En Danwatch-undersøgelse
Tyk, sort røg og afgrøder dækket af sod er dagligdagen for småbønder, der lever omkring Carlsbergs bryggeri i Nepal. Sodpartikel-forurening giver forhøjet risiko for luftvejssygdomme, lungekræft og blodpropper.
En Danwatch-undersøgelse
Emilie Ekeberg

Journalist

Ida Stigaard
Researcher

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør: Louise Voller

Emilie Ekeberg

Journalist

Ida Stigaard
Researcher

Foto: Emilie Ekeberg

Redaktør: Louise Voller

I samarbejde
Tyk, sort røg og afgrøder dækket af sod er dagligdagen for småbønder, der lever omkring Carlsbergs bryggeri i Nepal. Sodpartikel-forurening giver forhøjet risiko for luftvejssygdomme, lungekræft og blodpropper.

“Der er uden tvivl en sodpartikel-forurening fra bryggeriet.”

Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital Tweet

“Røgen er sort, lige så sort som osen fra de gamle trehjulede Tempo-busser inde i Kathmandu”, siger Sagar Kadariya og griner.

“Og den stinker”.

Sagar Kadariya er 33 år, og han bor sammen med sin kone og to børn på den anden side af muren, der omkranser Carlsbergs bryggeri i Nepal.

Han sammenligner røgen, der kommer op fra bryggeriets skorstene, med små offentlige køretøjer, der plejede at forurene hovedstaden, der ligger cirka 160 km fra landsbyen.

På bananbladene foran hans hus ligger et lag af sort støv. Det gør der også på andre afgrøder, som familien dyrker, og i høet.

“Der er sod overalt – på blomkålen, og i græsset, vi giver til køerne”, siger han og fortæller, at han er bekymret for, hvilken effekt det har på deres helbred.

Kadariyas mindste søn er genert. Han nærmer sig tøvende, før han peger mod et højt mangotræ. Han vil have, at vi skal se, hvor mørkt træets stamme og blade er.

Kadariya fortæller, at røgen svier i øjnene, når produktionen er på sit højeste.

“Nogen gange får vi soden i øjnene, det svier og brænder. Jeg har været nødt til at tage mine sønner med til øjenhospitalet”, siger han.

Misfarvet vasketøj og lungevæv

Da Danwatch i december besøgte Pitaunji – en landsby i det vestlige Nepal, der huser Carlsbergs bryggeri i landet – lå et sort lag af sod på bananblade, blomkålshoveder og majs- og kartoffelplanter, der dyrkes af familierne, som lever omkring bryggeriet.

  • Partikelforurening kan bestå af både støv, sod og små dråber væske i luften. Særligt små partikler er sundhedsskadelige, da de kan trænge gennem lungerne og ind i blodbanerne. Disse udledes blandet andet ved forbrænding fra biler, kraftværker, industri, med videre.
  • Verdens Sundhedsorganisation WHO anslår, at 92% af verdens befolkning i 2014 levede i et miljø, med en luftkvalitet under WHOs standarder. Langt størstedelen lever i lav- og mellemindkomstlande.
    Det anslås at tre millioner mennesker hvert år dør for tidligt på grund af udendørs luftforurening, samt at over fire millioner dør på grund af indendørs luftforurening.
  • Udendørs luftforurening skyldes blandt andet industri og trafik, mens den indendørs luftforurening kan skyldes madlavning over åben ild, og brug af petroleumslamper og brændeovne.
Kilder: Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, WHO

Dokumentation 

Eksperter i luftforurening har vurderet Danwatch’ fotos af sod på afgrøderne og røg fra bryggeriets skorstene. Se de fotos de udtaler sig om, her:

Soden gør det også vanskeligt at tørre tøj, fortæller to kvinder, der kommer ud fra et hus, og foreslår at lave en underskriftsindsamling som et opråb til den lokale borgmester, så han kan løse problemet.

“Der kommer tyk sort røg fra skorstenene, der er aske overalt. Vi kan ikke engang hænge hvidt vasketøj op udenfor”, fortæller de.

Danwatch har bedt fem eksperter i luftforurening om at vurdere fotos af sod på grøntsagerne og røgen fra bryggeriets skorstene.

Tre eksperter vurderer, at bryggeriet er årsag til sodpartikel-forurening.

“Ud fra den dokumentation, der foreligger, og ud fra informationen om, at det er risskaller, der afbrændes, er der uden tvivl en sodpartikel-forurening fra bryggeriet”, siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge ved Bispebjerg Hospital, og forsker i arbejdsmiljø i u-lande.

“Det er særligt de små sod-partikler, der udgør et problem. De går i lungevævet og kan give store problemer for folk, der allerede har luftvejssygdomme som astma og bronkitis. Derudover kan denne forurening på sigt give en overrisiko for lunge- og muligvis blærekræft, og for hjerte- og karsygdomme”, siger hun.

Frølund Thomsen understreger, at hun ikke kan anslå partikelkoncentrationen alene ud fra de fotos, som Danwatch har forelagt hende.

“Men altså, sådan skal røgen jo ikke se ud. Når røgen er så mørk, så er det et udtryk for, at der er forurening af røgen på den ene eller den anden måde. Ud fra almindelige standarder så forurener den virksomhed mere, end den bør”, siger hun.

Den vurdering deler Erik Jørs, der er lektor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet, og har lavet en række studier af miljøforurening i udviklingslande. Han vurderer ud fra Danwatch dokumentation, at bryggeriet bidrager til luftforurening for mennesker, der allerede er hårdt eksponeret for sygdomme.

“Det er vigtigt at understrege, at luftforurening er en kompleks sag, fordi der er mange kilder både til forureningen og de sygdomme, som den kan forårsage. Men billederne indikerer, at der sandsynligvis er et problem med luftforurening fra bryggeriet, ellers ville der ikke være den sod på planterne, og røgen ville ikke være så sort”, siger han.

“Og den type forurening giver risiko for både luftvejsproblemer som astma, KOL og bronkitis, og på længere sigt også øget risiko for lungekræft og hjerte-kar sygdomme. Det kan imidlertid tage flere tiår, før vi ser effekterne af forureningen”, siger han.

Også Kåre Press-Kristensen fra Økologisk Råd hæfter sig ved de fotos der viser, at der udledes sort røg fra bryggeriet.

“Røgen må ikke være sort, så er der noget galt. Normalt må der gerne komme hvid røg ud af en skorsten, for det er bare vanddamp, der kondenserer. Men sort røg, som den der, det må der ikke komme ud, for det er sodpartikler. Og det er nogle af de mest skadelige partikler, som vi overhovedet har”, siger han.

To eksperter yderligere mener ikke, at de ud fra fotos og udsagn alene kan vurdere, om der er luftforurening fra bryggeriet.

Carlsberg: Luftforurening er fortid

Carlsberg erkender overfor Danwatch, at der har været problemer med sodpartikel-forurening fra deres bryggeri i Nepal.

Virksomheden oplyser, at den blev varslet om sodpartikel-forureningen i 2015, og at forureningen skyldtes, at de lokale ansatte ikke havde gode nok kompetencer til at operere bryggeriets biomasseanlæg, samt at kvaliteten af de risskaller, der bliver afbrændt ved anlægget, ikke var god nok.

De oplyser også, at de fulgte op på problemet ved at indhente eksperter fra Indien, der gav de ansatte i Nepal oplæring i at operere anlægget korrekt.

Carlsberg skriver i en mail til Danwatch, at de ikke siden har fået indikationer på, at der er problemer med sodpartikel-forurening fra bryggeriet. De har også delt en luftmåling fra bryggeriet foretaget den 12. – 13. juli 2017, der viser, at partikelkoncentrationerne er indenfor nepalesiske grænseværdier.

“Sort røg kan dannes grundet manglende vedligeholdelse af cyklon filteret eller forstoppede rør. Men vores eksperter har fortalt, at vi vedligeholder vores maskineri løbende, og gør alt vi kan for at forhindre det. Vores egne inspektioner samt den uafhængige halvårlige rapport er vores redskaber til at forhindre sod-generering”, skriver Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn i en mail.

Formålet med biomasseanlægget, er at minimere udslip af klimagasser, fortæller han.

“Det er vigtigt at understrege, at vi altid søger at anvende den mest miljøvenlige energiform, der er til rådighed i landet. I Nepal er vores muligheder for at fremstille energi begrænset til enten at afbrænde kul eller biomasse. Vi har valgt biomasse, da det har et markant lavere CO2 udslip end kul”, skriver Elbjørn.

Rapporten hverken be- eller afkræfter, at bryggeriet forurener lokalt, set med mine øjne

Kåre Press-Kristensen, Økologisk Råd Tweet

Selv om også trafikforurening, madlavning over bål og tobaksrygning er typiske kilder til luftforurening i et land som Nepal, skal en industriproduktion jo ikke bidrage til at sygdomsrisikoen øges yderligere.

Erik Jørs, lektor i arbejds- og miljømedicin, SDU Tweet

Sår tvivl om Carlsbergs egne prøver

Danwatch har forelagt Carlsbergs luftmåling fra juli 2017 for eksperterne.

De stiller spørgsmål ved målingen, blandt andet, fordi bryggeriet selv har været klar over, at de skulle måles.

“En udefrakommende kontrol ville være at foretrække. Når bryggeriet selv står for målingen, kan det tænkes, at den ikke er repræsentativ. Der er kun lavet målinger en enkelt dag, så luftmålingen er kun er et øjebliksbillede”, siger Erik Jørs.

Carlsberg oplyser til Danwatch, at der ikke er foretaget nogen uannoncerede målinger af bryggeriets udledning.

Heller ikke Kåre Press-Kristensen fra Økologisk Råd mener, at Carlsbergs luftmålinger er tilfredsstillende.

“Én dags målinger er ikke meget, og det kan se ud som, at de faktisk har målt udenfor røgfanen. Rapporten hverken be- eller afkræfter, at bryggeriet forurener lokalt, set med mine øjne”, siger han.

De to eksperter, der ikke mener, at de kan vurdere luftforureningen ud fra fotos og udsagn alene, kan heller ikke konkludere hvorvidt luftmålingen er repræsentativ.

“Den sorte røg fra skorstenen og sodpartiklerne på planterne kan være en indikation på at der er noget galt, men jeg kan ikke kvalificere om der er en sundhedsrisiko ud fra ord og fotos. Den foretagne luftmåling er udført med standardmetoder, og er ikke alarmerende i nepalesisk sammenhæng”, siger Steffen Loft, der leder institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

“Hvis målingerne er repræsentative, er der måske ikke så meget at komme efter, men det kan jeg ikke vurdere på det foreliggende”, siger Loft. 

Ole John Nielsen, professor i atmosfærekemi ved Københavns Universitet og ekspert i luftforurening, deler vurderingen.

“Ifølge målingerne bryggeriet har fået taget, så er National Ambient Air Standards overholdt. Man kunne stille yderligere spørgsmål om, hvor målingerne er foretaget i forhold til vindretning, afstand og stedet, hvor folk klager. Det er kompliceret at fortolke den slags målinger, når man ikke selv har været involveret”, siger han.

Carlsberg afbrænder risskaller for at reducere sine klimagasudslip. Men klima-argumentet kan aldrig retfærdiggøre partikelforurening fra afbrændingen af organisk materiale, mener Nielsen.

“Det er fornuftigt at bruge lokale ressourcer til energi, men sundhedsargumentet er langt vigtigere end klimaargumentet. Et enkelt biomasseanlæg vil ikke have den store effekt klimamæssigt, og det er ikke acceptabelt hvis lokalbefolkningen udsættes for en sundhedsrisiko”, siger han.

Dårligt sundhedstilbud giver større risiko

Der er langt mellem læger og hospitaler i Nepal, hvor de grønne reklameskilte for Carlsberg og Tuborg står tæt langs de hullede hovedveje. Nepal er et af verdens fattigste lande, og mindre end halvdelen af voksne over 15 år kan læse. Landet har også store problemer med dårlig luftkvalitet, særligt i de store byer.

Det gør imidlertid ikke anden luftforurening mindre alvorligt, mener Erik Jørs.

“Selv om også trafikforurening, madlavning over bål og tobaksrygning er typiske kilder til luftforurening i et land som Nepal, så skal en industriproduktion jo ikke bidrage til, at sygdomsrisikoen øges yderligere. Det er ikke acceptabelt, hvis virksomheden forurener så meget, og man skal ikke risikere at bidrage til at påføre andre lidelse, heller ikke selv om de er udsat for mange andre sygdomsrisici”, siger han.

Der er stor fattigdom i området, folk har et meget begrænset sundhedstilbud. Hvilken betydning har det for sygdomsrisikoen ved denne type forurening?

“Det kan betyde større lidelser og tidligere død. Fordi man ikke får behandling for sin astma, eller for sine hjertesygdomme, eller for sin kræft. Og ofte kommer fattige mennesker først til lægen, når det er for sent.”

Samtidig skaber bryggeriet nogle arbejdspladser, og den generelle sundhedstilstand i befolkningen hænger jo også sammen med udviklingsniveauet. Kan man ikke sige, at det ene måske opvejer det andet?“

“Det er tit sådan, at industriforurening og arbejdsmiljø har lav prioritet i udviklingslande, fordi folk er mere optaget af at få et job, som giver dem mad på bordet i morgen, end af forurening, der måske kan give sundhedsproblemer om ti år. Men danske virksomheder plejer jo – selvom de ikke altid lever op til det – at hævde, at de overfører noget know-how eller teknologi, som gør at de kan blive en slags forbilleder for lokal industri, også når det gælder arbejdsmiljø.”

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
Fik du læst