Danske tøjproducenter er uvidende om børne- og tvangsarbejde i bomuld

Undersøgelsen viser ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ viser risiko for børne- og tvangsarbejde i bomuldsproduktion til danske forbrugere. Mange tøjproducenter aner ikke, hvordan deres bomuld produceres.
Dato
24. september 2014
Undersøgelsen viser ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ viser risiko for børne- og tvangsarbejde i bomuldsproduktion til danske forbrugere. Mange tøjproducenter aner ikke, hvordan deres bomuld produceres.
Samarbejdspartner
Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2013.
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Læs hele undersøgelsen

Sådan gjorde vi:

Undersøgelsen er finansieret fra Danidas CSR-pulje.

De plukker bomuld i 10-12 timer hver dag. Kvinder, børn og mænd knokler i Usbekistans bomuldsmarker, de lever i markerne, ofte uden adgang til rent drikkevand og mad. Og problemet er langtfra isoleret til Usbekistan.DanWatch har kortlagt rapporter om børne- og tvangsarbejde i 80 procent af den globale bomuldsindustri. I fem af de største bomuldsproducerende lande, Usbekistan, Kina, Indien, Pakistan, Brasilien, er der rapporter om omfattende børne- og tvangsarbejde, men også i mindre grad i USA.

En stor del af bomulden ender i Europa og USA, hvor det anvendes i tøj og tekstiler. Ifølge en ny survey fra DanWatch ved danske tøjvirksomheder meget lidt om, hvor deres bomuld kommer fra, og under hvilke forhold det produceres.

Svært at spore bomuld

Bomuldens vej til Europa og USA er kringlet, da den ofte er igennem seks- syv led, før den ender i tøj på danske hylder. Allerførst bliver den solgt på globale markeder, hvorefter den sendes til spinderier og spindes til tråd. Spinderierne bruger ikke kun bomuld af én oprindelse, men kan blande bomuld dyrket i forskellige lande for at ramme den ønskede kvalitet. Næste led i kæden er strikning eller vævning af tekstiler, der igen videresælges til producenten af den endelige vare, der producerer for eksempel jeans eller t-shirts.

Bomuld via Bangladesh

Bangladesh har en minimal bomuldsproduktion i modsætning til Kina, der er verdens største bomuldsproducent. I Kina plukker børn helt ned til seks års-alderen  bomuld, som de bærer i tunge læs, og særligt i Xinjang, der er den største bomuldsproducerende region i Kina, er der rapporter fra US Labor Department om studerende, der tvinges ud i bomuldsmarkerne for at arbejde.

Tilsammen importerer de to lande langt hovedparten af usbekisk bomuld, og de er samtidig er hhv. den største og tredjestørste eksportør af tøj og beklædningsgenstande til Danmark. Bomuld plukket under tvang eller af børn kan ad denne vej ende i danske produkter som t-shirts, tennissokker eller bukser.

En industri med store problemer

Endelig kan bomulden handles via lande som Tyskland, Sverige og Italien, der også er store eksportører af beklædning til Danmark og samtidig store aftagere af beklædningsgenstande fra bla. Bangladesh og Kina. Der rapporteres dog om problemer med børne- eller tvangsarbejde i produktionen i alle de seks største bomuldsproducerende lande.

I Indien i 2010 arbejdede knap 380.000 børn i landets fire primære bomuldsregioner med at sortere bomuldsfrø eller adskille frøene fra bomuldsfibrene på fabrikker, hvor de bl.a. bliver udsat for støv, der kan give alvorlige lungesygdomme.

I Pakistan arbejder særligt piger helt ned til syv år med at så, vande og sprøjte pesticider i bomuldsmarkerne, og ifølge pakistanske Labor Education Foundation har bomulden, mængden og karakteren af børnearbejde ikke ændret sig de senere år.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross