En Danwatch-undersøgelse

Danskstøttet fængsel i Somalia brugt til at tilbageholde børn ned til 12 år uden rettergang

En fængselsvagt taler med fanger i det danskfinansierede fængsel i Garowe, Somalia. Foto: Mohamed Abdiwwahab / AFP
Research: Joachim Krejberg Knudsen

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
6. december 2021
54 børn på ned til 12 år fundet i et danskfinansieret fængsel i Somalia. Hidtil har myndighederne ikke fortalt om børnene, men Udenrigsministeriet indrømmer nu, at de var blevet gjort opmærksomme på det.

Der var smil og klapsalver under den bagende sol i Somalia, da den lokale præsident for Puntland-regionen Abdiweli Mohamed Ali Gaas klippede den grønne snor over til det spritnye Garowé-fængsel i 2014. Her skulle landets pirater, fanget af vestligt militær ud for Somalias kyst, afsone. Og regningen, den var betalt af fem europæiske lande herunder Danmark.

Men bare to år efter indvielsen var det langt fra kun pirater, der sad bag lås og slå i fængslet. Også børn ned til 12 år var at finde bag tremmer i det højsikrede Garowé-fængsel. Børn, som ofte ikke vidste, hvad de var fængslet for, og som ifølge menneskerettighedsorganisationer ikke har fået en retfærdig rettergang.

Det kan Danwatch nu fortælle på baggrund af oplysninger fra Human Rights Watch, der har besøgt børnene i fængslet, der altså er opført med blandt andet danske midler. 

“Der er en lang række menneskerettighedskrænkelser her, siger Laetitia Bader, der er områdechef for Human Rights Watch på Afrikas Horn. Hun uddyber:

“En ting er, at man ikke har et retssystem, som er gearet til unge under 18 år. Noget andet er, at de her drenge var meget langt fra deres familier. Noget tredje er, at de blev behandlet for groft under selve deres anholdelse. Men den største bekymring var, at de her børn ikke blev overdraget til FN med det samme”, siger Laetitia Bader med henvisning til en udleveringsaftale mellem Somalia og FN.

Selvom Danmark blot er donor og havde tænkt, at fængslet skulle bruges til nogle andre slags fanger, har vi et ansvar, siger Laetitia Bader:

“Danmark har et ansvar for at holde øje med fængslet og for at undersøge, hvordan et barn overhovedet lander i et fængsel, de har været med til at opføre”, siger hun.

Historien om Garawe-fængslet begyndte som løsningen på et piratproblem, men endte som en helt anden hovedpine. Og på mange måder afspejler historien de udfordringer, Danmark lige nu står med i Guinea-bugten, hvor det danske krigsskib Esbern Snare i sidste uge fire formodede pirater til fange. Nu ved ingen, hvor eller om de skal retsforfølges.

Det bedste fængsel

For at forstå, hvorfor Danmark har  betalt en stor del af udgifterne til et fængsel i Somalia, skal vi nogle år tilbage. Nærmere bestemt til maj 2011, hvor det danske retssystem pludselig befandt sig i en kattepine, man ikke tidligere havde stået i.

Danmark havde siden 2008 jagtet pirater i farvandet ud for Afrikas Horn, og nu havde det danske krigsskib Esbern Snare fanget 24 formodede pirater. Problemet var, at man ikke helt vidste, hvad man skulle gøre med piraterne.

For selvom piraterne var fra Somalia, så udleverer Danmark aldrig fanger til Somalia, da der er risiko for tortur i de almindelige somaliske fængsler. Samtidigt vurderede de danske myndigheder ikke, at det kunne lade sig gøre at få andre lande til at retsforfølge piraterne, hvis ikke forholdene i de somaliske fængsler var gode nok til, at man kunne udlevere dem, så de kunne afsone i Somalia. 

Efter en måneds juridisk tovtrækkeri endte Kenya med at tage imod de formodede pirater, men sagen fik Danmark til at se på en mere permanent løsning.

Danmark gik sammen med Holland, Norge, Sverige og Storbritannien om at betale for et nyt moderne fængsel i Somalia, hvor piraterne kunne afsone under forhold, der var acceptable for landene. Fra de vestlige landes side ville man kunne garantere, at de menneskerettighedskrænkelser i det somaliske fængselssystem, der gør, at man ellers ikke kan udlevere til afsoning i Somalia, ikke ville være et problem.

Derfor var der også repræsentanter fra Danmark til stede, da Abdiweli Mohamed Ali Gaas i 2014 indviede det nye fængsel. FN’s kriminalitetsagentur UNODC var også tilstede, og den daværende direktør Yury Fedotov lovede, at fængslet ville sikre “humane og sikre” forhold på linje med internationale menneskerettighedsstandarder. 

I et policy brief sendt til Folketinget i 2015 hedder det, at hovedparten af fængslets 500 pladser er reserveret til pirater, og at:

“Muligheden for at afsone i Somalia er en forudsætning for landenes villighed til at varetage retssager mod pirater, og arbejdet vil fortsætte med at være en dansk prioritet i det fremadrettede arbejde i Somalia, blandt andet med henblik på at sikre, at den nødvendige fængselsstandard fastholdes. Der vil være regelmæssig international monitorering af fængslerne”.

I dag oplyser Udenrigsminsiteriets presseafdeling i en mail til Danwatch, at formålet med at bidrage økonomisk til Somalias rets- og fængselsvæsen var at gøre Somalia i stand til selv at kunne håndtere sager om pirateri:

“Danmark og donorgruppen var fra indsatsens start opmærksom på den svære kontekst, hvilket har betydet, at der er blevet opsat en omfattende monitoreringsmekanisme af fængslet,” skriver presseafdelingen og tilføjer, at at UNODC også lavede en aftale med lokale myndigheder om, at fængslet skulle overholde internationale standarder. 

 “UNODC monitorer fortsat overholdelsen af denne aftale.”

På videoen herunder fra UNOPS kan du se opbygningen af Garowe Fængslet i en timelaps

Børnesoldater 

Garowe-fængslet var altså tiltænkt pirater, som skulle behandles efter internationale standarder. Ret hurtigt viste det sig dog, at fængslet ville brugt til nogle andre og en del yngre fanger.

I alt fandt Human Rights Watch i 2017 54 børn i alderen 12-15 år i fængslet. På det tidspunkt var det over et år siden, at de var ankommet til fængslet. De var blevet fængslet for at være medlemmer af den somaliske terrororganisation Al Shabaab. Ifølge de somaliske myndigheder var de med andre ord det, man kalder børnesoldater.

Det er dog ikke helt unormalt, at børn bliver en del af fængselssystemet i Somalia. 

“Det er langt fra som i Nigeria, hvor hundredvis af børn bliver frihedsberøvet. Men der er en række fortilfælde i Somalia, hvor børn er blevet indsat i fængslet af deres forældre for at opføre sig dårligt”, siger Laetitia Bader fra Human Rights Watch.

Somalias regering har i 2014 anerkendt, at de skal overdrage børn, som beskyldes for at være medlem af Al Shabaab til FN og UNICEF. Det var bare tydeligvis ikke sket her, siger hun.

Mens drengene var indsat i det danskstøttede fængsel oplevede de mindst et tilfælde af vold. Det oplyser både Human Rights Watch og UNODC. Begge bekræfter, at det angiveligt er sket som hævn for et angreb fra Al Shabaab, der var sket uden for fængslet.

Her blev de yngste indsatte på ned til 12 år tævet med stave og sorte plasticrør. Ifølge UNODC, som er ansvarlig for fængslet, er der også flere tilfælde af grov vold mod de indsatte pirater, som Danmark har bragt til fængslet.

Men selvom drengene var i fængsel i Somalia, blev de behandlet bedre, end mange andre steder, oplyser Laetitita Bader:

“Der var plads, og da jeg var der, spillede de fodbold i gården på et tidspunkt”.

Den største bekymring for Human Rights Watch var dog, at drengene var tilbageholdt langt væk fra der, hvor deres familier bor. Det har en stor betydning i et land som Somalia, da familie og pårørende blandt andet er dem, der kommer med mad til indsatte.

Derudover var der også andre forhold end de fysiske i fængslet, der var problematiske. Human Rights Watch og Laetitia Bader fremhæver især retsprocessen som problematisk:

“Der var tale om en masserettergang. Det var ikke sådan, at hver dreng var blevet givet en mulighed for at fortælle sin side af historien, og de havde slet ikke repræsentation fra advokater. Vi var selvfølgelig også kritiske over, at de fik så strenge straffe”, siger hun.

Danmark vidste det godt

I 2018 lavede Center for Militære Studier en evaluering af den danske piratindsats ved Afrikas Horn. Her blev fængslet i Garowe kaldt det bedste i området, da det er nyt og under monitorering. Flere forskere fandt ifølge evalueringen af den danske piratindsats, at fængslet levede op til minimumskravene til fængsler internationalt.

Men i evalueringen fra Center for Militære Studier kan man også læse, at UNODC, der er ansvarlig for fængslet, havde fået at vide, at der var fundet børn i fængslet. Og at de var placeret her, fordi det ikke er et fængsel til afsoning for børn i området. Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Danwatch:

“Ambassaden i Nairobi kan bekræfte modtagelsen af underretninger om, at der har været børn i Garowe fængsel”, skriver de i en email og tilføjer:

“Danmark har i disse tilfælde aktivt arbejdet med donorgruppen, UNODC, UNSOM (FN i Somalia) og UNICEF for løsladelse af børnene og forbedring af forholdene for de unge”.

I Somalia er den kriminelle lavalder 14 år. Såfremt, skriver Udenrigsministeriets presseafdeling, børn under 14 år placeres i fængslet, har de danske myndigheder stillet krav om, at børnene blev løsladt til deres familier eller til et UNICEF-rehabiliteringscenter. 

“For unge mellem 14 og 18 år stilles der krav om adskillelse fra voksne indsatte og særlige tilbud rettet mod unge”, skriver Udenrigsministeriet endvidere.

De drenge, som Human Rights Watch fandt i fængslet i 2018 er nu overført til et rehabiliteringscenter, som betales af UNICEF. Men ifølge en undersøgelse af fængslet, som den svenske kriminalforsorg står bag, var den yngste i fængslet 15 år i 2019. Rapporten slår endvidere fast, at meget unge afsonere i 2019 var placeret i fløje med voksne, der var dømt for grov vold. 

Det danske ansvar

Hos Red Barnet er børnerettighedsjurist Claus Juul langt fra tilfreds med, at der er fundet børn i det danskfinansierede fængsel i Somalia. 

“Udgangspunktet er, at man ikke må sætte børn og voksne til afsoning sammen. Det er et af problemerne her”, siger han og henviser til børnekonventionen, som Somalia tilsluttede sig i 2015 og til Mandela-reglerne, der er en række standarder for fængsler vedtaget af FN i 2015. 

Han mener heller ikke, at 15 årige såkaldte børnesoldater bør sidde i fængsler med voksne indsatte. 

“Man skal huske, at selvom de bliver kaldt børnesoldater, så er de jo ikke soldater. De er faktisk ofre. Det de har gjort, har de jo ikke gjort med deres frie vilje”, siger han og forklarer, at det er børn, der typisk bliver tvangshvervet fra konfliktramte områder, hvor det kan være sidste udvej til overlevelse.

Men, siger Claus Juul, der er tale om en juridisk gråzone, når det kommer til det danske ansvar. For det dogmatiske udgangspunkt er, at det er det land, hvis territorium, man er på, der har det juridiske ansvar. Men, siger han, det er et problem, at Danmark har været med til at finansiere fængsler, som Somalia har brugt til at tilbageholde børn i:

“Det første, der må ske er, at den danske regering retter henvendelse til den somaliske og påpeger, at det her er et brud på den aftale, der er blevet indgået”.

Human Rights Watch mener i høj grad, Danmark har et juridisk ansvar, siger Laetitia Bader. “Den danske stat har et ansvar på flere niveauer”, siger hun og opremser: 

“For det første skal Danmark presse myndighederne i Somalia, så de sikrer, at de børn, der har været i fængslets varetægt, bliver set som ofre frem for som forbrydere. Det indebærer også, at man kræver, at de internationale standarder for, hvordan man behandler børn, som har været impliceret i en terrororganisationer eller i en oprørsbevægelse, bliver fulgt”.

Hun tilføjer:

“Det er ofte sådan, at de mange gode tiltag til, hvordan man behandler børnesoldater, ryger ud af vinduet, når børnene stammer fra ekstremistiske grupper. Derfor er det Danmarks ansvar at sikre, at de principper bliver ved med at blive opretholdt i det fængsel, de har været med til at betale for”.

Det danske bidrag til den internationale piratmission ud for Somalias kyst stoppede i 2016. Problemet med pirater har siden flyttet sig til Guineabugten ud for Vestafrika, hvor Danmark er rejst på solomission. For nyligt tog Esbern Snare fire pirater til fange. Endnu engang står Danmark i en svær situation, hvor det ikke er afklaret, hvad der skal ske med piraterne. Så vidt vides er der dog ingen planer om at bygge fængsler i Vestafrika.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser. Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664