En Danwatch-undersøgelse
LIV,
der ikke tæller
Tidligere
Næste
Det er farligt at være havnearbejder i Kenya. På havnen i Mombasa, hvor tusindvis af havnearbejdere hver dag knokler for at få skibet store sække med kaffe og te afsted mod fjerne himmelstrøg, fortæller flere arbejdere til Danwatch, at de enten har set, eller i hvert fald hørt om, alvorlige ulykker, blandt deres kollegaer.
“Det var en grim ulykke. Lastbilen kom over ham, og han blev delt i mange stykker. De kunne ikke gøre andet end at komme og samle alle delene”.
Det er fortællingen om en af de arbejdskammerater, der for fire-fem år siden endte sine dage blandt kraner og containere på Østafrikas største havn.
På danske supermarkedshylder og kaffebarer findes der kaffe fra Kenya, der med stor sandsynlighed har været forbi Mombasa havn på sin vej mod Danmark.
Det samme gælder for te. Kenya er verdens tredjestørste eksportør, og næsten en femtedel af den te, vi drikker, stammer fra Kenya.
Det er ikke uden risiko, at man tager et arbejde på havnen i Mombasa. Men præcis hvor mange af arbejderne, der kommer til skade, ved vi ikke. Mens fagforeningerne fører ulykkesstatistik for de kontraktansatte og fagorganiserede havnearbejdere, er der nemlig ingen, der tæller, når der sker ulykker blandt de flere tusinde løsarbejdere på havnen.
Den direkte eksport fra Kenya til Danmark består primært af kaffe. I 2017 importerede vi kaffe til Danmark for
0 mio. kr.
Andre varer fra Kenya, som te, ender på danske supermarkedshylder, men importeres ikke direkte til Danmark.
I dag er det mig, der tjener penge til familien
Taxier i stedet for ambulancer
Alene blandt de arbejdere, der har kontrakter og medlemskab hos havnens største fagforening Kenya Dock Workers Union, er der registreret 11 dødsfald og 68 alvorlige ulykker på havnen i Mombasa de sidste fire år.
Men når løsarbejdere kommer til skade, er der ingen, der tæller. Der findes også kun løse tal for, hvor mange løsarbejdere der i det hele taget arbejder på havnen i Mombasa. Overslag, der spænder mellem 4.000 og 8.000 mennesker.
Også når det kommer til ulykker, har løsarbejderne de værste vilkår. Danwatch har talt med løsarbejdere, der fortæller, at de får besked om at ringe til taxier i stedet for ambulancer for at spare arbejdsgiveren udgifter til ambulancen. Havnens egen sundhedsklinik er ikke for løsarbejdere, men forbeholdt de fastansatte.
Blandt løsarbejdere, som Danwatch har talt med, kender ingen til egentlige kompensationer i forbindelse med invalidering eller tabt arbejdsfortjeneste.
Jeg skyndte mig, så jeg kunne få min bonus. Jeg havde ikke set den parkerede container.
Anslået 50 ulykker om måneden
En lokal organisation, Seafarers’ Assistance Program, der arbejder for at bedre forholdene på havnen også for løsarbejderne, prøver at holde oversigt over ulykkerne. Det er ikke officielle tal, men organisationen estimerer, at der hver måned er omkring 50 ulykker på havnen.
Det baserer de på oplysninger fra fagforeninger, avisartikler, og kontakter til arbejdere og deres pårørende.
I en rapport fra Seafarers’ Assistance Program beskrives havnen som en port of convenience, hvor multinationale selskaber bruger løsarbejdere med lave lønninger på bekostning af sikkerheden.
Lokale og nationale nyhedsmedier har også af og til skrevet om ulykkerne på havnen i Mombasa. De har opgivet, at der er omkring hundrede ulykker på havnen i kvartalet, baseret på indrapporteringer fra havnemyndighederne.
Danwatch har henvendt sig til Kenya Ports Authority, som er de offentlige havnemyndigheder der har ansvar for havnen, og bedt om både interview og ulykkesstatistik. De har dog ikke besvaret vores henvendelser.
Jeg havde ikke noget valg, så jeg accepterede det.
Familien var i chok. Mine børn ville ikke gå i skole.
Jeg vil ikke bruge min tid og energi på noget, som jeg ikke kan ændre. Jeg vender mig mod min Gud i stedet.
