En Danwatch-undersøgelse
Undersøgelsen ‘På kant med klimaet’ dokumenterer, at den prisbelønnede klimahovedstad, København, investerer mange millioner kroner i konventionel energi og i virksomheder, der er på kant med retningslinjer fra FN og OECD.
Sarah Dieckmann og Rasmus Amtoft
Undersøgelsen ‘På kant med klimaet’ dokumenterer, at den prisbelønnede klimahovedstad, København, investerer mange millioner kroner i konventionel energi og i virksomheder, der er på kant med retningslinjer fra FN og OECD.

Sidste år modtog Københavns Kommune den globale pris ’Cities Climate Leadership’, og i år blev hovedstaden udnævnt til EU’s grønne Hovedstad. Kommunen vil være CO2 neutral i 2025, bla. ved at satse på grøn og bæredygtig energiforsyning, der imødegår ‘både lokale og globale udfordringer’.

Alligevel investerer kommunen 53 millioner kroner i kul-, olie- og gasselskaber som Shell, Statoil, og BHP, viser en gennemgang af Københavns Kommunes investeringsportefølje foretaget af DanWatch.

Brud på den etiske investeringspolitik

Ifølge Københavns Kommunes etiske investeringspolitik investerer kommunen ikke i virksomheder, der overtræder FN-konventioner eller internationale anerkendte normer fra OECD eller FN, men alligevel har de investeringer i virksomheder som Glencore, Exxon og Gazprom, der har overtrådt internationalt anerkendte normer og retningslinjer om menneskerettigheder og klima- og miljøhensyn.

Ifølge direktør i DanWatch Eva Hesse Lundström, er det bemærkelsesværdigt, at Københavns Kommune brandes som klimavenlig og samtidig investerer i konventionel energi.
“Københavns Kommune har modtaget flere priser og udnævnelser for den ambitiøse klimaplan. Det er tankevækkende, at en kommune, der brander sig som en grøn by samtidig investerer i forurenende kul, gas og olie,”, siger Eva Hesse Lundström.
“Skattekroner, der investeres i selskaber som overtræder internationale normer og retningslinjer, er strid med kommunens egne retningslinjer”.

Grønne kroner kun i København

Ifølge adm. direktør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Claus Juhl, er det en meget lille del af kommunens samlede investeringer, der placeres i konventionel energi. Når kommunen overhovedet vælger at investere i konventionel frem for bæredygtig energi, er det fordi, at målet om CO2 neutralitet gennemføres gennem investeringer i kommunen. Ikke andre steder.

“Kommunens målsætning om CO2   neutralitet gennemføres gennem investeringer i CO2-rigtige løsninger blandt andet vindmøller i regi af kommunens energivirksomhed HOFOR og ikke via placering af ikke disponeret likviditet placeret i kommunens investeringsforening”, siger adm. direktør for Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, Claus Juhl til DanWatch.

Med andre ord har Københavns kommunes investeringer i selskaber i resten af verden intet at gøre med Københavns ambitioner for et bedre klima.

Ifølge Claus Juhl er Københavns Kommune opmærksom på, at investeringer i selskaber som Glencore er på kant med FN og OECD retningslinjer.

“Vi og vores investeringsforening vil naturligvis ikke investere i et selskab, som bryder vores regler. Det er korrekt, at der har været kritik af Glencore. Det undersøges p.t. nærmere, og der er en dialog med selskabet med henblik på afklaring af forholdene og eventuelle konsekvenser”, siger  adm. direktør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Claus Juhl.

Sådan gjorde vi

I perioden januar-juli i år gennemgik vi Københavns Kommunes investeringsporteføljer for at se, om der var kul- olie- og gasselskaber i blandt. Vi undersøgte også, om kommunen investerede i selskaber, der bryder menneskerettigheds- og klimaregulativer. Screening er forelagt Københavns Kommune.
Københavns Kommune har kendt til DanWatch’s undersøgelse siden marts – og har haft to dage til at forholde sig til undersøgelsen og egne citater i rapporten. Interview med Københavns Kommune ses sidst i udgivelsen. Det er almen praksis, at den kritiserede part bliver forelagt dokumentationen og kommer til orde.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.