En Danwatch-undersøgelse
Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult.
Peter Khallash Bengtsen
Louise Bjerregaard
Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult.
Hvad er det?

Derivat

Er et finansielt instrument eller aftale, hvis værdi afhænger af prisudviklingen på et underliggende aktiv som f.eks. aktier, renter, valuta eller råvarer. Eksempler på derivater er futures, forwards optioner, hvor man indgår aftale om retten eller pligten til at købe eller sælge et underliggende aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris.

Futures

Er en aftale om køb og salg af et værdipapir eller et andet aktiv til en forud fastsat kurs på et fremtidigt tidspunkt. Futures-handler kan omhandle stort set alt og behøves ikke have noget med fødevarer at gøre. Også olie, mineraler, metaller, valutakurser og finansielle instrumenter kan handles som futures.

Struktureret obligation

Består normalt af en almindelig obligation og et eller flere derivater. Derivat-delen af en struktureret obligation kan for eksempel kan for eksempel følge værdien af et råvare-indeks. For eksempel bestod Jyske Banks strukturerede obligation Guldkorn af, at investeringen i Guldkorn blev fordelt ligeligt på en ”sikker obligation i guld” (med Jyske Banks ord) og en investering i Goldman Sachs’ indeks for korn, GS Grains.

Råvare-indeks

Viser løbende kursfald- og stigninger for de råvarer, som indekset dækker. Der kan laves derivater, som følger værdien af indeks, hvorved det er muligt at spekulere i råvarer uden at købe dem. En investering i et indeks-derivat er således en investering i de råvarer, som indekset dækker. Goldman Sachs Commodity Index (S&P GSCI) er et eksempel på et råvareindeks. Det er sammensat af 24 forskellige råvarer, hvoraf fødevarer udgør 12,5 procent.

Hvis du vil investere dine penge, tilbyder landets tre største banker at lade dine penge yngle ved at investere dem i fødevarer. Det er der mange, som har gjort, så der lige nu er investeret cirka 1.300.000.000 kroner –  1,3 milliarder kroner – i fødevarer hos Nordea, Danske Bank og Jyske Bank.

Hvad bankerne ikke fortæller dig er, at denne type investeringer er med til at skubbe priserne på mad i vejret. Ifølge Verdensbanken og FN er fødevarespekulation med til at øge prisstigningerne på basale fødevarer såsom hvede og majs.

Under fødevarekrisen i 2008 nåede priserne på fødevarer et uset højt niveau. Det samme gjorde omfanget af spekulation i fødevarepriser. Efter krisen faldt fødevarepriserne drastisk, men er i 2011 igen nået på niveau med topniveauet i 2008.

Indenfor det seneste år er hvedeprisen på verdensmarkedet steget med 55 procent og majs med 84 procent.

På grund af de aktuelle prisstigninger er 44 millioner mennesker indtil videre skubbet i ekstrem fattigdom og sult.

Investeringer i fødevarer er eksploderet

Gennem det seneste årti er investeringer i fødevarer på verdensplan mangedoblet. Det er en bestemt type investeringer, som er boomet. Den går hverken ud på at købe eller sælge fødevarer selv. Investorerne køber og sælger derimod værdipapirer, der udtrykker en fremtidig – forventet – pris på f.eks. hvede, majs eller soja. Den slags værdipapirer kaldes blandt andet for futures. Se ordbog i boksen.

Den samlede globale værdi af udestående futures og lignende værdipapirer steg fra 2 billioner kroner i 1998 til over 15 billioner kroner i 2010.

Danske banker bidrager aktivt til fødevarespekulationen ved at tilbyde deres kunder at investere i futures og strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Nordea, Danske Bank og Jyske Bank tilbyder investeringer i strukturerede obligationer. Nordea og Jyske Bank tilbyder også investeringer i fødevare-futures.

I landets tre største banker er cirka 1,3 milliarder kroner investeret i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Baseret på statistik fra Nationalbanken skønnes private husholdninger at stå for 70 procent af disse investeringer.

Spekulation bidrager til sult og fattigdom

Det er ikke længere kun de traditionelle former for udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fødevarer på verdensmarkedet.

Spekulation i fødevarepriser gennem handler med futures og strukturerede obligationer spiller ifølge Verdensbanken og FN også en rolle. Nogle gange en ganske stor rolle. Spekulation kan forstærke de prisudsving på fødevarer, som traditionelle udbuds- og efterspørgsels-faktorer skaber, hvilket i sidste ende kan skabe en pris-boble.

Fødevarekrisen i 2008, hvor op mod 100 millioner mennesker blev skubbet ud i sult og ekstrem fattigdom, var et eksempel på en fødevare-boble. Fødevarepriserne på verdensmarkedet steg kraftigt samtidig med at investeringerne i fødevarer steg med tilsvarende styrke.

”Den næsten parallelle stigning er en klar indikation på, at spekulation har været med til at presse kornpriserne op, og at den dermed er en af årsagerne til fødevarekrisen. Priser kan stige, alene fordi alle forventer stigende priser”, siger Henning Otte Hansen fra fødevareøkonomisk institut på LIFE, Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet.

Ifølge FN’s særlige rådgiver for retten til mad Olivier de Schutter fik de stigende fødevarepriser flere til at investere i fødevare-værdipapirer, som fik fødevarepriserne til at stige, og så fremdeles.

”Min bekymring er, at disse finansmarkeder har fået deres eget liv over de sidste 10 år og derved, på grund af mængden af handlerne der er tale om, reducerer de kraftigt betydningen af de fysiske markeder, hvorpå varerne bliver solgt”, udtaler Olivier de Schutter.

Der er en række årsager, som alle er med til at bestemme markedspriserne på fødevarer, såsom høstudbyttet, transportudgifter, befolkningstilvækst, udbuddet af konkurrerende fødevarer, mv. Alligevel frygter FN’s særlige rådgiver for retten til mad Olivier de Schutter, at spekulanterne sætter dagsordenen på markedet.

”Logikken er blevet ren og skær spekulativ. Investorerne (…) og tager ikke beslutninger baseret på grundlæggende udbud og efterspørgsel. Resultatet bliver større udsving på priserne: Prisbobler dannes og eksploderer. Det gør ondt, især på småproducenter og lavindkomstlande som importerer fødevarer”, udtaler Olivier de Schutter.

Sådan gjorde vi

Undersøgelsen hører under DanWatch-temaet ‘Sultens Spekulanter’, der gennem projektet ‘Fair Finans: Hvad laver din bank i Afrika?’, har modtaget økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Tænk Penge, som udgives af Forbrugerrådet, er mediepartner på temaet ‘Sultens spekulanter’.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.