En Danwatch-undersøgelse

Fra et diskret kontor i Paris forsøger EU-lande at omgå sanktioner mod Iran

A worker in …

Mahtab Dehgan

Journalist / Zamaneh Media

Mahtab Dehgan

Journalist / Zamaneh Media

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Zamaneh Media
18. september 2020
De europæiske virksomheder og regeringer tør ikke anvende det særlige pengeløse handelskontor, som Frankrig, Tyskland og Storbritannien har oprettet for at komme uden om de amerikanske sanktioner mod Iran. Kun en enkelt handel er blevet gennemført, siden det dansk-støttede kontor blev oprettet.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh har de seneste måneder undersøgt Novo Nordisk forretninger i Iran.
  • Artiklerne i denne serie er baseret på en omfattende gennemgang af iranske, engelske og danske artikler, årsrapporter, lokale og internationale virksomhedsregistre, hjemmesider statistikker, sociale mediesider, satellitbilleder samt dusinvis af interviews med eksperter i og uden for Iran, nuværende og tidligere ansatte i Novo Nordisk og relaterede virksomheder, lokale organisationer, internationale NGO’er og diabetespatienter i Iran.
  • Novo Nordisk har haft mulighed for at svare skriftligt på alle spørgsmål, som rejses i artiklerne, men har ikke ønsket at stille op til interview.

Hvis du har yderligere information, som kan hjælpe os med kvalificere eller følge op på disse artikler, er du meget velkommen til at kontakte os på  caa@danwatch.dk eller via vores krypterede tiptjeneste.

Det har været noget nær umuligt for europæiske virksomheder at handle med Iran, siden USA genindførte økonomiske sanktioner mod Iran i 2018. 

Ifølge EUs statistiske kontor Eurostat er både import og eksport til den Islamiske Republik faldet drastisk, mens pengeoverførsler ind og ud af Iran nærmest er stoppet.

Efter en tur i tænkeboksen fandt tre af de største europæiske lande på en løsning, som du sikkert aldrig har hørt om. Den hedder INSTEX og er et smart initiativ, der skulle gøre det muligt at handle med Iran uden at sende penge over grænsen til Iran. Det bryder USA sig nemlig ikke om, at internationale banker gør.

Det franske, tyske og britiske initiativ har imidlertid vist sig at være en total fiasko, mener flere  eksperter, erhvervsorganisationer og diplomater, som Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh har talt med.

“De store EU-lande etablerede INSTEX-mekanismen med stor fanfare, men den virker ikke. Det er simpelthen ikke et effektivt instrument”, siger Rasmus Elling, Iran-ekspert og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på København Universitet.

Én svale gør ingen sommer

“INSTEX har succesfuldt afsluttet sin første transaktion ved at facilitere eksporten af medicinske varer fra Europa til Iran. Varerne er nu i Iran”.

Sådan lød en triumferende pressemeddelelse fra det tyske udenrigsministerium ellers den 31. marts i år. 

Den første pengeløse handel med Iran var en realitet, lød budskabet, som stort set ingen almindelige danskere lagde mærke til. Måske fordi detaljerne omkring handlen var så hemmelige, at hverken virksomhedens navn, varerne eller pengebeløbet kom frem

Hvem ejer INSTEX?

INSTEX er et pengeløst byttekontor, som blev grundlagt i januar 2019 af Tyskland, Frankrig og Storbritannien, Det er oprettet som et privat aktieselskab, der følger fransk lov og har hovedkvarter på en diskret adresse i Paris.

Direktøren for INSTEX er den tidligere tyske bankmand Per Fischer.

INSTEX har et søsterkontor i Iran ved navn STFI (SATMA på persisk), Special Trade and Finance Instrument, som styres af den tidligere bankmand Ali Asghar Noori.

INSTEX er ejet af:

  • Frankrig
  • Tyskland
  • Storbritannien
  • Belgien
  • Holland
  • Norge
  • Danmark
Kilde: INSTEX

Formålet med handlen var dog klart. 

De tre lande, som har stået fadder til ideen om det pengeløse handelskontor – ville bevise, at den usædvanlige konstruktion faktisk virkede.

Men én svale gør som bekendt ingen sommer, som en undersøgelse udført i samarbejde med det iranske eksilmedie Zamaneh viser.

Siden marts har kontoret ikke formidlet en eneste handel med Iran, hvilket betyder, at Danmark og andre europæiske lande bruger skatteyderkroner  på at finansiere et kontor, der simpelthen ikke fungerer.  

Ifølge flere økonomer, diplomater og eksperter  har systemet vist sig at være komplet ubrugeligt for såvel europæiske som iranske virksomheder.

Djavad Isfahani, økonomiprofessor og Iran-ekspert på University of Virginia i USA, er ikke imponeret over resultaterne.

“INSTEX har en masse potentiale, men i øjeblikket er systemet intet værd”, siger han.

Mahdi Ghodsi, Iran-specialist og økonom på Vienna Institute for Economic Studies, bekræfter den vurdering.

“INSTEX var en ret opfindsom måde at løse en alvorlig udfordring på, men indtil videre er det ikke lykkedes at få de europæiske virksomheder til at bruge systemet”, siger han.

Atomaftale  på spil

Danwatch og Zameneh ville gerne have spurgt INSTEX-kontoret, hvad problemet er. Men trods utallige henvendelser er det ikke lykkedes at komme i kontakt med det yderst diskrete kontor.

INSTEX-kontoret gemmer sig i praksis bag en næsten tom hjemmeside og en diskret adresse i Rue de la Reynie i Paris. 

Men sådan var det ikke, da initiativet blev lanceret i november 2019.

Det pengeløse handelskontor blev født, fordi EU-landene ikke kunne enes om fortsætte samhandlen med Iran efter USA havde genindført sanktioner, som også omfattede udenlandske virksomheder, som handlede med det iranske styre.

Den manglende enighed fik Frankrig, Tyskland og Storbritannien til at tage sagen i egne hænder og grundlægge INSTEX som et privat aktieselskab. Det erklærede formål var at redde den europæiske samhandel med Teheran og dermed overbevise Iran om, at landet fortsat skulle overholde den atomaftale, som landet underskrev sammen med verdens stormagter i 2015.

I en fælles erklæring udstedt af udenrigsministerierne i Frankrig, Tyskland og Storbritannien sigtede de tre lande “med deres resolutte engagement og fortsatte indsats” efter at “bevare atomaftalen med Iran”.

Ligesom Holland, Belgien og Norge valgte også Danmark at støtte INSTEX , hvilket udenrigsminister Jeppe Kofod (S) annoncerede i april 2020.

“Vi mener, at det er i Danmarks og Europas klare sikkerhedsinteresse bevare atomaftalen”, sagde han til nyhedsbureauet Ritzau og fortalte, at Danmark havde købt aktier for 2,5 millioner i det nye kontor.

“Aftalen er den bedste måde at sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben og forhindre yderligere eskalering i regionen”, sagde han.

FAKTA

Sådan fungerer INSTEX

INSTEX-handelsmekanismen blev lanceret i januar 2019 med det formål at lette europæisk handel med Iran. Ideen er at undgå overførsel af penge mellem Iran og EU-landene, da internationale banker er bange for amerikanske sanktioner.

Play Video
Kilde: Det danske udenrigsministerium, INSTEX m.fl.

Smart, men ubrugelig

Ideen med INSTEX-kontoret var at gøre det muligt at handle med Iran uden at sende penge over grænsen til Iran.

Det er der nemlig ingen internationale banker, som vil, efter sanktionerne blev genindført.

Det betyder blandt andet, at det er umuligt at anvende det globale pengeoverførsels-system SWIFT. 

Derfor er  virksomheder, der handler med Iran,  nødt til enten at tage udenlandsk valuta med til Iran i en kuffert eller betale mellemmænd i tredjelande for at overføre pengene diskret til Iran. Metoder, som ikke er uden risiko.

Derfor var ideen med et pengeløst handelskontor smart, forklarer Jørn Fredsgaard, senior-analytiker hos Danmarks Eksportkredit, der tilbyder lån og garantier til virksomheder, som driver forretning i udlandet

“INSTEX er en form for byttekontor, der anvender tilgodebeviser i stedet for penge. Når en iransk virksomhed eksporterer en vare til Europa, vil betalingen ske i form af en tilgodeseddel”, forklarer han.

“Tilgodesedlen kan virksomheden så bruge til at betale for andre varer, som den måske vil importere fra Europa. Det er en ret smart måde at gøre det muligt at handle på uden at anvende pengeoverførsler”.

Frygten for at forsøge

Men af flere grunde har INSTEX altså aldrig fungeret.

Ifølge den iranske økonom Djavad Isfahani er hovedårsagen, at parterne er bange for, at USA vil straffe de lande eller virksomheder, der vover at bruge INSTEX til at gøre forretninger med Iran.

“Hvis Den Europæiske Union og virksomhederne ikke var så bange for USA, ville INSTEX virke”, siger Isfahani.

“Men ingen af dem tør udfordre USA. Hvis de europæiske lande var mere modige, ville de stille garantier til rådighed for de virksomheder, der handler med Iran. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis den politiske vilje er til stede. Det er ikke raketvidenskab. Europa kunne også købe iransk olie på forhånd for at få det til at fungere”, siger han.

Både økonom Mahdi Ghodsi og Iranekspert  Rasmus Elling er enige.

“Hvis en virksomhed driver forretning med Iran i dag, risikerer den at blive straffet. De amerikanske sanktioner er designet til at være meget uigennemsigtige, hvilket gør det svært for virksomheder at finde ud af, hvorvidt de overtræder sanktionerne eller ej. Reglerne ændrer sig hele tiden, og der bliver konstant tilføjet nye navne til sanktionslisten”, siger Rasmus Elling.

“De fleste virksomheder vælger derfor helt at lade være med at forsøge”.   

Det er også tilfældet for danske virksomheder, siger Jørn Fredsgaard.

“Formelt set kan danske virksomheder bruge INSTEX, men der er helt klart nogle udfordringer”,  siger han.

David og Goliat

En udfordring er den manglende balance i EU’s samhandel med Iran.

Iran køber ganske enkelt langt mere fra Europa end omvendt. Og det er et problem for INSTEX-kontoret, der principielt skal udstede tilgodebeviser til begge parter.

Problemstillingen bliver yderligere forværret af, at Iran i øjeblikket hverken kan sælge olie eller naturgas til Europa, fordi USA går i rette med alle, der importerer olien og naturgassen.

“INSTEX kommer ikke til at virke, så længe der ikke er en balance mellem import og eksport fra Iran til Europa”, siger Rasmus Elling.

“Iran forsøger at variere sin produktion og har haft succes med det i forhold til produktionen af metaller, halvfabrikata og medicin. Men det eneste, som virkelig kan skabe balance i handelsrelationerne, er, at Iran kan sælge sin olie til Europa. I øjeblikket sælger Iran olie til Kina i stedet”, forklarer han.

Iran har mistet troen

Formålet med INSTEX var klart fra starten. Samhandel skulle få Iran til at holde fast ved atomaftalen, men i takt med at handlen med Europa er svundet ind, har den Islamiske Republik mistet tiltroen til EU. 

FAKTA

EU’s samhandel med Iran

EU-landenes samhandel med Iran er styrtdykket efter 2018, da USA genindførte sanktioner mod både amerikanske og udenlandske virksomheder, der handler med Iran.

Ifølge EU’s statistiske kontor Eurostat er den europæiske eksport til Iran faldet med 90 procent fra 9,5 milliarder euro i 2018 til blot 0,7 milliarder i 2019.

Og importen fra Iran til Europa følger samme tendens. I 2019 importerede de 28 EU-lande varer for en værdi af 4,5 milliarder euro i forhold til 8,9 milliarder året før.

Allerede da INSTEX så dagens lys, var den iranske skepsis tydelig.

En af skeptikerne var direktøren for den iranske nationalbank Abdolnasser Hemmati, som mente, at systemet aldrig ville komme til at virke, så længe EU nægter at importere iransk olie.

“For at sikre at systemet bliver bæredygtigt, er det nødvendigt at finansiere INSTEX med iransk olieeksport”, sagde Hemmati ifølge Financial Tribune, en ikke-statslig avis i Iran. 

Hemmati foreslog samtidig, at Europa kunne etablere en langsigtet kredit til Iran, som så kunne tilbagebetales med olie på et senere tidspunkt. Men den idé er aldrig blevet til noget.

Rasmus Elling bekræfter, at det er længe siden, Iran fandt ud af, at de europæiske lande ikke kan levere den lovede samhandel.

“INSTEX-systemet har stadig en symbolsk værdi, fordi det viser Iran, at Europa mener det, når de siger, at de gerne vil handle med Iran”, siger han.

Den iranske tålmodighed er dog ved at være brugt op. I en tv-tale for nylig lagde Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei ikke skjul på, hvor ubrugelig, han mener, INSTEX er.  

“Det seneste initiativ er et latterligt påfund kaldet INSTEX”, sagde han og karakteriserede mekanismen som “idiotisk” og klagede over, at europæerne ikke engang forsøger at bruge INSTEX.

En usikker fremtid

Eksperterne er foreløbig enige om, at INSTEX ikke vil lykkes i den nærmeste fremtid.

“INSTEX’s fiasko er et bevis på, hvor svært det er at undgå de amerikanske sanktioner. Og det vil nok ikke ændre sig, før en ny amerikansk præsident er valgt”, siger Rasmus Elling.

Alle venter på at se, om den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden overtager, forklarer han.

Joe Bidens’s Iran-politik er dog temmelig uklar.

I flere erklæringer har Joe Biden antydet, at han vil have USA til at genindtræde i atomaftalen med Iran, men hvorvidt, han agter at bløde sanktionerne mod Iran op, er uvist.

Til den amerikanske tænketank Council of Foreign Relations har Biden sagt:

“Hvis Iran overholder sine forpligtelser over for atomaftalen, vil jeg til en begyndelse genindtræde i JCPOA (atomaftalen fra 2015, red.) og samarbejde med vores allierede i Europa og andre stormagter for at forlænge aftalens atomare restriktioner”.

Økonom Djavad Isfahani mener, at det er værd at bevare INSTEX, indtil den dag  USA løsner sit økonomiske greb om Iran.

“Så længe vi har en så uforudsigelig administration i Washington, kommer INSTEX ikke til at fungere. Men ideen har potentiale, og Iran har været ret tålmodig. Iran håber stadig, at  relationen til Europa overlever”, siger han.

“Den iranske regering tror, at EU vil komme til fornuft, og når det sker, vil Iran have en kanal, der kan bruges til at handle med Europa. INSTEX er en vigtig brik i det puslespil. Der er en masse potentiale i INSTEX, men det kræver mod at bruge systemet”, siger Isfahani.

Det samme mener Esfandyar Batmanghelidj, grundlægger og udgiver af mediet Bourse and  Bazaar, der støtter samhandel mellem Europa og Iran.

Batmanghelidji mener, at INSTEX har et uforløst potentiale, som bare har brug for tid til at blomstre.

“På grund af sanktionerne har INSTEX ikke været i stand til at redde handlen mellem Europa og Iran, men mekanismen kan komme til at spille en vigtig rolle i en overgangsperiode, især ved at formidle eksport af for eksempel farmaceutiske produkter, hvor Europa er Irans vigtigste leverandør”, siger han.

Økonom Mahdi Ghodsi er enig.

“INSTEX er en mekanisme, der er klar til at facilitere handlen mellem Iran og Europa, så snart relationen mellem USA og Iran forbedres”, siger han.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.