En Danwatch-undersøgelse
De største danske pensionsselskaber investerer over 600 millioner kroner i statsobligationer i korruptionsplagede afrikanske lande
Maren Urban Schwart
Peter Khallash Bengtsen
Foto:Oliver Graner Sæbye og Peter Bengtsen
I samarbejde med Berlingske Tidende
De største danske pensionsselskaber investerer over 600 millioner kroner i statsobligationer i korruptionsplagede afrikanske lande
Tabel: Pensionsselskabers investeringer i afrikanske lande med udbredt korruption

Pensionsselskab Investeringer i mio. kr.
Danica Pension 4,5
PFA Pension 49
Nordea liv og pension 19
PensionDanmark 0
Sampension 0
Industriens Pension 47
PenSam 96,5
Lærernes Pension 21
AP Pension 3,5
SEB Pension 4,5
Skandia Pension 0,05
Topdanmark 0
JØP 1,5
Pensionskassen for børne-
og ungdomgspædagoger 57,5
Alm. Brand Pension 0
Finanssektorens Pensionskasse 17
Unipension 188
PKA 22,5
ISP 52
Lægernes Pensionsskasse 5,5
DIP 9
Bankpensions 8,5
I alt 607 mio. kr.

Korruption

De listede afrikanske stater ligger i bunden af Transparency Internationals korruptionsindeks med scorer mellem 2,0 og 3,0. Indekset rangerer verdens lande ud fra, hvor korrupt den offentlige sektor vurderes at være. I toppen af indekset ligger Danmark med en score på 9,4 kun overgået af New Zealands 9,5.

Kilder til indekset er blandt andet Verdensbanken, udviklingsbankerne i Asien og Afrika, samt Economist Intelligence Unit.

Landene vurderes som bundkorrupte af Transparency International, der hvert år gør status på korruptionsniveauet i verdens lande. I flere af landene bliver grundlæggende rettigheder også systematisk undertrykt.

Blandt Danmarks 22 største pensionsselskaber er der investeringer for over 600 millioner kroner i statsobligationer i afrikanske lande syd for Sahara, hvor korruption og undertrykkelse af befolkningen fra myndighedernes side ikke hører til sjældenhederne. Pensam, Unipension, Industriens Pension, PFA, PBU – pædagogernes pensionskasse og ISP står for hovedparten af investeringerne. Det viser en undersøgelse foretaget af DanWatch og Berlingske.

Lande som Angola, Gabon, DR Congo og en række flere betragtes ofte som højrentelande, fordi investeringer i statsobligationer her er forbundet med større risici end investeringer i mere stabile lande. Til gengæld er afkastet også højere.

Overlader beslutningen til politikerne

De fleste danske pensionsselskaber har tilsluttet sig FN’s Global Compact, der sætter fokus på blandt andet menneskerettigheder og anti-korruption, og bryster sig af at have politikker for social ansvarlige investeringer, når det gælder investeringer i virksomheder. Det samme er langt fra tilfældet, når det kommer til investeringer i lande.

“Vores etiske retningslinjer, som gælder ved investering i virksomheder, kan ikke direkte overføres til statsobligationer. Beslutter EU og Danmark, at der skal indføres sanktioner imod et land, vi har investeret i, vil vi overholde disse. I det omfang det indebærer et forbud mod investering i statsobligationer, betyder det, at vi ikke investerer i det pågældende land fremover,” lyder forklaringen fra Ulla Bendiktson, ledelsessupportchef i PenSam.

Undertrykkelse

Af de listede stater kategoriseres Angola, DR Congo, Elfenbenskysten, Republikken Congo og Gabon som ufrie på Freedom House’s frihedsindeks. Indekset rangerer verdens lande i tre kategorier – frie, delvist frie eller ufrie – ud fra graden af politisk og civil frihed i et land. I ufrie lande er politiske rettigheder ikke-eksisterende og grundlæggende civile rettigheder systematisk undertrykt. De øvrige lande på listen betegnes som delvist frie.

Pensam har sammenlagt investeringer for lidt under 100 millioner kroner i Angola, DR Congo, Gabon, Nigeria, Senegal og Uganda, der alle scorer lavt på Transparency Internationals korruptionsfrihedsindeks. Oven i det bedømmes Angola, DR Congo og Gabon som ufrie ud fra Freedom House’s frihedsindeks, hvilket betyder, at de helt basale politiske rettigheder og civile ettigheder vurderes som ikke-eksisterende i landene.

Et dilemma

Ligesom Pensam svarer Industriens Pension, Nordea Liv og Pension og PFA, at det ikke er muligt at benytte de samme politiker for etiske investeringer, når det gælder investeringer i statsobligationer som ved investeringer i virksomheder. Selskaberne påpeger samtidig, at det i modsætning til investeringer i virksomheder ikke er muligt at bedrive aktivt ejerskab, da statsobligationer er lån til et land.

”Det er værd at bemærke, at der ikke er stemmerettigheder tilknyttet statsobligationer, og at aktivt ejerskab derfor reelt ikke er en mulighed, som det er tilfældet, når vi ejer aktier i en privat virksomhed,” siger Anders Schelde, Chief Investment Officer i Nordea Liv og Pension og fortsætter:

“Det jo klart, at såfremt den hypotetiske situation skulle opstå, at vi har investeret i et lands statsobligationer, og dette land var i søgelyset for brud på menneskerettigheder eller lignende – uden at være embargo-ramt – så ville vi være i et dilemma. Dette er jo et evigt dilemma, som vi deler med andre aktører, om hvordan man bedst adresserer en sådan situation.”

Pensionsselskaberne har et ansvar

Sune Skadegaard Thorsen, direktør i konsulentvirksomheden GLOBAL CSR, der rådgiver virksomheder om deres sociale ansvar, mener ikke, at pensionsselskaberne fuldstændigt kan afskrive sig det etiske ansvar for deres investeringer i statsobligationer.

”Ud fra FN’s nye Guiding Principles on Business and Human Rights er samfundsansvaret i relationen til stater også omfattet. Virksomheder skal i alle forhold vurdere, hvordan deres forretning kan have negative konsekvenser for menneskerettighederne, og reagere hvis de selv direkte eller indirekte er i relation til sådanne krænkelser. Det gælder også for virksomheder, som ikke har tilsluttet sig FN’s Global Compact, både hvad angår menneskerettigheder og anti-korruption,” siger han og fortsætter:

“Det er dybt relevant at se på virksomheders samfundsansvar i relation til stater – og ikke kun i relationen til andre virksomheder som hidtil. Det er et nyt område og ikke helt let.”

Skepsis hos forbrugerrådet

Også hos Forbrugerrådet mødes pensionsselskabernes manglende etiske forpligtelser i forhold til statsobligationer med skepsis.

”DanWatchs undersøgelse peger på et kedeligt hul i de finansielle selskabers politik for etiske investeringer. For rent logisk er der ingen grund til at anlægge andre etiske målestokke, når man køber statsobligationer, end når det drejer sig om virksomhedsaktier,” siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet og fortsætter:

”Man kan kun håbe, at undersøgelsen får selskaberne til at stramme op på dette område og få præciseret deres etiske retningslinjer og deres procedurer, sådan at samvittigheden kommer i orden. Det er måske ikke let – men det er jo blandt andet derfor, vi overlader vores opsparing til professionelle investorer.”

Sådan gjorde vi

I samarbejde med Berlingske Tidende

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.