En Danwatch-undersøgelse
Krigen i Syrien er gået ind i sit syvende år, men på vore breddegrader er flygtningekrisen afblæst. Sammen med et europæisk netværk af graverjournalister har vi fulgt pengene fra EU-bevillinger i Bruxelles til en grænsemur i det nordlige Syrien for at finde ud af, hvor flygtningene er blevet af.
Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør: Louise Voller

Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør: Louise Voller

I samarbejde med
Krigen i Syrien er gået ind i sit syvende år, men på vore breddegrader er flygtningekrisen afblæst. Sammen med et europæisk netværk af graverjournalister har vi fulgt pengene fra EU-bevillinger i Bruxelles til en grænsemur i det nordlige Syrien for at finde ud af, hvor flygtningene er blevet af.

Omtrent samtidig med, at flygtninge på de danske motorveje ryddede avisforsider, mobiliserede EU-ledere mere end 10 milliarder euro til at håndtere flygtningekrisen. I pengeposen var også tre milliarder euro til den flygtningeaftale, som EU indgik med Tyrkiet, der handlede om, at Tyrkiet fra marts 2016 skulle håndtere krigsflygtninge fra Syrien i Tyrkiet og forhindre dem i at komme til Europa. Og det virkede tilsyneladende.

Siden er antallet af asylansøgninger i både Danmark og resten af EU faldet drastisk, samtidig med, at der næsten dagligt kommer meldinger om civile dødsfald og enorme ødelæggelser i Syrien. For at undersøge, hvordan det er gået til, bestemte vi os for at følge efter pengene.

Pengesporet tog os fra Danmark gennem EU-bevillinger og programmer relateret til flygtninge-krisen til det, som EU selv kalder for “migrations-forvaltning” i EU’s nabolande. Pengene endte i projekter med overskrifter, der handler om “socio-økonomisk udvikling”, terrorbekæmpelse og humanitær bistand til syriske flygtninge. Det ville have været næsten umuligt at finde ud af, hvad pengene helt konkret var blevet brugt til, hvis det ikke havde været for EU’s egne regler der skal sikre fri konkurrence for europæiske virksomheder.

En afsløring på tværs af grænser

Alle offentlige udbud over et minimumsbeløb skal nemlig offentliggøres. Gennem databasen Tenders Electronic Daily kunne vi derfor finde frem til udbudsbekendtgørelser og indgåede kontrakter for EU’s indkøb af udstyr til grænsekontrol fra private virksomheder, blandt andet udstyr der blev indkøbt til fordel for Tyrkiet.

Det blev hurtigt klart, at dette ikke kun er en dansk historie. En stor del af EU-fonde til grænsekontrol udbetales gennem EU’s medlemsstater og kan kun fås ved at sende aktindsigter på andre landes sprog til andre landes myndigheder. Derfor indgik Danwatch et samarbejde med Politiken og et europæisk netværk af graverjournalister, European Investigative Collaborations (EIC).

Det gav mulighed for at samarbejde med journalister fra bla. Tyrkiet, hvor pressefriheden har nået et nyt lavpunkt efter kupforsøget og den efterfølgende militære undtagelsestilstand, og det derfor er vanskeligt at finde pålidelige kilder og information. Gennem samarbejdet kunne vi sende en journalist til grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet for at få information om forholdene ved grænsen og møde de syriske flygtninge, der i desperation for deres liv har krydset den.

Krydstjek af dokumenter

I EU-kontrakterne til Tyrkiet kunne vi læse hvilken virksomhed, der får pengene, men ikke hvilket konkret udstyr, de leverer. Ved at sammenligne kontrakt-beskrivelserne med medierapporter fra tyrkiske grænseområder, og beløbene i EU-kontrakterne med børsmeddelelser fra tyrkiske våbenproducenter, kunne vi alligevel slå fast, at der er tale om pansrede militærkøretøjer og andet militært overvågningsudstyr.

Når vi kendte navnet på det udstyr EU havde købt, kunne vi også researche os frem til, hvordan det blev brugt. Tweets og russiske medierapporter ledte os frem til, at udstyret bruges til at patruljere en 911 kilometer lang betonmur mellem Syrien og Tyrkiet. En mur, som vi aldrig havde hørt om, fordi den i meget begrænset omfang har været omtalt i europæiske medier. Og en grænse, det er meget vanskeligt at få kvalificeret og uafhængig information om, hvor menneskerettighedsorganisationer hævder, at civile flygtninge bliver skudt og dræbt.

Oplagte spørgsmål meldte sig: Må man sige til sin egen befolkning, at man har lavet en aftale, der skal hjælpe flygtninge i nærområderne, mens man samtidig indkøber militærudstyr, der holder dem ude? Har EU og Danmark et ansvar for, hvordan Tyrkiet bruger det udstyr, der er købt til dem?

Det har vi fået eksperter i asyl- og folkeret til at vurdere på baggrund af vores research. EU kan have et medansvar, siger de. Hvis de er vidende om, at udstyret bruges på en måde, der bryder folkeretten og menneskerettighederne.

Udfoldede master

Ved de så det? I udbudsmaterialet kan vi kun finde indikationer. De specifikke tekniske krav til udstyret, som EU indkøber, offentliggøres nemlig også. I et næsten 100 sider langt dokument om krav til alt fra, hvor mange mennesker kameraerne skal kunne opdage “ en klar nat, uden tåge og med lav fugtighed” til temperaturen på aircondition-anlægget inde i køretøjerne, kan vi læse detaljer om EU’s krav til udstyret:

Køretøjerne, der nu patruljerer grænsemuren mellem Tyrkiet og Syrien skal være udstyret med periskoper i form af teleskop-master, der kan tages ned, så de maksimalt rækker 2,8 meter over jorden og foldes ud, så de når minimum 4 meter op over jorden. Indikationer, men ikke svar på, om udstyret er indkøbt specifikt med viden og intentioner om, at kunne overvåge en tre meter høj grænsemur, der gør det mere end vanskeligt for flygtninge at komme ud af Syrien.

Er de ansvarlige politikere i Danmark og EU klar over, at de indkøber udstyr, der patruljerer en grænsemur, som i omfang kun overgås af den kinesiske mur og Trumps mur mod Mexico. Kender de til, at civile på flugt fra krigshandlingerne i Syrien hævdes at blive skudt og dræbt ved den samme grænse? Og mener de, at de har et ansvar for at undersøge forholdene, når talrige oplysninger tyder på, at såvel menneskerettigheder som international lov overtrædes med brug af militært overvågningsudstyr, som Danmark og EU medfinansierer.

Det ved vi stadig ikke.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
Fik du læst