Sådan ender migrantarbejdere som gældsslaver i Malaysia

Unge arbejdere fra hele Asien risikerer at betale mere end 30.000 kroner for at få et arbejde i Malaysia. Et netværk af agenter tjener styrtende på systemet, siger eksperter.
Unge arbejdere fra hele Asien risikerer at betale mere end 30.000 kroner for at få et arbejde i Malaysia. Et netværk af agenter tjener styrtende på systemet, siger eksperter.
Samarbejdspartner
Research: Sara Kaas-Petersen
Foto: Amin Kamrani
Redaktør: Jesper Hyhne |
En Danwatch-undersøgelse

Sådan ender migrantarbejdere som gældsslaver i Malaysia

Arbejder-hostels i et industriområde i udkanten af Kuala Lumpur

Lige siden 1990’erne har malaysiske fabrikker været afhængige af billig arbejdskraft fra den omkringliggende region. I 2018 blev der registreret mere end 2,2 millioner udenlandske arbejdere Malaysia. Dertil kommer så mellem to og fire millioner papirløse migranter – især fra Bangladesh, Nepal, Myanmar og Indonesien.

Om undersøgelsen

Danwatch har været i Malaysia for at tale nogle af de hundreder af tusindvis af migrantarbejdere, der spiller en afgørende rolle for landets elektronikindustri.

I Malaysia interviewede vi 12 arbejdere fra tre forskellige fabrikker og har siden gennemført en række interviews med arbejdere via videoopkald.

Undersøgelsen blev støttet af det EU-finansierede projekt Make ICT Fair og udgivet i samarbejde med Setem.

Når det gælder højtkvalificerede og faglærte medarbejdere betaler virksomhederne gerne store summer for at få dem til landet. Men når det drejer sig om ufaglærte eller lavtuddannede medarbejdere, er det som regel arbejderne, der må betale for at få et job.

Ofte ender migranterne med at betale så store summer i ‘rekrutteringsgebyrer’, at hele familien bliver forgældet, eller arbejderne selv ender som gældsslaver på fabrikker i Malaysia.

Arbejdere som nepalesiske Alina og Binsa, som Danwatch har interviewet i Malaysia, hævder at have betalt mellem 7100-8200 kroner i rekrutteringsgebyrer. Det svarer til fire-fem af deres månedslønninger i Malaysia. De to tidligere elektronikarbejdere måtte angiveligt bruge deres første år i Malaysia på at betale gebyrerne af.

Store summer under bordet

Malaysiske medier har flere gange afsløret, hvordan arbejdere fra især Bangladesh har betalt op til 30.000 kroner, blot for at en arbejdstilladelse og en flybillet til Malaysia.

Når rekrutteringsgebyrerne kan blive så høje, skyldes det, at et væld af aktører står klar for at udnytte de sårbare migrantarbejdere, mener malaysiske advokater og arbejderorganisationer.

Ifølge Andy Hall, specialist i arbejdstagerrettigheder i Sydøstasien, eksisteret der et helt netværk af rektrutteringsagtenter og samarbejdspartnere, som alle forsøger at tjene penge på arbejdsmigranterne.

Han fortæller, at netværket findes både i Malaysia og i de lande, arbejderne migrerer fra.

“Resultatet er, at der bliver betalte latterligt høje pengesummer under bordet”, siger Andy Hall.

Ifølge Hall forsøger de malaysiske firmaer, som leder efter arbejdskraft at tjene mest muligt. Derfor sender de opgaven med at finde nye ansatte i “udbud”. De forskellige malaysiske rekrutteringsbureauer eller agenter kan så byde på opgaven, som naturligvis går til den agent, der kan løse opgaven billigst.

Resultatet er, at der bliver betalte latterligt høje pengesummer under bordet

Derefter sælger den malaysiske agent opgaven videre til den billigste rekrutteringsagent i gæstearbejderens hjemland og denne agent sender så alle udgifterne nedad i kæden til de enkelte arbejdere gennem en eller flere lokale “under-agenter”.

Udgifter ender hos de ansatte

Og alle led i kæden skal tjene på opgaven, hvor regningen ender hos de fattige jobsøgere.

De nederste led i fødekæden er de agenter, der rejser rundt til landsbyerne i Bangladesh, Nepal og Indonesien og rekrutterer unge mænd og kvinder, som er villige til at betale de store gebyrer for at dække udgifterne til alle de andre, der er involveret i forsyningskæden.

Hvis arbejderne ikke kan betale umiddelbart, er de nødt til at arbejde rekrutteringsgebyret af, når de ankommer til fabrikken i Malaysia. Her risikerer de desuden, at arbejdsgiveren lader dem betale andre udgifter såsom den officielle afgift på udenlandsk arbejdskraft, som arbejdsgivere ellers er forpligtet til at betale.

“Ud over alle disse udgifter, kan der også være udgifter til bestikkelse på alle niveauer i rekrutteringsprocessen” siger Andy Hall. Det kan f.eks. være bestikkelse for at opnå visum eller andre dokumenter eller ekstraudgifter til bolig og transport. Alt sammen noget, som den kommende ansatte skal betale.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Vi skriver ud 1-2 gange om ugen og bruger selvfølgelig kun din e-mail-adresse til vores nyhedsbreve

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up

Vi skriver ud 1-2 gange om ugen og bruger selvfølgelig kun din e-mail-adresse til vores nyhedsbreve

heartexit-upmagnifiercross