Dette er historien om et dansk eksporteventyr. Det er også historien om en 5-årig pige, der bliver dræbt i Gazas gader. Og så er det historien om 36 F-35 kampfly fyldt med dansk isenkram.
De første af kampflyene ankom til Israel en decembermorgen i 2016, og de fik hurtigt tilnavnet Adir, ‘Den mægtige’. Få år senere blev Israel det første land uden for USA til at tage de super avancerede kampfly i brug.
På undersiden af vingerne til de nye fly sidder resultatet af en dansk erhvervsoffensiv: Seks højteknologiske pyloner, udviklet og produceret i Østjylland, der holder og smider flyets eksterne bomber. Og det er bare en af de 80 danske dele, der er udviklet til F-35 kampflyene.
Men der er en pris ved at være en våbenproducerende nation.
I dag kan Danwatch i samarbejde med Dagbladet Information og Lighthouse Reports afsløre, at de danskudstyrede F-35 kampfly i 2021 og 2022 har deltaget i bombekampagner over Gaza, der har kostet mere end hundrede civile livet. 75 af dem var børn.
Det israelske militær røber ikke, hvilke bomber der er smidt af F-35 kampflyene, men det er lykkedes os at identificere to dage, hvor kampflyene har været på vingerne under operationer over Gaza
For at finde ud af, hvad der skete de to dage, har vi kulegravet israelsk militærs sociale medier og operationsrapporter, lokale nyhedsindslag, danske og amerikanske våbenproducenters PR-materiale, samt fotos og video fra bombardementer og satellitkort.
Dette er historien om de to dage, om bombeangreb, om civile ofre og om dansk-udstyrede kampfly.
11. maj 2021
Det er tidligt om morgenen den 11. maj 2021 i en lejlighed på sjette sal i det nordlige Gaza. Det er ramadan, og familien Subuh har været samlet om suhoor, måltidet før solopgang og den daglige faste. Amira Subuh beder sin søn Baraa om at gå i seng igen og går selv ind på værelset, hvor hun sover med sin anden søn ‘Abd a-Rahman, som lider af Cerebral Parese.
Det er sidste gang, de taler sammen.
Imens gør omkring 80 israelske kampfly og droner klar til at tage afsted mod det nordlige Gaza. En operationsrapport afslører, at otte af de dansk-udstyrede F-35 kampfly er blandt dem, der deltager i operationen den dag. Deres mål er at gøre omfattende skade på den militante Hamas-bevægelse.
De næste timer angriber kampfly og droner 130 mål. Et af målene er en bataljonschef fra Hamas, som ifølge israelske efterretninger befinder sig i en lejlighed i det nordlige Gaza, tæt ved Middelhavet.
Et sted oppe i luftrummet bliver et sigtekorn rettet mod bygningen, hvor Hamas-chefen skal befinde sig. En bombe bliver sluppet. Sort røg. Mission completed.
Allerede senere samme morgen lægger det israelske flyvevåben en video på Twitter med optagelserne fra angrebet. De er overbevist om, at de har ramt deres mål.
Men nede på jorden er virkeligheden en anden.
Ved hjælp af satellitbilleder har Danwatch fundet bygningen, der bombes i videoen.
Boligblokken ligger i Al Shati’, en flygtningelejr i det nordlige Gaza. Det er lige her, at Amira Subuh og hendes handicappede søn ligger i deres senge i lejligheden på sjette etage.
Udenfor på gaden er Amira Subuhs tredje søn, Mu’az Subuh, på vej mod sin mors hjem efter morgenbønnen. Han er cirka 50 meter fra den hvide bygning, da Helvede bryder løs.
Mu’az hører en høj eksplosion, mens røgen og støvet spreder sig overalt. Mennesker begynder at råbe. Han forsøger at komme ind i bygningen, men folk holder ham tilbage. Han kigger op og kan se, at sjette og syvende etage er faldet sammen.
“Jeg mistede alt håb for, at min familie var i live”, fortæller han til menneskerettighedsorganisationen B’tselem.
Lejligheden, som bliver bombet den 11. maj 2021. Foto fra @qudsn på Twitter.
Oppe i lejligheden har Amira Subuhs anden søn og Mu’az’ lillebror, Baraa Subuh, været ved at falde i søvn, da “huset pludselige kollapser” på ham. Alt bliver sort, men det lykkes ham at grave sig fri, og han begynder at lede efter sin mor og sin handicappede bror, der har sovet i værelset inde ved siden af.
Først efter lang tid lykkes det at grave dem fri af murbrokkerne. Men der er det for sent. “De er væk, og det samme er vores hjem, hvor vi havde et godt liv sammen”, siger Baraa til B’tselem.
Amira Subuh og hendes handicappede søn Abdul-Rahman Subuh på 19 bliver dræbt i angrebet. Privatfoto via B’tselem.
Imens går det egentlige mål for angrebet, bataljonschefen fra Hamas, fri.
Han bor rigtignok på syvende etage i lejligheden over familien Subuh, men han er ikke hjemme den dag og kommer derfor ikke til skade under bombardementet. Det bekræfter blandt andet den palæstinensiske menneskeretsorganisation Mezan og den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem.
Vi ved ikke, hvilket fly der slipper bomben over Amira og hendes søn, men vi kan dokumentere, at dansk-udstyrede kampfly deltager i luftangreb på det nordlige Gaza samme dag, som de to civile bliver dræbt. Og de er blot nogle af de første civile ofre i den bombekampagne i maj 2021, som Israel giver navnet Operation Guardian of the Walls.
De næste 11 døgn bomber det israelske luftvåben mere end 1.500 mål i et af verdens tætteste befolkede områder. Og dansk-udstyrede kampfly deltager i operationen.
130 palæstinensiske civile mister livet, 67 af dem er børn.
Human Rights Watch vurderer, at Israel begår en række mulige krigsforbrydelser under operationen, fordi der ikke gøres nok for at undgå civile tab. Ifølge menneskerettighedsorganisationen bliver mindst 62 civile palæstinensere dræbt af israelske angreb, uden at det har været muligt at lokalisere et militært mål i nærheden.
Det israelske militær (IDF) bekræfter i et skriftligt svar til Danwatch og Information, at de dansk-udstyrede F-35-kampfly, eller Adir-flyet som de kalder det, var en del af den 11 dage lange bombekampagne.
“Adir-flyet er del af det israelske luftvåbens kampfly-kapacitet og deltog i ‘Operation Guardian of the Walls’”, skriver en talsperson for IDF.
Det israelske militær skriver også til Danwatch og Information, at angrebet, der dræbte Amira Subuh og hendes søn, er ved at blive undersøgt, men de ønsker ikke at kommentere nærmere på episoden.
Israelsk militær skriver, at de kun bomber militære mål, og at de ellers “tager alle mulige hensyn for at minimere civile tab under operationerne i det tætbefolkede område”.
Alligevel dør civile, herunder otte børn, i en israelsk bombekampagne et år senere. Men før vi når til det, skal vi 20 år i tilbage i tiden til en lufthavn nordøst for Paris.
Den 17. juni 2003 har den store våbenmesse Paris Airshow allerede været igang i to dage i Le Bourget-lufthavnen, da et afgørende øjeblik for dansk våbenhandel indtræffer. Ved kampflyproducenten Lockheed Martins pavillion på plads A-399 er der gjort klar til en ceremoni. Omkring kl. 14 sætter en mand ved navn Tom Burbage sin underskrift på et vigtigt stykke papir.
På det tidspunkt er Tom Burbage Executive Vice President for Lockheed Martin, og papiret indeholder en aftale med den danske forsvarsvirksomhed Terma om at levere dele til de F-35 kampfly, der er under udvikling og skal blive state-of-the-art.
Her i 2023, 20 år senere, er kampflyene en milliardforretning for dansk forsvarsindustri. Her kan du se nogle af de vigtigste dele, som danske virksomheder har leveret til flyet.
Terma er Danmarks største forsvarsvirksomhed og den største leverandør til F-35. Leverancerne til kampflyet gav sidste år Terma en omsætning på lidt over en milliard kroner. Terma har i dag over 800 ansatte alene til at producere dele til F-35. Mere end 700 F-35-fly med Terma-dele er allerede blevet leveret, og mere end 3.000 er planlagt, oplyser virksomheden.
Terma leverer efter eget udsagn 80 forskellige dele til kampflyene, men det er især udstyret på flyets underside, der er værd at holde øje med. På hver vinge sidder der to pyloner – en slags våbenholdere – som anvendes til at transportere og affyre bomber og missiler under militære operationer.
Foto: Det israelske flyvevåben IAF på Facebook. Grafik af Danwatch.
Lockheed Martin bekræfter over for Danwatch, Information og Lighthouse Reports, at samtlige F-35 besidder en række komponenter fra Terma – heriblandt våbenholderne.
Alle delene, som Terma leverer, betegnes af militære eksperter som essentielle for flyenes brug i militære operationer.
Dette danske eksporteventyr har kun kunnet lade sig gøre, fordi skiftende danske regeringer har givet det forsvars- og sikkerhedspolitisk topprioritet.
Ifølge de samme danske myndigheder er respekt for menneskerettighederne og folkeretten helt central, når Danmark eksporterer våben og militært udstyr. Netop derfor har Udenrigsministeriet traditionelt været imod at tillade militær eksport fra Danmark til Israel. Risikoen for, at udstyret kan blive brugt til alvorlige brud på menneskerettigheder, er for stor.
Termas eksport er imidlertid gjort mulig af Danmarks deltagelse i det amerikansk-ledede forsvarssamarbejde om F-35-flyene, hvor de danske dele først sendes til Lockheed Martin i USA.
Og den genvej lægger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu op til at åbne yderligere op for.
I midten af marts ophævede han det forbud, der tidligere har været mod våbeneksport til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hvis militær har stået bag brud på menneskerettigheder og drab på civile.
“Man kan godt være et land, der sådan set er problematisk med vores øjne. Og så alligevel have nogle legitime sikkerhedspolitiske interesser”, sagde han til Politiken.
I samme ombæring nævnte han, at regeringen vil slække på deres holdning til videresalg af våben til og fra USA, når de er en del af internationale samarbejdsprojekter.
Danmark vil ikke på samme måde “stå vagt om”, hvad produkterne i sidste ende bliver brugt til, var beskeden fra udenrigsministeren.
Den potentielle konsekvens af den tilgang kan vi se på en sommerdag i 2022 i Gaza.
5. august 2022
Den 5. august 2022 hen ad eftermiddagen smutter 5-årige Alaa Qaddoum ud på gaden for at undgå den kvælende varme, som strømafbrydelsen har efterladt indenfor. Ude på gaden i hendes kvarter Shujaiya i Gaza by bliver hun mødt af sol fra en skyfri himmel, temperaturen har sneget sig et godt stykke over 30 grader.
50 kilometer længere inde i landet på flybasen Nevatim er piloter fra Israels Golden Eagles-eskadrille ved at gøre dansk-udstyrede F-35 kampfly klar til at lette. Piloterne har egentlig haft fri, men tidligere på dagen har de pludselig fået besked om at stille på basen.
Lidt over klokken 16 leger Alaa sammen med sin 7-årige storebror uden for den lokale moske, hvor folk stimler sammen til eftermiddagsbøn.
Imens er F-35 kampflyene kommet på vingerne. Sammen med andre fly og droner indleder de et overraskelsesbombardement på den palæstinensiske enklave.
“Kl 16.15 var vi midt i operationen”, fortæller en israelsk F-35 pilot i et tv-indslag om operationen i en israelsk nyhedsudsendelse et par dage senere:
Det hele tager kun 170 sekunder. Piloterne udpeger målet, slipper bomberne, og eksplosionerne farver himlen grå. Bomberne falder over hele Gaza i et koordineret angreb. Fire til fem enorme brag høres, da syvende sal i et højhus i Gaza City bombarderes.
Oppe fra F-35 kampflyene kan piloterne se ned på Gaza, et område på størrelse med Langeland, der med sine 2 millioner indbyggere er et af verdens tættest befolkede.
“I Gaza er man aldrig glad for at skulle angribe”, siger en af F-35 piloterne efterfølgende til israelsk tv, som har valgt at sløre hans identitet.
“Du siger til dig selv: Jeg skal løse min opgave præcist, og jeg må ikke lave nogen fejl. Det er det sidste sted i verden, man må lave fejl”.
Imens piloterne sidder med den slags overvejelser oppe over Gaza, leger Alaa Qaddoum uvidende ved moskeen. Klokken cirka 16.15 rammer et israelsk missil et medlem af den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad, der befinder sig ved moskeen.
Alaa Qaddoums far, Abdullah Qaddoum, der ifølge det israelske militær er medlem af Islamisk Jihad, er også en del af målet, forklarer det israelske militær til Danwatch. Men det er den 5-årig datter, der bliver dræbt.
Granatsplinter rammer Alaa Qaddoum i brystet, benet og panden. Hun dør øjeblikkeligt. Det israelske militær beklager over for Danwatch, at det er Alaa Qaddoum og ikke hendes far, de ender med at dræbe.
“Desværre viser rapporter, vi modtog efter angrebet, at et beklageligt offer var hans datter, som befandt sig i nærheden af ham under angrebet. Hændelsen bliver undersøgt af The General Staff Fact-Finding and Assessment Mechanism”, skriver IDF.
Om det var et F-35, et andet kampfly eller en drone, der dræbte Alaa Qaddoum er fortsat uvist, men hun bliver det første af flere børn.
Overraskelsesangrebene er starten på Israels ’Operation Breaking Dawn’; en tre dage lang operation, hvor mindst 32 palæstinensere bliver dræbt af israelske luftangreb. Otte af ofrene er børn.
To dage efter overraskelsesangrebet bevæger et begravelsesoptog sig langsomt gennem Gazas gader. Alaas bedstefar går forrest med Alaas døde krop i favnen, indhyllet i det palæstinensiske flag. Bag ham følger hundredvis af mænd med langsomme skridt og tomme blikke.
Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvilke bomber som de dansk-udstyrede bombefly har smidt.
Men vi kan dokumentere, at kampfly med avanceret dansk militær teknologi, på trods af Danmarks restriktive linje, har deltaget i bombeangreb på Gaza på dage og tidspunkter, hvor civile, herunder børn, er blevet dræbt.
Det israelske militær (IDF) bekræfter til Danwatch og Information, at F-35 flyene har deltaget i Operation Breaking Dawn i august 2022.
“Beskyttelsen af menneskeliv er en kerneværdi, også under væbnet konflikt”, skriver IDF’s talsperson.
Billederne viser Alaa Qaddoum, den t-shirt hun døde i samt hendes tomme værelse. Foto: Samar Abu Elouf/Midlle East Eye
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at stille op til et interview om de dansk-udstyrede kampflys deltagelse i bombeoperationer i Gaza.
I et skriftligt svar oplyser Udenrigsministeriet, at “risikoen for, at udstyr anvendes til menneskerettighedskrænkelser”, normalt “indgår som et centralt parameter” i vurderingen af ansøgninger om tilladelse til eksport af våben og militært udstyr. Men som følge af en praksisændring i år 2000 foretager ministeriet ikke sådan en vurdering, når det handler om “eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande”, forklarer ministeriet.
“Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA”, skriver Udenrigsministeriet.
Heller ikke forsvarsvirksomheden Terma har ønsket at tale med os.
I en kortfattet mail til Danwatch og Information skriver Terma, at deres eksport foregår åbent og transparent og i fuldstændig overensstemmelse med dansk lovgivning.
“I Terma er vi glade for- og stolte over at være en del af F-35 programmet – og derigennem yde et betydeligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande”, skriver Termas pressechef Sara Westphal Emborg Neergaard.
På baggrund af afsløringen af, hvordan danske flydele risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza, opfordrer menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch nu Danmark til at stoppe leverancerne til de israelske kampfly.
En række eksperter i folkeret og menneskerettigheder advarer samtidig om, at Danmark risikerer at medvirke til krigsforbrydelser og vurderer, at eksporten er i strid med både FN’s Våbentraktat, EU’s regler for våbeneksport og den generelle folkeret.
Læs om det her:
FAKTA
