Sådan dokumenterede vi massebesvimelser i dansk mode

Sådan dokumenterede vi masse-besvimelser i dansk mode

Gennem seks måneders research og interviews i både Danmark og Cambodja kom vi lidt tættere på at finde ud af, hvorfor syersker besvimer i massevis, imens de syr vores tøj. Og hvem der egentlig har ansvaret.
louise_WEB.jpg
Louise Voller
Journalist
nikolaj_WEB-1.jpg
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
jarl.jpg
Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist
Jarl Kaldan
Fotograf
Gennem seks måneders research og interviews i både Danmark og Cambodja kom vi lidt tættere på at finde ud af, hvorfor syersker besvimer i massevis, imens de syr vores tøj. Og hvem der egentlig har ansvaret.
Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Hvad er PWT Group?

PWT Group producerer mærkerne Lindbergh, Bison, Junk deLuxe, Wagner, Tøjeksperten, Jacks Sports Wear og Shine Original.

Under en feltrejse til Cambodja i sommeren 2015 fandt vi ud af, at syersker rent faktisk  besvimer - ofte i hundredvis - på landets tekstilfabrikker.

Derfor begyndete vi i starten af 2017 at undersøge, hvor meget af tøjet på hylderne i danske modebutikker, der egentlig er “made in Cambodia”? Og hvordan det går med syerskerne, der syr vores tøj?

I februar lavede vi en rundspørge blandt 10 af de største danske tøj-virksomheder målt på omsætning. Her fandt vi tre virksomheder, der vil oplyse, at de får produceret deres tøj i Cambodja. Bestseller, H&M og PWT Group.

H&M har offentliggjort navne på deres fabrikker i alle lande, og de kan findes på deres hjemmeside. Bestseller og PWT Group har lukkede leverandørlister og vil heller ikke oplyse i vores rundspørge, hvem der producerer tøj for dem i Cambodja.

Bestseller vil dog godt oplyse, at de bruger “50-60 fabrikker” i Cambodja, hvilket de senere ændrer til “40 fabrikker”. PWT Group siger, at de har “0-25 procent” af deres produktion i Cambodja.

Hvem ved, hvor tøj-virksomheder producerer vores tøj?

Hvis virksomhederne ikke vil oplyse, hvem der syr vores tøj, må vi jo selv finde ud af det. Første skridt er at finde ud af, hvem der også ved det?

Det gør shipping-virksomhederne, fordi stort set alle eksportvarer forlader Cambodja med skib. 

Så vi spørger dem. Logistikpapirer fra databasen ImportGenius viser, at Bestseller har udskibet t-shirts fra Cambodja i juli 2016 fra to fabrikker: Magacorp og en anden fabrik, hvis navn vi holder hemmeligt for at beskytte de arbejdere, som vi senere har fået i tale derfra.

Gennem lokale fagforeninger får vi labels ud fra fabrikkerne, der bekræfter, at Bestseller faktisk producerer på fabrikken. Bestsellers leverandører vender vi tilbage til.

Vi er nemlig også interesserede i problemets omfang. Gennem den nationale sundhedsforsikring i Cambodja, National Social Security Fond (NSSF), finder vi en rapport over fabrikker, hvor masse-besvimelser er forekommet i 2016. Det hele er skrevet på khmer, så der skal en god del Google Translate til. Derefter henter vi åbne leverandørlister fra de største internationale brands; Puma, Nike, Asics samt VF, der bl.a. producerer North Face og Vans.

Vi krydstjekker leverandørlister fra en meget lang række internationale brands med logistik-dokumenter og NSSF-rapporten for at få en ide om problemets omfang. Men NSSF rapporten dækker kun 2016,  så vi begynder at samarbejde med lokale ngo’er og fagforeninger i Cambodja.

Har de hørt om massebesvimelser i 2017? Det har de. Også hos Bestseller-leverandøren. Den 24. februar besvimede mindst 43 arbejdere. 

Med navnene på fabrikker, hvor der forekommer masse-besvimelser og de brands, der producerer der har vi nu et overblik: Faktisk har der været flere end 600 masse-besvimelser i løbet af seks måneder fordelt på fem fabrikker, hvor Puma, Nike, Asics, Bestseller og Vans/North Face producenten VF har lavet tøj og sko.

Så beslutter vi at tage til Cambodja.

 

Alle interviews er båndede, både fordi de skal bruges til radio, men også fordi al dokumentation skal kunne findes frem igen.
Vi interviewer og filmer syerskerne i deres hjem - hver for sig, så vi er sikre på, at deres fortællinger ikke smitter hinanden.

I Cambodja

Før vi tager til Cambodja i maj, kontakter vi den britiske avis the Guardian, og bliver hurtigt enige om at samarbejde om historien. Det her er ikke en specifik dansk historie, så den skal have en bred dækning

Før feltrejsen laver vi risikovurderinger for både os selv og vores kilder. Cambodja er ikke et farligt land, men tekstilindustrien er en magtfuld faktor i et land, hvor tøj og sko i 2016 udgjorde 80 procent af vareeksporten. Så vores kritiske undersøgelse kan få konsekvenser for de arbejdere, som vi gerne vil interviewe om deres besvimelser. Derfor beslutter vi at anonymisere fabrikkerne, som de arbejder på og ændre arbejdernes navne.

Syerskerne er de vigtigste kilder, men vi er også interesserede i at tale med de læger, der behandler dem, ngo’er, der arbejder i landet, samt industriens interesseorganisation, GMAC. Så det gør vi.

Tilbage i Danmark forholder vi diverse internationale og danske eksperter vores data og interviews.

Spørgsmålet er så, om masse-besvimelser kun forekommer i Cambodja? Nej, det gør de ikke. De har været set i Malaysia og sågar også i England, og altid på fabrikker, hvor arbejderne har været under - umenneskeligt - pres.

Konfrontationen

Tusindvis af papir med data, videnskabelige rapporter, interviews og ligeså mange fotos og videooptagelser skal koges ned til en undersøgelse, der forklarer, hvad fænomenet masse-besvimelser går ud på, hvorfor de opstår, og hvem der har ansvaret?

Tilbage fra Cambodja tager vi kontakt til de tøjmærker, som vi har undersøgt. Har de gjort noget for at undersøge grunde til masse-besvimelserne på fabrikkerne? Har de krævet, at der bliver tændt for køleinstallationer, adgang til vand og måske en pause, så syersker kan undgå livsfarligt hedeslag? Svarene er: I varierende grad.

Alle brands erkender, at det er uheldigt, at masse-besvimelser forekommer hos deres leverandører. Ingen af dem ønsker at skifte leverandører, men vil hellere blive og stille krav om, at arbejdsmiljøet skal forbedres.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.