Når F-35 kampfly med dansk udstyr deltager i israelske bombninger af Gaza, der anklages for at være krigsforbrydelser, så risikerer Danmark at være medskyldig. Og den risiko kender Danmark godt.

Sådan lyder det med én stemme fra flere folkeretseksperter, efter Danwatch og Information har afsløret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret flydele til de supermoderne F-35 kampfly, som er blevet anvendt under Israels to seneste bombekampagner i Gaza i maj 2021 og i august 2022

Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at flere af de flyangreb, Israel har gennemført under de bombekampagner, udgør mulige krigsforbrydelser. Og derfor advarer flere eksperter nu Danmark mod at fortsætte eksporten af dele til de israelske kampfly, som landet har købt foreløbig 50 styks af.

En af de eksperter, der advarer Danmark, er Marc Schack, lektor i folkeret ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet.

“Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våben eller våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love”, siger han.

Og det er Zeray Yihdego enig i. Han er professor i folkeret ved University of Aberdeen og en af Europas førende eksperter i våbenkontrollovgivning.

“Danmark er forpligtet til at nægte eksport af dele og komponenter til F-35, hvis de danske myndigheder har viden om, at flydelene vil blive anvendt til alvorlige brud på Genève-konventionerne, herunder angreb på civile og civile mål eller andre krigsforbrydelser”, siger han.

Zeray Yihdego henviser til FN's Våbentraktat, som Danmark tiltrådte i september 2014.

I strid med EU's regler

De to eksperter bakkes op af flere andre folkeretsjurister, som Danwatch og Information har talt med, heriblandt Linde Bryk, direktør for Business and Human Rights Clinic ved Amsterdams Universitet og specialist i våbeneksport og menneskerettigheder.

Ud over FN’s Våbentraktat henviser hun også til EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel, som Danmark har været forpligtet til at følge siden 2008.

"EU's fælles erklæring siger, at hvis der er en klar risiko for, at våbnene kan blive brugt til at begå alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, skal Danmark nægte eksport", siger hun og vurderer, at det er tilfældet, når det kommer til eksport af dele til de israelske kampfly.

“Hvis Israel har brugt F-35-flyene til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, og det er en situation, der kan opstå igen, så er der en klar risiko for et brud på folkeretten og dermed stærke argumenter for at nægte eksport”, siger hun.

Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få et interview med udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), om Danmarks mulige medansvar for, hvad danske kampflydele bliver anvendt til. 

Men han afviser at stille op til interview.

Udenrigsministeriets presseafdeling ønsker heller ikke at svare på konkrete spørgsmål om F-35-eksporten til Israel. I et kort mailsvar oplyser Udenrigsministeriet blot, at;

”Danmark har generelt en restriktiv tilgang til eksport af militært udstyr med udgangspunkt i EU’s Fælles Regler for eksportkontrol, hvor der ses nøje på risikoen for, om udstyret kan anvendes til menneskerettighedskrænkelser, intern repression eller i regionale konflikter".

Danmark ved, hvad der foregår

Når eksperterne mener, at Danmark kan pådrage sig et medansvar for eventuelle krigsforbrydelser i Gaza, skyldes det, at de vurderer, at Danmark udmærket kender risikoen ved at eksportere militært udstyr til et land som Israel.

De seneste tolv år har FN’s Menneskerettighedsråd, flere kommissionsundersøgelser samt menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch i rapport efter rapport vurderet, at en række af Israels bombninger i Gaza udgør mulige krigsforbrydelser.

Så sent som i efteråret 2022 opfordrede Amnesty International i rapporten They were just kids til, at Israels bombninger af Gaza i august 2022 skal efterforskes af Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag samt til en international våbenembargo mod Israel.

Som Morten Kjærum, direktør for det svenske forskningscenter Raoul Wallenberg Instituttet og tidligere direktør for det danske Institut for Menneskerettigheder, udtrykker det:

“Israel er et land, hvor vi ved, at der er dokumenterede krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret gennem årene. Så derfor bør man være ekstra påpasselig med at eksportere til et land som Israel”, siger han.

Artiklen fortsætter under tidslinjen

Folkeretten gælder også Danmark

Folkeretsprofessor Zeray Yihdego vurderer også, at Danmark har vidst besked.

“Med de mange rapporter, der er udgivet, og de diskussioner, der har været blandt andet i FN's Menneskerettighedsråd, er det vanskeligt for danske myndigheder at påstå, at de ikke er bekendt med risikoen for, at dele og komponenter til de israelske F-35 fly vil blive anvendt til mulige krigsforbrydelser”, siger han.  

Han understreger, at uanset hvad FN’s våbentraktat og EU's regler om våbeneksport siger, så er Danmark også bundet af den internationale folkeret, som regulerer staters opførsel.

“Den generelle folkeret gælder under alle omstændigheder, og den fastslår, at en stat ikke må levere dele eller komponenter til et andet land, der er involveret i brud på folkeretten. Det kan under visse omstændigheder karakteriseres som medvirken, og medvirken er forbudt i henhold til international lov”, siger Zeray Yihdego.

Det er en pointe, som også Marc Schack understreger.

“Der er ingen tvivl om, at Danmark kan have et medansvar. Men det afhænger af den konkrete situation, og hvilket regelgrundlag, man arbejder med”, siger han.

Forbereder krigsforbrydersag  

Siden 2014 har den internationale krigsforbryderdomstol ICC i Haag været i gang med en såkaldt indledende undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder, herunder Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. 

Præcis hvilke mulige krigsforbrydelser, sagen kommer til at omfatte, er stadig uklart, men Amnesty International og Human Rights Watch opfordrer til, at domstolen inkluderer de israelske bombekampagner i Gaza i foråret 2021 og efteråret 2022.

Det er de to kampagner, hvor Danwatch kan dokumentere, at F-35 fly med dansk udstyr ombord, har været anvendt.

Danwatch og Information har været i kontakt med ICC for at høre, om de har tænkt sig at inkludere de to bombekampagner, hvor Amnesty International og Human Rights Watch vurderer, at Israel har begået krigsforbrydelser.

Men anklagemyndigheden afviser at besvare spørgsmål om undersøgelsens karakter og  omfang.

“Fortrolighed er et afgørende aspekt af anklagemyndighedens aktiviteter. Derfor diskuterer vi ikke offentligt detaljer relateret til igangværende undersøgelser. Dette er vigtigt, ikke kun for at beskytte undersøgelsernes integritet, men også for at sikre ofre, vidner og alle dem, som kontoret interagerer med”, skriver ICC i et mailsvar.

Israel har nægtet at anerkende og samarbejde med domstolen, men i begyndelsen af 2021 afgjorde ICC selv, at de som domstol har jurisdiktion til at undersøge mulige krigsforbrydelser i “områder besat af Israel siden 1967; Gaza, Vestbredden og Østjerusalem". Og kort efter oplyste anklagemyndigheden, at undersøgelsen vil omfatte forbrydelser begået i perioden fra den 13. juni 2014 og frem. Det er den dato, ICC blev anmodet om at overveje sagen.