En Danwatch-undersøgelse

Hvad skjuler Novo i Iran?

Novo har fået magtfulde venner i Iran. Her lover Novos regionale vicedirektør Ole Mølskov Bech at investere en halv milliard kroner i lokal insulinproduktion. I midten ses daværende sundhedsminister Hassan Hashemi, til venstre chefen for den iranske sundhedsstyrelse. 

Foto: IRNA

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde Zamaneh Media
16. september 2020
I bestræbelserne på at erobre det lovende iranske insulinmarked har Novo allieret sig med et forretningsimperium, hvis økonomiske midler stammer fra konfiskering af ejendom tilhørende systemkritikere, forfulgte religiøse minoriteter, eksiliranere og andre modstandere af det iranske præstestyre. Novo er ikke meget for at fortælle om virksomhedens forretninger i Iran, men insisterer på, at alle etiske retningslinjer bliver overholdt.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh har de seneste måneder undersøgt Novo Nordisk forretninger i Iran.
  • Artiklerne i denne serie er baseret på en omfattende gennemgang af iranske, engelske og danske artikler, virksomhedernes årsrapporter lokale og internationale virksomhedsregistre, hjemmesider, statistikker, sociale mediesider, satellitbilleder samt dusinvis af interviews med eksperter i og uden for Iran, nuværende og tidligere ansatte i Novo Nordisk og relaterede virksomheder samt lokale organisationer, internationale NGO’er og diabetespatienter i Iran.
  • Novo Nordisk har haft mulighed for at svare skriftligt på alle spørgsmål, som rejses i artiklerne, men har ikke ønsket at stille op til interview.

Hvis du har yderligere information, som kan hjælpe os med kvalificere eller følge op på disse artikler, er du meget velkommen til at kontakte os på  caa@danwatch.dk eller via vores krypterede tiptjeneste.

Unge sygeplejersker med håret sirligt dækket af sorte slør venter indenfor i den elegante bus med det blåhvide interiør, klar til at teste dit blodsukker eller give gode råd om diæter og livsstil.

En ældre mand med stok og en yngre fyr i tjenerjakke rækker ivrigt pegefingeren frem for at blive testet.

Novo’s populære diabetesbusser turnerer rundt mellem byer og landsbyer over hele Iran for at skabe opmærksomhed om en af landets mest almindelige sygdomme. Mere end otte millioner ud af en befolkning på 85 millioner har diabetes ifølge Iranian Diabetes Society, og tallet vokser dag for dag. 

Foruroligende 11 procent af voksne iranere over 25 år har fået konstateret sukkersyge, og det gør den islamiske republik til et af de mest lovende markeder for den danske medicinalvirksomhed, der allerede producerer mere end halvdelen af al insulin i verden.

På få år har Novo fået så godt fat i det iranske insulinmarked, at den danske virksomhed står for cirka halvdelen af den samlede fortjeneste på insulin i Iran. 

Faktisk dukker Novos velkendte logo med den egyptiske tyr, der har både solen og månen på sit hoved som et symbol på dag og nat, liv og død, op i forbindelse med næsten alle diabetes-relaterede begivenheder i dagens Iran.

For eksempel som sponsor for opmærksomhedsskabende initiativer, som arrangør af uddannelsesprogrammer for diabetespatienter og sundhedspersonale eller som vært for prestigefyldte  forskerkonferencer.

Men den internationale insulinproducents imødekommende ansigt har en anden og mørkere side, viser research, som Danwatch har gennemført i samarbejde med det iranske eksilmedie Zamaneh.

Hvem er Novo?

  • Novo Nordisk er et danskejet multinationalt medicinal-firma.
  • Novo er verdens største producent af insulin.
  • Virksomheden blev grundlagt i 1923, har hovedkvarter i Danmark.
  • Direktør for Novo Nordisk er Lars Fruergaard Jørgensen.
  • Novo beskæftiger mere end 43.100 ansatte i 80 lande.
  • Novos produkter markedsføres i 170 lande.
  • I 2019 havde Novo en omsætning på 122 milliarder danske kroner.
  • Novos aktiviteter i Iran forestås af datterselskabet NN Pars, som er 100 procent ejet af Novo.

Kilde: novonordisk.com

Penge eller principper

For at få adgang til det lovende iranske marked har Novo allieret sig med Setad, et  gigantisk forretningsimperium grundlagt med penge fra konfiskering af jord og ejendom tilhørende politiske modstandere af det iranske præstestyre, herunder politiske fanger, forfulgte religiøse minoriteter, eksiliranere og andre iranere, der er faldet i unåde. 

I de sidste 15 år har Novo Nordisk arbejdet hårdt på at erobre det iranske insulinmarked og ifølge kritikere undervejs mistet det moralske kompas, som det berømte danske firma  normalt sætter en ære i at følge.

Sådan lyder beskyldningerne fra en række tidligere ansatte, menneskerettighedsaktivister og eksperter i social ansvarlighed, som Danwatch og Zamaneh har talt med.

De hævder, at pengene har vundet over principperne og har fået Novo til at vende det blinde øje til menneskerettighedskrænkelser begået lige foran næsen på den danske medicinalvirksomhed.

“Novo har gjort meget godt i Iran, men det er en virksomhed, der har mistet sin integritet”, siger en kilde med indgående kendskab til Novos forretninger i Iran.

Og den vurdering deles af en række tidligere Novo-ansatte, som Danwatch og Zamaneh har talt med, men som, af hensyn til deres nuværende jobs og sikkerhedssituationen i Iran, ønsker at være anonyme.

“Novo havde det hele, men de ville have mere. Og så besluttede de at gøre forretninger med de forkerte mennesker”, siger en af kilderne og henviser til Novos beslutning om at købe jord fra et firma, der tilhører det iranske forretningsimperium Setad.

Setad er grundlagt og opbygget med penge, der, ifølge en omfattende research foretaget af det britiske nyhedsbureau Reuters, stammer fra beslaglæggelsen af ejendom, som tilhører iranere, der har modsat sig Irans undertrykkende regime.

Siden 1989 har virksomhedsnetværket Setad været kontrolleret af Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, der ifølge Amnesty International, Human Rights Watch og FN´s Menneskerettighedsråd er ansvarlig for grove menneskerettighedskrænkelser.

“Novo overholder ikke sine egne virksomhedsværdier i Iran”, siger en af kilderne og henviser til Novos løfte om at respektere menneskerettighederne.

På Novos hjemmeside forpligter virksomheden sig til at overholde FN’s Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, der er et sæt regler, som forpligter alle virksomheder til at overholde menneskerettighederne i alle led af produktionskæden.

To andre tidligere topfolk i Novo har samme opfattelse, men de ønsker ikke at blive citeret i en sag, der involverer iranske myndigheder.

Kritik af Irans øverste leder eller andre iranske myndigheder kan få alvorlige konsekvenser i Iran, hvor ytringsfriheden er under stort pres.

Problematiske venner

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch bekræfter, at Setad systematisk har overtrådt menneskerettighederne ved at konfiskere ejendom tilhørende modstandere af det iranske regime, herunder politiske fanger, religiøse mindretal og eksiliranere.

“Setad blev oprettet med det formål at konfiskere ejendom. Der er et officielt dekret, som giver dem ret til at gøre det, men i mange sager er det sket uden behørig retssag”, siger Tara Sepehri Far, Iranresearcher for Human Rights Watch

baggrund

Hvad er SETAD?

Setad er det korte navn for Setad Ejraiye Farmane Hazrate Emam, på engelsk Headquarter for Executing the Order of the Imam (EIKO) 

Setad blev oprettet af Iran's øverste leder Ayatollah Khomeini kort før hans død i 1989. 

Det oprindelige formål med organisationen var at administrere og sælge ejendom, som var blevet forladt efter den islamiske revolution i 1979. Indtægterne herfra skulle anvendes til velgørende formål.

Under Khomeinis efterfølger, Ayatollah Ali Khamenei's ledelse har Setad udviklet sig til et gigantisk forretningsnetværk med indbyrdes forbundne virksomheder og investeringer i stort set alle dele af den iranske økonomi.

Setad kontrolleres af Iran's øverste leder Ayatollah Khamenei, som også kontrollerer den Iranske Revolutionsgarde, som dels er en militær elitestyrke involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran, Syrien, Irak og Yemen og dels et forretningsimperium.

I medicinalbranchen er Barakat Pharmaceutical Company Setads kronjuvel.

Novo Nordisk samarbejder tæt med Barakat. I 2016 købte Novo fire hektar jord i industrizonen Barakat Pharmaceutical Town, der ejes 100 procebt af Barakat Pharmaceutical Company. 

Siden da har Novos bygget en fabrik på grunden og betaler angiveligt fortsat for retten til at bruge jorden. 

Kilder: Reuters, Barakat Foundation, Barakat Pharmed Corp, Tadbir m.fl.

Hvordan opererer Setad

Setad anvender en række forskellig midler for at beslaglægge jord og ejendom tilhørende dissidenter, religiøse minoriteter, flygtninge og andre, som er røget uklar med det iranske regime. Heriblandt:

  • Retskendelser
  • Falske retsdokumenter 
  • Trusler og intimidering
  • Bestikkelse og gebyrer
  • Bøder og afpresning 

Når Setad har overtaget jord eller ejendom sælges den videre på store auktioner eller gensælges/udlejes til de oprindelige ejere til høje priser. Fortjenesten anvendes til at udvikle Setads forretningsimperium og til at finansiere Ayatollah Khameneis kontor, der har mere end 500 ansatte (2013). 

Kilde: Assets of the Ayatollah /Reuters

Novo Nordisk benægter ikke samarbejdet med Setad, der også er kendt under sit engelske navn Execution of Imam Khomeini’s Order (EIKO.)

Men virksomheden er uenig med kritikerne og understreger, at Novo Nordisk har gennemført en række risikovurderinger for at sikre sig, at aktiviteterne i Iran er lovlige og i overensstemmelse med Novos etiske retningslinjer.

“Alle Novo Nordisks finansielle transaktioner og forretningsforbindelser med virksomheder, der er kontrolleret eller tilknyttet statslige- og eller regeringsorganer overholder gældende lokale og internationale love og regler samt Novo Nordisks virksomhedsregler og etiske standarder”,  skriver kommunikationschef Charlotte Zarp-Andersson i et mailsvar.

I flere måneder har Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh undersøgt Novos vej ind på det lukrative iranske insulinmarked i et forsøg på at kaste lys over en del af virksomheden, som den ellers forholdsvis åbne medicinalgigant er meget tilbageholdende med at tale om.

Resultatet er en række artikler, der sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt at gøre forretninger i et af verdens mest undertrykkende regimer uden at gå på kompromis med de etiske principper, som mange store virksomheder – herunder Novo – bekender sig til.

Men det er også historier, der stiller lige så mange spørgsmål, som de giver svar. Blandt andet fordi Novo Nordisk både i Danmark og Iran har været meget tilbageholdende med at afsløre detaljer om virksomhedens aktiviteter i den islamiske republik. 

En plukkemoden blomst

Novos iranske eventyr begyndte for femten år siden, da den danske virksomhed etablerede et kontor i den iranske hovedstad Teheran.

Med en hastigt voksende befolkning på dengang 70 millioner mennesker var Iran anno 2005 en blomst, der blot ventede på at blive plukket. 

Med stigende husstandsindkomster og en veluddannet middelklasse var den iranske livsstil under hastig forandring. Og i kølvandet fulgte en række typiske velfærdssygdomme såsom fedme og sukkersyge, som Iran-ekspert Rasmus Elling fra Københavns Universitet forklarer det.

Ikke så underligt, at Novo havde blikket rettet mod det nye marked i Iran med et håb om, at landet også kunne blive et kommercielt brohoved til andre dele af Mellemøsten.

Tidslinje

Novos alliancer i Iran

Novo Nordisk er den eneste danske virksomhed, som har etableret egen produktion i Iran. Interessen for det iranske marked startede for 15 år siden, og i dag er det danskejede multinationale selskab kommet så tæt på den politiske og økonomisk magt i Iran, som det næsten er muligt. Få overblikket over Novos vej dertil.

Novo starter forretning i Iran

Novo Nordisk starter forretning i Iran og grundlægger det iranske datterselskab NN Pars, som ejes 100 procent af Novo. Det iranske datterselskab har kontorer i Teheran og sigter i begyndelsen efter at importere Novo-produkter til Iran. NN Pars vokser gradvist til 150 ansatte.

Novo indleder samarbejde med iransk virksomhed

Den iranske medicinalvirksomhed Exir påbegynder produktion af blødermedicin, baseret på importerede råvarer fra Novo. Senere udvides produktionen til også at omfatte en billig form for human insulin, der bliver markedsført som et Exir-brand.

Novo indleder charmeoffensiv

Novo lancerer den første af en række diabetesbusser, der skal skabe opmærksomhed om sukkersyge. Initiativet sker i tæt samarbejde med det iranske sundhedsministerium, bystyret i Teheran og den Iranske Diabetesforening. Busserne turnerer i byer og landsbyer over hele landet med tilbud om gratis diabetestest og rådgivning. Novo lancerer også en hotline med information til diabetespatienter.

Novo finansierer forskningscenter for diabetes

Novo indgår et partnerskab med Institut for Endokrinologi og Metabolisme på Teherans Universitet. Professor Bagher Larijani, der tilhører en af Irans mest magtfulde familier, leder instituttet. Novos bidrag siges at være en million dollars, men beløbet er ikke bekræftet. Flere af Larijani-familiens medlemmer beskyldes for grove menneskerettigheds-krænkelser.

Iran underskriver atomaftale, sanktioner ophæves

Iran og verdens stormagter (USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland, Tyskland og EU) underskriver den såkaldte JCPOA-aftale, der indfører streng kontrol med Irans atomprogram. Formålet er at forhindre Iran i at blive en atommagt. Til gengæld bliver de økonomiske sanktioner mod Iran ophævet.

Novo indgår aftale med Irans regering

Novo underskriver et såkaldt Memorandum of Understanding med den iranske regering. Det præcise indhold af aftalen er hemmeligt, men ifølge lokale iranske medier lover Novo at investere 70 millioner dollars i en ny iransk fabrik, der skal producere insulin til det voksende antal diabetikere i Iran. For Iran underskriver daværende sundhedsminister Hassan Hashemi og direktøren for den iranske sundhedsstyrelse.

Novo er vært for international topkonference

Novo faciliterer det Internationale Diabetes Leaders Forum i Teheran. Deltagerne er iranske politikere, embedsmænd, internationale organisationer, iranske patientorganisationer, sundhedseksperter, patienter, NGO'er og medier.

Novo køber jord af kontroversielt forretningsimperium

Novos datterselskab NN Pars køber fire hektar jord af den iranske virksomhed Barakat Pharmaceutical Company, som er en del af det kontroversielle forretningsimperium Setad. Setad kontrolleres af Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, der ifølge menneskeretsorganisationer er ansvarlig for massive menneskeretskrænkelser. Setad er bl.a. finansieret ved salg af jord og ejendom, tilhørende politiske dissidenter, forfulgte religiøse minoriteter og landflygtige iranere.

Novo bygger fabrik i Iran

Som led i aftalen med den iranske regering opfører Novos en fabrik i Barakat Pharmaceutical Town. Det er en nyetableret industrizone uden for byen Kordan i Alborz-provinsen vest for Teheran. Næsten 50 prominente embedsmænd og politikere besøger byggepladsen.

Uenighed om produktionen

Direktøren for NN Pars, Shabazi, bekræfter, at det iranske sundhedsministerium ønsker, at Novo kører en A-Z produktion af insulin i Iran. Novo afviser det iranske krav, formentlig fordi virksomheden ønsker at holde insulinopskrifterne for sig selv.

USA trækker sig fra atomaftalen, genindfører sanktioner

USAs præsident Donald Trump trækker sit land ud af atomaftalen og genindfører en næsten total økonomisk embargo mod Iran. Embargoen omfatter både amerikanske og udenlandske virksomheder, der driver forretning med Iran. Enkelte områder er undtaget af humanitære årsager, heriblandt medicin.

Novos iranske fabrik står færdig

Novos fabrik, som er opført af det iranske entreprenørselskab Jalkeh, er færdig. Her skal mere end 100 ansatte samle insulinpenne til videresalg i Iran. Novos mest populære brands i Iran er NovoRapid og NovoMix, som begge sælges i penneform.

Novos partner overtages af skuffeselskab

Novos samarbejdspartner Barakat Pharmaceutical får ny ejer, formentlig for at skjule virksomhedens forbindelse til det sanktionsramte Setad-netværk. Aktiemajoriteten overførses fra Setads holdingselskab Tadbir Development Group, som er omfattet af de amerikanske sanktioner, til et ukendt skuffeselskab ved navn Karandish Doran Moaser. Det nye selskab har samme adresse og revisor som Tadbir, ingen hjemmeside og tilsyneladende ikke andre aktiviteter end ejerskabet af Barakat.

Mangel på insulin i Iran

Iranske medier rapporterer om mangel på insulin i Iran, hvilket også gælder for Novos produkter. Opslag på sociale medier bekræfter manglen gennem hele 2020. Ifølge Novo skyldes insulinmanglen, at patienterne hamstrer, men ifølge Danwatchs kilder har Iran stigende problemer med at betale for Novos insulin i udenlandsk valuta. Ifølge Novo er 500.000 iranere afhængige af Novos produkter, størstedelen diabetikere.

Novo begynder egen produktion

Novos fabrik i Alborz påbegynder produktionen af insulin. Trods Irans ønske om fuld produktion er produktionen indtil videre begrænset til at samle og pakke insulinpenne, bestående af importeret insulin og pen-dele. 160 iranere skal ifølge Novo-dokumenter have arbejde på fabrikken.
2005
2007
2012
2012
2015
Juli
2015
September
2015
November
2016
2017
Maj
2017
December
2018
Maj
2019
2019
Juli
2019
December
2020
August

Ifølge en Novo-briefing, som Danwatch og Zamaneh har fået adgang til via en aktindsigt i korrespondancen mellem Novo og den danske ambassade i Teheran, regner Novo med, at mindst 9,2 millioner iranere vil have diabetes i 2040.

Et meget lovende tal for verdens største insulinproducent.

Jørn Fredsgaard, senioranalytiker i Eksportkreditfonden, der tilbyder lån og garantier til danske eksportvirksomheder, forklarer, hvorfor Novo var og formentlig stadig er så interesseret i at gøre forretninger i Iran.

“Iran er et gigantisk marked for Novo. Iranerne har en sød tand, landet har en forholdsvis høj BNP og en stor middelklasse, som efterspørger vestlige kvalitetsprodukter”, siger Jørn Fredsgaard.

Det gyldne æg

Et af Novos første skridt var at oprette et datterselskab, der var 100 procent ejet af Novo.

Den nye gren på Novos vidtstrakte virksomhedstræ blev navngivet NN Pars, eller på dansk Novo Nordisk Iran, og en række nye medarbejdere blev hyret til at fylde kontorerne i den iranske hovedstad.

“Novo begyndte med blot fem mand i Iran, men udvidede hurtigt staben. De ansatte alle de klogeste hoveder i Iran. Alle deres nye ansatte var enten læger eller universitetsuddannede, som var klar til at arbejde for Novo for 600-800 dollars om måneden,” fortæller en kilde med kendskab til Novos første år i Iran.

Helt fra begyndelsen var det målet at starte produktion i Iran. Den succesfulde danske medicinalkoncern ville ikke bare være endnu en importør. Målet var at levere moderne insulinprodukter til det iranske marked. Med millioner af diabetikere og en stadig usundere livsstil var Iran et velvalgt mål for Novo velafprøvede strategi for erobring af nye markeder.

Nye venner

I 2012 lancerede Novo en charmeoffensiv. En lang række såkaldte velfærdsaktiviteter blev sat i værk i overensstemmelse med den tostrengede strategi, som Novo også tidligere havde brugt for at komme ind på nye markeder.

Som Lars Thøger Christensen, ekspert i branding på Copenhagen Business School, forklarer, tilbyder Novo både at løse problemerne og behandle dem.

Budskabet til den iranske offentlighed og de iranske politikere fremgår blandt andet af en præsentation, som Novo har sendt til den danske ambassade i Teheran.

Her tilbyder Novo både at lære iranerne en sundere livsstil og begrænse antallet af diabetikere blandt Irans nye, store ungdomsgenerationer samt at levere den mest moderne medicin til de iranere, der allerede er syge.

“Vores plan [er at…] skabe øget opmærksomhed om diabetes, hjælpe diabetespatienter ved at forbedre adgangen til information og støtte,. og ved at bringe de forskellige interessenter på området sammen med henblik på handling”, hedder det blandt andet i præsentationen.

Et af de populære initiativer er de Novofarvede diabetesbusser, og allerede samme år begyndte den første bus at trawle gaderne i Teheran med de gode budskaber. I øjeblikket kører seks busser rundt for at lære iranerne, hvordan man forebygger diabetes eller tackler sygdommen, hvis det ikke lykkes.

“Novos forpligtelser over for mennesker med kroniske sygdomme rækker ud over levering af livsvigtig medicin”, som kommunikationschef Charlotte Zarp-Andersson forklarer i et mailsvar.

En diabetes-hotline for patientoplysning blev også lanceret sammen med en række gratis uddannelsesforløb for sygeplejersker og læger og et sponsorat af den årlige diabetesdag.

Initiativerne blev sat i søen i et tæt samarbejde med det iranske sundhedsministerium, Teherans bystyre, den Iranske Diabetesforening, det Internationale Diabetes Forbund og senere også Teherans Universitet.

Som professor Lars Thøger Christensen forklarer, er Novos strategi en omhyggeligt udarbejdet og velafprøvet opskrift på, hvordan man brander en virksomhed som en ansvarlig partner i kampen mod en fælles fjende.

“Novo engagerer sig altid i denne type aktiviteter; for eksempel at skabe opmærksomhed omkring fedme, diabetes, samt finansiering af uddannelse og forskning. Det er en del af en langsigtet strategi, der får virksomheden til at fremstå mere sympatisk”, siger Lars Thøger Christensen.

“Novo er en moderne virksomhed, som ved, at det er vigtigt at vise ansvarlighed. Det er en del af virksomhedens DNA”, siger han og understreger, at denne form for imagepleje går hånd i hånd med Novos salgsfremmende indsats.

“Selvfølgelig går det hånd i hånd. Novo promoverer samtidig sine produkter til patienter, sundhedspersonale og politikere. Det er en del af pakken”, siger han.

Et perfekt match

Og Novo fandt venner overalt. Blandt dem hundredtusindvis af patienter, som var ivrige efter at få adgang til kvalitetsprodukter som Novos moderne insulinpenne, der ikke bare gør det lettere og mere sikkert selv at administrere insulinindsprøjtninger, men også tilbyder langtidsvirkende stabilisering af blodsukkeret og hurtigtvirkende insulin, som kan anvendes blot få minutter før et måltid.

For sundhedspersonale og forskere var Novo også en attraktiv samarbejdspartner, som åbnede muligheden for kontakt med vestlige kolleger efter årtiers sanktioner og isolation, som kilder med kendskab til Novos forretninger i Iran udtrykker det.

Jørn Fredsgaard fra Eksportkreditfonden forklarer Novos tiltrækningskraft således:

“Iranerne har ikke haft adgang til europæiske og amerikanske produkter i mange år, og de har en forkærlighed for kvalitet, hvilket måske ikke lige er det, de får fra Kina. Iran har en stor middelklasse, som er uddannet i Vesten og  kræver at få vestlige produkter, så på den måde var Novo og Iran et perfekt match”, siger han.

Tæt på Ayatollahen

For at sømme Novos navn grundigt fast i den iranske diabetesverden organiserede den danske medicinalvirksomhed også en række stort anlagte konferencer, som bragte indflydelsesrige repræsentanter fra det isolerede land i kontakt med verden udenfor.

Blandt de mest prestigefyldte initiativer var The International Diabetes Leadership Forum, som i 2015 samlede repræsentanter for internationale organisationer, patientforeninger, sundhedspersonale, diabetespatienter, NGO’er, medier og ikke mindst iranske politikere og myndighedsrepræsentanter.

Målet var “at diskutere løsninger på diabetesproblemet i Iran og internationalt”, som Novo udtrykker det i en mail til Danwatch og Zamaneh.

Novo indledte også et strategisk samarbejde med The Endocrinology and Metabolism Research Institute på Tehran University, et forskningsinstitut under ledelse af professor Bagher Larijani, hvis familie tilhører den absolutte magtelite i Iran.

Ifølge en kilde, der har kendskab til aftalen med Bagher Larijani, donerede Novo en million dollars til instituttet, men det har ikke været muligt at fastslå det præcise beløb, da Novo ikke ønsker at oplyse dette eller andre detaljer om samarbejdet.

Forbindelser til toppen

Samarbejdet med Bagher Larijanis institut betød under alle omstændigheder, at Novo nu havde en varm forbindelse til nogle af de mest magtfulde politikere i Iran.

Bagher Larijani havde selv en fortid som viceminister i Sundhedsministeriet, en af hans brødre var og er stadig formand for det iranske parlament og en anden var dengang tidligere viceudenrigsminister og er i dag rådgiver for Irans øverste leder Ali Khamenei.

En tredje bror, Sadeq Amoli Larijani, var dengang øverste chef for det iranske retssystem og direkte ansvarlig for menneskerettighedskrænkelser heriblandt ”Vilkårlige anholdelser af politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere og mindretal”,  som EU formulerede det, da unionen besluttede at sætte ham på sanktionslisten.

Som chef for retssystemet underskrev Sadeq Larijani personligt “utallige dødsdomme i strid med internationale standarder, herunder stening (…) og offentlige henrettelser som dem, hvor fanger blev hængt fra broer”, hedder det i sanktionsgrundlaget.

“Han har desuden tilladt korporlig afstraffelse såsom amputationer og drypning af syre i øjnene på de dømte. Efter Sadeq Larijani kom til, er overgrebene “steget markant“”.

I slutningen af 2018 overtog Sadeq Larijani rollen som leder af Iran’s Expediency Council, et meget magtfuldt råd, der har til opgave at rådgive Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, og siden da har han været en af dem, der nævnes som en mulig efterfølger for den 81-årige ayatollah.

Trods både amerikanske og europæiske sanktioner mod Sadeq Larijani, valgte Novo altså at indgå i et samarbejde, der sætter virksomheden i forbindelse med Larijani-familien.

Økonom Mahdi Ghodsi fra Vienna Institute for International Economic Studies er ekspert i iranske forhold og forklarer, hvorfor alliancen med Larijani er vigtig.

“Når man har forretningsforbindelser med en mand som Bagher Larijani, hvis familie på det tidspunkt var ansvarlig for såvel parlamentet som retssystemet i Iran, burde det give Novo en række fordele. Det kan gøre det mindre omkostningsfuldt for Novo at gøre forretninger i Iran”, siger han.

Hverken Novos direktør Lars Fruergaard Jørgensen eller vicedirektøren for NN Pars, Ali Mostofi, har ønsket at svare på spørgsmål om Novos samarbejdspartnere i Iran.

I et mailsvar svarer kommunikationschef Charlotte Zarp-Andersson ikke på, hvilke overvejelser Novo har gjort sig vedrørende forbindelsen til Larijani-familien, men hun forsvarer samarbejdet med Bagher Larijani’s institut og understreger, at partnerskabet er fuldt lovligt.

“Før vi indgår nogen form for aftale med eksterne partnere, herunder donerer penge, gennemfører vi en grundig due diligence-vurdering af organisationen. Derudover overvåger vi løbende og følger op for at sikre, at alle regler og al lovgivning overholdes,” siger hun.

Hvor mange penge, Novo har doneret til Larijanis institut, ønsker virksomheden ikke at oplyse.

Det store spring

Da Iran underskrev atomaftalen med de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, Tyskland og EU i 2015, var Novo klar til det store spring.

Novo Nordisk havde fundet en ny samarbejdspartner og ville nu virkeliggøre planen om at etablere egen produktion i Iran.

Ideen om at bygge en insulinfabrik i Iran blev præsenteret for de iranske myndigheder allerede i 2012, og projektet blev vel modtaget, fortæller en kilde med kendskab til forhandlingerne.

Tre år senere blev Novo den første udenlandske medicinalvirksomhed, som startede  produktion i Iran.

“Det er en politisk prioritet for den iranske regering, at medicinalproduktion så vidt muligt skal være lokal. Siden den islamiske revolution har det været officiel politik, og de internationale sanktioner mod Iran har kun fået regeringen til at prioritere den lokale produktion endnu højere”, siger en kilde, som har været involveret i forhandlingerne.

Så der var store smil over hele linjen, da Ole Mølskov Bech, Novos vicedirektør for Nærøsten, den daværende iranske sundhedsminister Seyed Hassan Hashemi og daværende chef for den iranske sundhedsstyrelse (FDA) Rasoul Dinarvand underskrev et såkaldt Memorandum of Understanding i september 2015.

Ceremonien blev blandt andet dækket af det iranske nyhedsbureau IRNA, og Novos tilladelse til at bygge en insulinfablik i den islamiske republik var en realitet.

Aftalen var et vigtigt skridt for Novo og et vigtigt skridt for Irans ønske om at blive uafhængig af importeret medicin.

Novo lovede at investere en halv milliard danske kroner (70 millioner euro), oprette mindst 160 nye arbejdspladser for højtuddannede iranere og starte en national iransk insulinproduktion, fremgår det af Novos kommunikation med den danske ambassade i Teheran.

Det var et gyldent øjeblik, hvor alle interesser faldt i hak.

“Alle var opsatte på at vise, at udenlandske investeringer var på vej ovenpå atomaftalen. Aftalen om Novos fabrik var beviset på, at det ville ske”, siger en kilde med kendskab til aftalen.

Professor Akbar Abdollahiasl fra Teheran Universitets afdeling for medicinaløkonomiske studier bekræfter, at Irans aftale med Novo var en stor sejr for den iranske regering.

“En af det iranske sundhedsministeriums vigtigste opgaver er at beskytte den lokale medicinproduktion. Den politik understøtter Novo ved at etablere produktionsfaciliteter i Iran”, siger han.

Danwatch og Zamaneh har bedt Novo forklare detaljerne i aftalen med den iranske regering, herunder hvilke betingelser Novo har forpligtet  sig til at opfylde, men det ønsker virksomheden ikke.

En kilde med kendskab til Novos produktlinje i Iran og det iranske marked beskriver Novos mål således:

“Novos mål er at introducere virksomhedens dyreste insulinprodukter til det iranske marked. De nye typer insulin, de moderne typer, er meget dyrere end de gamle typer, og fortjenesten er meget større”, siger kilden og forsikrer, at efterspørgslen efter produkter af høj kvalitet som NovoMix og NovoRapid er stor i Iran.

“De er meget sikrere, har en bedre effekt og er lettere at anvende end de gamle typer insulin, så mange iranere foretrækker at bruge Novos insulinpenne, når de først en gang har prøvet dem”, siger han.

Ifølge oplysninger fra Novo er omkring en halv million iranere i øjeblikket afhængige af  Novos  produkter.

Læs også: Novo udnytter Irans søde tand

I seng med fjenden

For Novo var aftalen med den iranske regering et vendepunkt.

Og ledelsen havde allerede kig på et sted, hvor den nye fabrik kunne bygges.

Stedet var Barakat Pharmaceutical Town, en nyetableret industrizone, som var under opbygning uden for den lille by Kordan i Alborz provinsen, blot en times kørsel vest for Teheran.

Her var det iranske medicinalfirma Barakat Pharmaceutical Company i gang med at etablere et industrielt magtcenter for udvikling og overførsel af medicinsk know-how til Iran, som det fremgår af Barakats præsentationsmateriale.

Mindre end et år efter aftalen med den iranske regering var landet, købte Novo en grund på 39.000 kvadratmeter (fire hektar) af Barakat Pharmaceutical Group for en ukendt sum.

Det ville alt sammen være udmærket, hvis ikke det var fordi Barakat Pharmaceutical Company var en del af det kontroversielle Setad-netværk. 

Siden Setad blev etableret i 1989 har organisationen beslaglagt jord og ejendom tilhørende dissidenter, religiøse minoriteter, politiske fanger og iranere, som har måttet flygte fra landet – alt sammen med henvisning til et særligt dekret, der giver organisationen ret til at overtage såkaldt “forladt” jord og ejendom..

Reuters anslog i 2013, at Setad’s forretningsimperium råder over værdier for mindst 95 milliarder dollars, hvilket svarer til cirka 600 milliarder kroner. Da Reuters gennemførte sin undersøgelse var dette beløb 40 procent højere end Irans samlede olieeksport.

Det har ikke været muligt at finde et nyere overslag over Setad-imperiets værdier, og da Setad er direkte kontrolleret af Ayatollah Khamenei, er organisationen ved lov fritaget for enhver form for uafhængigt tilsyn. Uafhængig information om Setads økonomi er derfor ikke offentligt tilgængelig.

Som det fremgår af Reuters oversættelse af det oprindelige dekret, blev Setad etableret med det ene formål at konfiskere jord og ejendom, som tilhører personer eller organisationer, der ikke anerkendes af Irans islamiske regering.

Efter Ayatollah Ali Khamenei overtog posten som Iran øverste leder i 1989, har organisationen udviklet sig til dette gigantiske netværk af indbyrdes forbundne virksomheder, med Barakat Pharmaceutical Town som et af de seneste skud på stammen.

Beslaglæggelser fortsætter

Men beslaglæggelsen af jord og ejendom fortsætter, viser flere helt aktuelle sager. I midten af maj 2020 kunne det iranske menneskerettighedsnetværk HRANA for eksempel fortælle, at Setad havde konfiskeret et hus og en butik, som tilhører politiske fanger.

Ifølge det iranske eksilmedie Radio Farda blev ægteparret Fatemeh Muthanna og Hassan Sadeghis ejendomme beslaglagt af Setad i forbindelse med, at parret blev idømt 30 års fængsel for at “føre krig mod staten ved at samarbejde med en oppositionsgruppe”, som HRANA skriver.

Parret mistede deres hjem, hvor de boede sammen med Fatemeh Muthannas 89-årig mor og parrets to børn, rapporterer Radio Farda.

Forfølger mindretal

I en anden nylig sag har Setad konfiskeret jord og ejendom i en hel landsby, som var beboet af bønder tilhørende et af Irans religiøse mindretal Baha’ierne, der betragtes som kættere af det iranske styre. .

Ifølge den internationale Baha’i-organisation besluttede en iransk ret i november 2019, at Setad havde ret til at konfiskere al ejendom tilhørende indbyggerne i landsbyen Ivel cirka 400 km nordøst for Teheran.

Baha’i trossamfundet er ikke anerkendt i Iran, og dets medlemmer har været kontinuerligt forfulgt af den iranske regering siden den islamiske revolution i 1979.

Ifølge retskendelsen er begrundelsen for at give Setad ret til at konfiskere ejendom i Ivel, at Bahaierne har en “pervers ideologi”. Retten finder derfor, at der “ikke er noget lovgrundlag” for at lade den “perverse Bahai-sekt i Ivel,” beholde ejendomsretten.

Tara Sepehri Far, Iran-researcher hos Human Rights Watch bekræfter, at religiøse grupper som baha’ierne bliver diskrimineret og føler sig forfulgt af Setad.

“En af de grupper, der udsættes for bureaukratiske procedurer, der resulterer i, at de mister jord, ejendomme og virksomheder, er baha’ierne. De officielle begrundelse er ofte bureaukratiske, for eksempel at ejerne mangler de nødvendige tilladelser eller dokumenter, men baha’ierne føler sig helt klart diskrimineret af Setad”, siger hun.

FAKTA

Novos magtfulde alliance

Ayatollah Ali Hosseini Khamenei
Irans øverste leder

Irans øverste leder har kontrolleret forretningsimperiet Setad siden 1989.
I løbet af de 30 år har han udviklet Setad til et gigantisk virksomhedsnetværk, der er mindst 95 millarder dollars værd (2013).
Khamenei kontrollerer også den Iranske Revolutionsgarde, som er en elitestyrke, ansvarlig for mulige krigsforbrydelser både i og uden for Iran.
Ifølge menneskerettighedsorganisationer er Ayatollah Khamenei personligt ansvarlig for massive menneskerettighedskrænkelser i Iran.
Setad – der også er kendt under navnet EIKO er underlagt amerikanske sanktioner.

Setad Ejraiye Farmane Hazrate Emam

Setad er den daglige navn for Setad Ejraiye Farmane Hazrate Emam, også kendt The Execution of Imam Khomeini’s Order (EIKO).
Setad er et gigantisk netværk, som ejer og kontrollerer en lang række indbyrdes forbundne virksomheder i Iran.
Netværket ejer virksomheder inden for bankvirksomhed, investering, energi, landbrug, minedrift, telekommunikation og medicinalvarer.
Setad er underlagt amerikanske sanktioner, der sigter efter at ramme alle enheder, der bidrager til at finansiere den iranske stat og en lang række højtstående iranske personligheder, herunder Ayatollah Khamenei.

Tadbir Development Group
- 2019

Tadbir Development Group er et holdingselskab, som ejes af Setad.
Tadbir ejede indtil sommeren 2019 aktiemajoriteten i medicinalvirksomheden Barakat Pharmaceutical Company.
I 2019 blev størstedelen af aktierne overført til en ukendt virksomhed ved navn Karandish Doran Moaser, som holder til på samme adresse som Tadbir og anvender samme revisor. 
I dag ejer Tadbir 8,2 procent af Barakat Pharmaceutical.
Tadbir er ligesom Setad underlagt amerikanske sanktioner.

Karandish Doran Moaser
2019 -

Karandish Doran Moaser overtog posten som hovedaktionær i Barakat Phamaceutical Company i sommeren 2019 og ejer i dag cirka 60 procent af aktierne.
Efter alt at dømme er Karandish Doran Moaser et skuffeselskab oprettet for at skjule, hvem der ejer Barakat Pharmaceutical Company.
Virksomheden har den samme adresse som Tadbir, samme revisor, ingen hjemmeside og tilsyneladende ingen aktiviteter.
Karandish Doran Moaser er ikke underlagt amerikanske sanktioner.

Barakat Pharmaceutical Company

Barakat Pharmaceutical Company er en iransk medicinalvirksomhed grundlagt af det Setad-ejede holdingselskab Tadbir Development Group.
Barakat Phamaceutical ejer 100 procent af Barakat Pharmaceutical Town. Virksomheden er en del af Setad-netværket, men er af humanitære grunde ikke underlagt amerikanske sanktioner, da der er tale om en medicinalvirksomhed.

Barakat Pharmaceutical Town

Barakat Pharmaceutical Town er en særlig økonomisk zone reserveret til medicinalproduktion. Området ejes af Barakat Pharmaceutical Company, der en en del af Setad-netværket.
Industrizonen ligger uden for den lille by Kamdan i Alborz-provinsen vest for hovedstaden Teheran.
Novo’s datterselskab NN Pars købte i 2016 39.000 kvadratmeter (fire hektar) jord af Barakat Phamaceutical Town til en ukendt pris.
Barakat Pharmaceutical Town er en del af Setad, men er ikke underlagt amerikanske sanktioner.

Novo Nordisk Pars (NN Pars)

NN Pars (Novo Nordisk Iran) er et iransk datterselskab, der er ejet 100 procent af Novo Nordisk. Virksomheden er grundlagt i 2005 og har mellem 150-300 ansatte. NN Pars har bygget en fabrik i Barakat Pharmaceutical Town og påbegyndte produktionen af insulinpenne i Iran i august 2020. Insulinpennene produceres på basis af råmaterialer og penne importeret fra Danmark.

Sanktionsramt eller ej

Udover at være involveret i tyveri af jord og ejendom har Setad også været omfattet af de amerikanske sanktioner mod Iran siden 2013. Begrundelsen er Setads tætte forbindelse til Irans øverste leder Ayatollah Khamenei og den angivelige overførsel af penge fra Setad til den iranske regering.

I pressemeddelelsen om sanktionerne mod Setad nævner det amerikanske finansministerium specifikt beslaglæggelsen af jord og ejendom som en del af begrundelsen, og 37 navngivne Setad-virksomheder omfattes af sanktionerne.

Et af dem er holdingselskabet Tadbir Development Group, som på tidspunktet for Novos køb af jord var hovedaktionær i Barakat Pharmaceutical Company.

Det amerikanske finansministerium beskriver Tadbir Development Group som “et af de vigtigste holdingselskaber” i Setad og har blandt andet offentliggjort denne oversigt over forbindelserne mellem Setad og Tadbir.

Novo afviser problemer

Ifølge Novo er det imidlertid ikke noget problem, da medicinalproducenter er undtaget fra de amerikanske sanktioner af humanitære grunde.

At købe en grund af et Setad-kontrolleret firma for at bygge en medicinalfabrik er derfor ikke noget problem, mener Novo.

“Eksterne advokater og Novos egne in-house folk har gennemført en grundig undersøgelse såvel som juridisk og teknisk due diligence, hvilke førte til beslutningen om at købe (grunden)”, skriver  Novos kommunikationschef Charlotte Zarp-Andersson i en email til Danwatch og Zamaneh.

“Barakat Pharmaceutical Industrial City (Park) er ikke på nogen internationale sanktionslister og var det heller ikke på tidspunkt, hvor jorden blev købt og kontrakten skrevet under”, skriver hun.

En gennemgang af de amerikanske sanktionslister bekræfter, at Barakat ikke står på listen, men så enkelt er det muligvis ikke.

Kan skade Novos image

Ifølge Iran-ekspert Rasmus Elling fra Københavns Universitet kan det blive et problem for Novo, at de har købt jord af et Setad-kontrolleret firma, selv om medicinalvirksomheder ikke umiddelbart er omfattet af sanktionerne.

“Selv om europæiske firmaer har lov til at samarbejde med Iran, risikerer de at skade deres ry i USA. Derfor holder de fleste firmaer, der gør forretninger med Iran en meget lav profil” siger han.

Danwatch og Zamaneh har bedt det amerikanske finansministerium oplyse, hvorvidt det er tilladt for et medicinalfirma som Novo at købe jord af et Setad-kontrolleret firma, men ministeriet afviser at kommentere konkrete virksomheder eller tilladelser.

Et nyligt faktaark om de amerikanske sanktioner bekræfter, at det officielle formål  er at nægte “det iranske regime de økonomiske midler, det behøver for at fortsætte sin fortsatte voldelige og destabiliserende aktiviteter rundt omkring i verden”.

Det fremgår også, at medicinsk udstyr er undtaget fra sanktionerne.

Men om reglerne tillader Novo at købe jord af et Setad-kontrolleret firma som Barakat er ikke klart.

Så tæt på magten som muligt

For Novo er samarbejdet med Setad-firmaet Barakat en stor fordel, forklarer kilder, der har kendskab til handlen, og det samme mener uafhængige eksperter.

“Samarbejdet med Barakat Pharmaceutical er helt klart en fordel for Novo. Setad tilhører Irans øverste leder Ayatollah Khamenei, der er den mest magtfulde mand i Iran. Hans magt overgår selv regeringens,” siger en kilde, som kender til handlen.

I praksis betyder det, at Novo får en række fordele, der kan gøre det lettere for virksomheden at gøre forretninger i Iran, forklarer han.

“Når du gør forretninger med Setad, får du adgang til alt, hvad du har brug for. Du får indflydelse, markedsadgang, den bedste distribution af dine produkter, den bedste pris, støtte til alle de former for forretning, som du gerne vil befatte dig med. Det er kort sagt paradis for et medicinalfirma at have den slags forbindelser,” siger kilden.

Økonom Mahdi Ghodsi fra Wien forklarer fordelen ved at samarbejde med Setad sådan her:

“Ligesom i andre lande er det meget frugtbart at samarbejde og indgå joint-ventures med statskontrollerede selskaber. Det bliver lettere at bøje regler og forordninger, især i Iran. Generelt bliver alting lettere, når man samarbejder med virksomheder,  der er helt eller delvist statsejede”, siger han.

For meget for nogle

Ikke alle i Novo var enige med ledelsen om fordele og risici ved at samarbejde med Barakat Pharmaceutical.

Faktisk var flere Novo-ansatte alt andet end begejstrede for alliancen og argumenterede kraftigt mod planerne om at købe jord af Barakat, fortæller flere kilder med kendskab til handlen.

Kritikernes begrundelse var, at det ville være i strid med Novos etiske retningslinjer at købe jord af en organisation, som er grundlagt på beslaglæggelse af jord og ejendom tilhørende iranske dissidenter.

“Novo har gjort meget godt i Iran, men handlen med Barakat var en fejltagelse”, som en kilde med kendskab til handlen udtrykker det.

“Handlen med Barakat bragte Novo tæt på den øverste leder (Khamenei). Det svarer til at forlove sig med en kriminel. Alle iranere kender til Khameneis brutalitet, de ved, hvor udemokratisk han er og ved, hvordan Setad er involveret i menneskerettighedskrænkelser.  Den øverste leder står bag alt, hvad Setad foretager sig. Hvis du indgår i et samarbejde med sådan en organisation, billiger du den slags handlinger”, siger han.

“Novo løber en stor risiko ved at samarbejde med Barakat”, siger en anden kilde som er bekendt med handlen.

“En journalist spurgte mig engang, om jeg mente, det var i orden at samarbejde med Barakat. Var det i orden at betale penge til Khamenei og dermed indirekte støtte den Iranske Revolutionsgarde, som han også kontrollerer? Var det rigtigt at betale penge, der kunne blive anvendt til at føre krig i Yemen eller Syrien? Jeg svarede, at Novos opgave var at redde iranske diabetespatienters liv. Det var den officielle firmapolitik, men det føltes forkert. Det er i orden at løbe en risiko som virksomhed, men det her var for meget. Penge er ikke alt”.

Pæne ord fra Novo

På sin hjemmeside lover Novo at respektere menneskerettighederne, men derudover understreger den globale virksomhed også, at alle firmaer, der samarbejder med Novo, er forpligtet til at overholde de samme standarder som Novo.

“Vi forventer at vores forretningspartnere og andre partnere, der er direkte forbundet til vores aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser lever op til deres pligt til at respektere menneskerettighederne, sådan som de er beskrevet i FN’s Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, herunder pligten til at respektere alle menneskerettigheder, udvise rettidig omhu (due diligence) og tilbyde midler til at rette op på forholdene, når nødvendigt,” hedder det blandt andet.

Dokumentation

Novos løfte

(originaltekst fra Novos hjemmeside – på engelsk) 

Novo Nordisk is committed to meeting its responsibility to respect human rights as defined by the UN Guiding Principles on Business and Human Rights.  As such we will: 

  • Identify potential and actual adverse human rights impacts that our operations may cause, contribute to or be directly linked to;
  • Use or establish processes to prevent or mitigate potential adverse impacts on human rights, where identified;
  • Seek to best remediate or participate in the remediation of any actual adverse human rights impacts that our business causes or contributes to;
  • Account for how we address our potential and actual impacts on human rights, where it will not put the people concerned at risk or damage legitimate requirements of commercial confidentiality;
  • Expect our business partners and other parties directly linked to our operations, products or services to meet their responsibility to respect human rights as described by the UN Guiding Principles on Business and Human Rights; including committing to respect all human rights, carrying out human rights due diligence and providing access to remedy when needed;
  • Use leverage to make other parties directly linked to our operations, products or services cease actions or omissions that lead to adverse impacts on human rights once we become aware of such impact. 
Kilde: novonordisk.com 

Danwatch og Zamaneh har gentagne gange bedt Novo Nordisk svare på, hvordan virksomheden forsvarer samarbejdet med Barakat, der tilhører en organisation, som  er involveret i mulige menneskerettighedskrænkelser.

Men Novo har ikke svaret på spørgsmålet eller kommenteret på beskyldningerne om, at Setad er involveret i tyveri af jord og forfølgelse af religiøse mindretal og andre, der er faldet i unåde hos det iranske styre.

I sit mailsvar skriver kommunikationschefen, at Novo ikke ser noget galt i at købe jord af Barakat.

“Baseret på vores due diligence har vi konkluderet, at der ikke var nogen markante negative indvirkninger på menneskerettighederne. Vi undersøgte jordrettighederne og indhentede dokumentation for, at jorden var regeringsejet, og at der ikke havde været nogen beboere på området”, skriver Charlotte Zarp-Andersson.

“Vi undersøgte vores forretningspartneres integritet og konkluderede, at de valgte partnere alle levede op til kravene om overholdelse af lovgivningen og internationale standarder”.

Bundet af tavshedspligt

I forbindelse med undersøgelsen af Novos aktiviteter i Iran har Danwatch og Zamaneh bedt om at få adgang til de due diligence vurderinger, som ifølge kommunikationschefen ligger til grund for beslutningen om at købe jorden af Setad.  Men da Novo er et privat firma, og der ikke er nogen offentlige midler involveret i Novos forretninger i Iran, er virksomheden ikke forpligtet til at offentliggøre dem.

Det samme gælder den aftale, som Novo har indgået med det iranske Sundhedsministerium i 2015.

I Iran kan man kun anmode om aktindsigt, hvis man er iransk statsborger, så dette har heller ikke været muligt.

Danwatch og Zamaneh har gentagne gange bedt om et interview med Novos direktør Lars Fruergaard Jørgensen, fungerende chef for Novos datterselskab NN Pars, Ali Mostofi, eller en hvilken som helst anden repræsentant, som virksomheden mener, kan udtale sig.

Men alle interviewanmodninger er blevet afvist.

Ingen af de iranske virksomheder, som er involveret i handlen, har offentliggjort nogen informationer om samarbejdet med Novo på deres hjemmesider eller i deres årsrapporter, og ingen af dem er vendt tilbage på forespørgsler om interview.

Af Novos årsrapport til børsen i New York fremgår det blot, at Novo gør “forretninger med virksomheder, banker og organisationer, der tilhører eller kan tilhøre den iranske regering”.

“I 2016 købte NN Pars jord fra et regeringskontrolleret holdingselskab med det formål at bygge en fremstillingsfacilitet i Iran”, står der i den såkaldte F-20 erklæring, offentliggjort i februar 2020.

“Novo Nordisk forventer at investere cirka 520 millioner danske kroner over fem år, begyndende i 2015, med henblik på at bygge en fremstillingsfacilitet, som vil blive anvendt til at samle og pakke insulinpenne til brug i Iran.”

Donationen til Larijanis institut på Tehran University nævnes ikke.

Etisk dilemma

På grund af de mange ubesvarede spørgsmål er detaljerne i Novos samarbejde Larijanis institut og med Ayatollah Khamenei’s forretningsimperium fortsat ukendte.

Undersøgelsen af Novos aktiviteter har ikke påvist noget konkret brud på sanktionerne eller på international lovgivning, men sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt at gøre forretninger i Iran uden at gå på kompromis med retningslinjerne for ansvarlig virksomhedsdrift.

Den danske Iran-ekspert Ali Alfoneh, som er seniorforsker på Arab Gulf States Institute i Washington, mener ikke, det kan lade sig gøre.

“Det er ikke muligt at gøre forretninger i Iran uden at samarbejde tæt med virksomheder, der er helt eller delvist kontrolleret af den iranske regering,” siger han.

“Efter min vurdering er det derfor ikke muligt at optræde etiske korrekt i Iran. Til dels fordi du ender med at bidrage til opretholdelsen af et diktatur, og dels fordi du ikke kan undgå at betale korruptionspenge,” siger Alfoneh.

Lars Thøger Christensen, professor på Copenhagen Business School, mener, at det er et svært dilemma, hvorvidt man skal gøre forretninger i Iran eller ej.

Især for et medicinalfirma som Novo, der leverer livsvigtig medicin til iranerne.

“Jeg mener ikke, man kan undgå at samarbejde med problematiske personer eller organisationer, når man gør forretninger i et land som Iran. Det er det samme dilemma, du står overfor, hvis du går ind i Kina eller Rusland”, siger han med henvisning til to andre lande, hvor Novo er meget aktive.

“Før man beslutter at gøre forretninger dér, må man gøre op med sig selv, om man overhovedet vil arbejde i den slags lande. For en medicinalvirksomhed som Novo er dilemmaet endnu større. Man er nødt til at se på, hvem det gavner, at Novo forlader Iran. Hvis de forlader Iran, er det de iranske patienter, der betaler prisen, og det samme gør sig gældende for Novos aktionærer. Hvilke interesser er vigtigst?” spørger han.

Iran-ekspert Rasmus Elling fra Københavns Universitet er enig i dilemmaet.

“Tilhængere af forsoning med Iran har altid sagt, at enhver form for samhandel – bortset fra våbenhandel – vil skabe interaktion med det internationale samfund og dermed bidrage til en politisk løsning”, siger han.

“Tilhængerne mener ikke, at der kommer noget godt ud af at boykotte handlen med Iran. Hvis EU nægter at handle med Iran, står Kina og Rusland klar til at tage over. Omvendt er der fare for, at du støtter et diktatur, når du handler med Iran”, siger Elling.

For Novo handler dilemmaet om, hvorvidt man skal levere livsvigtig medicin uanset hvem, man må samarbejde med.

Som professor Lars Thøger Christensen udtrykker det: 

“Det er en svær balancegang. Iranerne har trods alt ikke valgt deres ledere, ligesom vi har i Vesten, så hvorfor skal de ikke have adgang til livsvigtig medicin som Novos?” spørger han.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.