En Danwatch-undersøgelse

Sådan fandt vi beviserne for Termas medvirken til krigen i Yemen

Danwatch har bl.a. afsløret, at den danske forsvarsvirksomhed Terma har eksporteret missilforsvarssystemer til Emiraternes nye Archangel fly, der bliver anvendt i krigen i Yemen. Foto: IOMAX

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med TV2, Lighthouse Reports og NOIR
27. august 2020
En step by step fortælling om hvordan et team af journalister fra Danwatch, TV2 og hollandske Lighthouse Reports har brugt alt fra satellitbilleder til omvendt billedsøgning, pixelmålinger, aktindsigter, efterretningsrapporter, databaser og god gammeldags stædighed for at bevise, at dansk militært udstyr bliver brugt til mulige krigsforbrydelser i Yemen.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Hvad er OSINT

  • Open Source Intelligence eller OSINT er indhentning og analyse af data fra offentligt tilgængelige kilder. Udtrykket er hentet fra efterretningsverdenen og dækker over en række avancerede metoder til indsamling af informationer, som er frit tilgængelige på internettet.
  • Det kan være satellitbilleder, indlæg og fotos delt på sociale medier, offentlige databaser mm. 
  • OSINT er blevet “hot stuff” blandt undersøgende journalister de senere år.
  • Metoden har ført til nogle af de senere års vigtigste journalistiske afsløringer, f.eks. afsløringen af de ansvarlige for forgiftningen af den russiske/britiske dobbeltagent Sergei Viktorovich Skripal og hans datter Yulia i Salisbury, England
  • Et andet eksempel er afsløringen af de ansvarlige for nedskydningen af et Malaysia Airlines fly  over Ukraine, og afsløring af giftgasangreb i Syrien.
  • Bag disse afsløringer står blandt andet researchgrupperne Bellingcat og Lighthouse Reports, begge baseret i Amsterdam. De har i den senere tid samarbejdet om at afholde journalistiske bootcamps med dybdegående OSINT research i europæisk våbeneksport under overskriften #EUArms. 
  • Danwatchs afsløringer af Termas våbeneksport til Emiraterne er en del af dette projekt.
  • Se hele #EUArms projektet her.

Laptoppene snurrer, kaffen er brygget og forventningerne tårnhøje, da Danwatch en råkold februarmorgen byder en større gruppe journalister fra Danmark, Sverige og Norge velkommen i vores mødelokale oppe under taget i Nørregade i København. 

Projekt #ScandinavianArms er klar til at gå i luften, og alle håber, at den intensive workshop, Danwatch har planlagt sammen med eksperter i internetresearch fra hollandske Lighthouse Reports og researchcentret NOIR vil åbne døren til en af de meste hemmelighedsfulde brancher i verden; den internationale våbenhandel, som også danske virksomheder deltager i.

#ScandinavianArms er den skandinaviske del af et stort researchprojekt ved navn #EUArms, som Lighthouse har stået i spidsen for. 

Land for land har de sammen med lokale medier kortlagt, hvor europæiske våben ender. De har foreløbig vist, hvor italienske, franske, spanske, tyske, belgiske og britiske våben lander. 

Og nu er turen altså kommet til at kigge danske, svenske og norske forsvarsvirksomheder i kortene ved hjælp af en række avancerede researchmetoder, som samlet er kendt under betegnelsen OSINT. Forkortelsen betyder Open Source Intelligence og er hentet fra efterretningsverdenen, hvor en del af informationsindhentningen sker fra åbne kilder – dvs. fra eksempelvis opslag på sociale medier, satellittjenester eller andre databaser, der er offentligt tilgængeligt på internettet.

Old school take off

Researchen starter i virkeligheden ret old school med masser af avislæsning, googlesøgning og ikke mindst rapportlæsning. 

F.eks. offentliggør Rigspolitiet hvert år en oversigt over, hvilke lande danske forsvarsvirksomheder har fået tilladelse til at eksportere våben og andet militært udstyr til. Og det samme gør Erhvervsstyrelsen, der giver tilladelse til eksport af såkaldt dual use udstyr, altså udstyr, der kan bruges til både civile og militære formål. 

Før workshoppen starter, har vi gennemgået de sidste ti års rapporter og set på, hvem Danmark, Norge og Sverige egentlig eksporterer våben og andet militært udstyr til og udarbejdet ikke mindre end 34 mulige handler, som vi mener, skal undersøges nærmere.

Fælles for dem alle er, at eksporten er sket til lande med en kedelig tradition for at se stort på menneskerettighederne. 

Ét af de lande, der optræder gentagne gange i de danske statistikker, er De Forenede Arabiske Emirater, et lille hovedrigt ørkenland, der siden 2015 har gjort sig bemærket som krigsførende i Yemen, hvor mere end ti millioner mennesker sulter og hundredtusindvis af civile er blevet dræbt, blandt andet takket være Emiraternes flådeblokade og bombetogter.

Det er verdens værste humanitære katastrofe, siger FN, der ligesom de store menneskeretsorganisationer har vurderet, at udsultning af civilbefolkningen og bombningen af skoler, hospitaler og markedspladser udgør mulige krigsforbrydelser.

Hvis danske forsvarsvirksomheder sælger våben og andet militært udstyr til en eller flere af krigens parter, er det en rigtig god historie, bliver vi hurtigt enige om. Især hvis vi kan bevise, at salgsaftalerne eller leverancerne er foregået, samtidig med at krigen foregik, og hvis vi kan bevise, at virksomheden eller de danske myndigheder har kendt til det. 

Ifølge EU’s regler for våbeneksport må man ikke eksportere militært udstyr, hvis der er risiko for, at det kan blive anvendt til grove menneskerettighedskrænkelser

Statistikkerne viser, hvor mange eksporttilladelser danske virksomheder har fået, hvilke våbenkategorier, der er tale om, og hvor stor den samlede værdi er. Men der er også meget, man ikke kan se. F.eks. hvilken virksomhed, der har fået tilladelsen, hvilket udstyr der præcis er tale om, hvad det skal bruges til, hvad den enkelte tilladelse er værd, eller hvem modtageren er. 

Den slags informationer må man finde andre steder.

Et af de steder, vi kiggede, var i SIPRI’s databaser. Stockholm International Peace and Research Institute offentliggør løbende oversigter over, hvem der sælger våben og militært udstyr til hvem, herunder hvad udstyret skal anvendes til. 

Her fandt vi, at Danmark havde eksporteret seks “Scanter 2001” radarsystemer til Emiraternes “Baynunah”-korvetter bygget i Frankrig i årene 2011-2017. Ikke mindst årstallene var interessante, for de viste, at eksporten fandt sted både før og efter, at Emiraterne gik ind i krigen i Yemen i marts 2015. 

En hurtig Google-søgning viste, at “Scanter 2001” var en radar bygget af Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma. SIPRI’s oversigter er ikke fuldstændige, så vi besluttede os for at lede videre på de danske forsvarsvirksomheders hjemmesider for at se, om vi kunne finde andre typer militært isenkram, som var blevet solgt til Emiraterne efter krigens start.

Da vi allerede havde fokus på Terma, begyndte vi søgningen på den århusianske virksomheds hjemmeside.

Det herlige ved forsvarsvirksomheder over hele verden er, at de elsker at prale, når de har fået en ordre i hus. Især hvis aftalen er stor og kan føre til flere ordrer fra andre kunder. 

På Termas hjemmeside kunne vi blandt andet se, at Scanter 2001 radarsystemet var blevet solgt til flådestyrker i en lang række lande; Columbia, Portugal, Frankrig, Singapore, Mexico, og Danmark – og ja, Emiraterne.  

En såkaldt ‘site search’ på Google med kommandoen site:terma.com gav mulighed for at trawle hele Termas hjemmeside efter en række nøgleord såsom “Emirates”, “United Arab Emirates” “United Emirates”, “UAE” osv. 

Søgningen afslørende endnu en interessant eksport til Emiraterne, annonceret i juni 2015.

Her fik Terma ordre på et større antal forsvarssystemer til Emiraternes nye “Archangel”  kampfly, som skulle bygges i USA og derefter leveres til det købedygtige arabiske land.

På hjemmesiden fandt vi fine billeder af de såkaldte Modular Aircraft Survivability Equipment Pods eller MASE pods, der kan monteres enkeltvis eller parvis under vingerne på kampfly eller helikoptere, hvor de med afledende “flares” beskytter flyet mod angreb med missiler, raketter mm. 

Og ligesom i tilfældet med radarsystemerne var datoen også interessant.

Forsvarssystemerne til det emiratiske kampfly var tydeligvis både solgt og leveret, efter Emiraterne gik i krig i Yemen i begyndelsen af 2015 og helt klart leveret langt senere. 

Et billede siger mere end..

En ting er at finde ud af, hvad en dansk forsvarsvirksomhed har solgt til et krigsførende land. 

Noget helt andet er at bevise, at det konkrete udstyr er blevet eller bliver anvendt til aktiv krigsførelse. 

For at finde ud af det, kastede vi os først over at finde billeder af de emiratiske Baynunah korvetter og de emiratiske Archangel kampfly.

Vi kiggede især efter billeder, hvor vi tydeligt kunne se Termas udstyr.

Ud over de almindelige google søgninger kastede vi os også over Instagram, Facebook og Twitter for at se, om emiratiske soldater havde postet opslag, hvor enten billedet eller opslagets såkaldte geodata kunne vise, at de emiratiske Bainunah korvetter og Archangel-fly befandt sig eller havde befundet sig i selve Yemen eller i umiddelbar nærhed af landet.

Resultatet var magert. Emiraternes militære personel havde tydeligvis forbud mod at lave opslag på sociale medier, når de var på mission.  

Det lykkedes os dog at finde enkelte Twitter-opslag med videooptagelser af Baynunah korvetterne i aktion. En af dem er en reportage fra en lokal emiratisk tv-station, som viser emiratiske specialstyrker ombord på en Baynunah korvet i færd med at håndhæve flådeblokaden mod Yemen.

Vi er i Bab el-Mandeb strædet ud for Yemen, fortæller journalisten. 

Man ser et forbipasserende skib bliver standset, specialstyrkerne borde skibet  og besætningen blive tilbageholdt. Termas Scanter 2001 radar ses tydeligt på optagelsen, der er uploadet den 18. oktober 2015 – mere end et halvt år efter krigen begyndte.

Play Video

En reportage fra tv-stationen Aloom al-Daar viser, hvordan et af de emiratiske krigsskibe med danske radarsystemer stopper et fragtskib som led i blokaden af Yemen. FN-eksperter har vurderet, at blokaden kan være en krigsforbrydelse.

Selv om videoen tydeligt viser, at Termas radar bliver brugt til at håndhæve blokaden mod Yemen, vil vi gerne have yderligere bevis for de emiratiske krigsskibes tilstedeværelse i krigszonen.

En måde at undersøge det nærmere på er via Google Earth Pro, Terra Server og andre satellittjenester, der læggerfrit tilgængelige satellitbilleder på internettet og ovenikøbet tilbyder, at man kan gå tilbage og søge i historiske billeder. 

Men først har vi brug for at finde ud af, præcis hvordan Baynunah korvetter ser ud fra luften.

De tekniske tegninger finder vi på hjemmesiden Naval Technology.

En ørkenbase i Eritrea

Vi suser rundt over Yemen og tjekker landets havne. Er der skibe, som ligner Baynunah skibene med deres karakteristiske spidse stævn og helikopterlandingspladsen agter?

Pludselig er der bingo på Terra Server. Men ikke i selve Yemen. En lille havn i nabolandet Eritrea fanger vores øje. Her ligger der noget, som godt kunne være et Baynunah skib og satellitoptagelsen er dateret 25. maj 2019:

Havnen hedder Assab, og på Google Earth Pro går vi tilbage i tiden for at se, om skibene har været i krigszonen siden krigens start. 

Den 14. marts 2018 finder vi også korvetter i den lille havn:

Og den 14. marts 2016 er de der også, denne gang dog kun en enkelt korvet:

Ingen tvivl

Men hvordan kan vi være 110 procent sikre på, at de slanke skibe i en lille afsides havn, 65 km fra Yemens kyst.virkelig er de rigtige?

Løsningen bliver at måle skibene ved hjælp af Google Earth Pros måleværktøj. På samtlige billeder viser målingerne, at skibene er 71,3-72 meter lange. Det svarer præcis til det mål, som Baynunah korvetterne har ifølge blandt andet. Naval Technology og Global Security

Dermed kunne vi  bekræfte, at det virkelig var Baynunah-korvetter, vi havde spottet på satellitbillederne.

Nu føler vi os efterhånden meget sikre på, at Termas radarsystemer bliver anvendt til at forhindre nødhjælp og andre forsyninger i at nå frem til den yemenitiske civilbefolkning. Baynunah skibene har været i krigszonen i hvert fald i perioden 18. oktober 2015 til 25.maj 2019 – i alt fire et halvt år, mens krigen i Yemen står på, og millioner af civile bliver udsultet og bombet af den saudisk ledede koalition, som Emiraterne deltager i. 

Fra de danske eksportoversigter og SIPRI ved vi, at Terma har leveret radarsystemer til de emiratiske krigsskibe frem til 2017. En forespørgsel til Udenrigsministeriet viser, at Danmark suspenderede godkendelsen af nye eksporttilladelser til Emiraterne den 22. november 2018. Men betyder det, at Termas samarbejde med Emiraterne er slut?

Det har vi en mistanke om ikke er tilfældet, bl.a. fordi vi på Termas hjemmeside har læst, at firmaet tilbyder at vedligeholde det militære isenkram, de sælger. Men var det også tilfældet med de emiratiske flåderadarer?

En Google søgning fører os frem til en interessant pressemeddelelse. Den 30. januar 2018 fortæller Elcomes ledelse, at de har overtaget den tekniske vedligeholdelse af Termas radarsystemer i hele Mellemøsten, heriblandt Scanter 2001. 

Ved hjælp af sociale medier lykkes det os at finde frem til en række kilder, som fortæller os, at Terma trods aftalen med Elcome stadig er dybt involveret i vedligeholdelsen.

De fortæller os, at Terma stadig leverer reservedele og support til de emiratiske teknikere, der tilser og reparerer radarsystemerne, og at arbejdet foregår, mens korvetterne befinder sig i krigszonen udfor Yemens kyst og på Assab-basen.

De fortæller også, at Elcome-teknikere fortsat bliver uddannet på Termas fabrik i Lystrup – senest i februar 2020. 

Termas samarbejde med det emiratiske militær fortsætter med andre ord, indtil få måneder før Danwatch offentliggør sine artikler.  

Kedelige venner

Ud over radarsystemerne har vi jo også kig på Termas eksport af missilforsvarssystemer til Emiraternes Archangel kampfly. Vores indledende research havde vist, at Emiraterne havde købt 24 Archangel fly som erstatning for deres udtjente AT-802i – en tidligere udgave af det samme fly. 

De gamle fly var doneret til tvivlsomme militser i bl.a. Libyen og Yemen og blandt andet.  af den grund kunne der være risiko for, at de nye fly med dansk udstyr ville ende samme sted.

De gamle kampfly var blandt andet blevet spottet i Libyen, fremgik det af en en FN-rapport udarbejdet af en særlig ekspertgruppe i 2018.

I den 300 sider lange rapport finder man blandt andet satellitbilleder fra 2016, hvor man kan se tre af de emiratiske AT-802i fly på Khadim flybasen i det borgerkrigshærgede Libyen. På et andet billede ser man to piloter foran et af flyene.

Piloternes ansigter er slørede, men flyets halenummer 2287 ses tydeligt, hvilket viser, at det faktisk er et emiratisk fly.

De to piloter har en blanding af civilt tøj og uniform på med forskellige camouflagemønstre, hvilket tyder på, at de tilhører en milits og ikke et lands officielle flyvevåben.

I et forsøg på at finde yderligere oplysninger om de emiratiske fly i Libyen tager vi et skærmbillede af piloterne og laver en baglæns billedsøgning på Google Images for at se, om der findes andre udgaver af det samme billede på nettet.

Og det gør der. Faktisk finder vi en en langt skarpere udgave af billedet, hvor man tydeligt kan se både piloternes ansigter og det ID-skilt, den ene har på brystet:

Forstørrelsen af ID-skiltet viser et flag nederst og en sammenligning viser, at det kun kan være det libyske flag.

Forskellen på det libyske flag (tv) og Emiraternes (th) er tydelig.

Det lykkes os ikke at identificere de to piloter, men da den libyske oprørsleder Khalifa Haftar samarbejder med Emiraterne er det højst sandsynligt hans fly og hans piloter.

Vi finder dog et satellitbillede fra 2017, som bekræfter, at ihvertfald et af de gamle emiratiske fly er endt i  Libyen:

Emiraterne har doneret en del af deres gamle T-802i fly til en libysk milits – hvilket bekræftes af militære tidsskrifter og også sidener erkendt af flyets producent, IOMAX.

Ifølge EU’s regler for våbeneksport må man ikke eksportere militært udstyr, hvis der er risiko for, at det kan blive anvendt til grove menneskerettighedskrænkelser. Og det er netop hvad Haftar er mistænkt for.

Følg flyene 

Ligesom forgængerne er de nye Archangel fly særligt gode til oprørsbekæmpelse, fremgår det af flere militære hjemmesider. De er små, hurtige, svære at ramme og kan medbringe et væld af forskellige bomber, missiler – plus altså også Termas forsvarssystem, som monteres side om side med angrebsvåbnene.

Play Video

En salgsvideo fra IOMAX fabrikkerne i USA viser, hvad det nye Archangel kampfly kan. Ifølge fabrikken er Emiraterne det eneste land, der anvender flyet. Hvis man kigger godt efter kan man se Termas MASE pod monteret yderst under venstre vinge

Men hvad mon Emiraterne egentlig bruger deres 24 nye Archangel fly til? Bliver de – og dermed også Termas MASE pods – også brugt i Yemen-krigen, hvor FN og flere menneskerettighedsorganisationer mener, at især Saudi Arabien og Emiraterne er skyld i bombninger af civile mål?

Det bliver det næste store spørgsmål, som vi sætter os for at finde svaret på.

En hemmeligtstemplet fransk efterretningsrapport fra 2018, som vi har fået adgang til, nævner specifikt Baynunah korvetterne på en liste over Emiraternes krigsmateriel. Men de emiratiske kampfly er ikke at finde på den ellers meget udførlige liste.

Fra IOMAX, den amerikanske fabrik, der har bygget Archangel flyene, har vi imidlertid fået bekræftet, at  Emiraterne har købt 24 fly og at  “UAE er det eneste land, der anvender Archangel.”

Hvis vi kan finde de små propelfly med de særlige firkantede vinger på satellitbilleder fra Yemen eller i nærheden af Yemen, vil vi derfor være godt på vej. 

Jagten på flysilouetter med firkantede vinger går ind. Og bingo dukker de op, både ved Assab i Eritrea, på en base i selve Yemen og på Jozan basen i nabolandet Saudi Arabien, en base som Emiraterne havde lånt af deres allierede netop i forbindelse med Yemen krigen.

Her ser vi flyene i Assab i Eritrea. Udover at være en flådebase er Assab også en almindelig militærbase med egen lufthavn og ifølge vores kilder hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen.

Og her finder vi dem på Jizan-basen i Saudi-Arabien, små 50 km fra grænsen til Yemen:

Men hvordan kan vi vide, om det er de nye Archangel fly, der befinder sig i krigszonen? Det er jo dem, der har Termas avancerede forsvarssystem under vingerne, og hvis de har været anvendt til at begå mulige krigsforbrydelser i Yemen, er det meget interessant. 

Vi må altså finde ud af, hvordan vi kan kende forskel på de gamle AT-802i og de nye Archangel fly, som minder meget om hinanden. De to fly har næsten samme form og størrelse. Igen må vi på udkig efter de tekniske specifikationer, og heldigvis er der en enkelt forskel. De nye Archangel flyene har et vingefang, der er 80 cm kortere end de gamle fly.

Men 80 cm er ikke ret meget, og det viser sig at være ret svært at måle fuldstændigt nøjagtigt på de grynede billeder i Google Earth Pro. 

Vi ender derfor med at tage et andet værktøj i brug, et program, der hedder ImageJ, som kan måle pixels og bl.a. er kendt for at kunne bruges til at måle størrelsen på celleprøver fotograferet under et stereomikroskop. 

Første trin bliver at finde ud af, hvad en enkelt pixel på satellitbillederne svarer til i virkeligheden, og det kan vi heldigvis gøre, fordi vi ved, at begge flytyper er præcis 11 meter lange.

Derefter tager vi forskellige skærmbilleder af de samme fly men med forskellig grad af zoom i Google Earth. 

Og så bruger vi ImageJ til at give os et gennemsnit af målingerne af flyenes vingefang.

Målingerne bliver udført i samarbejder med Lighthouse’s teknikere og viser, at de to fly på Anad-basen i Yemen formentlig ikke er Archangels, men til gengæld viser målingerne af flyene på Jizan-basen i Saudi-Arabien i 2017 og 2018 samt flyene på Assab-basen i Eritrea i 2018 og 2019 sig at være de nye, kortvingede Archangels med Termas forsvarssystem. 

Termas MASE pods har derfor med stor sandsynlighed være brugt under missioner i Yemen i samme periode, som et FN-ekspertpanel vurderede, at de Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien kan være ansvarlige for krigsforbrydelser i Yemen.

Det afgørende bevis

Det afgørende bevis på, at det danske flyudstyr er endt i Yemen- krigen kommer imidlertid fra en anden kilde. Den 11. september 2017 styrtede et emiratisk fly nemlig ned ud for Yemens kyst.  

Flystyrtet fik en hel del omtale i emiratiske medier, og emiratiske myndigheder fortalte i den forbindelse pressen, at flyet havde været på en ikke nærmere defineret militærmission i Yemen. Ifølge det respekterede tidsskrift Military Aviation Review var der netop tale om et emiratisk Archangel fly.

Året efter bekræftede det britiske research-institut International Institute for Strategic Studies (IISS) da også i sin årsoversigt, at Emiraterne nu kun besidder 23 Archangel-fly i stedet for 24, som de oprindelig købte ifølge IOMAX fabrikken i USA. Og IISS oplyser senere til Danwatch og TV2, at det netop er flystyrtet i september 2017, som er årsag til den nye opgørelse. 

Ud over historiske satellitbilleder, pixelmålinger, omvendt billedsøgning og mange andre værktøjer har vi også brugt et væld af databaser, aktindsigter hos danske myndigheder og utallige timer på at interviewe kilder med forstand på militært udstyr, dual use, Libyen, Yemen, folkeret,våbenhandel, eksporttilladelser og meget mere. 

Og så har vi selvfølgelig også talt med tidligere og nuværende ansatte i de berørte firmaer og myndigheder samt juridiske eksperter i Danmark og udlandet. 

Tip os 

Vi følger naturligvis op på, hvilke konsekvenser, vores afsløringer måtte få. Men vi vil også gerne skrive mere om andre danske våben på afveje.
Hvis du har et tip til os, kan du kontakte os direkte på mail eller via vores sikre, anonyme tiptjeneste nederst på denne side.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.