Undersøgelse
Støt Danwatch

Finske myndigheder stopper Danfoss-eksport: Stor risiko for at bryde Rusland-sanktioner

Finland blokerede sidste år for en eksport af skibsmotorer fra Danfoss til Rusland, fordi det med stor sandsynlighed ville ende ulovligt på Krim-halvøen. Ekspert mener ikke, at Danfoss foretog den nødvendige risikovurdering.
Finland blokerede sidste år for en eksport af skibsmotorer fra Danfoss til Rusland, fordi det med stor sandsynlighed ville ende ulovligt på Krim-halvøen. Ekspert mener ikke, at Danfoss foretog den nødvendige risikovurdering.
Illustration: Sarah Hartvigsen Juncker
Redaktør: Jonathan Tybjerg | Executive Editor: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Finske myndigheder stopper Danfoss-eksport: Stor risiko for at bryde Rusland-sanktioner

Den danske industrikoncern Danfoss blev sidste år stoppet af den finske eksportkontrol i en alvorlig sag om potentielle brud på EU’s sanktioner om eksportforbud til Krim-halvøen.

Det kan Danwatch nu afsløre på baggrund af en aktindsigt fra Finlands eksportkontrol, der hører under det finske udenrigsministerium.

Efter en intens efterforskning på flere måneder fastslog de finske myndigheder i juni 2021, at Danfoss ikke kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at fire skibsmotorer fra Danfoss’ datterselskab i Finland, der skulle eksporteres til Rusland, ikke ville ende på Krim-halvøen.

Det ville være i strid med de sanktioner, EU indførte i kølvandet på Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014, og som blandt andet indebærer et forbud mod import og eksport af en række produkter til Krim, herunder motorer.

“Eksporten blev ikke godkendt, fordi der ifølge vores vurdering var en klar risiko for omledning til uacceptabel brug og en klar risiko for et slutbrug, som ville have været i strid med EU's sanktionslovgivning og i strid med Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål,” siger direktør for Finlands Eksportkontrol, Teemu Sepponen.

Aktindsigt fra Finlands eksportkontrol.

Ifølge Andreas Rasche, professor ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation ved Copenhagen Business School, der har gennemgået sagen, så burde Danfoss have foretaget en grundigere risikovurdering af kunden, som var det russiske statsejede leasingselskab OJSC State Transport Leasing Company. Sådan en vurdering – en proces, der også kaldes due diligence – burde ifølge Andreas Rasche have afdækket, om eksporten risikerede at være sanktionsstridig.

“I denne situation er det rimeligt at sige, at der ikke var tilstrækkeligt nok menneskerettigheds-due diligence, siger han. 

“I sidste ende ser de finske myndigheder ud til at være enige i, at der er en sandsynlighed for, at produktet ender på Krim, hvilket viser at netop denne menneskerettigheds-risiko var meget reel, og at den burde være blevet afdækket af en virksomheds menneskerettigheds-due diligence-proces,” siger han.

Danwatch har konfronteret Danfoss med de finske myndigheders beslutning og blandt spurgt om, hvorvidt man havde foretaget de nødvendige undersøgelser af kunden.

“Vi forudså ikke muligheden for, at produkterne kunne ende på Krim, da der var tale om passagerfærger”, lyder det i et skriftligt svar fra Danfoss presseafdeling.

“Myndighederne bad om en udtalelse fra kunden (det russiske leasingselskab, red.) om, at produkterne ikke ville ende på Krim", forklarer Danfoss.

"Vi forudså ikke muligheden for, at produkterne kunne ende på Krim, da der var tale om passagerfærger. Danfoss Editron har et godt samarbejde med de finske myndigheder og rakte derfor selv ud til dem for at undersøge, om der kunne gives tilladelse til salget.

Myndighederne bad om en udtalelse fra kunden om, at produkterne ikke ville ende på Krim. Danfoss Editron modtog udtalelsen fra kunden, der bekræftede, at produkterne ikke ville ende på Krim, men myndighederne anså ikke udtalelserne som tilstrækkelige.

Vi var i dialog med myndighederne under hele processen, og vi forstod og respekterede beslutningen. Derfor ankede Danfoss Editron heller ikke beslutningen."

Det finske datterselskab, Danfoss Editron, modtog derefter en udtalelse fra det russiske selskab, "der bekræftede, at produkterne ikke ville ende på Krim", hvilket Danfoss valgte at tro på. 

"(...) men myndighederne anså ikke udtalelserne som tilstrækkelige", skriver Danfoss.

Nedsatte taskforce  

Sagen om motorerne begyndte den 21. januar sidste år. Her modtog den finske eksportkontrol en ansøgning fra Danfoss’ finske datterselskab, Danfoss Editron, om eksporttilladelse til fire elektriske motorer til to passagerfærger. 

Motorerne skulle sendes til Danfoss’ russiske datterselskab efter reglerne om dual-use, der gælder produkter, som både kan bruges civilt og militært. Herfra skulle motorerne ifølge de finske sagsakter sælges videre gennem en række mellemmænd for til sidst at ende på tre russiske skibsværfter.

Det fik alarmklokkerne til at ringe hos de finske myndigheder, der nedsatte en taskforce bestående af blandt andet eksperter i våben, menneskerettigheder og sanktioner til nøje at granske sagen. 

18. maj 2021 nåede eksperterne i taskforcen frem til, at Danfoss ikke kunne få tilladelsen. Det skyldes blandt andet, at simple internetsøgninger afslørede, at de selvsamme skibsværfter, som skulle modtage motorerne, var blevet hyret til at bygge fem passagerfærger til havnebyen Sevastopol på den sanktionerede Krim-halvø. 

Ifølge de finske dokumenter fik Danfoss efterfølgende to gange mulighed for at fremlægge dokumentation for, at motorerne ikke ville ende på Krim. Danfoss indhentede blandt andet en udtalelse fra deres kunde i Rusland, som forsikrede om, at motorerne ikke ville ende på Krim. Men svaret tilfredsstillede på ingen måde de finske myndigheder, der 17. juni konkluderede:

"Sandsynligheden for en eksport til Krim, som er forbudt i henhold til Rådets forordning (EU nr. 692/2014), er så høj, at der ikke kan gives en eksporttilladelse".

Omvendt bevisbyrde 

Ifølge Cedric Ryngaert, professor i international offentlig ret ved Utrecht University, er det en meget interessant beslutning, de finske myndigheder ender med. 

“Den finske regering har delvist flyttet bevisbyrden til Danfoss i forhold til, om firmaet kan fremlægge tilstrækkeligt bevis for, at varerne med al sandsynlighed ikke ville ende på Krim.  Tilsyneladende var den statslige myndighed ikke overbevist og anså risikoen for at være for høj til at give eksporttilladelsen, hvilket efter min mening er en god beslutning,” siger han. 

Ifølge Andreas Rasche fra CBS skal den finske eksportkontrols afgørelse ses i lyset af, at det er en skærpende omstændighed, at virksomheder foretager en grundig due diligence – altså undersøger kunderne og varekæden helt til slutbrugeren for at sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder – når der er mulighed for sanktionsbrud. 

Det fremgår også af FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder (UNGP), siger Andreas Rasche.

“Jeg mener, at der i dette særlige tilfælde er behov for en særlig omhyggelig og forbedret menneskerettigheds due diligence-proces, da der var en sandsynlighed for, at eksporten kunne overtræde eksisterende EU-sanktioner”, siger han og tilføjer: 

“Hvis offentlige kilder allerede har afsløret, at skibsværfterne havde indgået kontrakter om at levere færger til Krim, mener jeg, at sådanne oplysninger skal gå ind i en due diligence-proces”, siger han.

Ifølge de finske dokumenter er ledelsen i det finske udenrigsministerium blevet informeret om sagen. Det er uvist, hvorvidt de danske myndigheder er orienteret. Danwatch har spurgt Erhvervsstyrelsen, men her vil man ikke udtale sig med henvisning til tavshedspligt. 

Danfoss oplyser, at man har valgt at respektere de finske myndigheders belutning.

“Danfoss Editron har et godt samarbejde med de finske myndigheder og rakte derfor selv ud til dem for at undersøge, om der kunne gives tilladelse til salget.” 

“Vi var i dialog med myndighederne under hele processen, og vi forstod og respekterede beslutningen. Derfor ankede Danfoss Editron heller ikke beslutningen”. 

Da Rusland i februar 2014 invaderede og siden annekterede Krim-halvøen i Ukraine, svarede EU-landene med omfattende sanktioner, som siden er blevet skærpet og fornyet ad flere omgange.

Krim-sanktionerne blev så sent som 6. oktober 2020 udvidet – altså omtrent 3,5 måneder inden, at Danfoss forsøgte at eksportere skibsmotorerne til Rusland.

I den forbindelse mødtes formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for at bekræfte EU’s urokkelige støtte til Ukraines uafhængighed og fortsatte fordømmelse af annekteringen af Krim.

”Formålet med de oprindelige sanktioner i 2014 var jo at øge omkostningerne for Putin ved at have annekteret Krim”, fortæller Jørgen Meedom Staun, som er lektor i international politik ved institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

“Man ville stække økonomien så markant, så han ville tænke sig om næste gang, han kunne tænke sig at erobre land. Derfor lavede man forbud mod nærmest al handel med Krim”, siger han.

Krim-halvøen er kulturelt og krigshistorisk vigtig for den russiske identitet, og under Ruslands nylige invasion af Ukraine har netop Krim også spillet en stor militær rolle, forklarer Jørgen Meedom Staun.

”Den har været et samlepunkt for de russiske styrker og Sortehavsflåden, og det er netop fra Krim, at russerne har haft størst held med deres fremrykning i Ukraine, hvor de er rykket ind ad landevejen og mod øst”.

Rettelse 09/04/2022: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at Danfoss var blevet "taget" af den finske eksportkontrol. Det er rettet til "stoppet" af den finske eksportkontrol.

Opdatering 13/04/2022: Svar fra den finske eksportkontrol tilføjet.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram