“Der står ikke ret meget i mine papirer. Min fødselsdato, navnene på mine bedsteforældre, min biologiske mor og storesøster og deres ID-numre. Og så har jeg senere fundet ud af, at jeg var én dag gammel, da jeg blev afleveret på børnehjemmet Casa Guatemala, hvor jeg boede, indtil jeg blev adopteret og kom til Danmark”.  

“Det er oplysninger, som jeg senere har fundet ud af, var rigtige, da jeg deltog i DR-programmet, Sporløs som 18-årig. Det var en tur med rigtig mange følelser. Det ene øjeblik troede jeg, at vi havde fundet hende, men så var det ikke hende alligevel. Faktisk har jeg ikke set programmet færdigt, det var hårdt at være i”.  

“Men det lykkedes. Jeg mødte min mor og talte med hende nogle timer, og hun viste mig billeder af mig som otte-ni måneder gammel baby, som mine forældre havde sendt til børnehjemmet, der gav dem videre til hende. Hun havde også billeder af mine tre søstre”.  

“Jeg kom på børnehjem, fordi min biologiske mor ikke havde råd til at have mig. Hun havde aldrig fortalt nogen om mig, så jeg var en kæmpe hemmelighed og er det sikkert også i dag. Det, der kan stikke lidt, er spørgsmålet om, hvorfor det lige var mig, hun ikke havde råd til at beholde? Det spørgsmål tror jeg alle adoptivbørn lever med hele livet. Hvorfor mig?”  

“Samtidig har jeg haft den tryggeste og kærligste barndom, som nogen overhovedet kunne drømme om. En tilværelse, som jeg jo ikke ville have fået i Guatemala, hvis jeg var blevet der”.  

“I et stykke tid efter vores møde skrev min mor og jeg sammen. Problemet bestod bare i, at hun skrev på spansk. Jeg kan ikke spansk”.  

“I det mindste ved jeg, at hun og mine søstre findes. Men jeg ved intet om min far. Det er sådan nogle spørgsmål, der kan dukke op engang imellem”. 

Guatemala er gennem årene blevet anklaget for dokumentfalsk og ulovlige adoptioner. Hvad tænker du om det? 

“Jeg synes, det er forfærdeligt. Det er ulykkeligt at høre om de tilfælde, og jeg er oprigtigt ked af, at der er andre, der er blevet fanget i det system. Det er rigtig fint, at det bliver taget op nu,  og at der kommer fokus på det. Fordi sådan skal det jo ikke være. Der skal ikke være børn, der bliver taget fra deres forældre og adopteret væk uden biologiske forældres samtykke. Det er forfærdeligt, at det er sket”. 

“Og det kan også godt stikke lidt i mig, at det er fra mit fødeland, at det er sket fra”. 

“Jeg var ikke så gammel, da jeg blev adopteret til Danmark, så i lang tid havde jeg kun mine adoptionspapirer at gå ud fra”.

“I dem står der, at min mor ikke kunne have mig. Min far drak og levede i et andet forhold, så han ville ikke have noget med mig at gøre. Det betød, at hun ikke havde økonomi til at passe mig. Hun havde i forvejen et andet barn”.

“Jeg var med i Sporløs (DR program red.) i 2013, og der mødte jeg min mor. Hun bekræftede, at de ting, der stod i papirerne, var rigtige. Hun fortalte mig også, at hun ikke blev tvunget til at bortadoptere mig, men at det var hendes eget valg, fordi hun mente, at det var bedst for mig”. 

“Som barn har spørgsmålet om, hvorfor hun gav mig væk, fyldt rigtig meget. Og nu hvor jeg selv er blevet mor, kan jeg slet ikke forestille mig at skulle give mit barn væk, så jeg tænker, det har været ekstremt svært for hende at stå i den situation”. 

“Efter at jeg har mødt hende, ved jeg, at hun gjorde det, fordi hun mente, det var det rigtige. Hun har gjort det af kærlighed.”

Er der fejl eller uregelmæssigheder i dine adoptionspapirer?

“Jeg har for nylig tjekket mine adoptionspapirer igennem, og der opdagede jeg, at et andet navn florerer i dem, hvilket jeg synes er vildt mærkeligt. I mine papirer står der også, at jeg både er født på sygehuset og derhjemme, så der ved jeg heller ikke, hvad der er op og ned”. 

“Når jeg kigger på internettet står der desuden, at min fødselsdagsdato er ukendt. Det har været svært at forholde sig til, fordi man stiller sig selv spørgsmålet: Hvor gammel er jeg egentlig?” 

“Men på trods af fejlene så stoler jeg på, at jeg overordnet set er kommet hertil på lovlig vis”.

Har du hørt anklagerne om ulovlige adoptioner fra Guatemala? 

“Jeg kan huske, at jeg har talt med min adoptivmor om, at der var nogle situationer dengang, som var underlige. Generelt har jeg lidt lukket ørene for det. Når man vokser op i et andet land, så er der mange andre ting, som man skal forholde sig til, så jeg har ikke kunnet tage det ind. At sådan noget er forekommet”.

“Jeg synes, det er forfærdeligt, men jeg har ikke kunnet rumme tanker som ‘hvad nu hvis'”.  

Hvad tænker du om, at Guatemala ikke er et af de lande, der skal undersøges? 

“Der er et behov for, at Guatemala er med i Folketingets undersøgelse. Når man vokser op som adoptivbarn, har man brug for afklaring på, hvad der er foregået. Det er derfor også vigtigt at gå ind i alle lande for at være sikker på, at man får redegjort for, hvad der skete”.

“Som adoptivbarn ved man sjældent, hvor og hvad man kommer fra. Man får bare stukket nogle papirer i hånden, og så er det det. Grunden til, at jeg gerne ville møde min mor, var jo fordi, at jeg ville kende mit ophav. Det var ikke nok for mig bare at have et stykke papir. Jeg havde brug for at høre historien fra min biologiske mor, se hendes ansigtsudtryk og høre hendes ord”. 

“Det er ikke alle, der har den mulighed. En undersøgelse kan være en måde at få en anden afslutning på sin historie”.

“Jeg blev født på hospitalet, og ti dage senere blev jeg overført til Casa Guatemala ved floden Rio Dulce. Der står ikke særlig meget i mine papirer. Min fødselsdag den 10. januar, men så står der godt nok også en dato i marts. Og så navnene på mine biologiske forældre, og at politiet aldrig fandt mine forældre på adressen. Jeg ved ikke, om det er deres navne og jo heller ikke, hvorfor de afleverede mig. Men den sørgelige historie er nok, at min mor ikke havde penge til at beholde mig, der var jo både borgerkrig og fattigdom i landet”.  

”Jeg husker ingenting om tiden på børnehjemmet. Mine forældre har taget masser af video, fra da jeg var lille. Den dag, de hentede mig, løb jeg rundt med en vaskebalje på hovedet. De grinede, og jeg blev ved med at tage vaskebaljen af og på. Det kendetegner mig nok meget i dag. Jeg kan godt lide at lave dårlige jokes”. 

“Men der er også video af en lille dreng, som banker hovedet ind i væggen og er magtesløs. Jeg kunne blive så hidsig, det har jeg skulle arbejde med”. 

“Jeg har altid vidst, at jeg var adopteret, og jeg har haft den bedste barndom, virkelig, men behovet for at kende mit ophav har altid ligget dybt, dybt i mig. Jeg vil virkelig gerne til Guatemala og se, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg blev adopteret”. 

Har du hørt anklagerne om ulovlige adoptioner fra Guatemala? 

“Hvis børn er blevet taget fra deres mødre og handlet, så er det da noget, som man skal tage seriøst”. 

Hvad tænker du om, at Guatemala ikke er et af de lande, der skal undersøges? 

“Da det lige kom op, satte det da nogle tanker i gang. Når alle andre adoptioner lugter langt væk, hvorfor skulle resten så ikke også være problematiske? I hvert fald er fejlregistrering meget sandsynligt. Omvendt er jeg vokset op i et solidt godt hjem med masser af kærlighed, så meget mere har jeg ikke tænkt over det.

“Jeg boede med min mor de første 10 dage af mit liv. Derefter blev jeg afleveret hos en dagplejer, som havde mig i et års tid. Efterfølgende blev jeg afleveret til børnehjemmet (Casa Guatemala, red.)”.

“Jeg ved også, at regeringen i Guatemala brugte to år på at finde mine forældre, før jeg kunne frigives til adoption. Det gjorde de for at sikre sig, at jeg og rigtig mange andre børn ikke var konfliktbørn. Altså børn, der blev solgt, så forældrene kunne overleve eller var ofre for ulovlig organhøst”. 

“Efter de to år gik der yderligere et år, før jeg kom til Danmark i 1990”.

Hvad tænker du, om der er fejl og uregelmæssigheder i dine adoptionspapirer?

“Jeg ved, jeg er kommet hertil på et ulovligt grundlag. I forbindelse med min medvirken i Sporløs (DR program, 2016, red.) fik jeg mine papirer fra AC International Børnehjælp, og det eneste, vi reelt kunne bruge til noget, var mit fulde navn. Hertil skal det siges, at jeg havde fire forskellige navne i mine papirer og tre forskellige fødselsdatoer”. 

“Som barn kan jeg huske, at jeg synes, det var underligt, og min historie virkede ofte usammenhængende, men efter min tur til Guatemala i 2016 forstod jeg det bedre. Alt det her med præcis information og informationsudveksling er et område, hvor Guatemala har været langt bagud i mange år – og stadig var det i 2016”.  

“Jeg fik også et andet perspektiv på min historie, da jeg besøgte Guatemala. Jeg oplevede, at forstanderen af Casa Guatemala og den guatemalanske regering brugte mange kræfter og ressourcer på at genforene os med vores forældre. Det er vigtigt at huske på, at landet var i en borgerkrig i 90’erne”. 

Har du hørt anklagerne om ulovlige adoptioner fra Guatemala? 

“Kun fra jer journalister. Jeg har generelt hørt og set, at der dukker flere og flere sager op med problematiske adoptioner, hvor det har været en svær proces at få børn videre til deres nye familie”.

Hvad tænker du om, at Guatemala ikke er et af de lande, der skal undersøges? 

“Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor det er vigtigt? Børnene er i dag blevet voksne, og biologiske forældre får ikke deres børn hjem uanset, hvad der kommer frem”. 

“Hvis en undersøgelse finder frem til, at der er nogle, der har tjent penge på adoption, så er de penge jo allerede brugt. Vil man svindle, så vil det altid være en mulighed. Dengang som nu. Man kan sætte svindlere på lige fod med bander og andre kriminelle, der sælger stoffer.  Hvis man gerne vil gøre noget ulovligt, så finder man en måde at få det gennemført på”. 

“For mig at se vil en undersøgelse kun pege fingre af dem, der gjorde det bedste, de kunne, og taberne er de forladte børn i dag, som ikke får mulighed for at komme til et land med velfærdsydelser og en velfungerende regeringsstruktur”.

“Svindlere vil stadig stjæle børn, brænde øjne ud på dem, høste deres organer, sælge dem til prostitution med mere. De vil også drive bange børn, der frygter dem, ind i bander og organisationer med ekstrem vold, såsom kartellerne, og ekstreme økonomiske vanskeligheder”.

“Og hvem har vundet på det?”

“Jeg var et år, da jeg kom på børnehjem, og jeg kan ikke huske noget overhovedet. I mine papirer står der kun min mors navn. Min fars navn er ukendt. Der står ingenting om adressen, kun Guatemala City,  eller grunden til, at jeg kom på børnehjem”. 

“Derfor tog jeg til Guatemala for otte år siden. Jeg havde en sult efter at se, hvor jeg kom fra, opleve kulturen og landet. Historien, som landet kom med. Og så var det jo også for at se børnehjemmet, hvor jeg kunne have vokset op i, eller hvor jeg vidste, jeg startede de første fire år af mit liv”. 

“Jeg mødte to damer på børnehjemmet, og i starten vidste de ikke, hvem jeg var. Jeg prøvede på gebrokkent spansk at forklare, hvem jeg er, og at jeg havde boet her. Så finder hun mine adoptionspapirer, og da hun ser mit mellemnavn, Giovani, genkender hun mig. Det viser sig, at begge kvinder har passet mig. Det var en lidt speciel oplevelse”. 

Hvad tænker du om de manglende oplysninger i dine adoptionspapirer?

“Jeg har da stillet sig mig selv spørgsmålet, om min adoption er foregået korrekt dengang. 

Jeg har også læst om, at Guatemala bortadopterede sindssygt mange børn i starten af 90’erne, og lige pludselig stoppede det, og man adopterede ingen børn. Efter det så er kommet frem i medierne, at der har været fejl med børn fra Indien og resten af Asien, så har jeg da været nysgerrig på, om min adoption er foregået, sådan som det står i papirerne. Eller om der er sket noget bagom, som man ikke ved noget om? Har der været en eller anden form for betaling?”  

Har du hørt anklagerne om ulovlige adoptioner fra Guatemala? 

“Jamen, det var da også derfor, at jeg blev lidt nysgerrig, da jeg var 25 år. Hvad skete der egentlig dengang? Ligner jeg min mor? Har jeg søstre? Er der nogen, der kan fortælle mig noget om mig og mit liv? Men så har jeg hørt skrækhistorier fra dem, der var med i Sporløs (tv-program på DR red.) Om biologiske familier, der forventer, at man overfører tusind kroner hver måned. Jeg har ikke lyst til at skulle være en betalingsautomat for nogen, som jeg faktisk ikke har haft noget at gøre med hele mit liv”. 

“Selvfølgelig synes jeg, at det ville være spændende at høre historien fra min biologiske mor, men jeg er også nået den alder, hvor jeg jo ikke ved om, om hun findes længere. I Guatemala har de ikke så høj levealder, som vi har i Danmark. Det kan også være, at hun slet ikke har lyst til at se mig, fordi det har været så hårdt for hende dengang”. 

Hvad mener du om, at Guatemala ikke er et af de lande, der skal undersøges? 

“Det, synes jeg, er helt forrykt: At der sidder en minister, som ikke har lyst til at undersøge nærmere, hvad der er sket i Guatemala. Der er sikkert nogle guatemalanske børn, som jo i dag er voksne, der har behov for at vide, hvad der skete dengang. De har ret til at få sandheden. Jeg synes, det er under al kritik, at man har en minister, der nægter at gøre noget i stedet for at sige: Hey, hvad sker der her?”