Ronja Pilgaard
Florence Goupil
En Danwatch-undersøgelse
Laks på Langfart
Foder til opdrætslaks består blandt andet fiskemel og fiskeolie, der laves af små pelagiske fisk fra hele verden. Foto: Florence Goupil
Man skulle ikke tro, at en lille peruviansk ansjosfisk fra det sydlige Stillehav har særligt meget med store norske atlanterhavslaks at gøre. Men det har den.
For selvom der kun er 420 kilometer fra Oslo til Aarhus, så skal der tilbagelægges mindst 15.000 kilometer med transportskibe og lastvogne, før du kan købe en norsk opdrættet laks i supermarkedet. Og det hele starter med den 12 centimeter lange ansjos i Stillehavet ud for Peru, der ender som fiskefoder for opdrætslaks.
Den peruvianske ansjos er fangstmoden, når den er cirka et år gammel. Her bliver den fanget af lokale industrifiskere ud for den peruvianske kyst, som sejler dem ind til havnen i Chimbote – verdens travleste fiskerihavn. Hvert år bliver der landet 677.753 tons fisk i Chimbote. Langt det meste er ansjoser.
Her bliver de suget ud af skibenes lastrummet på fiskemelsfabrikkerne. De bliver kogt, tørret og malet og lavet om til fiskeolie og fiskemel. Derefter pakkes de i såkaldte fleksitanke.
Danmark er en af verdens største importører af fiskemel og fiskeolie. En femtedel importerer vi fra Peru. Derfor satte vi os for at undersøge, om produktionen af fiskemel og fiskeolie foregår under ordentlige forhold.
Ved hjælp af oplysninger fra EUs importdatabase Traces, Danmarks Statistik og databasen Import Genius er det muligt at dokumentere, at Danmark importerer for mere end 300 millioner kroner fiskeolie fra Chimbote og fiskemel fra Peru.
De samme databaser er blevet brugt til at undersøge, hvor fiskeolien og fiskemelet rejste videre til, efter det har forladt Danmark.
I september 2020 besøgte Danwatch byen Chimbote i Peru, der er kendt for, at en stor del af verdens fiskeolie og fiskemel bliver produceret her. Byen er i forvejen berygtet for at være ramt af problemer relateret til fiskemelsproduktionen, men ingen har undersøgt forholdene i flere år.
På grund af COVID-19 kunne vi ikke selv rejse til Chimbote. Derfor har vi arbejdet sammen med en peruviansk journalist.
Danwatch har også besøgt syv supermarkeder for at undersøge, hvilke fiskeriprodukter der bliver solgt. Ud fra oplysninger på pakken, som for eksempel ASC-numre på produkter certificeret af Aquaculture Stewardship Council og oprindelsesland har det været muligt at følge fisken fra foderfisk til spisefisk.
Gennem databasen Import Genius kan man se, at olien og melet derefter bliver sejlet nordpå og gennem Panamakanalen til San Juan i den caribiske stat Puerto Rico. Her lægger skibene kort til, inden de sejler videre over Atlanterhavet til Esbjerg, hvor fleksitankene tømmes, og fiskeolien fyldes over i en af de seks store ED&F Man tanke, der står på havnen i Esbjerg.
Men fiskeolien skal ikke blive længe i Esbjerg. For jo hurtigere, den kan komme videre, jo hurtigere bliver der plads til mere fiskeolie på havnen. Så fiskeolien skibes derfor videre til en af de tre fodervirksomheder Mowi, Biomar og Cargill Ewos i Norge.
Mowi er verdens største producent af laks, og Mowi køber altså blandt andet sin fiskeolie fra ED&F Man i Esbjerg. Fra Esbjerg bliver olien sejlet til Bergen i Norge, hvor Mowis foderfabrik ligger, og her blandes den til fiskefoder, som typisk består af soja, ærtepuré, solsikkeolie, rapskimolie og andre proteinholdige råvarer.
LÆS OGSÅ: Danskerne spiser laks, der er fodret med peruvianske problemfisk
Fra Peru over Polen til Danmark
På den måde ender den lille ansjos fra Peru altså som foder for norske laks. Og dermed har den peruvianske ansjos rejst 13.000 kilometer. Og sådan er det foregået i årtier.
I 2010 blev der for eksempel importeret 81.832 tons fiskemel fra den peruvianske ansjos i den norske lakseproduktion. Det svarer til 32 procent af al den fiskemel, der blev brugt i norske lakseopdræt det år.
Der blev også brugt fiskeolie fra den peruvianske ansjos. Det drejer sig om 24.655 tons, og det svarer til 15 procent af al den fiskeolie, der blev brugt i de norske lakseopdræt.
Men bare fordi den peruvianske ansjos er blevet forvandlet til en laks, er rejsen langt fra slut. Efter en tur hos fiskerifabrikken, hvor maveindholdet fjernes, lægges laksen nu på køl og køres af sted med lastbil til Oslo, hvorfra turen går videre til Gdansk i Polen med skib.
Fiskemel og fiskeolie
Fiskemel er et proteinrigt pulver, som bruges i dyrefoder til kyllinger, laks, svin og forskellige kæledyr. Det produceres ved at koge, tørre og male rå olieholdige pelagiske fisk som sardiner, sild og ansjoser.
Fiskeolie produceres samtidigt med fiskemelet og bruges ligeledes i dyrefoder, til medicinsk brug og som kosttilskud.
25 procent af de fisk, der fanges i verdenshavene går til at lave fiskemel og fiskeolie
Laksen skal nemlig sælges via den tyske virksomhed Laschinger, som ligger i Polen og er en del af Mowi.
Fra Gdansk bliver den kørt med lastbiler til Ustka, også i Polen, hvor laksen bliver befriet fra sit hoved og bliver røget eller gravad og skåret i fileter og pakket. Derfra skal den nyrøgede laks med lastbil til Danmark, og så ender det med, at du kan købe den i Lidls mere end 120 forretninger i Danmark under navnene Nautica og Ocean Sea.
Rejsen fra Norge til Polen og retur til de danske butikker er cirka 2.200 kilometer.
Alt i alt har ansjosen fra Peru i form af fisk, fiskeolie eller laks rejst 15.000 kilometer, inden du sætter tænderne i et stykke røget ASC-mærket laks.
Det er globalisering
Det er langt fra nyt, at mad skibes rundt på kloden. Allerede i 2008 sagde Oxford-økonomen Paul Watkiss til New York Times, at “vi flytter varer rundt i verden på en måde, der ser virkelig bizar ud”. Udmeldingen kom, efter han havde undersøgt den europæiske fødevareimport for EU.
I Danmark er det også almindeligt, at fødevarer skal på langfart, både før og efter, de er færdigproduceret. Tarme til medisterpølser fra danske slagtesvin transporteres for eksempel til Kina for at blive vasket og kommer så retur til Danmark for at blive stoppet med pølsefyld. Citroner fra Argentina sælges på Spaniens sydkyst, selvom Spanien selv dyrker citrusfrugter. Og rejer fanget langs Grønlands kyst sejles til Marokko for at blive pillet, før de kommer tilbage til de danske middagsborde, viser tal fra EU.
“Det gør man jo, fordi det er billigst at gøre det på den måde”, siger Henrik Wentzel, professor og centerleder på livscykluscentret på Syddansk Universitet.
I dag er den globale eksport mere end 4000 gange større, end den var i begyndelsen af 1800-tallet, og siden 1950 er eksporten på verdensplan steget eksplosivt. Det kan klimaet mærke.
Transport udgør således op til 15 procent af animalske produkters CO2-udledning og helt op til 65 procent af grøntsagers klimabelastning. Derfor anbefaler flere tænketanke og klima-NGO’er, at man køber varer lokalt. Men laks føles jo netop som en lokalproduceret vare, da den jo kommer fra vores naboland. Alligevel er det transporten, der viser sig at være ‘klimasynder’.
Et svensk studie fra 2013 har set på netop laks og andre fisk fra Norges påvirkning på klimaet. Og her kan man læse, at transporten af fisk og andre råvarer til fiskefoderet til laks er den store klimasynder i produktionen. Produktionen af ét kilo laks producerer 2 kilo CO2, og 1,9 kilo af den CO2 kommer ifølge studiet fra foderproduktionen.
FAKTA
Ansjosfisk rejser 15.000 kilometer igennem fire lande før de lander i vores køledisk
Norsk laks, man kan købe i danske supermarkeder, er blevet fodret med små ansjosfisk fanget ud for Peru. Dyk ned i ansjosens rejse fra Peru til Danmark via Norge og Polen.
1
Fiskemel og fiskeolie kommer fra Peru
Skibene her sejler fra Chimbote i Peru og ud på stillehavet efter ansjoser. Senere bliver fiskene kværnet til fiskemel og fiskeolie. Danske virksomheder importerede i 2019 for 342 millioner kroner fiskeolie fra Peru. Langt størstedelen kom fra Chimbote.
Foto: Florence Goupil
2
Skibet lægger til i byen San Juan i Puerto Rico
Med skibet Fairchem Colt sejler fiskeolien fra de fem fabrikker i Chimbote til San Juan i Puerto Rico, hvor skibet lægger til, inden det fortsætter sin tur over Atlanterhavet.
Foto: Jean Housen, Wiki commons
3
Fisken tager et pitstop i Danmark
På havnen i Esbjerg står en række store tanke, som indeholder fiskeolie. Her fyldes fiskeolien over i, før den skal videre nord på.
4
Fiskeolien omdannes til fiskefoder
I Bergen i Norge omdannes fiskeolien til fiskefoder. Den blandes med soja, ærteprotein, solsikkeolie og andre foderstoffer med højt proteinindhold.
Foto: T. H. Jensen, Pixabay
5
Laksene vokser sig store og fede
I et havbrug i nærheden af Ålesund bliver laks fodret med den fiskefoder, der blev produceret i Bergen. Nu er den peruvianske ansjos blevet til en laks.
Foto: Thomas Bjørkan, Wiki Commons
6
I Polen bliver laksen bearbejdet
Laksen transporteres fra Norge til Polen. Inden da har den fået taget indholdet i maven ud og er blevet lagt på is. Vel ankommet hos Mowi i Polen bliver laksen enten røget eller gravad og pakket i emballage fra enten mærket Nautica eller Ocean Sea. Begge dele sælges af Mowis tyske datterselskab Laschinger til Lidl i Danmark.
Foto: Ronja Pilgaard
7
Laksen lander i de danske kølediske
Fra Lidl Danmarks lager i Køge distribueres laksen til de danske supermarkeder.
