En Danwatch-undersøgelse
Med projektet 'Oliveeventyr på Dybt Vand' sætter DanWatch fokus på den største danske olieinvestering i undergrunden syd for Sahara - nemlig A.P Møller Mærsks olieaktiviteter i Angola. Maersk Oil, et datterselskab til A.P. Møller-Mærsk, har siden 2005 været til stede i den angolanske oliesektor og har investeret omkring tre milliard danske kroner i jagten på Angolas olie.
Oliver Graner Sæbye
Anne Skjerning, Maren Urban Schwart, Peter Khallash Bengtsen, Sarah Wykes, og Laila Lildballe
Med projektet 'Oliveeventyr på Dybt Vand' sætter DanWatch fokus på den største danske olieinvestering i undergrunden syd for Sahara - nemlig A.P Møller Mærsks olieaktiviteter i Angola. Maersk Oil, et datterselskab til A.P. Møller-Mærsk, har siden 2005 været til stede i den angolanske oliesektor og har investeret omkring tre milliard danske kroner i jagten på Angolas olie.

Det viser undersøgelsen

  • Den brede befolkning i Angola får en meget begrænset andel i landets olierigdomme. Mens Angolas BNP er steget med over 1.000 procent fra 1997 til 2008 til ét af Afrikas højeste, lever 70 procent af landets befolkning for under to dollars om dagen.
  • Angolas olieindtægter styres af det statslige olieselskab, Sonangol, som i praksis er kontrolleret af en smal elite omkring Angolas præsident Dos Santos.
  • Manglende gennemsigtighed i Sonangol betyder, at ingen ved præcist, hvor mange oliepenge der kommer ind, og hvor de bliver af.
  • Maersk Oil er operatør på tre olieblokke i Angola via et formelt samarbejde med Sonangol.
  • Maersk Oil oplyser, at selskabet ikke har oplevet korruption i Angola. Samtidig fortæller selskabet, at det har sikret sig mod korruption via ‘due dilligence’ processer og formuleringer i deres kontrakter. Maersk Oil vil dog ikke give indblik i disse dokumenter.
  • Maersk Oil og andre udenlandske olieselskaber er ifølge A.P. Møller-Mærsk kontraktligt forpligtet til at bruge lokale leverandører i Angola. Ifølge flere eksperter kan disse selskaber være styret af personer fra toppen af regeringen eller Sonangol og tage overpris for deres ydelser. Maersk Oil oplyser selv, at deres lokale leverandører kan være dårligere og dyrere end alternativerne, men at de har tjekket hvem der står bag dem. De vil ikke oplyse navnene på disse leverandører.

Mærsk begyndte deres olieeventyr i Angola i 2005, da selskabet købte en 50 procents andel i off-shore blok 16. I dag er Maersk Oil Angola A/S operatør på alle de tre blokke, de har investeret i Angola. Det betyder, at Maersk Oil Angola A/S står for at hyre underleverandører ind til forskellige opgaver og for at have den direkte kontakt til det statsejede Sonangol og myndighederne.

“Vi har valgt Angola som et af vores fokuslande, fordi landet har potentiale, og der er meget olie i landet. Desuden er den politiske situation mere stabil end i fx Nigeria, som vi også har set på,” siger direktør for Maersk Oil Angola A/S’ kontor i Angola, Carsten Sønderskov.

International kritik

OECD, IMF, Verdenbanken, U.S. State Department og NGO’er har offentligt kritiseret Sonangol, A.P. Møller-Mærsks samarbejdspartner i Angola. På listen over det internationale samfund kritikpunkter står blandt andet, at Sonangol reelt set er en politisk styret organisation, der tjener en snæver elites interesser og den manglende gennemsigtighed i deres regnskaber sætter spørgsmålstegn ved, hvor penge forsvinder hen.

“Sonangols regnskaber følger den angolanske regerings standarder. Hvilket betyder, at regnskaberne ikke følger internationale standarder,” påpeger den internationale NGO The Open Society Initiative for Southern Africas.
De offentliggjorte tal er således utilstrækkelige til at danne sig et fyldestgørende overblik over pengestrømmen i Sonangol.

Tavshed om underleverandører

Ser man på Maersk Oil Angola A/S’ regnskaber, vil selskabet, når 2010 er ovre, have haft udgifter for mere end 500 millioner dollars siden 2005. Alt i alt har A.P. Møller-Mærsk igennem de seneste seks år altså brugt næsten tre milliard danske kroner på deres olieforretning i Angola.

Lige som alle andre olieselskaber, der køber sig adgang til at lede efter olie i Angolas olieblokke, har Maersk Oil Angola A/S skrevet under på Sonangols krav om at bruge lokale underleverandører.

“Sonangol forlanger, at vi prioriterer lokale leverandører med mindre, de er 10 procent dyrere end globale konkurrenter. Desuden skal Sonangol godkende alle underleverandører,” fortæller Carsten Sønderskov.

Hverken han, eller A.P. Møller-Mærsks hovedkontor vil udtale sig om, hvilke lokale underleverandører, Maersk Oil Angola A/S samarbejder med. Men han bekræfter, at internationale olieselskaber kan være tvunget til at benytte anviste lokale underleverandører, der ofte kan blive udskiftet med andre lokale underleverandører uden nogen begrundelse. Selvom disse kan være dyrere og dårligere end alternativerne.

Overbetaling og personlige interesser

Patrick Heller fra den amerikanske NGO Revenue Watch Institute, der udelukkende beskæftiger sig med de problemer, der er i lande afhængige af udvindingsindustrien, bekræfter de spekulative bånd mellem Sonangol og underleverandørerne.

“Kontrakter med vestlige olieselskab kan være meget lukrative og er derfor meget interessante for angolanske underleverandører. Sonangol styrer, hvor mange af disse kontrakter havner henne. I mange tilfælde tager den valgte underleverandør overbetaling og er ikke altid prisen værd, eller er ikke så effektive, som kontrakten siger, de bør være, især ikke i forhold til, hvis der havde været en konkurrencedrevet udbudsrunde,” forklarer han og fortsætter:

“Vi har førstehåndsberetninger om at det nogle gange er sådan i Angola. Til en vis grad reflekterer styringen af kontrakterne et ønske om på sigt at opbygge den lokale angolanske kapacitet på området, men den tjener også personlige økonomiske interesser for dem med tætte forbindelser til folk ved magten.”

Ordrene fra Maersk Angola A/S og alle de andre olieselskaber med operatørstatus til underleverandører løber årligt op i svimlende millionbeløb – målt i dollars.

Når olien flyder, øges presset fra Sonangol

Carsten Sønderskov har ikke kendskab til korruption i forbindelse med brugen af underleverandører:

“Vi har ikke oplevet forsøg på eller opmuntring til korruption i Angola. Vi er heller ikke forpligtet til at bruge bestemte lokale leverandører – vi foreslår typisk 3-4 leverandører til en opgave, som Sonangol godkender, og derefter bliver opgaven sendt i udbud.”

Indtil videre har Maersk Oil Angola A/S primært foretaget seismiske målinger og boret et antal efterforskningsbrønde i deres tre olieblokke. Arbejdet er mest fremskredet i blok 16, hvor der allerede er foretaget tre prøveboringer. Den ene afslørede et lovende fund, og der er planlagt yderligere to.

Hvis dette oliefund viser sig værd at sætte i kommerciel produktion, vil produktionen kunne være en realitet omkring 2014. I de to andre blokke, 8 og 23, er Maersk Oil Angola A/S for tiden i gang med at forberede prøveboringer, der efter planen skal foretages i 2011.

Direktør for Maersk Oils Angola A/S’ kontor i Angola, Carsten Sønderskov, forudser, at risikoen for at blive udsat for pres fra myndighederne og Sonangol vil stige i takt med, at Maersk Oil Angola A/S begynder at tjene penge på deres olieforretning i Angola.

“Korruption er mere noget, man bliver eksponeret for, når man begynder at tjene penge i landet,” forklarer han.

Sådan gjorde vi

Med projektet ‘Oliveeventyr på Dybt Vand’ sætter DanWatch fokus på den største danske olieinvestering i undergrunden syd for Sahara – nemlig A.P Møller Mærsks olieaktiviteter i Angola. Maersk Oil, et datterselskab til A.P. Møller-Mærsk, har siden 2005 været til stede i den angolanske oliesektor og har investeret omkring tre milliard danske kroner i jagten på Angolas olie.

Undersøgelsen er finansieret af Foreningen Roskilde Festival og IBIS

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.