Undersøgelse
Støt Danwatch

Over hele Chile protesterer oprindelige folk mod nye litiumprojekter

Flere og flere områder i Chile bliver udforsket for mulig udvinding af litium i takt med den stærkt stigende efterspørgsel. På tværs af landet modsætter oprindelige folk sig udvindingen, og i flere tilfælde trækker mineselskaberne de oprindelige folk i retten.
Flere og flere områder i Chile bliver udforsket for mulig udvinding af litium i takt med den stærkt stigende efterspørgsel. På tværs af landet modsætter oprindelige folk sig udvindingen, og i flere tilfælde trækker mineselskaberne de oprindelige folk i retten.
Samarbejdspartner
Foto: Pablo Rojas Madariaga
Sophia Boddenberg
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Over hele Chile protesterer oprindelige folk mod nye litiumprojekter

Demonstration i Santiago i september under parolen “Stop minedriften der ødelægger vores økosystemer”. Rovdrift på Chiles naturressourcer og marginaliseringen af landets oprindelige folk har været temaer, der har ført til konfrontationer både før og under de nuværende nationale protester.

En “hvid guldfeber” er over Chile i disse år. Man regner med, at landet sidder på mere end halvdelen af verdens litiumreserver, og med den eksplosive stigning i verdens produktion af elbiler forventes efterspørgslen på det sølv-hvide metal til batterier at være tidoblet omkring år 2030. Chile er imidlertid begyndt at sakke bagud i forhold til tidligere forventninger til produktionen, og i den forbindelse har landets minister for minedrift for nyligt opfordret til, at ”mere end 50 saltørkener” over hele landet skal udforskes for mulig litiumudvinding.

Om undersøgelsen

Danwatch har været i Chile for at se nærmere på udvindingen af det litium, som bruges i genopladelige batterier, og som lige nu efterspørges som aldrig før.

Undervejs har vi interviewet en lang række forskere, repræsentanter fra industrien, politikere, miljøorganisationer og nogle af de oprindelige folk, der bor i Atacamaørkenen, hvor metallet udvindes.

Vi har gennemgået selskabernes egne miljørapporter såvel som de få uafhængige studier, der er blevet lavet af litiumudvindingens konsekvenser for Atacama. Danwatchs undersøgelse tager især udgangspunkt i et studie fra 2019 om udvindingens miljøpåvirkning af forskere fra det amerikanske Arizona State University.

Undersøgelsen er støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.

Men mineselskabernes fremmarch og de nye udvindingstilladelser fører ofte til  nye konflikter med grupper af oprindelige folk, som frygter, at udvinding fra deres territorier kan have store konsekvenser for deres økosystemer, landbrug og kultur.

Et eksempel er Coipasa Saltsletten nær grænsen til Bolivia, hvor det canadiske selskab Lithium Chile tidligere i år opkøbte jord for at undersøge mulighederne for litiumudvinding. Kort efter selskabets udmelding om at starte et nyt litiumprojekt i området arrangerede den oprindelige aymara-befolkning fra den nærliggende landsby, Ancovinto, demonstrationer mod udvindingen. Og inden længere blokerede områdets beboere for, at Lithium Chile kunne komme i nærheden af deres deres nye besiddelser i de omkringliggende vådområder.

Egnens lokalbefolkning havde ligesom mange andre oprindelige folk i Chile fulgt med i, hvordan litiumudvinding fra Atacamas saltslette nogle hundrede kilometer derfra har resulteret i konflikter med ørkenens oprindelige befolkninger om områdets sparsomme vandressourcer. Og de er nu bekymret for, hvad litiumudvinding fra det allerede tørre højlandsområde kan komme til at betyde for deres quinoa-afgrøder og deres lamaer.

”Vi aymaraer har igennem årtusinder klaret os med vores landbrug og husdyr i de her områder”, skriver en indbygger fra Ancovinto om sagen på vegne af protestgruppen ’Ancovintos Modstand’ i en email til Danwatch.

Lama på et af de mere frodige områder af Atacamas slette.

”Vi forsvarer vores oprindelige samfund, og vi vil blive ved med at forsvare det mod at blive udplyndret, udnyttet og forurenet af litiumudvindingen”, skriver talspersonen, som ønsker at være anonym på grund af tidligere tilfælde af trusler fra andre mineselskaber. Danwatch er bekendt med vedkommendes identitet. 

baggrund

Er litium bæredygtigt?

I 2019 blev Nobelprisen i kemi givet til John Goodenough, Stanley Whittingham og Akira Yoshino for udviklingen af litium-batteriet - blandt andet fordi det er en nødvendighed for udviklingen af elbiler og for megabatterier, der muliggør “lagring af store mængder energi fra sol- og vind, og dermed et samfund fri for fossile brændsler”

Men overgangen fra fossile brændstoffer til mere klimavenlige teknologier betyder i øjeblikket en stigende efterspørgsel på andre nye typer mineraler til for eksempel solceller, vindenergi og batterier.

Ifølge mange forskere er der ikke den mindste tvivl om, at udvindingen af den nye type mineraler er at foretrække fra en fortsættelse med fossil energi, fordi det simpelthen ikke er muligt at fortsætte som hidtil. Ikke desto mindre bliver konsekvenserne af udvindingen ekstra tydelig i disse år, i takt med at efterspørgslen på de nye teknologier vokser.

Men ud af verdens fem største litium-producenter har alle haft anklager om brud på menneskerettighederne rettet imod sig ifølge Business and Human Rights Resource Center.

I Australien og Nordamerika bliver litium udvundet ved traditionel minedrift i sten. Men metoden kræver også brug af en række kemikalier, og i USA er der eksempler på, at floder langt fra litiumminer blevet påvirket af forurening fra udvindingen. I Tibet har der været protester over fiskedød i floder efter forurening fra kinesiske litiumminer.

I Chile, Argentina og Bolivia, udvindes litium fra saltlage, der pumpes op fra undergrunden. De miljømæssige problemer ved den type udvinding er primært den store brug af vandressourcer fra områder, som i forvejen lider af vandmangel.

Mens forskere er relativt optimistiske omkring at finde alternativer til andre potentielt skadelige komponenter fra litium-ion batterier såsom kobolt, så har alternativer til litium lange udsigter.

Der bliver for tiden forsket en del i, hvordan man i højere grad kan genbruge litium-ion batterier, da meget få af de genopladelige batterier genbruges i dag.

Kilder: Nobelprize.org, Business and Human Rights Resource Center, The Verge, Washington Post, Wired, Friends of the Earth, DR, Danwatch

Oprindelige folk sagsøges

Det canadiske selskab Lithium Chile har på det seneste opkøbt et stort antal potentielle litiumprojekter i Chile, og på få år er selskabet blevet en af de største besiddere af litiumholdige saltsletter i det latinamerikanske land.

Da selskabet i april i år præsenterede det nye litiumprojekt i Coipasa, annoncerede man samtidig, at de omkringliggende lokalsamfund havde godkendt planerne. Ifølge en pressemeddelelse fra firmaet cementerede det ”Lithium Chile som en klar leder blandt udforskere af litium med dets evner for at arbejde konstruktivt med lokalsamfundene og vinde deres opbakning.”

Men et par måneder senere stod det klart, at beboerne i Ancovinto ikke havde sagt god for projektet. En pressemeddelelse fra selskabet meddelte pludselig, at Lithium Chile nu sagsøgte Ancovinto-samfundet og krævede en bindende adgangstilladelse til området, da beboerne ikke ville lade selskabet komme ind til de områder, de havde købt af den chilenske stat.

Strukturer fra kolonitiden

’Ancovintos Modstand’ hævder, at Lithium Chile i første omgang forsøgte at udnytte lokalsamfundets “ydmyghed og manglende viden på området”, og at Ancovintos befolkning aldrig var blevet tilstrækkeligt informeret om selskabets planer og de mulige konsekvenser af udvindingen.

Lithium Chile siger til Danwatch, at selskabet ikke ønsker at udtale sig, så længe retssagen stadig er i gang. Ifølge pressemeddelelser fra selskabet regner man med at få medhold fra retten og modtage en bindende adgangstilladelse meget snart.

Litiumudvinding i Atacama. Saltvand fra ørkenens undergrund pumpes op i enorme bassiner, hvor det fordamper.

Beboere i Ancovinto siger imidlertid til Danwatch, at man vil fortsætte med at forhindre selskabet i at undersøge mulighederne for litiumudvinding i området. Når de chilenske myndigheder ikke beskytter miljøet i de oprindelige folks områder, må lokalsamfundene selv gøre det, lyder det fra ’Ancovintos Modstand’.

Det er som kolonitiden om igen, når vores natur og miljø ødelægges, fordi man nu vil have elbiler i Tyskland, USA og Canada

“Selskaberne kommer her for at tilfredsstille efterspørgslen fra USA og Europa. Det er som kolonitiden om igen, når vores natur og miljø ødelægges, fordi man nu vil have elbiler i Tyskland, USA og Canada”, skriver ’Ancovintos Modstand’ til Danwatch.

Et helligt anliggende

Flere hundrede kilometer syd for Coipasa bliver den snehvide Maricunga Saltslette også udforsket for mulig litiumudvinding. Området er langt mindre end  Atacamas saltslette, hvor stort set alt Chiles litiumproduktion i øjeblikket kommer fra, men man regner med, at Maricunga har landets næststørste litiumbeholdning.

Chiles vand er privatiseret

  • Som et af de eneste lande i verden har Chile privatiseret næsten alle vandressourcer. Rettigheder til vand i floder eller undergrunden er en vare, som kan købes og videresælges til højestbydende.
  • Vandet blev privatiseret i 1981 under Augusto Pinochets militærdiktatur. Det skete under indflydelse af en gruppe chilenske økonomer, der blev kaldt ‘Chicago Boys’, fordi de havde taget deres uddannelse på University of Chicago under økonomen Milton Friedman, kendt for sine ultraliberale ideer om det frie marked.
  • I modsætning til Chile er eksempelvis den danske vandforsyning i høj grad reguleret. Vandværkerne er underlagt forsyningspligt og skal levere vand til befolkningen.

Med industriens store vandforbrug vækker udsigterne til litiumudvinding også bekymring blandt det oprindelige colla-folk i landsbyen, Pai-Ote, som ligger ud til saltsletten. Området har gennemlevet flere tilfælde af svær tørke over de seneste år, og guldminer i området bruger allerede en stor del af de lokale vandressourcer, hævder lokalbefolkningen.

”De vil gerne udvinde litium for enhver pris. For os er det et helligt anliggende – forstået på den måde, at vores dyr lever af at græsse i områderne her, vi laver vores ceremonier og ritualer her, og der er masser af arkæologiske fund fra vores forfædre i området”, siger Ercilia Araya, der er præsident for Pai-Ote-samfundet.

Sigtet for vandtyveri

I de  snedækkede bjerge rundt om Maricunga-saltsletten tjener gravene fra Pai-Ote-samfundets forfædre en række ceremonielle formål for lokalsamfundets indbyggere. Men selvom om nogle af territorierne er hellige for egnens oprindelige folk, så har meget få af disse folk formelle skøder på land i området. Og da Chile som en af de eneste nationer i verden har privatiseret næsten 100 procent af deres vandressourcer, er Pei-Otes indbyggere også dårligt stillede på det område: i flere tilfælde er Ercilia Araya blevet undersøgt for ’vandtyveri’ efter at være blevet beskyldt for at tappe vand fra reserver, som Pei-Ote ikke har papirer på.

Udsigterne til, at flere vandrettigheder skal gå til mineselskaber, vækker derfor bekymring i lokalsamfundet. Og de lokale samfund står i en svag forhandlingsposition overfor både myndigheder og mineselskaber, forklarer Ariel Leon, der er advokat og juridisk rådgiver for Pai-Ote.

  • Der lever omkring 1,5 million oprindelige folk i Chile i dag, hvilket svarer til cirka ni procent landets befolkning
  • Chiles oprindelige folk har traditionelt været stærkt marginaliseret og forfulgt af staten, og mange oprindelige folk har kæmpet for en større grad af autonomi
  • I 1970’erne forsøgte daværende præsident Salvador Allende at give en række områder tilbage til landets oprindelige folk, men da et militærkup fik Augusto Pinochet til magten, aflyste Pinochet reformerne og privatiserede blandt andet en række oprindelige folks områder
  • Siden militærdiktaturets afskaffelse har skiftende chilenske regeringer fortsat ladt mine- og tømmerselskaber udnytte ressourcer fra oprindelige folks territorier mod deres vilje.
  • Over de seneste år har det resulteret i en række konfrontationer mellem oprindelige folk og chilenske myndigheder eller mine- og tømmerselskaber.

Kilde: IWGIA, Journal of Latin American Studies

“Det er svært for os at protestere mod litiumudvindingen, når vi ikke engang har formelle rettigheder til vores land”, siger han.

I strid med konventionerne

Chile har underskrevet Den Internationale Arbejdsorganisation  ILO’s Konvention 169, som forpligter myndigheder til at konsultere oprindelige folk, før der tages beslutninger, der har indflydelse på deres territorier. Men Pai-Otes indbyggere hævder, at de ikke blev konsulteret, inden de kommende litiumprojekter blev annonceret i medierne.

”Vi fandt først ud af, at SQM havde fået tilladelse til et litiumprojekt i Maricunga, da vi så det i nyhederne. Ingen havde spurgt Colla-befolkningen i området, om de ønskede mere minedrift på deres territorium”, siger Ariel Leon.

”Indbyggerne i Pai-Ote har valgt deres egen plan for udvikling af området, og de har tidligere tilladt noget minedrift. Men de ville aldrig tillade så vandkrævende en udvindingsform. Det er derfor, vi protesterer – ILO’s konvention er blevet overtrådt, for vi er aldrig blevet hørt”, siger han.

Skal også konsulteres før udforskning

Udover SQM arbejder det australsk-canadiske selskab Salar Blanco også på at starte et litiumprojekt på Maricunga Saltsletten sammen med det statsejede chilenske selskab Codelco. Man regner med at begynde etableringen af projektet i 2020 eller i starten af 2021, lyder det i pressemeddelelser fra Codelco.

Ifølge Ercilia Araya har Pai-Otes indbyggere flere gange spottet biler og lastbiler fra mineselskaber i området, som ifølge lokalbefolkningen har taget prøver fra jorden.

Danwatch har spurgt tidligere chefrådgiver for ILO’s program for promovering af Konvention 169, Birgitte Feiring, om dette. Hun kan ikke udtale sig om den konkrete chilenske sag, men henviser til konventionens Artikel 15, som eksplicit siger, at de berørte oprindelige folk skal konsulteres, ”før der iværksættes eller tillades programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse” af naturressourcer i området.

Det er svært for os at protestere mod litiumudvindingen, når vi ikke engang har formelle rettigheder til vores land

“Her er konventionen meget eksplicit: konsultation skal foregå før udnyttelsen af ressourcerne såvel som før udforskningen af mulighederne for det”, siger Birgitte Feiring.

I en email til Danwatch afviser SQM, at firmaet allerede har påbegyndt konkrete udforskningsprojekter i området.

“Hvis SQM beslutter sig for at gå i gang med nogen form for aktivitet, så vil vi igangsætte de relevante procedurer”, skriver mineselskabets vicepræsident for teknologi, miljø og lokalsamfund, Alejandro Bucher.

Storm i Atacama. I ørkenen er der blevet målt verdens højeste UV-stråling – blandt andet som resultat af områdets høje beliggenhed og den meget lille smule fugt i luften.

Codelco nægter også at have indledt undersøgelser i området, fordi selskabet stadig mangler de fornødne miljømæssige godkendelser. I en udtalelse til Danwatch hævder selskabet desuden at have været i kontakt med Pei-Ote af flere omgange.

”Ved én lejlighed introducerede vi dem for vores planer om at udforske litium i området, og vi bad dem i den forbindelse om noget information, som vi kunne inkludere i vores ansøgning til myndighederne”, skriver Codelco til Danwatch.

Trods talrige forsøg har det hverken været muligt at få en kommentar fra mineselskab Salar Blanco eller det australske Lithium Power International, som ejer 50 procent af selskabet.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross