Hvor ender Malaysias elektronik henne?

Malaysia er en af verdens førende eksportører af de halvledere eller computerchips, som findes i stort set al vores moderne teknologi. Men det er ikke særligt nemt at spore, hvor alle de malaysiske chips ender henne.
Malaysia er en af verdens førende eksportører af de halvledere eller computerchips, som findes i stort set al vores moderne teknologi. Men det er ikke særligt nemt at spore, hvor alle de malaysiske chips ender henne.
Samarbejdspartner
Research: Sara Kaas-Petersen
Foto: Amin Kamrani
Redaktør: Jesper Hyhne |
En Danwatch-undersøgelse

Hvor ender Malaysias elektronik henne?

Computere, telefoner og alle andre slags elektroniske gadgets er lavet af hundredvis af mindre komponenter og delsystemer, som alle har deres egne, komplekse varekæder.

Om undersøgelsen

Danwatch har været i Malaysia for at tale nogle af de hundreder af tusindvis af migrantarbejdere, der spiller en afgørende rolle for landets elektronikindustri.

I Malaysia interviewede vi 12 arbejdere fra tre forskellige fabrikker og har siden gennemført en række interviews med arbejdere via videoopkald.

Undersøgelsen blev støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.

Før telefonen ender i din hånd, har dens små dele og dimser som regel krydset adskillige landegrænser, og den er så blevet samlet et helt tredje sted, inden den sendes afsted til butikker og forbrugere.

Så skønt Malaysia eksporterer tusindvis af tons elektronik hvert år, er det ikke nogen simpel sag at spore, hvor det præcis ender henne.

I 2018 udgjorde elektronik mere end en tredjedel af Malaysias samlede eksport. Samme år importerede EU malaysisk elektronik for omkring otte milliarder euro ifølge FN’s Comtrade database.

Langt størstedelen af Malaysias tech-varer er imidlertid endt i Kina, Hong Kong og Singapore over de seneste år. Her bliver delene gerne samlet til andre produkter og muligvis videreeksporteret til nogle af de samme lande, inden de udskibes til forbrugermarkeder – for eksempel til Europa, som importerer langt størstedelen af dets elektronik fra Østasien.

Centralt for alt der er moderne

Hvad er en halvleder?

Halvledere er fundamentale for stort set alle elektroniske apparater, der produceres i dag – fra telefoner og computere til tyverialarmer og smarte biler – for alt, hvad der er computerbaseret eller bruger radiobølger, er afhængig af dem.

De er grundlaget for mikrochips, dioder og transistorer.

De fleste halvlederchips i dag er lavet med silicium – det, der hedder silicon på engelsk. Det er det, udtryk som Silicon Valley og The Silicon Economy kommer fra – opkaldt efter det silicium i halvledere, som al moderne elektronik i sidste ende baserer sig på.

Kilder: HowStuffWorks 2019, Science ABC, Encyclopædia Britannica

Malaysias elektronikeksport kan overordnet opdeles i tre kategorier: halvledere, ydre computerenheder og forbrugerelektronik, og halvledere, som er hovedkomponenten i computerchips, er den type elektronik, som Malaysia eksporterer mest af.

De er essentielle for alt, der er moderne eller elektronisk, uanset om der er tale om at køre en bil, surfe på nettet eller om at bruge en supercomputer – ultimativt er alt baseret på halvledere og mange af dem

 

I løbet af de seneste to år har Malaysia været verdens største eksportør af halvledere til USA og den næststørste eksportør til Tyskland, Østrig og Japan, viser tal fra UN Comtrade. Kun Kina har sendt flere halvledere til de tre sidstnævnte lande.

Hvor de store elektronikvirksomheder med velkendte navne engang fremstillede deres egne produkter, er det i dag normalt, at disse virksomheder hyrer en række underleverandører, som er ansvarlige for opgaver som design, fremstilling og emballering. Disse partnere hyrer igen andre underleverandører som en del af produktionsnetværket.

Halvledere er en del af deres egne komplekse varekæder, før de på et tidspunkt ender i stort set alt elektronisk udstyr.

“De er essentielle for alt, der er moderne eller elektronisk, uanset om der er tale om at køre en bil, surfe på nettet eller om at bruge en supercomputer – ultimativt er alt baseret på halvledere og mange af dem”, som Jimmy Goodrich, vicepræsident for Internationale Affærer i Forbundet for halvlederindustrien (SIA), har sagt til erhvervsnyhedsmediet Quartz.

Indersiden af verdens mest kendte enheder

Sagen er – og sådan forholder det sig med alle varekæder for elektronik – at det sjældent er muligt at konkludere, at en halvleder alene er ‘made in Malaysia’. Reelt færdiggør de malaysiske fabrikker ofte kun komponenter, som allerede er blevet fremstillet i andre lande. Det forklarer Timothy J. Sturgeon, en ekspert i informationsteknologi og seniorforsker på Massachusetts Institute of Technology.

”Malaysias højtbesungne halvleder-industri består hovedsageligt af fabrikker, der pakker og belægger computerchips, som er lavet andre steder – hovedsageligt i Taiwan, Singapore og i USA. Mange, hvis ikke de fleste, af de samlede computerchips og undersystemer bliver derefter fragtet til Kina, hvor de bliver inkorporeret i de endelige produkter, og mange af dem bliver herefter eksporteret til globale markeder”, fortæller Sturgeon til Danwatch.

Det er også tilfældet på Possehl-fabrikken, hvor Danwatch har afsløret arbejdsforhold, der ifølge eksperter kan betegnes som tvangsarbejde. Fabrikken tilbyder at stemple, belægge og emballere dele, der skal bruges i halvledere, og tilbyder services til andre halvlederfabrikker i Malaysia, Singapore og Filippinerne.

De malaysiske elektronikvirksomheder er enten ejet af eller leverer halvledere til Tyskland (Possehl og Infineon), Holland (NXP), Frankrig og Italien (ST Micro) og USA (Texas Instruments, Vishay).

Disse virksomheder leverer herefter til nogle af verdens mest kendte elektronikfirmaer som HP, Samsung, Microsoft, Google, HTC, Philips, LG, Sony, Lenovo, Dell, Intel, Siemens og Huawei. Dermed ender malaysiske halvledere potentielt i nogle af verdens mest populære elektroniske enheder.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross