Undersøgelse
Støt Danwatch

Dansk Træforening: “De skulle have sikret sig fuld indsigt”

Flere af træimportørene skriver om bæredygtighed og ansvarlighed på hjemmesiderne. Brancheforening mener, samhandel med Myanmar kan ske.
Flere af træimportørene skriver om bæredygtighed og ansvarlighed på hjemmesiderne. Brancheforening mener, samhandel med Myanmar kan ske.
Alle foto: Environmental Investigation Agency
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Dansk Træforening: “De skulle have sikret sig fuld indsigt”

Hvad gik der galt, da syv danske virksomheder ikke formåede at dokumenter, at det træ, de importerede fra Myanmar sidste år, var lovligt?

Det forklarer direktør for Dansk Træforening – brancheforening for træimportører, agenter og formidlere af træ – Jakob Klaumann.

“Der er ikke én ting, der er gået galt her. Hele regelsættet, og begrebet due diligence (påpasselighed, red.) er elastisk. Det lægger fortolkning ind til de enkelte virksomheder, om hvad der skal gøres,”siger Jakob Klaumann og fortsætter:

“Det kæmper virksomhederne for på forskellige måder.”

Hvad skulle virksomhederne have gjort for at have fulgt reglerne?

“Det, der ligger i påbuddet er, at de skulle sikre sig fuld indsigt i kæden tilbage til skoven.”

Hvordan skulle de have gjort det?

“Det kunne være, træimportørerne havde fået de rigtige oplysninger og havde haft mulighed for at verificere dem.”

Men kan det lade sig gøre?

“Det er så det, vi mener, kan komme til at ske. Nu har medlemmerne indstillet importen, men de ønsker at arbejde for at genoptage samhandlen”, siger Jakob Klaumann.

CSR-ekspert: dobbelt standardbrud

Flere af træimportørerne gør på deres hjemmesider opmærksom på, at de går op i ansvarlighed eller bæredygtighed. Blandt andet Global Timber, Keflico, Mandalay og Einar Risør Finerhandel.

Keflico og Global Timber er for nylig indgået i et netværk sammen med FSC, som er et certificeringsmærke af bæredygtigt træ. Netværket “forsøger at skubbe på den gode udvikling, og flytte barriererne i markedet,” som der står i en pressemeddelelse fra FSC.

Global Timber skriver på deres hjemmeside at de er “verdens førende forhandler af teaktræ” og beskriver, at teaktræet er “primært sourcet i Myanmar.”

“Global Timber er stolt af at være blandt verdens førende leverandører af teak. Vores teak er primært sourcet i Myanmar, hvor vi har opbygget tætte relationer med vores leverandører over de sidste mange år.

“Vi har opbygget et stort og tillidsfuldt leverandørnetværk i Myanmar og har en uvurderlig viden omkring landets lovgivning. (…) Teak er det mest luksuriøse produkt på trævaremarkedet, og derfor kræver handel med teak udelt opmærksomhed igennem hele værdikæden fra skov til slutprodukt”, skriver Global Timber.

På trods af at have modtaget et påbud fra Miljøstyrelsen, skriver Global Timber på hjemmesiden:

“Vi køber kun ind hos godkendte leverandører der overholder EU’s krav til lovligt træ.”

De formuleringer er professor ved center for Corporate Social Responsibility Andreas Rasche kritisk overfor.

“Jeg synes, man kan se et dobbelt brud af standarder her. Først har disse virksomheder simpelthen handlet ulovligt. For det andet har de også handlet uetisk, fordi de bryder med deres egne CSR politikker (virksomhedsansvar, red.),” siger Andreas Rasche.

“Problemet er, at virksomhederne ikke engagerer sig tilstrækkeligt i due diligence (påpasselighed, red.), som blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.”

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram