En Danwatch-undersøgelse

Ikke alt, der glitrer, er smukt

Foto: Sarah Hartvigsen Juncker

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

The Moving Visuals Co.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
18. juni 2021
I årtier har tusindvis af familier levet af at samle mica i Jharkhand i det nordøstlige Indien, og trods initiativer mod ulovligt børnearbejde er problemet med børnearbejde steget under coronapandemien. Mica bruges som glimmer i kosmetik og i lakken på biler. Og en stor del af micaen kommer fra de farlige og ulovlige miner i Indien.

Små fingre og spinkle kroppe er velegnede til at sortere snavs fra glitrende sten, de har hentet op fra smalle mineskakter. Børnene sorterer micaen, fjerner jorden fra de fine glitrende flager og lader dem glide ned i sækken. 

Basanti på 40 år og hendes tre sønner og to døtre begynder arbejdet hver morgen klokken otte og fortsætter, til solen går ned ved fem-seks tiden, før de går hjem og laver mad og går i seng. De spiser cirka hver anden dag, mere er der ikke råd til, fortæller de. 

Støvet hænger i luften og trænger ned i lungerne, selvom familierne binder tørklæder for ansigtet. Derfor har mange børn og voksne lungeproblemer. Bag støvet findes glimmeret, der får kosmetik som eyeliner og øjenskygge og lakken på bilen til at skinne. Når solen rammer de 37 mineraler, som mica består af, glimter overfladen i forskellige farver.

Indien er en af de største producenter af mica, der er en kostbar eksportvare for landet og den vigtigste indtægtskilde for de mere end 300.000 mennesker, der ifølge en rapport fra 2018 udvinder mineralet i den indiske delstat Jharkhand. Af dem er 22.000 børn. Eller sådan var det før coronapandemien. Nu er antallet af børn i micaminerne steget, bekræfter eksperter overfor Danwatch.

Mange indere, der i forvejen havde dårligt betalte jobs, har mistet deres arbejde under pandemien og sluttet sig til dem, der i forvejen udvinder mica i Jharkhand, siger mica-eksportører og aktivister til Reuters. Derfor er familierne hårdt ramt.

Professor Sanjai Bhatt fra Delhi School of Social Work har lavet forskning i mange år i denne del af Indien, som kaldes micabæltet, og mener også, at de fattige familier og eksportørerne, der sælger mica til resten af verden fra Jharkhand, er ramt.

Basanti (40 år), hendes svigerfar, Nanku (75 år), og hendes datter, Karishma (14 år) samler mica i en forladt mine sammen med datterens veninder, Poonam og Sanju  (begge 14 år). Foto: The Moving Visuals.

“Ja, disse familier er hårdt ramt, fordi deres arbejde er forsvundet, og micabranchen er også hårdt ramt. Faktisk var det den samlede virkning af en total lockdown i mange uger. Lukningen af ​​skoler har gjort situationen mere kompliceret”, siger Sanjai Bhatt.

Tjener otte-tolv kroner om dagen 

Basantis familie skal samle to sække hver dag for at få penge nok til at spise.

“Vi samler allesammen mica, det er det, vi kan, fra tidlig morgen til sen aften”, siger Basanti. 

Når familiens dag i minerne er forbi, kommer en mellemmand forbi i en lastbil og køber sækkene med mica af hende og familien. Mellemmanden sætter som regel prisen. De forsøger at fylde to sække, og det tjener familien cirka 100-150 rupees om dagen, siger hun. 

100 rupees er otte kroner.

I marts 2021 afdækkede et filmhold børnearbejde i Indiens mica-bælte under covid19-pandemien. Mica er et naturligt mineral, du kender som glimmeret i al kosmetik, men i økologisk kosmetik er det uundværligt. 

Danwatch har dokumenteret børnearbejde og spurgt fire økologiske kosmetikbrands, om de kan garantere, at børn ikke har udvundet mica bag deres kosmetik. Filmen “The Ugly Truth behind Beauty”, kan ses her.

Mellemmanden transporterer mineralerne til forhandlere i de nærmeste byer, hvor mineralerne blandes med mica fra andre miner, før den renses, pakkes og sælges videre til endnu en mellemhandler eller direkte til eksport til resten af verden. 

Naturens eget glimmer

Mica findes i bjergrige lande over hele verden, som Finland, Norge, Nordamerika og Schweiz, hvor mineralet produceres og eksporteres uden store problemer. Og så i lande som Indien, Brasilien, Madagaskar og Kina, hvor mica spiller en anden rolle for lokalbefolkningen. Her er fattige befolkninger dybt afhængige af indtægterne fra glimmeret i undergrunden, og derfor er risikoen for tvangsarbejde og børnearbejde høj. 

Mica udgjorde i 2019 én procent af Indiens eksport til resten af verden, men er alligevel en vigtig industri for landet. Ifølge tal fra Index Mundi producerede Indien omkring 14.250 tons mica i 2019, men ifølge Indian Bureau of Mines blev der i samme periode eksporteret hele 152.514 tons mica.

Støvet og varmen er konstant i Jharkhands forladte micaminer, hvor familier hver eneste dag samler mica for få mad den dag. Familierne fortæller, at voksne og børn får mad omtrent hver anden dag. Foto: The Moving Visuals

Eksporten er således mere end ti gange større end den samlede produktion. Og det regnestykke skyldes den illegale minedrift i Jharkhand og Bihar.

I 1980 vedtog Indien loven ‘Forest Conservation Act’, som gjorde det forbudt at leve af skoven. Fældning af træer og udvinding af mica var ikke længere lovligt. En industri blev sendt i knæ, men uden andre muligheder for at skaffe penge til at overleve, fortsatte lokalbefolkningen med at indsamle mica i de illegale miner. 

I 1950’erne var der mere end 700 lovlige miner i regionen – i dag er der kun to lovlige miner i Jharkhand og Bihar, oplyser Responsible Mica Initiative, et initiativ fra virksomheder i kosmetik-, elektronik- og bilbrancen, der er afhængige af mica i deres produkter, og som vil gøre mica fra Indien bæredygtigt.

Det er muligt at undgå børnearbejde bag mica. Syntetisk mica produceres i laboratorier, som regel for at undgå tungmetaller eller andre urenheder, der kan findes i den naturligt indsamlede mica. Syntetisk mica kan bare ikke anvendes i økologisk hudpleje, fordi det er baseret på kemi.

Fordi det er ulovligt, er udvindingen af mica endnu mere farlig, og Basanti og hendes familie må gemme sig for skovbetjente, der patruljerer i skovene. 

“De gør os ikke noget, og de beder os heller ikke om at stoppe, men somme tider tager de billeder af os. Jeg ved ikke, hvad de bruger dem til, nogle gange vil de have penge for at lade os arbejde”, siger Basanti. 

I skoven indsamler de mica ved at grave i jorden, men der er også åbne miner, hvor familier graver i smalle skakter under jorden, og det er risikabelt, fordi minerne kan styrte sammen. Ifølge vores oplysninger er det sket mindst tre gange i Jharkhand i 2021. I ét tilfælde døde fire arbejdere i en illegal micamine

Afspil video

Ifølge den hollandske ngo Somo er brækkede knogler og ødelagte lunger nogle af konsekvenserne for de tusindvis af børn, der arbejder med at samle, sortere og slæbe mica hver eneste dag. Et arbejde, som den internationale arbejderorganisation ILO kategoriserer som den “værste form for børnearbejde”, og som i Indien er ulovligt for børn under 14 år.

En uhyggelig rekord

En helt ny rapport fra ILO og Unicef viser, at 160 millioner flere børn på verdensplan arbejder på grund af coronapandemien. Det er første gang i to årtier, at der er en stigning i børnearbejde globalt.

 I Indien går flere børn også med forældrene på arbejde frem for at gå i skole. De samler micarester kaldet dhibra i forladte miner, og der er blevet flere af børnene, der arbejder, siger Anjali Kocha fra ngo’en Kailash Satyarthi Children’s Foundation.

“Under covid19 er børn mere sårbare overfor udnyttelse, fordi skolerne er lukkede, og familierne er økonomisk pressede på grund af lockdown. Derfor har vi været til stede i landsbyerne for at beskytte børnene mod børnearbejde, gældsslaveri, traffiking og så videre. Vi har sørget for mad, medicin og undervisningsmateriale til børnene”, fortæller Anjali Kocha.

En helt ny rapport fra ILO og Unicef viser, at 160 millioner flere børn arbejder i verden på grund af corona pandemien. Den er første gang i to årtier, at der er en stigning i børnearbejde i to årtier globalt.

Kailash Satyarthi Children’s Foundation laver “børnevenlige landsbyer”, hvor børnene i micabæltet kommer i skole nogle timer om dagen, får ordentligt mad og bliver undervist i deres rettigheder. Men under Covid19 har børnene, der samler mica i Jharkhand provinsen, ikke kunnet komme i skole. Og så tager forældrene deres børn med ud og samler mica, forklarer Anjali Kocha.

Siden coronapandemien brød ud, har organisationen været i kontakt med 16.000 familier i 180 landsbyer, oplyser Anjali Kocha.

“Særligt i landområderne er børnene ramt af Covid19. Skolerne er lukkede, der er ingen adgang til teknologi, så de kan ikke deltage i undervisning online. Vi har udleveret undervisningsmateriale til mere end 5000 børn i 70 landsbyer, men det er langt fra nok. Børnene er udsatte”, siger Anjali Kocha.

Hvorfor er det så svært at spore mica? 

Indien er verdens største producent af mica, og Jharkhand og Bihar leverer omtrent 20 procent af verdens produktion af mica. Om tre-fem år, hvis regeringen beslutter sig for at gøre micaudvinding lovlig i Jharkhand igen, vil regionen kunne levere dobbelt så store mængder mica som i dag, står der i en policy rapport fra brancheinitiativet Responsible Mica Initiative.

En mellemmand vejer  micaen, før han kører mineralerne ind til byen, hvor den opbevares på et lager sammen med mica fra andre steder. Mica kan sagtens være solgt mange gange, før det bliver eksporteret til resten af verden, hvilket gør det svært at vide, hvor det er udvundet – og hvorvidt børn har deltaget, oplyser ngo’erne. Foto: The Moving Visuals

Responsible Mica Initiative (RMI) opstod efter flere afsløringer i 2014, 2016 og 2019 af børnearbejde bag leverancer af mica til skønhedsindustrien og bilindustrien. I dag er flere end 70 virksomheder gået sammen for at sikre bæredygtig mica fra Indien, hvor mange virksomheder fortsat køber mica på trods af beviser for børnearbejde. 

Virksomhederne mener, at de støtter familierne i Jharkhand og Bihar bedre ved at blive ved med at købe mica fra Indien end ved købe micaen andre steder. RMI støtter bedre adgang til hospitaler og uddannelse for de fattige familier i provinsen, og de arbejder for bedre lovgivning.  

RMI har som mål at udrydde børnearbejde indenfor mica inden 2022. Men RMI vil ikke garantere, at der ikke er børnearbejde bag mica fra Indien i dag, siger Olivier Dubordieu, der er projektleder hos Responsible Mica Initiative.

Den indiske Nationale Kommission for Børns rettigheder, NCPCR, modtog 5.  februar 2021 en klage fra en indisk ngo ved navn Vinay Legal Rights. Klagen handler om et kosmetikmærke, Fenty Beauty Foundation. Brandet er ejet af popstjernen Rihanna og blev kendt for at passe til alle kvinder, uanset hudfarve, og markedsført som cruelty free, hvilket vil sige uden brug af dyreforsøg. Men Fenty Beauty Foundation er ikke nødvendigvis fri for børnearbejde. Fenty Beauty Foundation køber angiveligt mica fra Jharkhand og Bihar og skal nu bevise overfor NCPCR, at børn ikke har været involveret i udvindingen af mica, siger forkvinde fra NCPCR, Priyank Kanoongo.

“Vi har modtaget en klage over Rihannas virksomhed for angiveligt at opfordre til børnearbejde ved at bruge mica udvundet af børn fra miner i Jharkhand”, siger Priyank Kanoongo og annoncerede en undersøgelse af Rihannas varekæde for mica.

“Vi er ikke en certificeringsordning. Vores medlemmer forpligter sig til at støtte implementering af ansvarlige arbejdstagerrettigheder som naturligvis inkluderer udryddelse af børnearbejde”, skriver Olivier Dubordieu. 

Men så længe pandemien hærger, kan børnene ikke komme i skole, og børnene skal med ud og samle mica. Og det vil fortsat være særdeles vanskeligt for kosmetikvirksomheder at sikre, at ingen børn har arbejdet med at indsamle deres mica, siger Anjali Kocha fra Kailash Satyarthi Children’s Foundation. 

“I de senere år er det blevet endnu sværere at gennemskue alle led i varekæden for mica, hvilket forværres af, at næsten alle minerne er blevet ulovlige, og regeringen slår ned på illegal udvinding, og så selvfølgelig Covid19”, siger Anjali Kocha til Danwatch.

Hos eksportøren renses og pakkes mica, før den sendes videre til resten af verden. Mica fra mange forskellige områder lander her. Foto: The Moving Visuals

Vejen fra minerne i Indien går gennem adskillige mellemhandlere, der ikke er organiseret på det almindelige arbejdsmarked, forklarer Olivier Dubourdieu, projektleder i RMI. 

“Hverken micaminearbejdere eller micasamlere er organiserede, og da der er mange mellemled, betyder det, at varekæden er kompleks”, siger Olivier Dubourdieu.

Hvor skal forandringen komme fra? 

Hvis man vil afskaffe børnearbejde i micaminerne, skal man gøre minerne lovlige, siger Anjali Kocha fra Kailash Satyarthi Children’s Foundation.

“Dernæst skal regeringen sikre uddannelse af alle børn op til 7. klasse og uddanne befolkningen i, at der findes alternative måder at leve på end at samle mica, eksempelvis landbrug”, siger Anjali Kocha. 

Men virksomhederne, der producerer, sælger og køber mica, har også et ansvar, mener hun.

Flager af den dyrebare mica, der både holder familier i live og fastholder børn i ulovligt børnearbejde, selvom de burde gå i skole, siger direktøren for en indisk ngo, der arbejder for børns rettigheder. Foto: The Moving Visuals

“Prisen for mica er nødt til at stige på alle niveauer, også hos de lokale minearbejdere og micasamlere. Og så skal der være gennemsigtighed og sporbarhed i hele varekæden for mica”, siger Anjali Kocha. 

Professor Sanjai Bhatt fra Delhi School of Social Work mener også, at det vil kunne lade sig gøre at afskaffe børnearbejde bag mica fra Indien.

“Man har gjort det for 20 år siden i tæppeindustrien”, siger Sanjai Bhatt.

Sanjai Bhatt refererer til certificeringen GoodWeave, der gives til virksomheder, som lader sig kontrollere til gengæld for et logo, der garanterer, at ingen børn har været med til at producere det specifikke tæppe.

“Hvorfor det ikke er sket i micasektoren, ved jeg ikke. Det kræver vilje og beslutsomhed”, siger Sanjai Bhatt.

For Basanti og hendes familie i Jharkhand er en anden måde at tjene til dagen og vejen meget langt væk. Hun støtter sig til en stok og taler langsomt om, at regeringen er meget langt væk. Der er ingen muligheder for at komme på hospitalet, hvis hun eller børnene bliver syge, og børnene går ikke i skole. De går i skoven hver dag og samler sække med mica. Hun har ingen penge, heller ikke til at betale af på det lån, hun har taget hos nogen, hun ikke vil fortælle, hvem er.  

“Jeg ved ikke, hvordan mine børn skal klare sig, jeg er nødt til at få pigerne gift”, siger Basanti.

Set fra oven kunne de være store børn i en sandkasse, men tættere på er det tydeligt, at både børn og voksne arbejder systematisk og hurtigt med at sortere mica, der kan sælges, fra jorden, som mineralet kommer fra. Foto: The Moving Visuals

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.