioner nu er gået med i Partnerskab for offentlige grønne indkøb, som vil stille krav til indkøbet af fødevarer – herunder kaffe.

Kaffeleverandør: Stil krav

Kommunerne risikerer også at servere kaffe, som arbejdere uden beskyttelsesudstyr har sprøjtet med ekstremt farlige pesticider.

Peter Larsen Kaffe, som har leveret kaffe til 16 danske kommuner fra 2012-2015, kan således ikke garantere, at arbejderne på de plantager, Peter Larsen Kaffe køber kaffe fra, bliver udstyret med det påkrævede beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider.

“Det er vanskeligt at stille 100 procent garantier, når man arbejder i områder som disse”, skriver Peter Larsen Kaffe, som derfor har et mål om på sigt udelukkende at købe kaffe fra certificerede plantager.

Peter Larsen Kaffe oplyser desuden, at de i enhver kunderelation bestræber sig på at påvirke kunden til at vælge certificeret kaffe. I forhold til de offentlige indkøbere af kaffe har disse bestræbelser imidlertid været op ad bakke:

”For ganske få offentlige myndigheders vedkommende stilles der krav om, at kaffen, der leveres, skal være certificeret og i bedste fald økologisk. Dette krav bifalder vi meget stærkt, og det er en proces, som vi forsøger at påvirke hver eneste dag”, skriver Peter Larsen Kaffe til Danwatch.

KL: Ingen kommentar

Danwatch har bedt Kommunernes Landsforening (KL) kommentere på Peter Larsen Kaffes ønske om, at offentlige institutioner i højere grad køber certificeret kaffe.

“Det har jeg ikke nogen kommentar til”, siger chefjurist i Kommunernes Landsforening, Karsten Thystrup.

Danwatch har også forsøgt at få en kommentar fra formand for KL, Martin Damm, der ikke har ønsket at stille op til interview.

Hos regionerne bifalder indkøbschef Annette Bjørn udtalelsen fra Peter Larsen Kaffe.

“Jeg tror også, at Peter Larsen Kaffe kommer til at se, at der vil ske ændringer i de krav, vi på sigt stiller til fødevarer”, siger Annette Bjørn.

Læs mere om de farlige pesticider brasiliansk kaffe må sprøjtes med.

Kaffeplukkeren Marluce Silva Braz fortæller, hvordan hun fik voldsomt udslæt på armene på grund af pesticidrester, da hun høstede kaffe.

Dokumentation

Bag Om Undersøgelsen

18

DownloadUndersøgelse

1

Du risikerer at drikke kaffe dyrket under slavelignende og livsfarlige forhold

2

Kaffens vej til din kaffekop

3

Cirka halvdelen af Brasiliens kaffeplukkere arbejder uden kontrakt

4

Arbejder på certificeret plantage: ”Man kan tale med plantageejeren”

5

Under 2 procent af prisen i supermarkedet går til kaffeplukkeren

6

I weekenden foregår kaffehøsten uden kontrakt og beskyttelsesudstyr

7

”Jeg vil gerne give mine børn en bedre tilværelse”

8

Befriet fra gældsspiral og slavelignende forhold

9

”Jeg kunne ikke rejse derfra”

10

Mænd, kvinder og børn plukker kaffe uden løn

11

Fanget i gældsslaveri

12

Børn plukker kaffe på brasilianske plantager

13

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

14

”Min kone må knappe min skjorte for mig”

15

Slavelignende arbejdsforhold hos leverandører til verdens største kaffevirksomhed

16

Kommuner risikerer at servere kaffe dyrket under slavelignende forhold

17

Under én procent af regionernes kaffe er certificeret

18

Bag Om Undersøgelsen