Undersøgelse
Støt Danwatch

Dansk materiel bidrager til humanitær katastrofe

Den danske virksomhed Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som de Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen. Ifølge Amnesty International kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser.

Samarbejdspartner
I samarbejde med TV2, Lighthouse Reports og NOIR
Grafik: Payam Elhami & Johan Seidenfaden
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

1. Blokaden

Siden marts 2015 har den saudisk-ledede koalition, som de Forenede Arabiske Emirater indgår i, opretholdt en fly- og flådeblokade mod Yemen. Formålet er at forhindre forsyninger til houthi-kontrollerede områder, men blokaden rammer primært civilbefolkningen.

Blokaden stopper blandt andet forsyninger af fødevarer og nødhjælp samt generatorbrændstof til hospitaler og vandpumper. Ifølge FN-eksperter og flere menneskerettighedsorganisationer udgør blokaden en mulig krigsforbrydelse.

Dansk radar

En del af blokaden udgøres af emiratiske korvetter (skibe) af typen Baynunah. Disse skibe er udrustet med en navigationsradar produceret af danske Terma.

Dansk anti-missil-system

Små bombefly af typen Archangel udgør en vigtig del af blokaden. I tilfælde af angreb med f.eks. skulderbårne raketter eller missiler træder et dansk produceret selvforsvarssystem i kraft.

18.400 dræbte civile

Ifølge Yemen Data Project er mindst 18.400 civile blevet dræbt eller såret siden krigen brød ud i 2015. En stor del af ofrene skyldes de bombardementer, som især Saudi Arabien og Emiraterne udfører.

10 millioner sulter

Ifølge Human Rights Watch og Oxfam bærer flådeblokaden en stor del af skylden for, at ti millioner mennesker sulter, og at 24 millioner har brug for nødhjælp – det svarer til cirka 80 procents af Yemens befolkning.

Dansk radar

En del af blokaden udgøres af emiratiske korvetter (skibe) af typen Baynunah. Disse skibe er udrustet med en navigationsradar produceret af danske Terma.

Dansk anti-missil-system

Små bombefly af typen Archangel udgør en vigtig del af blokaden. I tilfælde af angreb med f.eks. skulderbårne raketter eller missiler træder et dansk produceret selvforsvarssystem i kraft.

18.400 dræbte civile

Ifølge Yemen Data Project er mindst 18.400 civile blevet dræbt eller såret siden krigen brød ud i 2015. En stor del af ofrene skyldes de bombardementer, som især Saudi Arabien og Emiraterne udfører.

10 millioner sulter

Ifølge Human Rights Watch bærer flådeblokaden en stor del af skylden for, at ti millioner mennesker risikerer at mangle mad, mens andre ti millioner sulter.

2. Danske radarer i blokaden

Danwatch kan dokumentere, at danske Terma har eksporteret radarsystemet til seks emiratiske krigsskibe af typen Baynunah. Skibene anvendes til at forhindre forsyninger i at nå frem til Yemen og til at støtte Emiraternes militære operationer i Yemen. De danske radarer er af modellen Scanter 2001 og er leveret til Emiraterne i perioden 2011-2016 – altså to år inde i Yemen-krigen.

3. Dansk antimissil-system på bombefly

Danwatch kan dokumentere, at Emiraterne anvender små bombefly af typen Archangel i krigen i Yemen. Flyene er forsynet med et selvforsvarssystem produceret af danske Terma. Systemet er monteret på op mod 24 Archangel-fly, som er blevet leveret til Emiraterne i perioden 2015-2017 - altså to år inde i Yemen-krigen.

Menneskerettighedsorganisationer har anklaget både Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater for krigsforbrydelser i Yemen på grund af det store antal civile dræbte under deres bombardementer.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram