Emilie Ekeberg
Mathilde Rønnow
I Nepal har indbyggerne i landsbyen Pitaunji i årevis klaget over forurening fra Carlsbergs bryggeri i landet. De fortæller om døde fisk i floden, sod på afgrøder og vasketøj, og dumpning af affald i landsbyen.
Danwatch har taget vandprøver, der indikerer, at bryggeriet udleder forurenet spildevand i floden. Danske spildevands-eksperter vurderer, at vandforureningen er så alvorlig, at den belaster både fisk og udrydningstruede dyr.
Samtidig vurderer tre eksperter, at bryggeriet er årsag til sodpartikel-forurening, som øger risikoen for luftvejssygdomme og kræft.
Carlsberg erkender, at bryggeriet har forurenet både luft og vand i Nepal. De hævder dog, med henvisning til bryggeriets egne målinger, at problemerne i dag er udbedrede.
Carlsberg dominerer ølmarkedet i Nepal med en markedsandel på 66 procent. De har kun dette ene bryggeri i Nepal. Bryggeriet er delvist finansieret med danske udviklingsmidler gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
I Malawi, Laos og Kina har Carlsberg-bryggerier de seneste år forurenet miljøet gennem udledning af forurenet spildevand. Det fremkommer af Carlsbergs egne bæredygtighedsrapporter, samt i medierapporter.
Tidligere
Næste
Det knaser i græsset bag Ram Kumar Gurungs lille restaurant, der består af to gasblus under et bliktag og har udsigt mod muren, der omringer Carlsbergs bryggeri i landsbyen Pitaunji i det vestlige Nepal.
Det er knuste ølflasker, som bryggeriet har smidt i græsset, der knaser. Bøflerne skærer sig på dem, fortæller Ram Kumar Gurung. Men det er ikke det værste.
“Røgen fra bryggeriet er frygtelig. Soden lægger sig på vores grøntsager, og når produktionen er høj, lægger den sig også på vasketøjet. Nogle gange, når de slipper kemikalier ud i floden, dør fiskene. Jeg har set, at de bruger en gravko til at fjerne dem”, siger han.
- Narayani floden er 332 km lang, og Nepals tredjestørste flod. En stor del af floden løber igennem Royal Chitwan National Park, som siden 1984 har været et UNESCO World Heritage Natural Site.
- Alle Nepals flodsystemer løber ud i Ganges. Nepals tre største flodsystemer, heriblandt Narayani, har sit udspring ved gletcherne i bjergene, og ender i Ganges flodsystem og til slut i Den Bengalske Bugt, verdens største bugt, i den nordøstlige del af det Indiske Ocean.
- Ganges er en af verdens mest forurenede floder. Den er også hellig for hinduister, samtidig som millioner af mennesker afhænger af den både til vandforsyning, at vande afgrøder, bade, og til at producere energi.
Levested for udrydningstruet delfin
Floden, som Ram Kumar Gurung har set døde fisk i, er den mægtige Narayani-flod. Den er Nepals tredje største, og langs dens sandede bred ligger Carlsbergs bryggeri, Gorkha Brewery, der sender lastbiler tungt lastet med grønne Tuborg- og Carlsberg-flasker ud til nepalesiske forbrugere.
30 kilometer længere nede af floden rider safariturister på elefantrygge gennem en af Asiens vigtigste nationalparker, Chitwan, på udkig efter et-hornede næsehorn og bengalske tigere, før floden løber over grænsen til Indien ind i den mægtige Ganges-flod og til sidst udmunder i Bengal-bugten.
Floden er den primære vandforsyning for millioner af mennesker, der er afhængige af den for sanitet, vanding af afgrøder og til produktion af energi.
Og den er ikke kun vigtig for menneskene, der lever langs dens bred.
Narayani er levested for flere udrydningstruede dyr. Et af dem er en sjælden floddelfin, ganges-delfinen. Den har været defineret som udrydningstruet siden midten af 1990’erne, primært på grund af forurening og tilsanding som følge af afskovning. I floden lever også en truet krokodille, flere arter af skildpadder og oddere og et rigt fiske- og fugleliv.
Af samme årsag – på grund af flodens biodiversitet og at millioner af mennesker er afhængige af den for sanitære forhold – har Verdens Naturfredningsforening (WWF) vurderet, at dette bryggeri ligger ved et høj-risiko vandløb, altså et vandløb, hvor det er særligt vigtigt ikke at udlede forurenet spildevand.
Men det er lige præcis det, som bryggeriet har gjort.
“Ingen fisk kan leve i det der”
Da Shankar Gautam efter otte år som gæstearbejder i et supermarked i de arabiske emirater kom tilbage til sin landsby i det vestlige Nepal, var meget forandret.
“Der plejede at være en dam nede ved floden, hvor man tit kunne se smukke fugle. Men da jeg kom tilbage fra Abu Dhabi var dammen blevet forvandlet til en affaldspøl”.
I mellemtiden havde Carlsberg i 2010 overtaget driften af bryggeriet og opskaleret produktionen. Det var ikke bare nede ved floden, at det kunne ses. Fortsat ligger der glasflasker i græsset i landsbyen og store bunker af affaldssække, der har været brugt til at fragte flasker til bryggeriet.
Med pengene Shankar Gautam tjente som gæstearbejder i Mellemøsten har han bygget et hus og et værksted. Derinde hersker sirlig orden i skarp kontrast til landsbyen udenfor. Orden er der også i mapperne, der indeholder bunkevis af mødereferater, breve og anden kommunikation med bryggeriet, fotos af industriaffald og underskriftsindsamlinger.
I mappen ligger også en vandprøve fra 2015.
“Vi fik at vide, at vandet skulle afleveres til laboratoriet senest efter to timer. Jeg var rejst i forvejen til Kathmandu og stod klar i lufthavnen. Jeg havde undersøgt i forvejen præcis hvor laboratoriet lå, så jeg kunne tage derhen med det samme”, fortæller han med et lille smil.
Andre indbyggere fyldte vandet i flasker og kørte det til indenrigslufthavnen, som servicerer safari-turisterne. Prisen for at få analyseret spildevandet ved laboratoriet i Kathmandu var omkring 1.500 danske kroner. En person med tilknytning til landsbyen, der havde fået et bedre betalt job for en international udviklingsbank, gav et solidt tilskud. Shankar Gautam har også skudt nogle af de penge, han havde med hjem fra Mellemøsten, i vandprøven.
Vandprøven beviste det, som indbyggerne selv var overbevist om.
Spildevandet, som bryggeriet udledte i floden, lå milevis over grænseværdierne i både Nepal og EU. Det biokemiske iltforbrug (BOD), som ofte bruges til at måle vandforurening, lå 30 gange over grænseværdierne i Nepal – og næsten 100 gange over de danske.
Så forurenet spildevand vil have påvirket livet i floden, vurderer DTU-professor og spildevands-ekspert Henrik Rasmus Andersen, som har set prøven.
“Hvis det var i Danmark, ville produktionen blive stoppet med det samme. Der er ikke nogen fisk, der kan leve i det der. Det vil have haft en stor effekt på floden”, siger han.
Fattige familier afhænger af fiskene i floden for mad og skolegang
Brugte halvandet år på at opgradere renseanlægget
Det nepalesiske miljøministerium tog også en prøve af spildevandet fra bryggeriet i 2015. Den viser stort set det samme som den, Shankar Gautam afleverede i Kathmandu: Spildevand langt over grænseværdierne, der vil have ført til iltsvind og belastet livet i floden.
I en rapport fra Chitwan nationalpark, der er på UNESCOs verdensarvsliste, blev forurenet spildevand fra Carlsbergs bryggeri identificeret som en trussel mod biodiversiteten i Narayani-floden.
Carlsberg oplyser til Danwatch, at de som følge af klager fra de lokale har opgraderet bryggeriets vandrensningsanlæg.
Det nye rensningsanlæg blev dog først sat i drift sommeren 2017, oplyser Carlsberg.
“I den konkrete sag i Nepal blev vi i august 2015 opmærksomme på en række kritikpunkter. Jeg skal være den første til at indrømme, at det er dybt beklageligt, at vores daværende interne procedurer ikke havde identificeret udfordringerne tidligere i 2015. Vi reagerede med det samme og investerede derfor øjeblikkeligt i bryggeriet for at udbedre de specifikke forhold, der var utilfredsstillende, herunder den store opgradering af bryggeriets vandrensningsanlæg”, skriver Carlsbergs sustainability direktør Simon Boas-Hoffmeyer i en mail.
Grunden til, at det tog så lang tid at få et bedre renseanlæg på plads, var det store jordskælv der ramte Nepal i 2015, skriver han.
“Det tog desværre længere tid end ønsket at få spildevandsanlægget i gang, hvilket kan tilskrives jordskælvet i 2015. Vi er også blevet informeret om, at problemer med at transportere varer fra Indien til Nepal i 2015 og 2016 forsinkede importen af de nødvendige maskiner, dele mv. yderligere.”
Nye vandprøver viser fortsat forurening
Carlsberg oplyser, at vandrensningsanlægget i dag fungerer som det skal, og at der derfor ikke længere udledes forurenet spildevand i floden. De henviser til bryggeriets egen log-føring over spildevandsudledningen og halvårlige kontroller fra Carlsberg-koncernen.
“Vi kan bekræfte, at vandet fra bryggeriet holder sig indenfor grænseværdierne og er tilfredsstillende renset”, skriver Carlsberg i en mail til Danwatch.
Vandprøver indhentet af Danwatch, i samarbejde med P1 Orientering, fortæller dog en anden historie.
To gange – i december 2017 og i februar 2018 – har Danwatch indhentet prøver, der indikerer, at bryggeriet fortsat forurener floden.
Vandprøverne er taget både opstrøms i floden, det vil sige umiddelbart før bryggeriet, og nedstrøms, det vil sige umiddelbart efter bryggeriets spildevandsudledning.
Vandprøver viser forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal
Danwatch har i samarbejde med P1 Orientering taget vandprøver af Narayani-floden, før og efter Carlsberg-bryggeriets spildevands-udledning. Vi har taget prøver i december og i februar måned. Begge prøver indikerer, at bryggeriet udleder spildevand, der overstiger grænseværdierne for biokemisk iltforbrug og ammonium, som er to mål for vandforurening.
Vandprøve 1
Taget ‘upstream’, altså FØR spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.
Testresultat december 2017:
Amonium: 0,61 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 20 MG/L
Testresultat februar 2018:
Amonium: 0,16 MG/L
Biokemisk iltforbrug: < 0,5 MG/L
Vandprøve 2
Taget ‘downstream’, altså EFTER spildevand fra fabrikken er ledt ud i floden.
Testresultat december 2017:
Amonium: 6,2 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 84 MG/L
Testresultat februar 2018:
Amonium: 8,5 MG/L
Biokemisk iltforbrug: 360 MG/L
Hvis det her var i Danmark, hvis det var her spildevandet var så forurenet, ville man mest sandsynlig stoppe produktionen med det samme.
Henrik Rasmus AndersenDTU-professor og spildevands-ekspert
- Det biokemiske ilt-forbrug forkortes BOD (Biochemical Oxygen Demand), og er et mål for koncentrationen af nedbrydeligt organisk stof i spildevand.
- Målet anvendes til at bestemme forureningsgraden af vandet. Hvis BOD-koncentrationen er for høj, betyder det, at der skal bruges meget ilt til at nedbryde det organiske materiale i vandet. Det kan føre til mangel på ilt i vandet, og påvirke økosystemet negativt.
- Spildevand fra bryggerier har et højt indhold af ammonium.
- Ved høje koncentrationer, og afhængig af pH og temperatur, er ammonium meget giftigt for fisk og andet liv i vandet. Desuden kan for meget kvælstof i vandet føre til øget algevækst og iltsvind.
Prøverne viser ifølge danske eksperter, at der – fortsat – udledes forurenet vand i floden.
“Med forbehold for vandprøve- og analysekvaliteten, så viser prøven, at der er en forureningskilde, og at der udledes spildevand med for høje værdier”, siger Hans Christian Bruun Hansen, der er professor i miljøkemi ved Københavns Universitet.
December-prøven viser, at flodens biokemiske iltforbrug (BOD) – et mål for vandforurening – firdobles efter bryggeriets spildevandsudledning. Niveauet af ammonium – som er en typisk bestanddel i bryggeri-spildevand og giftigt for fisk – tidobles.
Begge værdier ligger godt over grænseværdierne for udledning af renset spildevand i åer og vandløb i både Danmark og Nepal.
“Høje ammonium-værdier går ud over fisk og andre levende organismer, der lever i floden. Et biokemisk iltforbrug på 84 mg/L er højt, det er helt klart en belastning for floden. I Danmark ville et biokemisk iltforbrug på 84 mg/L i en flod være helt uacceptabelt, i Skandinavien har de fleste floder et biokemisk iltforbrug under 5 mg/L”, fortæller Hans Christian Bruun Hansen.
“Risiko for, at fiskene i floden vil dø”
Henrik Rasmus Andersen, professor og spildevandsekspert på DTU, vurderer også ud fra Danwatch’ vandprøver, at der udledes spildevand over grænseværdierne i Narayani-floden.
“Prøverne viser, at der kommer forurenet spildevand i floden i forbindelse med bryggeriet. Der er en klar forskel på floden før og efter bryggeriet, der er udledt spildevand, der ikke er renset tilstrækkeligt”, siger han.
Prøven, som er foretaget i februar, viser at det biokemiske iltforbrug (BOD) i floden efter bryggeriets spildevandsudledning ligger på 360 mg/l – syv gange over grænseværdierne i Nepal og 14 gange over grænseværdierne i EU.
Ammonium-niveauet i februar-prøven ligger på 8,5.
“Med et biokemisk iltforbrug på 360 mg/l er der risiko for, at fiskene i floden vil dø af iltmangel. Ammonium på 8,5 mg/l er også giftigt for livet i floden, det er ikke alle organismer der vil kunne overleve det. Hvis det her var i Danmark, hvis det var her spildevandet var så forurenet, ville man mest sandsynlig stoppe produktionen med det samme”, siger Andersen.
Og når fiskebestanden belastes, belastes også de udrydningstruede dyr, der lever i floden.
“Delfiner og krokodiller er ikke følsomme for ammonium, men de er følsomme for hvor meget føde, der er. Så hvis fiskene dør, eller der bliver færre af dem, så er det rigtig slemt for dem.”
”Efter at have konsulteret vores kollegaer, der er eksperter i området, kan vi derfor kun konkludere, at de målinger som Danwatch har foretaget ikke repræsenterer værdier, der stammer fra Gorkha bryggeriet, og at de derfor må være blevet indsamlet forkert i forhold til vores udledte vand.”
“Formålet med en opstrømsprøve er netop at kontrollere, om det kan være andre kilder til forureningen. Så hvis der ikke er en anden industri mellem opstrøms- og nedstrøms-prøven, så er det usandsynligt, at det kommer fra andre kilder end bryggeriet. Det er ikke sandsynligt, at det er husholdningsspildevand med så høje værdier.”
Afviser vandprøverne
Carlsberg mener, at vandprøverne som Danwatch og P1 Orientering har indhentet, må være indsamlet forkert.
“Gorkhas vandsrensningsanlæg sikrer, at spildevandet behandles før det udledes i overensstemmelse med de lokale regler. Gorkha foretager ugentlige kontroller lokalt og disse suppleres af eksterne undersøgelser 2 gange i året af Water Engineering and Training Center Pvt. Ltd, der er et uafhængigt institut akkrediteret af den nepalesiske regering. Disse undersøgelser bekræfter også at vores anlæg fungerer som det skal, og at vandet, der udledes, overholder nepalesisk lov, og vores egne politikker”, skriver pressechef Kasper Elbjørn i en mail.
“Efter at have konsulteret vores kollegaer, der er eksperter i området, kan vi derfor kun konkludere, at de målinger som Danwatch har foretaget ikke repræsenterer værdier, der stammer fra Gorkha bryggeriet, og at de derfor må være blevet indsamlet forkert i forhold til vores udledte vand”, skriver han.
Vandprøverne fra december er indsamlet af Danwatchs journalist, efter instruktioner fra og med prøvetagnings-udstyr fra et laboratorium i Kathmandu. Vandprøverne fra februar måned er indsamlet af ansatte ved laboratoriet.
Carlsberg mener, at de høje værdier i disse prøver må skyldes andre forureningskilder.
“De forhøjede værdier, der er konstateret i Danwatchs prøver, kan stamme fra et generelt højt niveau af COD/BOD/ammoniak i floden, forårsaget af omkringliggende faktorer såsom gødning spredt på marker, os fra veje, løsgående dyrs afføring, husholdninger, afbrænding af affald, kloakudløb samt tungere industris vandudledning andre steder ved floden. Til information kan jeg fortælle dig, at der i nærheden af bryggeriet ligger en papirfabrik, madproducent, et destilleri, en hønsefarm m.v. “, skriver Kasper Elbjørn.
“Usandsynligt at bryggeriet ikke er kilden”
DTUs spildevandsekspert, professor Henrik Rasmus Andersen, mener dog at det faktum, at der er taget opstrømsprøver af floden 500 meter før bryggeriet, gør det usandsynligt, at forureningen kommer fra andre kilder.
“Formålet med en opstrømsprøve er netop at kontrollere, om det kan være andre kilder til forureningen. Så hvis der ikke er en anden industri mellem opstrøms- og nedstrøms-prøven, så er det usandsynligt, at det kommer fra andre kilder end bryggeriet. Det er ikke sandsynligt, at det er husholdningsspildevand med så høje værdier”, siger han.
Kvaliteten på laboratoriet mener han også er god.
“Laboratoriet ser ud til at have de nødvendige certifikater og referencer, og det ser ud til at følge alle internationale standarder. Det er så godt, som det kan blive”, siger Andersen.
Ingen af industrierne som nævnes af Carlsberg ligger mellem opstrømsprøven og nedstrømsprøven. Papirfabrikken lukkede i 2011. Destilleriet ligger længere nede af floden, og kan derfor heller ikke være årsagen.
“Hvis der ikke er anden industri mellem opstrøms og nedstrøms-prøven, så vil min indskydelse være at lede efter andre spildevandsudløb fra bryggeriet, det kan være skjulte udløb, eller måske udløb fra nogle processer eller bygninger på bryggeriet, der ikke er forbundet til renseanlægget”, siger Andersen.
“Man skal jo kunne forklare, hvorfor der er så høje BOD-værdier nedenfor bryggeriet. Der er en forurening, som gør, at der er et stykke af floden ved bryggeriet, hvor der ikke kan leve noget. I Danmark ville det være myndighederne, der ville finde ud af hvor forureningen kom fra, men sådan er det jo ikke alle steder. Det er et spørgsmål, om Carlsberg synes, at det er et så stort problem, at man vil finde ud af, hvorfor der er så høje BOD-værdier ved bryggeriet.”
Forurener i flere udviklingslande
Til trods for, at bæredygtig vandforvaltning er en hovedprioritet for Carlsberg, ifølge deres egne bæredygtighedsrapporter, har Carlsbergs bryggerier flere steder udledt spildevand, der ikke er renset ordentligt og derfor overstiger grænseværdierne for spildevandsudledning i naturen.
Det fremgår af medierapporter, samt Carlsbergs egne bæredygtighedsrapporter, at de har modtaget klager over vandforurening i flere udviklingslande.
Carlsberg oplyser til Danwatch, at der i 2015 og 2016 har været for høje værdier for kemisk iltforbrug (COD), et mål på vandforurening, ved to Carlsberg-bryggerier i Laos og et Carlsberg-bryggeri i Malawi, foruden bryggeriet i Nepal.
I alle tilfælde har der været tale om, at vandrensningsanlæggene ikke har kunnet følge med en forhøjet produktion ved bryggerierne, oplyser Carlsberg i en mail til Danwatch.
I Malawi skal Carlsberg ifølge medierapporter have forurenet en flod, der løber gennem landets hovedstad, og oprindeligt blev brugt til både drikkevand og husholdningsvand. Bryggeriet er efterfølgende blevet solgt.
I 2013 fik et Carlsberg-bryggeri i Kina en bøde på 11 millioner kroner for vandforurening, meldte telegrambureauet Ritzau dengang. De kinesiske myndigheders undersøgelser viste nemlig, at Chongqing Brewery, der ejes af Carlsberg, på ulovlig vis havde udledt 1,5 millioner ton forurenet spildevand fra 2009 til 2013.
