En danwatch undersøgelse

Danskere vil bygge grønt kraftværk på kanten af Amazonas. Men noget er galt. Helt galt.

En gruppe danske forretningsmænd vil gøre det lille sydamerikanske land Surinam til en grøn supermagt. De vil bygge et revolutionerende grønt kraftværk til over 7 milliarder kroner.

De siger, at de samarbejder med en række anerkendte internationale selskaber om at bygge kraftværket.

Men bag den grønne facade gemmer sig kuriøse bagmænd, kryptiske selskabskonstruktioner og konkursramte ejendomsselskaber.

10. november 2021
Illustration og grafik: Sarah Hartvigsen Juncker, Johan Seidenfaden / Video: Roselyn Min / Assisterende redaktør: Jonathan Tybjerg

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Ekstra Bladet
Så send en mail til fe@danwatch.dk. Hvis du ønsker at skrive krypteret, så opret en Proton-mail og send til florian.elabdi@protonmail.com.
 

En aften i Paramaribo

Mørket er faldet på uden for udenrigsministeriets hvide bygning en sen aften i marts 2021 i Surinams hovedstad Paramaribo.

Bag forhandlingslokalets blå gardiner sidder tre ministre, deres rådgivere og to danske forretningsmænd. Parterne er endelig nået til enighed om de sidste detaljer i en milliardaftale efter to måneders hårde forhandlinger.

En sorthåret kvinde med mundbind og en sort mappe i hånden går rundt mellem ministrene og de danske forretningsmænd, så alle kan sætte deres underskrift på de fortrolige aftalepapirer.

Mændene skåler i champagne, der bumpes albuer, og brede smil udveksles bag mundbindene, da aftalen er i hus.

kapitel 1

Surinam er klar til verden

Dagen efter underskriftsceremonien, den 20. marts 2021, toner mændene iført jakkesæt frem på tv-skærmen ved et pressemøde. Surinams udenrigsminister, finansminister og minister for naturressourcer sætter sig til rette foran mikrofonerne. Til højre for dem sidder de to danske forretningsmænd Benny Falk og Jesper Nielsen. De har en stor nyhed at fortælle hele nationen. 

Den danskejede virksomhed HPSG (Hybrid Power System Group) vil investere 7,7 milliarder kroner i at bygge et kraftværk under navnet Suriname Green Energy Park, som vil revolutionere landets grønne omstilling.  

“Verden har været klar til Surinam, og nu er Surinam klar til verden,” erklærer direktøren for HPSG, Benny Falk, i et bredskuldret sort jakkesæt og blålilla slips.  

Og med de grandiose ord følger grandiose løfter. Hydrogenkraftværket på 100 megawatt vil generere strøm fra vand-, vind- og solenergi. Den overskydende energi skal lagres som hydrogen (brint), der kan holde energiforsyningen intakt, når der er vindstille eller mørkt.  

Og de grønne løfter stopper ikke der. Kraftværket skal eksportere overskydende brint og ilt samt levere millioner af liter rent drikkevand til Surinams befolkning. Det banebrydende kraftværk vil allerede stå færdigt i 2023, og det kommer til at skabe 600 direkte – samt 2000 afledte – arbejdspladser i et land med under 600.000 indbyggere.    

“Undervurdér det ikke. Det er næsten et Silicon Valley, som vi bringer hertil i min optik”, siger Surinams finansminister, Armand Achaibersing, på det halvanden time lange pressemøde

Pragteksemplet til COP26

Men der er mere endnu. De tre ministre og HPSG’s direktør Benny Falk forklarer, at virksomheden vil bygge et videnscenter, donere 100 hydrogenbusser til landets offentlige transport, introducere hydrogenfærger og etablere en velgørenhedsfond, som man indenfor et par år vil donere 10 millioner dollars til årligt.  

Pengene skal gå til at renovere landets folkeskoler, sundhedsklinikker og indkøbe medicinsk udstyr til et lokalt hospital.  

Og bedst af alt vil det enorme projekt ikke koste Surinam en krone. Projektet skal ifølge HPSG finansieres af lån fra “globalt ledende låneinstitutter”. Regeringen har kun forpligtet sig til at købe strøm, brint og rent drikkevand til en fordelagtig pris, når kraftværket står færdigt om to år.    

Det storstilede projekt er ikke bare en god nyhed for Surinams grønne omstilling og beskæftigelse. Aftalen skal også være med til at positionere Sydamerikas mindste land som en fremtidig grøn supermagt.

  • Teknologien bag HPSG’s kraftværk kaldes Power-to-X (PtX), hvor man lagrer overskydende energi fra grønne energikilder i en anden tilstandsform, i dette tilfælde gas (brint).
  • Det er en teknologi, som er i sin spæde fase, men der er også store Power-to-X projekter på vej i lande som Australien, Tyskland, Holland og Kina.
  • Et dansk selskab, Copenhagen Infrastructure Partners, planlægger at bygge et PtX-anlæg i Esbjerg til 7,5 milliarder kroner, som også vil lagre overskydende energi som brint.
  • Det banebrydende ved kraftværket, som HPSG siger, at de vil bygge i Surinam, er, at man garanterer en konstant strøm fra vedvarende energi 24 timer i døgnet ved at bruge den lagrede brint til at holde kraftværket kørende, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
  • Et 100MW hybrid-kraftværk med vind, sol og vandkraft ville kunne levere strøm til rundt regnet 200.000 gennemsnitlige husstande i Surinam. (kilde: Poul Sørensen, professor i vindenergi, DTU)

“Vi vil få et image ved COP26-klimatopmødet i Glasgow og i årene efter, der gør, at vi vil blive vist frem som et pragteksempel”, fortæller Surinams udenrigsminister Albert Ramdin til pressemødet.

I de efterfølgende dage skriver nationale og latinamerikanske medier samt internationale energimedier flere begejstrede artikler om projektet, selvom aftalepapirerne stadig er hemmelige.

Men nyheden om et gigantisk grønt dansk kraftværk til 7,7 milliarder kroner i Sydamerika kommer aldrig til Danmark. Og det er der måske en grund til. For bag den grønne facade er noget helt galt.

Bag den grønne facade

Danwatch har i samarbejde med Ekstra Bladet undersøgt det danskejede selskab HPSG, som hævder at ville bygge et grønt hydrogenkraftværk til 7,7 milliarder kroner i Sydamerikas mindste land Surinam.  

HPSG påstår, at selskabet “bestyres af en dansk ledelse med specialister i alle felter inden for grøn energi”. Men bag virksomheden står et persongalleri af danske forretningsfolk, som man ikke normalt forbinder med revolutionerende grøn teknologi. 

Opfinderen har en række fallerede bygge- og ejendomsselskaber bag sig. Direktøren har en dom for at rejse med bloddiamanter i håndbagagen. Og vicedirektøren er tidligere direktør i cannabisbranchen. Ingen af de involverede har dokumenteret erfaring med at bygge kraftværker. 

Og så påstår HPSG, at de samarbejder med en række anerkendte virksomheder verden over. Vi har kontaktet samarbejdspartnerne, og vi har undersøgt de komplicerede selskabskonstruktioner bag HPSG, der trækker tråde mellem fire kontinenter. Og tilbage står vi med ét centralt spørgsmål:  

Hvad foregår der bag den grønne facade? 

kapitel 2

Ejendomsselskaber og bloddiamanter​

På pressemødet i Surinam den 20. marts 2021 sidder 57-årige Jesper Nielsen uden for kameraets vinkel. Det gullige hår er tyndt i toppen, slipsets mønster ligner et psykedelisk fyrværkeri og mundbindet dækker mund og næse. I løbet af den halvanden time, pressemødet varer, siger Jesper Nielsen ikke ét ord, og det er kun, da kameraet til sidst panorerer hen over deltagerne, at man ser ham sidde og scrolle på sin smartphone.  

Det er Jesper Nielsen, der på HPSG’s hjemmeside beskrives som virksomhedens grundlægger og opfinder af det banebrydende hydrogenkraftværk.  

Men da vi begynder at undersøge Jesper Nielsen, er det ikke en lang karriere inden for grøn energi, der dukker op. Han er ifølge egne ord uddannet skibsbygger, men har de seneste 11 år været ejer eller direktør i 14 konkursramte og tvangsopløste selskaber, de fleste inden for bygge- og ejendomsbranchen. 

I 2017 begynder Jesper Nielsen pludselig at dukke op i investeringsmediet Capital Finance International for at søge investeringer til grønne hydrogenprojekter. 

Med budskaber som, at “HPSG er i gang med at positionere sig selv som en verdensleder inden for grøn energi” og løfter om høje afkast, har Jesper Nielsen og HPSG blandt andet søgt investeringer på 250 millioner euro til et hydrogenkraftværk i Ghana. Han har også søgt investeringer på to milliarder euro til at installere 200 hydrogenopladningsstationer til brintbiler over hele Europa i et selskab, der senere blev tvangsopløst. Ingen af projekterne er blevet gennemført.

  • Surinam er Sydamerikas mindste land og ligger i det nordøstlige hjørne af kontinentet mellem Guyana og det franske oversøiske territorium Fransk Guyana. 
  • Landet har tidligere heddet Hollandsk Guyana og var en hollandsk koloni frem til 1975, hvor landet fik selvstændighed.
  • Surinams BNP er 5510 dollars/indbygger og er en af de mindre økonomier i Sydamerika på størrelse med Ecuador og Paraguay. 
  • Surinam er det land i verden, som er mest dækket af skov. Omtrent 94 procent af landet er dækket af Amazonas-regnskoven.  
  • Surinam fik en ny regering i juli 2020 under præsident Chan Santokhi.

Direktøren for det hele

På pressemødet er det Benny Falk, HPSG’s direktør, der fører ordet. Hans korte sølvgrå hår er redt bagover, og han smiler bredt, mens han beredvilligt svarer på journalisternes spørgsmål. 

Benny Falk har ifølge eget udsagn været en del af HPSG i tre år, men første gang han offentligt dukker op i forbindelse med selskabet, er her til pressemødet i Paramaribo i marts.   

Benny Falk siger selv, at han er arkitekt. Han er også uddannet murermester og massør, og han blev kendt over hele landet, da han deltog i realityprogrammet Robinson-ekspeditionen i 2001. Her fik han kælenavnet Benny Bomstærk, inden han blev stemt ud på dag 37.  

Når vi kigger nærmere på Benny Falks karriere efter Robinson, dukker et mønster op, som minder om Jesper Nielsens. Gennem 00erne var han med i en række bygge- og ejendomsselskaber, der endte med at gå konkurs. Benny Falk har dog også været involveret i en række mere kontroversielle sager.  

I 2010 blev Benny Falk anholdt i Københavns Lufthavn med 12 uslebne rådiamanter fra Uganda pakket ind i et stykke hvidt papir og gemt væk i en toilettaske i håndbagagen.  

Da vi søger aktindsigt i den efterfølgende dom, som Benny Falk fik i 2013, kan vi se, at han landede i lufthavnen med såkaldte bloddiamanter til en anslået værdi af 345.000 kroner. Det er ulovligt at smugle rådiamanter ind i EU uden de fornødne tilladelser, fordi de antageligt kommer fra konfliktområder og ofte er med til at finansiere borgerkrige. Benny Falk blev idømt en bøde på 86.000 kroner.  

I dag er Benny Falk ifølge LinkedIn ejer af den medicinske cannabis-virksomhed Linneaus Pharma i Portugal, der også står registreret i landets selskabsregister.  

Da vi følger Benny Falks spor videre til England, finder vi flere selskabsforbindelser. I England har Falk de seneste år oprettet tre selskaber, som alle er blevet opløst inden for halvandet år fra deres stiftelse. Et af selskaberne, Goldmann and Sons (Thailand) Ltd, var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann and Sons Plc, som er ejet af et moderselskab på skattely-øen Isle of Man. Det viser selskabsdokumenter, som Danwatch og Ekstra Bladet har fået indsigt i.  

Vi finder også forbindelser mellem Benny Falk og Klaus Garde Nielsen, der er blevet kaldt “Danmarks konkurskonge” og har siddet i fængsel for blandt andet bedrageri, skyldnersvig og rufferi. Ifølge eget udsagn står Garde Nielsen bag over 500 opløste og fallerede selskaber. To af Falks ejendomsselskaber har haft samme adresse som Garde Nielsens ejendomsselskaber i de engelske provinsbyer Braintree og Bishop’s Stortford.  

Derudover har Benny Falks kone både været hovedaktionær i et af Benny Falks engelske ejendomsselskaber og overtaget ejerskabet af et selskab stiftet af Klaus Garde Nielsen. 

Cannabisfolk og rigmænd

Omkring sig har Jesper Nielsen og Benny Falk samlet et hold af personer med erfaring fra en anden slags ‘grøn teknologi’ – nemlig cannabisbranchen. På HPSG’s hjemmeside står Michael Lumby, der er stifter af det medicinske cannabis-selskab Cibid Group ApS, som vicedirektør.  

Han har tilsyneladende taget Niels Jørgen Martins Da Costa Santos Langkilde med over i HPSG, der indtil for nyligt stod som kommunikationsrådgiver på Cibid Group’s hjemmeside. Niels Jørgen Langkilde er nok bedst kendt som tidligere medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti, tidligere medlem af Etisk Råd og nuværende landsformand for Patientforeningen. Han stiller også op til kommunalvalget for De Konservative i Faaborg-Midtfyn.  

Blandt andre nævneværdige personer, der er en del af HPSG, er der især en, der tiltrækker sig opmærksomhed: Jesper Carvalho Andersen. Jesper Carvalho Andersen – der bl.a. har været skandinavisk direktør i tøjkoncernen Inditex, som ejer tøjkæden Zara – beskriver sig som grundlægger og investor i HPSG.

Ifølge sin hjemmeside investerer han også i en række andre grønne projekter samt hotelbyggerier og kunst. Man kan blandt andet erhverve sig malerier af Picasso, Vincent van Gogh og Salvador Dali til priser på op til 80 millioner euro, hvis man tager kontakt til finansmanden.    

Men der er altså ingen med i det storslåede projekt, som har dokumenteret erfaring med at bygge grønne kraftværker.

kapitel 3

Opdigtede samarbejdspartnere

HPSG nævner på sin hjemmeside ni velrenommerede danske og internationale virksomheder, som er selskabets samarbejdspartnere og som skal hjælpe med at realisere det grønne kraftværk.  

På sin surinamske hjemmeside skriver HPSG blandt andet, at virksomheden “har udviklet en innovativ hybrid energiløsning over seks år med ledende globale teknologiske partnere som ABB, DEIF og Deutz”. 

Men da vi kontakter de påståede samarbejdspartnere, bliver vi mødt af store spørgsmålstegn. 

“Vi har ingen relation til HPSG, og vi kender ikke noget til dem. De har bare snuppet vores logo og sat det på deres hjemmeside,” fortæller Vibeke Trærup, der er Global Marketing Manager i det danske energiselskab DEIF, da vi fortæller hende om det grønne projekt i Surinam, som DEIF skulle være med til.  

Vi ringer videre til den tyske motorproducent Deutz AG, der også pryder HPSG’s hjemmeside.  

“Vi har undersøgt sagen internt, og vi har intet at gøre med et danskejet selskab, der hedder HPSG. De misbruger vores navn, og vi kontakter dem for at bede dem om at fjerne vores navn fra hjemmesiden”, fortæller Christian Ludwig, kommunikationschef i Deutz AG. 

Heller ikke den globale teknologigigant ABB eller den kinesiske vindmølleproducent Mingyang Wind Power, der også nævnes af HPSG som vigtige samarbejdspartnere, kender noget til HPSG og Surinam-projektet, oplyser de.
 
Da vi ringer videre til den danske virksomhed Transform Rootzone, får vi endelig fat på nogen, der kender til HPSG.
 
Transform Rootzone, der blandt andet bygger rodzoneanlæg rundt om i verden, står også angivet som samarbejdspartnere på Surinam-projektet.
 
“HPSG kom i foråret med det her Surinam-projekt, hvor de ville have os til at rense det vand, der skal bruges til at spalte brint ud. Og der skal bruges store mængder vand. Det sagde vi, at det kan vi godt, men vi skal lige vide lidt mere“, fortæller virksomhedens stifter Jørgen Løgstrup. 
 

“Og da vi så beder om dokumentation, så kommer der aldrig noget. Så det er en af dem, hvor vi siger: Kommer der noget, så kommer der noget og hvis ikke, så skidt med det. Men vi står ikke og regner med det,” griner Jørgen Løgstrup. 

pressemødet i Surinam i marts fortæller landets ministre også, at HPSG vil oprette et professorat på det tekniske fakultet ved Surinams Anton De Kom Universitet. HPSG fortæller også på sin hjemmeside om et “tæt partnerskab med Anton De Kom Universitetet”. Men på universitetet i Paramaribo kan de ikke genkende det billede. 

“Der har aldrig været nogle forhandlinger om en sådan aftale. Jeg har aldrig mødt disse danske investorer”, udtaler Nawin Ryan Nannan, leder af det tekniske fakultet på Anton De Kom Universitetet.  

Et amerikansk og to kinesiske selskaber, som HPSG ligeledes påstår er deres samarbejdspartnere på Surinam-projektet, er ikke vendt tilbage på Danwatch og Ekstra Bladets henvendelser.  

Tilbage står altså, at de mennesker, der er involveret i HPSG, ikke ligefrem er berømte for deres ekspertise i vedvarende energi, og størstedelen af HPSG’s påståede partnere ikke kender noget til HPSG eller planerne om et grønt kraftværk i Surinam. 

kapitel 4

Fra Surinam til græsk ferieø

Men det er ikke kun de uerfarne bagmænd og opdigtede samarbejdspartnere, der får os til at stille spørgsmålstegn ved HPSG-projektet. Benny Falk kalder ved pressemødet HPSG for “et dansk knowhow-center, som har udviklet dette system de sidste syv år”. 

I Surinams Udenrigsministeriums pressemateriale samt i lokale medier præsenteres HPSG også som en dansk virksomhed. Men vores research viser, at der er et virvar af selskaber med navnet HPSG og Hybrid Power System Group.   

Jesper Nielsen er direktør i et selskab ved navn HPSG Help ApS, som holder til i Hobro. HPSG Help ApS er stiftet af Jesper Nielsens datter Amanda Nielsen, der ifølge sin Instagram er en “glad, spirituel sjæl” og i sin fritid optræder som DJ med tyggegummiblåt hår under kunstnernavnet “DJ Chackra”.  

Vi finder også frem til en hjemmeside, hvor HPSG Help fremstår som en virksomhed, der bygger hjemmesider, men samtidig bruger Hybrid Power System Group’s logo.  

Vi har ringet til Amanda Nielsen. Hun tager ikke telefonen. Vi har efterfølgende forelagt hende vores spørgsmål, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

HPSG hævder på sin LinkedIn at have afdelinger i Danmark, Portugal og Thailand. Vi har yderligere fundet frem til HPSG-selskaber ejet af Jesper Nielsen i Colombia og Ghana. I HPSG’s lokale selskab i Surinam er Benny Falk indsat som direktør, men hvem der ejer HPSG i Surinam, fremgår ikke af selskabspapirerne, som Danwatch og Ekstra Bladet har fået indsigt i. 

HPSG’s hovedselskab viser sig at være oprettet i Holland af Jesper Nielsen. Og fra Holland bliver konstruktionen endnu mere uigennemskuelig. Selskabet er ifølge det hollandske selskabsregister ejet af et ejendomsselskab under navnet Sales Group Development, der holder til på den græske ferieø Rhodos. Selskabsregistret på Rhodos er endnu ikke digitaliseret, og papirerne findes derfor kun i fysisk form i græske bogstaver.  

Det lykkedes os dog alligevel at få aktindsigt i de græske dokumenter og her står Jesper Nielsen som den eneste ejer af selskabet, der blev oprettet i 2005. Selskabet har adresse i et mindre bygningskompleks på Rhodos sammen med en fiskerestaurant, en stripklub og et andet græsk selskab, der sælger “smøremidler og ædelsten”.  

Der er også andre besynderlige detaljer. Da vi ringer til det lokale handelskammer på Rhodos, hvor papirerne ligger, får vi fat i en lokal græsk embedsmand.  

Han fortæller os, at Jesper Nielsens selskab på Rhodos tilsyneladende ikke har afleveret obligatoriske årsregnskaber eller betalt de påkrævede gebyrer, og at ingen bank har bedt om faste årlige rapporter over, om der er sket ændringer i selskabet, hvilket ifølge embedsmanden tyder på, at selskabet slet ikke har en græsk bank. 

Et “suspekt” foretagende

Sporene fra selskabskonstruktionen ender foreløbigt på Rhodos. Da Danwatch og Ekstra Bladet forelægger vores research for eksperter i økonomisk kriminalitet, er de da også enige i, at der er noget helt galt.

Vi har fortalt eksperterne om HPSG’s selskabskonstruktioner, om bagmændenes manglende erfaring inden for grøn energi og om de mange samarbejdspartnere, der ikke kender til HPSG.    

“Det ser meget suspekt ud. Sandsynligheden for, at det er en legitim forretning, vil jeg vurdere som meget lav”, siger Tom Kirchmaier, professor og forsker ved CBS og London School of Economics med speciale i økonomisk kriminalitet. 

Og den vurdering er Jakob Dedenroth Bernhoft enig i. Han er partner i firmaet Fraud React, som hjælper virksomheder med at opklare økonomisk kriminalitet. 

“Det er lidt mærkeligt, hvis de kan lave et projekt på over en milliard dollars i forhold til et område, som de tilsyneladende slet ikke har beskæftiget sig med før”, siger han.  

“Samtidig er der referencerne til samarbejdspartnere, der ikke passer, så det hele ser meget mærkeligt ud. Det er næsten svært at forestille sig, at der er en fornuftig forklaring på de her ting”, siger Jakob Dedenroth Bernhoft. 

Han undrer sig også over selskabskonstruktionerne med et HPSG-selskab i Surinam og et hovedselskab i Holland, som ejes af et tredje selskab, hvis papirer samler støv i handelsregisterets arkiver på den græske ferieø Rhodos.  

“Det er grundlæggende underligt, hvorfor ejerskabet af selskaberne i Holland skal til Grækenland, når der tilsyneladende ingen nævneværdig forbindelse er for selskabet til Grækenland”, siger han. 

“I praksis betyder det, at det er svært at gennemskue, hvem der reelt ejer selskaberne, og hvor pengene flyder hen”, tilføjer Jakob Dedenroth Berntoft. 

Ifølge begge eksperter giver det græske selskab mulighed for at sløre, hvad der reelt foregår i virksomheden, og kontrolgraden i Grækenland er også lavere end i andre europæiske lande, fortæller Kirchmaier. 

Tilbage står vi stadig med en række centrale, ubesvarede spørgsmål: Vil HPSG virkelig bygge et hydrogenkraftværk i Surinam? Hvis ikke, hvad får de så ud af det? Og hvorfor taler de usandt om deres samarbejdspartnere? 

kapitel 5

HPSG: Det er helt efter bogen

Første gang vi tager kontakt til HPSG, ringer vi rundt til de ledende personer for at høre om HPSG’s projekt. Den eneste, der tager sin telefon, er pressechefen Niels Jørgen Langkilde. Han indvilliger i at fortælle om projektet, selvom det ikke er blevet offentliggjort i Danmark endnu.    

“Vi hører ikke til de mest meddelsomme. Vi flyver lidt med slukkede lanterner. Ikke fordi der er noget suspekt, men fordi vi er de første, der har løst Power-To-X problematikken. Og vi vil gerne have mange flere ordrer i land, inden konkurrenterne opdager det”, fortæller Niels Jørgen Langkilde.  

“Vi kan levere strøm 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det er dét, der har været problemet med grøn energi. Det har ikke været muligt, og det har vi løst“, siger han.  

Vi spørger, om det er muligt at få et interview med Jesper Nielsen eller Benny Falk. Niels Jørgen Langkilde lover at vende tilbage til os.  

“Jeg har nu været i kontakt med Jesper Nielsen, der har fundet den spændende løsning, og han lever nu tilbagetrukket og vil ikke interviewes”, skriver Niels Jørgen Langkilde i en efterfølgende mail og fortsætter:   

“Benny Falk sidder de næste mange timer i fly og går derpå direkte til forhandlinger. Han bliver svær at fange”.

Da vi svarer, at vi sagtens kan vente på et interview med Benny Falk og sender en række opfølgende spørgsmål, stopper Niels Jørgen Langkilde med at svare. 

Benny Falk stiller op

Ugen efter forsøger vi igen at få fat på Benny Falk og Jesper Nielsen. Vi vil gerne vise dem, hvad vi har fundet ud af og spørge dem, hvordan det hele hænger sammen.

Benny Falk indvilliger til sidst i et interview. Vi aftaler at tale sammen på Zoom, og en torsdag sidst i oktober toner han afslappet og smilende frem på skærmen i en lys skjorte og firkantede sorte briller. Et brungrønt maleri med planteblade og en lysende gul pære bag en lampeskærm pynter i baggrunden.

Uddrag af interview med Benny Falk

Hvem har I med ift. finansieringen af kraftværket?

”Selvfølgelig kan jeg ikke nævne, hvem det er, men der er flere potente investeringsfonde, der har vist interesse.”

Er der nogle finansieringsaftaler på plads nu?

”Der ligger to konkrete tilbud, ja.”

Vi kan se, at dine virksomheder i England har haft sammenfaldende adresser med Klaus Garde Nielsen. Hvad har dit samarbejde været med ham?

”Intet samarbejde. Det er et kontorhotel, hvor du har virksomhedsadresse. Det er dét.”

Vi kan se, at din kone har overtaget et selskab fra Klaus Garde Nielsen i Danmark på et tidspunkt?

”Det var en virksomhed, vi købte med en ejendom i.”

Så du må jo kende til Klaus Garde Nielsen, hvis du har handlet med ham?

”Jeg ved, hvem han er, men jeg kender ham ikke. Det var via en anden person. At jeg så har haft adresse samme sted som ham i England, det kan jeg altså ikke svare på.”

Vi har også stillet en række spørgsmål til Klaus Garde Nielsen om hans relation til Benny Falk. Han har ingen kommentarer til sagen. 
Du har haft et selskab i England, som var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann & Sons PLC, som ligger på skattelyøen Isle of Man?

”Det var en fejldisposition fra min side af. Så behøver jeg ikke sige mere om det. Sådan går man jo gennem livet som erhvervsmand, og man har op- og nedture.”


”Det er sådan i England, at man har skattemæssige fordele, hvis man for eksempel har en overenskomst mellem den virksomhed, der ligger på Isle of Man, så er det helt lovligt, at man kan rokere noget af sin profit til Isle of Man. Men det er uden, at man betaler det helt store i skat, og det er en fuldt lovlig løsning i England.”


”Jeg bliver nødt til at gentage, at der kom aldrig provenu ud af denne her forretning, så jeg har ikke modtaget og har ikke nogen penge på Isle of Man.”

Benny Falk understreger også, at han ikke selv har drevet virksomhed på Isle of Man.
Du har fået en dom for rejse ind i Danmark med bloddiamanter fra Uganda. Kan du forstå, hvis nogen i lyset af din fortid tænker, at det ikke er moralsk i orden at have dig som direktør i et selskab, der arbejder med udviklingslande?

”Det synes jeg, er forkert. Nu var det en engangsforseelse, og hvis du følger sagen til ende, vil du også se, at det ender med en bøde. Fordi det var en engangsforseelse. Det var mig, der kvajede mig og troede, jeg gjorde noget, der var okay, men det gjorde jeg ikke, og det fik jeg en bøde for.”

Hvordan er HPSG’s selskabskonstruktion i Surinam?

”Jeg tror, at vi er fem partnere i det hele. Nogle af dem er lokale. ”

Benny Falk vil ikke oplyse, hvem der er partnere i det lokale selskab HPSG Suriname N.V., som har kontrakten med Surinams regering.  
Der er en del af jer, der har forbindelser til cannabisindustrien. Hvad er det for nogle kvalifikationer, I bringer på banen. Umiddelbart er der jo lidt langt fra vedvarende energi og avanceret teknologi til at dyrke cannabis?

”Der er ikke nogle af de firmaer, du nævner, der dyrker cannabis. Man forarbejder cannabissen til medicin. Det er korrekt. Og når det så er sagt, så snakker du om nogle private menneskers interesser. De har nogle kvaliteter i form af noget finansielt og så har de måske noget knowhow, vi har behov for i vores virksomhed.”

Niels Jørgen Langkilde afviser under interviewet at være kommunikationsrådgiver for Cibid Group. Efter interviewet forsvinder Niels Langkilde fra Cibid Groups hjemmeside, hvor han stod som en del af selskabets ledelse under titlen kommunikationsrådgiver.

Benny Falk vil ikke oplyse, hvor i verden, han befinder sig, men han fortæller, at han efter dette interview skal skynde sig videre til et møde med Angolas vicepræsident, som også er interesseret i at købe HPSG’s teknologi. HPSG’s pressechef Niels Jørgen Langkilde er også med til interviewet med Danwatch og Ekstra Bladet på en forbindelse fra Brasilien.

De forsikrer os om, at alt er i den skønneste orden, men at der er visse ting, som er fortrolige. Der er mange forretningshemmeligheder, de ikke vil røbe på grund af konkurrenter.

Og når de fem virksomheder Deutz, Deif, ABB, Mingyang Wind Power og Rootzone, siger, at de ikke samarbejder med HPSG, skyldes det ganske enkelt, at de ikke må omtale samarbejdet, forklarer Benny Falk.

“Jeg kan kun sige, at vi har en aftale og hvad de svarer, det kan jeg jo ikke stå på mål for”, svarer Benny Falk og forklarer, at selskaberne ikke kan fortælle om deres samarbejdsaftaler, fordi der er tale om fortrolige aftaler, såkaldte non-disclosure agreements.

Det synes vi lyder mærkeligt, da HPSG omtaler virksomhederne på deres hjemmeside, og dermed selv bryder aftalen om fortrolighed. Vi spørger Benny Falk, hvorfor HPSG gør det?

“Fordi vi siger: Helt sikkert, vi sender et signal om, at vi samarbejder med nogen, der har været i markedet i mange år. Så den hardware vi bruger, er velkendt teknologi”, svarer Benny Falk.

Men Benny Falk har også andre forklaringer på, hvorfor virksomhederne ikke har hørt om HPSG. For eksempel har vi haft fat i hovedkvarteret hos den tyske virksomhed Deutz, men det er den kinesiske afdeling, som HPSG har et samarbejde med, påstår Benny Falk.

“Det er dem, der producerer stort set alle deres generatorer”, forklarer han.

Interviewet varer over en time og vi aftaler, at HPSG skal sende dokumentation for sine samarbejdsaftaler. Vi modtager aldrig dokumentationen, selvom fristen bliver udskudt flere gange.

Vi spørger også Benny Falk til eksperternes undren over, hvad der foregår, og at de mistænker, at det handler om noget andet end at bygge grønne kraftværker. Det afviser Benny Falk:

“Alt er en åben bog. Vores aftaler, vores økonomi, alt. Der er ikke nogen rygende pistol her. Det er helt by the book”, forsikrer han.

Niels Jørgen Langkilde har været stille i noget tid, men bryder nu ind i samtalen.

“Vi er meget opmærksomme på ingen former for korruption. Det har vi mødt mange gange, når man er ude at handle internationalt”, indskyder Langkilde.

“Vi sikrer kvinders rettigheder, og vi har et stort socialt program, som er med til at opbygge Surinam. Vi sørger for at hjælpe Surinam til en grøn omstilling i en skala, som Danmark ikke er kommet i gang med. Det er dét, der er den store fantastiske historie”.

Uddrag af interview med Jesper Nielsen

I skriver på jeres hjemmeside, at I har en "ledelse med specialister i alle områder inden for grøn energi". Vi kan ikke se, at der er nogen af jer, som er specialister med dokumenteret erfaring indenfor grøn energi?

”Så kan du jo bare skrive, at det er en eller anden bonderøv fra Jylland, som arbejder med køer og grise. Kan du ikke gøre det så? Det ville da være fint?”

Vi har talt med to eksperter i økonomisk kriminalitet og de siger begge, at de undrer sig lidt over, at ejerskabet skal til Grækenland, da du jo er dansker og bor i Danmark?
”Det er mig bekendt fuldstændig lovligt og helt normalt. Det kan man jo gøre, som man vil. Det er jo ikke noget, som en professor eller nogen som helst andre har noget med at gøre, og de kan jo kalde det, hvad de vil. Jeg har drevet en ærlig forretning, og jeg forholder mig til det helt stille og roligt.”

”Hvis det havde været Cypern og alle de der andre mærkelige øer og Malta og Cayman Island, så er det klart, så ville jeg nok give dig ret i, at det er mærkeligt. Men altså, det er et selskab i EU og det er helt legitimt.”
Jesper Nielsen vil ikke oplyse, hvilken bank selskabet bruger.
Hvad går HPSG Help selskabet i Danmark ud på, hvor din datter er ejer og du er direktør?

”Det er et selskab, der laver websider.”


Så det har intet med teknologien at gøre?


”Nej, nej, nej.”


Hvorfor bruger hjemmesiden Hybrid Power System Group’s logo?


”Det er bare min datter, som synes, at det var sjovt.”

Vi kan se, at der i et finansmedie tidligere er skrevet om, at du har bygget et anlæg på Rhodos?
”Vi har aldrig bygget noget anlæg på Rhodos. Der er aldrig bygget noget på Rhodos. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det? Aldrig nogensinde. Jeg har aldrig nogensinde bygget noget på Rhodos. Hvor i alverden har du den slags oplysninger fra? Det er da hinsides vanvittigt, det du fortæller mig.”

”Jeg har aldrig foretaget mig noget på Rhodos. Aldrig.”

Benny Falk har dog en anden forklaring:
”På Rhodos er der blevet arbejdet i mange år på en løsning, og det var egentlig dér, Jesper Nielsen startede hele sit eventyr med HPSG. Og startede med en vindmølleløsning, han skulle levere, og så har det udviklet sig derfra.”
Jesper Nielsen anklager journalisten fra Capital Finance International for at lyve i de tre artikler, hvor Jesper Nielsen søger investeringer til kraftværker i Ghana, Grækenland og til at bygge hydrogenpumper i hele Europa. Vi har kontaktet journalisten fra cfi.co. Han nægter, at dette skulle være tilfældet og bekræfter, at han har interviewet Jesper Nielsen. Kort efter vores henvendelse forsvinder artiklerne fra hjemmesiden.

Jesper Nielsen tager telefonen

Vi ringer også op til Jesper Nielsen for at stille vores spørgsmål til grundlæggeren og opfinderen bag det grønne kraftværk. Første gang vi får fat i ham, stemmer de fleste svar overens med Benny Falks. Jesper Nielsen hævder dog, at han ikke har en ejerandel i HPSG. 

“Jeg ejer desværre ikke noget. Det har ikke været så heldigt”, siger han og griner. 

Det stemmer ikke overens med, at HPSG’s hovedselskab i Holland er ejet af ejendomsselskabet Sales Group Development, som ifølge selskabsdokumenterne fra Rhodos har Jesper Nielsen stående som den eneste ejer. 

“Nej, det ejes af mine børn”, indvender Jesper Nielsen og tilføjer, at “det er et gammelt selskab”. 

Men hvordan kan det være, at du kører ejerskabet til Grækenland, spørger vi Jesper Nielsen.

“Det ved jeg ikke hvorfor. Det var et råd, jeg fik. Så det ved jeg ikke”, siger han. Han kan ikke huske, hvem han fik rådet af.

Jesper Nielsen påstår, at ændringerne i ejerskabet af Sales Group Development ikke er blevet registreret, “fordi det har været lagt ned det hele dernede på grund af covid, så vidt jeg kunne forstå”.

Da vi efterfølgende spørger en græsk advokat i selskabsret på Rhodos, om der har været forsinkelser med at omregistrere virksomheders ejerforhold på grund af Covid-19 på øen, afviser han. 

“Nej, det er en dårlig undskyldning. Det tager normalt ingen tid og fysisk tilstedeværelse er ikke påkrævet,” svarer han.

Forklaringerne smuldrer

Ligesom Benny Falk må Jesper Nielsen ikke fortælle om de partnerskaber med virksomheder, som der ellers fortælles åbent om på hjemmesiden. 

“Vi kan slet ikke informere om noget som helst egentlig, når det gælder de ting der, for der begynder du at gå ind på noget, som er totalt lukket. Det er helt sikkert”, siger Jesper Nielsen, inden han afbryder opkaldet, fordi han skal videre til et møde. 

Da vi ringer op igen dagen efter, er Jesper Nielsen vred. Han beskylder os for at være betalt af olieindustrien, når vi spørger til kraftværksprojektet og for at være betalt af medicinalindustrien, når vi spørger til de mange cannabisfolk, der er inde over projektet. 

Og da vi spørger ind til samarbejdspartnerne igen, begynder forklaringen at ændre sig. 

“Jeg kan røbe 50 elselskaber, der bruger ABB som reference på deres hjemmesider. Jeg kan i hvert fald fortælle dig, at der er ingen af dem, der er refereret til på hjemmesiden, som jeg hvert fald ikke kender. Jeg ved i hvert fald godt, hvem de er”, siger Jesper Nielsen. 

Men der er forskel på at have en aftale med en virksomhed og at vide, hvem de er. Og da vi spørger Jesper Nielsen til Deutz’ udtalelser om, at HPSG misbruger deres navn, ændrer forklaringen sig også

“Deutz findes slet ikke [på hjemmesiden], så jeg ved ikke, hvor du har det fra”, siger Jesper Nielsen 

Det skriver I jo på hjemmesiden flere steder.

“Det hedder Lissai Deutsch, hvis du skal have det rigtige navn. Det hedder ikke Deutz, det hedder Lissai Deutsch”, svarer Jesper Nielsen. 

Kort efter lægger Jesper Nielsen på. 

Det er efterfølgende ikke lykkedes os at finde et selskab ved navn Lissai Deutsch eller lignende. 

Vi sender en mail til Niels Jørgen Langkilde, hvor vi spørger, hvorfor Benny Falk og Jesper Nielsen har modstridende forklaringer. Vi vil også gerne høre mere om “tætte partnerskab med Anton De Kom Universitet” i Surinam, som HPSG fortæller om på sin hjemmeside. 

Niels Jørgen Langkilde svarer uden om på spørgsmålet om Deutz, og nu er der pludselig ikke et “tæt partnerskab” med universitetet alligevel. 

“Vi er ikke gået i gang med samarbejdet med universitetet endnu. Vi skal have en række elementer til at falde på plads i processen”, skriver han.

Vi har også haft en kort samtale med Jesper Carvalho Andersen, der bekræfter, at han er med i HPSG, men henviser til pressechefen Niels Jørgen Langkilde for kommentarer. 

Og så har vi været i kontakt med Michael Lumby, som er vicedirektør for HPSG. Han fastholder, at der er fortrolige aftaler med samarbejdspartnerne og understreger, at HPSG ikke har noget at gøre med cannabis-interesser.

Ingen fortrolige aftaler

Efter vores samtaler med HPSG-folkene tager vi kontakt til de påståede samarbejdspartnere igen for at forelægge HPSG’s svar om, at de ikke må fortælle om partnerskabet med HPSG på grund af fortrolige aftaler. 

Ved deadline for denne artikels udgivelse, er DEIF, Deutz, Rootzone og ABB vendt tilbage på vores henvendelser. De afviser alle, at der foreligger fortrolige aftaler og bekræfter igen, at der ikke er noget samarbejde mellem dem og HPSG. Deutz afviser også, at HPSG har en aftale med den kinesiske afdeling af virksomheden. 

“Kina er en underafdeling, der servicerer det lokale asiatiske marked. De kan ikke indgå aftaler med et europæisk selskab til forretning på det sydamerikanske kontinent, uden at det skal forbi hovedkvarteret”, fortæller Christian Ludwig, kommunikationschef i Deutz AG.

Skepsis i Surinam

Tilbage i Surinams hovedstad Paramaribo er status på projektet, at HPSG ejer et stykke jord i Surinam på 600 hektar, et område svarende til hele indre København, hvor de skal bygge kraftværket. Det blev købt, før aftalen blev indgået.

Området hedder Breedevoort Plantagen, en nedlagt hollandsk kaffeplantage fra kolonitiden, som ligger ud til Commiwijne-floden øst for hovedstaden.  

HPSG søger stadig millioninvesteringer og lån fra investorer og fonde for at finansiere projektet.

I de uger vi har fulgt i fodsporene på HPSG-folkene, er der tegn på, at skepsissen er begyndt at sprede sig i magtens korridorer i Paramaribo. 

Danwatch og Ekstra Bladet har som led i vores research været i kontakt med politikere, embedsmænd og eksperter i det lille sydamerikanske land for at høre nærmere om den hemmelige aftale mellem regeringen og de danske forretningsmænd.  

“Siden aftalerne blev underskrevet, har [regeringen] ikke modtaget afrapporteringer [fra HPSG], selvom dette skulle være gjort regelmæssigt,” fortæller Danmarks honorære konsul i Surinam, Flip De Vries, efter at have været i kontakt med en central embedsmand i regeringen.   

Og i oktober valgte landets præsident Chan Santokhi selv at påtale sagen under en pressekonference om regeringens politiske fremskridt.   

“Aftalen mellem os anfører blandt andet, at hvis HPSG ikke leverer, vil regeringen pålægge dem en bod,” sagde præsidenten om sagen.  

“Så de har travlt, og vi bliver ved med at overvåge situationen”.

Kort inden publicering har HPSG lagt sin hjemmeside ned, og den er nu under “vedligeholdelse”.

Slut

Uddrag af interview med Benny Falk

Hvem har I med ift. finansieringen af kraftværket?

”Selvfølgelig kan jeg ikke nævne, hvem det er, men der er flere potente investeringsfonde, der har vist interesse.”

Er der nogle finansieringsaftaler på plads nu?

”Der ligger to konkrete tilbud, ja.”

Vi kan se, at dine virksomheder i England har haft sammenfaldende adresser med Klaus Garde Nielsen. Hvad har dit samarbejde været med ham?

”Intet samarbejde. Det er et kontorhotel, hvor du har virksomhedsadresse. Det er dét.”

Vi kan se, at din kone har overtaget et selskab fra Klaus Garde Nielsen i Danmark på et tidspunkt?

”Det var en virksomhed, vi købte med en ejendom i.”

Så du må jo kende til Klaus Garde Nielsen, hvis du har handlet med ham?

”Jeg ved, hvem han er, men jeg kender ham ikke. Det var via en anden person. At jeg så har haft adresse samme sted som ham i England, det kan jeg altså ikke svare på.”

Vi har også stillet en række spørgsmål til Klaus Garde Nielsen om hans relation til Benny Falk. Han har ingen kommentarer til sagen. 
Du har haft et selskab i England, som var delvist ejet af et andet selskab, Goldmann & Sons PLC, som ligger på skattelyøen Isle of Man?

”Det var en fejldisposition fra min side af. Så behøver jeg ikke sige mere om det. Sådan går man jo gennem livet som erhvervsmand, og man har op- og nedture.”


”Det er sådan i England, at man har skattemæssige fordele, hvis man for eksempel har en overenskomst mellem den virksomhed, der ligger på Isle of Man, så er det helt lovligt, at man kan rokere noget af sin profit til Isle of Man. Men det er uden, at man betaler det helt store i skat, og det er en fuldt lovlig løsning i England.”


”Jeg bliver nødt til at gentage, at der kom aldrig provenu ud af denne her forretning, så jeg har ikke modtaget og har ikke nogen penge på Isle of Man.”

Benny Falk understreger også, at han ikke selv har drevet virksomhed på Isle of Man.
Du har fået en dom for rejse ind i Danmark med bloddiamanter fra Uganda. Kan du forstå, hvis nogen i lyset af din fortid tænker, at det ikke er moralsk i orden at have dig som direktør i et selskab, der arbejder med udviklingslande?

”Det synes jeg, er forkert. Nu var det en engangsforseelse, og hvis du følger sagen til ende, vil du også se, at det ender med en bøde. Fordi det var en engangsforseelse. Det var mig, der kvajede mig og troede, jeg gjorde noget, der var okay, men det gjorde jeg ikke, og det fik jeg en bøde for.”

Hvordan er HPSG’s selskabskonstruktion i Surinam?

”Jeg tror, at vi er fem partnere i det hele. Nogle af dem er lokale. ”

Benny Falk vil ikke oplyse, hvem der er partnere i det lokale selskab HPSG Suriname N.V., som har kontrakten med Surinams regering.  
Der er en del af jer, der har forbindelser til cannabisindustrien. Hvad er det for nogle kvalifikationer, I bringer på banen. Umiddelbart er der jo lidt langt fra vedvarende energi og avanceret teknologi til at dyrke cannabis?

”Der er ikke nogle af de firmaer, du nævner, der dyrker cannabis. Man forarbejder cannabissen til medicin. Det er korrekt. Og når det så er sagt, så snakker du om nogle private menneskers interesser. De har nogle kvaliteter i form af noget finansielt og så har de måske noget knowhow, vi har behov for i vores virksomhed.”

Niels Jørgen Langkilde afviser under interviewet at være kommunikationsrådgiver for Cibid Group. Efter interviewet forsvinder Niels Langkilde fra Cibid Groups hjemmeside, hvor han stod som en del af selskabets ledelse under titlen kommunikationsrådgiver.

Uddrag af interview med Jesper Nielsen

I skriver på jeres hjemmeside, at I har en "ledelse med specialister i alle områder inden for grøn energi". Vi kan ikke se, at der er nogen af jer, som er specialister med dokumenteret erfaring indenfor grøn energi?

”Så kan du jo bare skrive, at det er en eller anden bonderøv fra Jylland, som arbejder med køer og grise. Kan du ikke gøre det så? Det ville da være fint?”

Vi har talt med to eksperter i økonomisk kriminalitet og de siger begge, at de undrer sig lidt over, at ejerskabet skal til Grækenland, da du jo er dansker og bor i Danmark?
”Det er mig bekendt fuldstændig lovligt og helt normalt. Det kan man jo gøre, som man vil. Det er jo ikke noget, som en professor eller nogen som helst andre har noget med at gøre, og de kan jo kalde det, hvad de vil. Jeg har drevet en ærlig forretning, og jeg forholder mig til det helt stille og roligt.”

”Hvis det havde været Cypern og alle de der andre mærkelige øer og Malta og Cayman Island, så er det klart, så ville jeg nok give dig ret i, at det er mærkeligt. Men altså, det er et selskab i EU og det er helt legitimt.”
Jesper Nielsen vil ikke oplyse, hvilken bank selskabet bruger.
Hvad går HPSG Help selskabet i Danmark ud på, hvor din datter er ejer og du er direktør?

”Det er et selskab, der laver websider.”


Så det har intet med teknologien at gøre?


”Nej, nej, nej.”


Hvorfor bruger hjemmesiden Hybrid Power System Group’s logo?


”Det er bare min datter, som synes, at det var sjovt.”

Vi kan se, at der i et finansmedie tidligere er skrevet om, at du har bygget et anlæg på Rhodos?
”Vi har aldrig bygget noget anlæg på Rhodos. Der er aldrig bygget noget på Rhodos. Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det? Aldrig nogensinde. Jeg har aldrig nogensinde bygget noget på Rhodos. Hvor i alverden har du den slags oplysninger fra? Det er da hinsides vanvittigt, det du fortæller mig.”

”Jeg har aldrig foretaget mig noget på Rhodos. Aldrig.”

Benny Falk har dog en anden forklaring:
”På Rhodos er der blevet arbejdet i mange år på en løsning, og det var egentlig dér, Jesper Nielsen startede hele sit eventyr med HPSG. Og startede med en vindmølleløsning, han skulle levere, og så har det udviklet sig derfra.”
Jesper Nielsen anklager journalisten fra Capital Finance International for at lyve i de tre artikler, hvor Jesper Nielsen søger investeringer til kraftværker i Ghana, Grækenland og til at bygge hydrogenpumper i hele Europa. Vi har kontaktet journalisten fra cfi.co. Han nægter, at dette skulle være tilfældet og bekræfter, at han har interviewet Jesper Nielsen. Kort efter vores henvendelse forsvinder artiklerne fra hjemmesiden.
[related_posts_by_tax post_types="post" taxonomies="serie_el_forside" posts_per_page="10" title="Denne undersøgelse har fået et efterspil:" show_date="true" before_title='

' after_title="

]

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
Undersøgelsen – kort fortalt
Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross