En Danwatch-undersøgelse

Dansk eksporteventyr er et mareridt for klimaet – og for naboerne

Stik imod regeringens grønne løfter har den danske stat givet eksportstøtte til oliefyrede kraftværker, der udleder næsten lige så meget CO2 som hele København, og som ifølge eksperter giver lokalbefolkningen øget risiko for luftvejslidelser, kræft og blodpropper.

“Vi har ikke længere tillid til, at vi kan drikke vores vand, og derfor er vi begyndt at købe mere og mere vand på flaske”, siger Anthony Hayward, der er en af de nærmeste naboer til North Power Station på Bermuda.

Meredith Andrews

Fotograf

Meredith Andrews

Fotograf

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Politiken
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
22. marts 2021

Tjære. Tyk, sort peanutbutter. Tungtflydende asfalt.

Det er alt sammen beskrivelser af konsistens og udseende på den tunge brændselsolie, som brændes af i kraftværker på Bermuda og i Mali, med eksportstøtte fra den danske stat. 

Stik imod de mange skåltaler for Danmarks ambitioner som et grønt foregangsland, støtter Danmarks Eksportkreditfond (EKF) nemlig de oliefyrede kraftværker med tilsammen 768 millioner kroner i lån og bankgarantier. 

Det har de gjort for at hjælpe den danske milliardkoncern Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), der har bygget kraftværkerne, med at vinde kontrakter ude i verden. 

Men eksporteventyret har en bagside, der består af både store CO2-udslip og lokal forurening med øget sygdomsrisiko for kraftværkernes naboer. 

Det viser aktindsigter, søgninger i lokale nyhedsmedier samt fotos og videoer delt på sociale medier, som Danwatch i samarbejde med Politiken har gennemgået for at undersøge dansk eksportstøtte til fossil energi.

Og til trods for, at “hensyn til miljøet og sociale forhold er en grundbetingelse, når EKF hjælper danske virksomheder ud i verden” – ifølge eksportkreditfondens egen hjemmeside – så afviser EKF ikke, at de også i fremtiden kan give eksportstøtte til kraftværker der kører på den tungtflydende og forurenende olie. 

“Der er ikke noget i mandatet i dag, der siger, at vi ikke må støtte den type anlæg, hvis det ellers kan leve op til vores sociale og miljømæssige standarder”, siger Kristin Parello-Plesner, der er EKFs chef for Corporate Social Responsibility (CSR).

En anden dansk statslig fond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), har været med til at finansiere kraftværket i Mali, men efter kritik annoncerede fonden sidste år at de ikke fremover vil investere i kraftværker der kører på tung brændselsolie.

Det værste brændstof

Tung brændselsolie (Heavy Fuel Oil) er et restprodukt fra raffineringen af olie, og det er ikke alene en billig energikilde, der kan bruges i skibsmotorer og kraftværker. 

Hvad er Danmarks Eksportkreditfond (EKF)?

  • EKF er en 100 procent statsejet offentlig virksomhed under Erhvervsministeriet, som siden 1922 har haft til formål at understøtte dansk eksport for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
  • EKF administrerer en portefølje på 99 milliarder danske kroner (per 1. januar 2020).
  • EKF beskriver sig selv som en mellemting mellem et forsikringsselskab og en bank, der gennem garantier, kautioner og lån hjælper danske virksomheder med at minimere kommercielle og politiske risici på eksportmarkederne.
Kilder: EKF og Erhvervsministeriet

Den tjæreagtige olie skiller sig også ud fra andre energikilder – som naturgas, biomasse, solceller og vindenergi – ved sine mange skadevirkninger for både mennesker og miljø.

“Det er stort set det værste brændstof, vi har”, siger Ole John Nielsen, der er professor i atmosfærekemi ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Kåre Press-Kristensen, underviser i luftforurening ved DTU og seniorrådgiver med speciale i luftkvalitet ved Rådet for Grøn Omstilling, er heller ikke imponeret over den danske eksportstøtte.

“Her er kæden da hoppet helt af. Det er stik i strid med regeringens klimamålsætning at bygge kraftværker, der kører på tung brændselsolie. Både for klimaet, miljøet og folkesundheden er det en katastrofe”, siger han.

CO2-udledninger på niveau med hele København

Når den tunge brændselsolie afbrændes på kraftværkerne, udleder det store mængder CO2.

De to danskstøttede kraftværker i Mali og på Bermuda er tilsammen anslået til at udlede mellem cirka 800.000 og 900.000 tons CO2-ækvivalenter om året.

Til sammenligning holdt den danske regering i september 2020 et stort anlagt pressemøde for at fortælle om en aftale med cementfabrikken Aalborg Portland, der er Danmarks største enkeltudleder af CO2, der skal sænke fabrikkens udslip med 660.000 tons CO2 frem til 2030.

Udslippene fra de to danskstøttede kraftværker er næsten lige så store som de samlede udslip fra alle indbyggere i Københavns kommune, som inklusiv vej-, skibs- tog- og flytrafik, samt fjernvarme og elforbrug, udleder lidt over en million tons CO2 om året.

Ud over klimabelastningen indeholder den tunge brændselsolie flere stoffer, der er sundhedsskadelige for mennesker.

“Det udleder en masse svovl, og når man udleder svovl, er det meget let at danne partikler i atmosfæren, som man vil kunne se i form af sort røg og sod”, siger Ole John Nielsen.

“Og det er ikke sundt”.

En aktindsigt fra EKF viser, at kraftværket på Bermuda er beregnet til at udlede 370.834 tons CO2-ækvivalenter årligt, mens kraftværket i Mali er beregnet til at udlede 412.477 tons CO2-ækvivalenter årligt.

Det vil sige, at EKF beregner, at de to kraftværker tilsammen vil udlede 783.311 tons CO2 hvert år.

EKF fortæller, at tallene er forbundet med usikkerhed, fordi der endnu ikke er udarbejdet første CO2-regnskab for de to kraftværker.

En anden beregning af CO2-udledningerne for kraftværket i Mali, som er foretaget af Trucost på vegne af Investeringsfonden for Udviklinglande (IFU), viser et betydeligt højere CO2-udslip. Ifølge beregningen vil kraftværket i Mali udlede 527.120 tons CO2-ækvivalenter årligt, og 10.542.392 tons CO2-ækvivalenter i hele kraftværkets levetid. 

IFUs beregning inkluderer udledninger af drivhusgasser fra konstruktionsfasen af kraftværket, mens beregningerne fra EKF kun inkluderer udledninger i selve driftsfasen.

Med IFUs tal for CO2-udledning fra kraftværket i Mali vil de to kraftværker tilsammen udlede 897.954 tons Co2-ækvivalenter årligt.

Overblik

Eksportstøtte til Burmeister & Wain Scandinavian Contractors

Det er den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), der har bygget de oliefyrede kraftværker, med støtte fra Danmarks Eksportkreditfond (EKF).
I 2018 stillede EKF en bankgaranti på 682 millioner kroner til HSBC Bank Bermuda Limited for kraftværket North Power Station på Bermuda, som er en opgradering af et eksisterende kraftværk og har været i drift siden 1. april 2020.
I 2017 indgik EKF aftale om et lån på 86 millioner kroner til Den vestafrikanske udviklingsbank (BOAD) for kraftværket i Mali, der har været i drift siden oktober 2018.
BWSC har hovedkontor i Allerød, 766 ansatte, og havde i 2019 en omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomheden har historiske bånd til Danmarks dengang største skibsværft og producent af dieselmotorer, Burmeister & Wain, men virksomheden er i dag ejet af japanske Mitsui.

De lukker vinduerne på Bermuda

Sort røg og sod er netop det, de kan se på Bermuda. 

75-årige Sharon Riviere sprøjter af og til parfume på et tørklæde, som hun så holder op foran næse og mund for at dulme den kraftige diesellugt, når hun bevæger sig udenfor sit hjem, der ligger klods op af det danskstøttede kraftværk på øen.

Det fortæller hun i et videointerview med Danwatch.

Sammen med sin 80-årige ægtemand, Arthur Riviere, beretter hun om bekymringerne kraftværket skaber. Ægteparret er, som mange andre af kraftværkets naboer, holdt op med at drikke vandet, der opsamles fra taget af deres hus, som praksis er på Bermuda. 

“Men vi bader i det, vi vasker os i det, og det trænger ind gennem porerne i vores hud, og vi ved ikke, om det slår os ihjel”, siger Sharon Riviere.

Den opvoksende generation er hun særligt bekymret for.

”Hvad med de unge, med børnene? Jeg har levet et langt liv, men de har et langt liv foran sig – hvilken slags lungeproblemer får de? Får de kræft? Det er ikke fair. Jeg er så oprevet. Jeg er, som de unge siger, pissesur”, siger Sharon Riviere.

Arthur og Sharon Riviere har i lokale medier fortalt at det nye kraftværks størrelse blev voldsomt underspillet for dem og de andre naboer. 

Arthur (80) og Sharon (75) Riviere er stærkt utilfredse med deres nye nabo, det danskstøttede og danskbyggede kraftværk, der åbnede i april 2020.

En anden af det nye kraftværks naboer, Anthony Hayward, er ligeledes bange for sit helbred. 

Også han køber nu sit drikkevand på flaske.

“Det, der kommer ud af skorstenen, lander af og til på vores tage, som vi opsamler vores drikkevand fra. Vi har ikke længere tillid til, at vi kan drikke vandet, og derfor er vi begyndt at købe mere og mere vand på flaske. Og udgifterne til det, er ved at være ekstreme”, siger han.

“Vi er bange for, at det her er meget sundhedsskadeligt. Men desværre har vi ikke ressourcerne til at bevise, hvad det gør ved vores helbred”, siger Hayward. 

Øget risiko for astma, blodpropper og kræft

Med en garanti på 682 millioner kroner var kraftværket på Bermuda en af EKFs helt store forretninger i 2018, som var året da aftalen om eksportstøtte blev indgået.

Det danskstøttede og danskbyggede kraftværk på Bermuda, North Power Station, har været i drift siden starten af april 2020.

Kraftværket ligger midt i et boligområde ved Bermudas hovedstad Hamilton, og skal sammen med to ældre kraftværker, der ligeledes er bygget af danske BWSC, forsyne Bermudas lidt over 60.000 indbyggere med strøm.

Lokalbefolkningen har næsten helt siden opstarten i april 2020 klaget over sodpartikler og sort og stinkende røg fra det nye kraftværk. I efteråret 2020 dannede de en lokal aktionsgruppe, Bermuda Clean Air Coalition, som blandt andet arbejder for at få kompenseret udgifter til drikkevand og rensning af sod, fra Bermudas elektricitetsselskab Belco, der driver kraftværket, og som flere gange har erkendt problemer med sodforurening i lokale medier.

Play Video

I videoen ses, hvordan beskidt vand løber fra husets regnvandsopsamling på taget ned i Anthony Haywards drikkevandstank. På billedet viser han, hvor misfarvet drikkevandet er blevet.

Dokumentation

Her ses et uddrag af den dokumentation, som eksperterne har set.​ Billeder og videoer er indsamlet af naboerne selv og delt på sociale medier. 

Danwatch har indsamlet fotos og videoer af sodpartikler og sort røg som de lokale beboere har delt på sociale medier, og vist dem til danske eksperter i luftforurening. 

Eksperterne fortæller, at sodforureningen øger risikoen for at udvikle en række lidelser.

“Det mest presserende er luftvejsproblemer, som astma og KOL. Særligt hvis man i forvejen har astma, så vil man opleve hyppigere anfald af vejrtrækningsbesvær. På længere sigt kan det også føre til øget risiko for kræft og hjerte og karsygdomme, altså åreforkalkning”, siger Erik Jørs, der er speciallæge og leder for miljømedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

“Det er jo heller ikke så godt at bygge et tungolie-værk midt i den globale opvarmning, mens vi alle er ved at blive kvalt i CO2”, tilføjer han.

Kåre Press-Kristensen, ekspert i luftforurening, reagerer også på billederne, der viser sort røg fra kraftværkets skorstene og biler og hustage belagt med sod.

“Hvis soden på billederne kommer fra kraftværket, så er der ikke effektiv røggasrensning på det anlæg. Der er ikke tvivl om, at der er sod i luften på et niveau, der ikke burde forekomme. Sod er noget af det mest sundhedsskadelige, vi kender”, siger han.

“Dem, der bliver syge, får luftvejslidelser som astma, bronkitis og KOL, og særligt børn rammes hårdt af astma. Når vi snakker dødelighed, er det primært de voksne, der dør af hjertekarsygdomme og blodpropper – herunder hjerneblødning. Desuden er sodpartikler kræftfremkaldende på højeste niveau”.

Udover de alvorlige helbredsskader bidrager afbrændingen af den svovlholdige tunge brændselsolie også til syreregn, som kan ødelægge både planter og bygninger, fortæller Kåre Press-Kristensen. Derfor skal man på et sådant kraftværk have en effektiv svovlrensning, et filter som fjerner sodpartikler, og en katalysator som fjerner NOx.

“Alt andet er helt og aldeles uacceptabelt, både for folkesundhed og miljø. Har man en effektiv rensning, vil man ikke få sodpartikler, som dem vi kan se her”, siger han.

“Det er virkelig ærgerligt, at vi som danskere bliver kendt for sorte sodpartikler, når vi har så meget grøn teknologi. Og det undrer mig meget, at man ender op med et anlæg, der kører på brændselsolie et sted som Bermuda, hvor både vind og sol burde være mulige energikilder”, siger Kåre Press-Kristensen.

Giftig gas fra en svunden tid

Det er ikke kun problemet med sod, der kan dokumenteres.  

Miljømyndighederne på Bermuda har i vinter gennemført luftmålinger ved kraftværket, som følge af de mange klager fra lokalbefolkningen. 

Fra 28. januar til 3. februar 2021 har myndighederne 16 gange målt niveauer af svovldioxid over grænseværdien i den britiske miljølovgivning UK Clean Air Objectives, viser en e-mail fra miljømyndighederne som er delt med Danwatch. 

Myndighederne oplyser i samme mail, at disse målinger falder sammen med tidspunkterne for klager fra lokalbefolkningen over kraftværket. De oplyser også at Bermudas egen miljølovgivning på området, der er næsten 30 år gammel, er i færd med at blive opdateret til at samsvare med grænseniveauerne i den britiske lovgivning.

Ole John Nielsen, professor i atmosfærekemi, fortæller, at kombinationen af sod og svovl kan blive til en giftig cocktail.

Thad Murdoch bor sammen med sin kone og to børn i nærheden af kraftværket. De bekymrer sig for børnenes helbred som følge af luftforureningen.

Korruptionsanklager i Mali

Det EKF-støttede kraftværk i Mali er, som kraftværket på Bermuda, bygget af den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC) og kører på tung brændselsolie.  

Kraftværket, der ligger i Kayes i det vestlige Mali, åbnede med pomp og pragt i oktober 2018. Efterfølgende har det været omtalt i danske medier i forbindelse med en mulig korruptionssag, der har ført til hjemsendelse og politianmeldelse af flere medarbejdere hos BWSC.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har, som EKF, været med til at finansiere kraftværket i Mali. De har senere fået kritik for investeringen, og i november 2019 annoncerede IFU, at de ville stoppe med at investere i kraftværker baseret på fossile brændstoffer.

“Man har vidst i mere end hundrede år, at svovldioxid er en giftig gas. Når man får den ned i lungerne, bliver den til svovlsyre, og det er ikke ret behageligt. Vi måler stadig for svovldioxid i Danmark, men i det meste af den industrialiserede verden har vi løst problemerne med svovldioxid, det er ikke noget problem længere”, siger han.

At lokalbefolkningen i Bermuda klager over åndenød og ubehagelig lugt fra kraftværket, kan godt stemme overens med problemerne med sod, som kraftværket har erkendt, og udledningen af svovldioxid, forklarer Ole John Nielsen.

“Hvis man har en blanding af svovldioxid og partikler, så bliver effekten givetvis endnu værre. Så det kan godt være, at folk, der bor nær kraftværket, i visse situationer kan opleve åndedrætsbesvær og føle sig dårligt tilpas”.

Maler hustage og omlakerer biler

Bermudas energiselskab Belco, der driver kraftværket, har ikke svaret på Danwatchs henvendelser. Danwatch har dog set dokumentation for, at de løbende erstatter udgifter til maling og rensning af sod på hustage og omlakering af tilsodede biler for lokalbefolkningen i området.

De lokale medier omtaler også, at den danske eksportør, der har bygget kraftværket, Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC), i august 2020 har gennemført tests på kraftværket som følge af episoder med voldsom sodforurening. I november 2020 har BWSC ifølge de samme medier gennemført udskiftninger på kraftværket i et forsøg på at udbedre sodforureningen.

baggrund

Det Mørklagte EKF

Det har vist sig meget svært at få indsigt i EKF's aktiviter. En særlig tavshedspligt vækker undren hos ekspert i offentlighedsloven. 

EKF skriver på sin hjemmeside: “Som statsejet virksomhed er det vigtigt for os, at andre kan få indsigt i, hvordan vi varetager vores opgave og forvalter de penge, staten har stillet til vores rådighed”.

Den indsigt er dog stærkt begrænset. EKFs virksomhed er nemlig undtaget offentlighedsloven, som er den lov, som skal sikre åbenhed hos myndighederne og give journalister og andre interesserede indsigt i forvaltningen.  

En lovændring fremsat af erhvervsminister Simon Kollerup (S) i november 2019 har begrænset muligheden for indsigt yderligere. Lovændringen pålægger nemlig både nuværende og tidligere medarbejdere i EKF tavshedspligt under strafansvar om EKFs virksomhed. Lovændringen skulle ifølge Simon Kollerups lovforslag sikre, at EKF kunne garantere fortrolighed til banker og virksomheder, de samarbejder med. 

Danwatchs anmodninger om aktindsigt hos EKF, inklusiv aktindsigt i CO2-regnskaberne for de danskstøttede kraftværker i Bermuda og Mali, blev i første omgang afvist med henvisning til EKFs undtagelse fra offentlighedsloven. 

Danwatch har dog efter indsigelser til EKF fået indsigt i CO2-regnskaberne med hjemmel i Miljøoplysningsloven.

Ifølge Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus ved Danmarks Journalisthøjskole, var tavshedspligten et forsøg på at lukke helt for indsigt i EKF-støttede projekter.

“Særlige tavshedspligter sætter offentlighedsloven ud af kraft. Erhvervsministeriet troede, at miljøoplysningsloven også kunne sættes ud af kraft med en særlig tavshedspligt. Den aktuelle aktindsigt til Danwatch tyder på, at EKF er blevet klar over, at miljøoplysningsloven bygger på internationale forpligtelser, som ikke kan sættes ud af kraft”, siger han.

Tavshedspligten om EKFs aktiviteter kom ifølge Oluf Jørgensen, fordi ministeriet ville lukke for offentlighed om et EKF-støttet mineprojekt i Armenien, som førte til omfattende ødelæggelser af miljø og levevilkår for lokalbefolkningen. Det er tidligere beskrevet i Eftertryk Magasin.

I et svar til Folketinget har erhvervsminister Simon Kollerup forklaret, at tavshedspligten skal sikre fortrolighed om virksomhedsfølsomme oplysninger, og at manglende fortrolighed mellem EKF, danske virksomheder og deres samarbejdspartnere kan føre til tab af danske eksportordrer. Simon Kollerup har afvist, at ministeriet ønskede at standse konkrete aktindsigtsanmodninger om mineprojektet i Armenien.

Erhvervsministeren har beklaget, at lovændringen, der indførte den særlige tavshedspligt for EKF, ikke blev registreret i Offentlighedsportalen, hvor lovforslag og love, der påvirker retten til aktindsigt, ifølge offentlighedsloven skal registreres.

I BWSC understreger direktør Nikolaj Holmer Nissen i et interview med Politiken, at kraftværket levede op til Bermudas miljøstandarder, men at det er det lokale energiselskab Belco, der har driften, og at BWSC derfor ikke kan kommentere på klagerne.

BWSC bygger også kraftværker baseret på biomasse eller gas, der ganske vist udleder CO2, men i langt mindre omfang end brændselsolie.

“Hvad de præcise overvejelser bag kundens bestilling er, det kan vi ikke gå ind i. Vi var ikke en del af udviklingen af projektet”, siger Nikolaj Holmer Nissen.

Han påpeger, at der i Bermuda og Mali kan være problemer med forsyningssikkerheden ved vedvarende energikilder som vind og sol, fordi det kan være svært at blive tilkoblet et andet strømnetværk, som kan give erstatningsstrøm, hvis der i lange perioder er vindstille eller overskyet.

EKF: Vi pitcher ikke et solcelleanlæg

I et brev til Danwatch skriver EKF, at de foretager en grundig vurdering af bæredygtigheden for alle projekter, de er involveret i.

De skriver også, at det er EKFs opfattelse, at danske industrivirksomheder er blandt verdens mest energieffektive, og at dansk teknologi derfor kan højne miljøstandarderne i forhold til de andre alternativer.

“Når EKF deltager i finansieringen af kraftværker i Mali og Bermuda, sikrer det måske ikke en perfekt produktion af energi. Men det sikrer en mere energivenlig produktion, end hvis EKF ikke havde været med”, skriver EKF.

“I forlængelse af ovenstående vil vi desuden gerne gøre opmærksom på, at hverken Mali og Bermuda har adgang til naturgas på nuværende tidspunkt, hvorfor disse lande begge anvender Heavy Fuel Oil som primær energikilde”, fortsætter de.

EKF understreger også, at kraftværkerne er bygget så de i princippet kan omlægges til naturgas en gang i fremtiden. Det er et brændstof som udleder væsentlig mindre Co2 end den tunge brændselsolie.

Kristin Parello-Plesner, EKFs CSR-chef, erkender dog i et interview med Danwatch og Politiken, at EKF ikke kan udelukke, at man kunne have benyttet mere klima- og miljøvenlige energiformer.

Hun fortæller, at EKF baserer sine vurderinger på konsulentrapporter om projekternes sociale og miljømæssige påvirkning, og at man i disse rapporter også vurderer, om grønnere energiformer er mulige økonomisk.

Tung brændselsolie er et billigt brændstof, der meget vel kan være billigere end grønnere former for energi. Hvordan opvejer I de økonomiske hensyn mod de klimamæssige?

“I forhold til Mali eller Bermudas ønske om at få det ene eller det andet projekt, så har de nogle nationale klimamål, men de har også nogle nationale energimål og forsyningsforpligtelser. Så landene ser på, hvad der er økonomisk muligt, og hvad de ønsker at indkøbe. Det er ikke noget, vi kan blande os i. Det er nationale spørgsmål og økonomiske vægtninger, og vi kan ikke diktere, hvem der skal indkøbe hvad”, siger Kristin Parello-Plesner.

Dog er hun tilfreds med, at det i EKFs mandat er udelukket at give dansk eksportstøtte til kul.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har ændret politik, og vil ikke længere investere i kraftværker, der kører på fossile brændstoffer. Hvorfor kan EKF ikke gøre det samme?

“Vi har det mandat, vi har, hvor vi understøtter dansk eksport bredt, og så har vi ekskluderet kul. Men 70 procent af vores portefølje er vedvarende energi, og vi har en klar strategi om at støtte den grønne omstilling”, siger EKFs chef for CSR.

Det lokale energiselskab på Bermuda har oplyst, at de ønsker at bygge et vindkraftanlæg. Kunne det ikke have været muligt med et vindkraftanlæg eller et solcelleanlæg, i stedet for et kraftværk, der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget, vi hellere vil i EKF end at give eksportstøtte til vind, det er en meget stor del af vores portefølje. Men hvis Bermuda har ønsket at indkøbe det her kraftværk, så er det det, vi er blevet kontaktet omkring og har budt ind til”, siger CSR-chefen.

“Vi går ikke ind og pitcher dem et solcelleanlæg i stedet for. Det er ikke sådan, det fungerer, når vi bliver budt ind til en konkret forretning”, siger Kristin Parello-Plesner.

Til trods for både CO2-udledningerne og den sundhedsskadelige lokale forurening afviser EKF ikke, at den danske stat igen kan give støtte til kraftværker som dem på Bermuda og i Mali.

Interview

Kristin Parello-Plesner, CSR-chef, EKF

EKF baserer sig på konsulentrapporter og stakeholderledelsessystemer, når det konkluderes, at det er forsvarligt at give eksportstøtte til kraftværker, der udleder store mængder Co2 og sundhedsskadelig sod.

Hvilke udredninger foretager I, før I investerer i kraftværker der kører på tung brændselsolie? Hvad gør I for at se om man kunne gøre det på en anden måde, for eksempel med vind eller naturgas eller biomasse?

“Da vi kiggede på de her projekter i 2017 og 2018, så kiggede vi, som vi stadigvæk gør, på studier af projektets sociale og miljømæssige påvirkning. Det er studier der kommer hele vejen rundt om de miljømæssige og sociale forhold, og som typisk er udført af internationale konsulenthuse. De giver os et godt grundlag for at forstå konteksten af et projekt. Og når vi taler om miljø, så ser vi også på alle former for udledninger fra projektet”.

Tung brændselsolie er et billigt brændstof, der kan være billigere end grønnere former for energi. Hvordan opvejer i de økonomiske hensyn mod de klimamæssige?

“Vi ser på de overvejelser, der er blevet lavet i rapporterne fra de internationale konsulenthuse, der har set på projekterne. I forhold til Mali eller Bermudas ønske om at få det ene eller det andet projekt, så har de nogen nationale klimamål, men de har også nogle nationale energimål og forsyningsforpligtelser. Så landene ser på hvad der er økonomisk muligt, og hvad de ønsker at indkøbe. Det er ikke noget vi kan blande os i, det er nationale spørgsmål og økonomiske vægtninger, og vi kan ikke diktere hvem der skal indkøbe hvad”.

Ville EKF i dag, med de politikker I har, kunne støtte kraftværker der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget i mandatet i dag, der siger, at vi ikke må støtte den type anlæg, hvis det ellers kan leve op til vores sociale og miljømæssige standarder. Vi ser altid på, hvilke studier der er lavet omkring hvad der er den rigtige energikilde at etablere, så det indgår i overvejelserne. Vi har en politik i dag der tilsiger at vi ser på sociale og miljømæssige forhold, og derudover støtter vi bredt dansk eksport, men vi går ikke ind i kul. Det er det fossile brændstof som vi har ekskluderet for nuværende”.

Betyder det, at I mener at tung brændselsolie ikke er særlig problematisk klimamæssigt?

“Det har jeg ikke sagt. Men for nuværende er det ikke en del af vores mandat at vi kan ekskludere tung brændselsolie. Det vil være en konkret vurdering af den konkrete case.”

Føler I jer i EKF sikre på, at der ikke havde været mulighed for alternative, og grønnere, energikilder på Bermuda end et kraftværk på tung brændselsolie?

“Med den viden, som vi havde på daværende tidspunkt, så giver rapporten fra det internationale konsulenthus en god indikation af, at man har taget de forskellige overvejelser i betragtning, både i forhold til hvad der er økonomisk muligt og hvad der er muligt i regionen. Og det er vi har hæftet os ved på daværende tidspunkt, og etableret vores vurdering på.”

Det lokale energiselskab på Bermuda har oplyst, at de ønsker at bygge et vindkraftanlæg på Bermuda. Kunne det ikke have været muligt med et vindkraftanlæg eller et solcelleanlæg, i stedet for et kraftværk der kører på tung brændselsolie?

“Der er ikke noget vi hellere vil i EKF end at give eksportstøtte til vind, det er en meget stor del af vores portefølje. Men hvis Bermuda har ønsket at indkøbe det her kraftværk, så er det det vi er blevet kontaktet omkring, og har budt ind til. Så laver vi en vurdering af hvad der er muligt økonomisk og geografisk, og vi laver en vurdering af projektets miljømæssige og sociale forhold, men vi går ikke ind og pitcher dem et solcelleanlæg i stedet for. Det er ikke sådan det fungerer, når vi bliver budt ind til en konkret forretning”, siger bæredygtighedschefen.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har ændret politik, og vil ikke længere investere i kraftværker der kører på fossile brændstoffer. Hvorfor kan EKF ikke gøre det samme?

“Vi har det mandat vi har, hvor vi understøtter dansk eksport bredt, og så har vi ekskluderet kul. Men 70 procent af vores portefølje er vedvarende energi, og vi har en klar strategi om at støtte den grønne omstilling. Og så er IFU jo også med i det ene af de her anlæg, så der har politiken ikke gjort en forskel.”

I har valgt en politik hvor I sætter en skillelinje ved kul. Men hvorfor sætter i skillelinjen der, hvorfor er tung brændselsolie ikke i samme kategori som kul?

“Vi er et erhvervspolitisk instrument for at fremme dansk eksport, men hvis du kigger på klimagasudledninger så er det kul der er den helt store synder, og derfor tror jeg at alle er tilfredse med, at vi har fået det mandat der hedder, at EKF ikke skal være i kul.”  

Naboerne til kraftværket på Bermuda klager over, at de ikke længere kan gå udenfor en dør, de kan ikke længere drikke regnvandet fordi det er for forurenet, stanken af diesel er over det hele. Er det noget der lever op til de standarder EKF har?

“Nu er det her ikke noget, vi har fået rapporteret ind, men det er noget vi vil se på om vi kan få verificeret eller modbevist. Og hvis der er brud på internationale standarder så vi vil gå ind og tage en dialog med projektet, og sikre at vi løfter det.”

Bekymrer det dig ikke, at I ikke er blevet informeret om det her, og at I skal høre om det gennem pressen?

“Nu har vores eksportør ikke en driftskontrakt på det pågældende anlæg, men det vigtige er at der er nogen klagemekanismer, og mulighed til at få løftet det op til pressen. Så må vi se på de konkrete anklager der er kommet, og eventuelt få noget rapportering tilbage på de forhold og hvordan det er håndteret, og så må vi se på, om der er noget der ikke er håndteret korrekt, eller om der er emissionsstandarder der er blevet overskredet.”

Projektet på Bermuda er ikke noget lille projekt for EKF, og der har været intensive protester i lokale medier, men alligevel har I ikke fået noget at vide. Tyder det her på, at jeres procedurer er gode nok?

“Det gode er jo, at de her ting kommer frem og så bliver behandlet. Så må vi se på hvor meget hold der er i klagerne, og lave de tekniske analyser på det, der er kommet frem. Det vi har set på, det er at man har de rigtige stakeholderledelsessystemer, og de rigtige miljøledelsessystemer.”

Anerkender du, at I som har stillet betydelig medfinansiering har et medansvar for, hvordan kraftværket fungerer i det daglige?

“Vi har ikke et ansvar for den daglige ledelse, men vi har et ansvar for at monitorere det. Og vi har sikret, at der er de rigtige systemer omkring den daglige ledelse.“

Vi ved at den danske eksportør, BWSC, er bekendt med problemerne, for de har i løbet af sommeren og efteråret 2020 været involveret i både tests og udskiftning af udstyr for at udbedre problemerne med sodforurening, og alligevel er I ikke blevet informeret om de her problemer. Er det okay?

“Det er jo et positivt element at man straks går ind og laver udskiftninger hvis der er noget der ikke fungerer efter hensigten.” 

Men er det okay at EKF ikke har fået det at vide? 

“Vores opmærksomhedspunkter i det her tilfælde er at sikre, at vi har de rigtige mekanismer til at drive og lede det her projekt. Er der problemstillinger så går eksportøren ind og laver udskiftninger. Så vil jeg sige at tingene fungerer efter hensigten. Og i det her tilfælde er det især CO2-udledningerne vi monitorerer på. Det er ikke en del af vores krav til monitoreringen på Bermuda at vi får indberetninger om klager. Vi har set på, at man har gode klagehåndteringsmekanismer på projektet, og det lyder til at de mekanismer er til stede.”

Med det vi nu ved om både Co2-udledningerne og de lokale problemer med sodforurening, som ifølge eksperter fører til øget risiko for en række alvorlige lidelser - Hvis den her eksportør kom til jer igen, for at få eksportstøtte til at bygge et kraftværk på tung brændselsolie et sted ude i verden, kunne de så få støtte fra EKF igen?

“Så ville vi kigge rigtig intensivt på nogle af de problemstillinger der har været, og integrere den viden i vores beslutningsgrundlag. Men alle projekter får en grundig og individuel vurdering, og der kan være kontekstuelle forhold der varierer, både i forhold til hvor vi er henne i verden, og projektets størrelse og kapacitet. Så det vil være en individuel vurdering.”

Hvis den her eksportør kom til jer igen, for at få eksportstøtte til at bygge et kraftværk på tung brændselsolie et sted ude i verden, kunne de så få støtte fra EKF igen?

“Så ville vi kigge rigtig intensivt på nogle af de problemstillinger, der har været, og integrere den viden i vores beslutningsgrundlag. Men der kan være kontekstuelle forhold, der varierer, både i forhold til hvor vi er henne i verden og projektets størrelse og kapacitet, så det vil være en individuel vurdering”, siger Kristin Parello-Plesner.

Regeringen afviser at udelukke forurenende kraftværker

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), der er den ansvarlige minister for EKF, afviser at ændre EKFs mandat. Regeringen vil udfase eksportstøtte til fossile projekter gennem internationalt samarbejde, skriver han i en mail til Politiken og Danwatch.

“Danmark lægger en ambitiøs linje i de igangværende OECD-forhandlinger om eksportkreditter, hvor vi kæmper for at udfase fossilerne”, skriver erhvervsministeren.

Han vil ikke risikere at miste danske arbejdspladser ved at ekskludere kraftværker på tung brændselsolie fra at få dansk eksportstøtte.

Hvorfor sætte linjen ved kul – som EKF ifølge deres egen hjemmeside ikke har finansieret i ti år alligevel – og ikke tung brændselsolie (HFO)?

“Hvis vi ekskluderer alle fossile projekter i ét hug, så vil andre lande stå klar med finansiering, og i nogle tilfælde med mindre klimavenlige løsninger end dem, danske eksportører kan levere”, skriver Simon Kollerup.

“Det får klimaet det ikke bedre af, og vi risikerer at miste arbejdspladser, som er med til at udvikle teknologi, der rykker verden i en grønnere retning”, hedder det i mailen fra erhvervsministeren.

Sådan gjorde vi

Gennem aktindsigtsanmodninger til EKF, danske ambassader og andre myndigheder, samt gennemgang af EKFs årsrapporter, har Danwatch i samarbejde med dagbladet Politiken undersøgt dansk eksportstøtte til fossil energi.

Gennem søgninger i lokale nyhedsmedier og sociale medier på Bermuda fandt vi frem til den lokale forurening fra det danskstøttede kraftværk på øen.

Danwatch har indsamlet og verificeret foto og video-materiale delt via sociale medier, der viser sodpartikler og sort røg fra skorstenene på kraftværket. Dokumentationen har vi forelagt for danske eksperter i luftforurening og folkesundhed.

Mellemfolkeligt Samvirke har medfinansieret Danwatchs research til denne undersøgelse, i form af en research-rapport overleveret fra Danwatch til Mellemfolkeligt Samvirke medio februar 2021 om EKFs støtte til projekter baseret på fossile brændstoffer. 

Mellemfolkeligt Samvirke har ikke haft indflydelse på eller indblik i den redaktionelle proces hos Danwatch.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Denne undersøgelse har fået et efterspil:

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664