Nikolaj Skydsgaard
Indisk kød- og læderproduktion
Indien har 20 procent af verdens kvægbestand og 11 procent af verdens fåre- og gedebestand.
Læderindustrien i Indien giver arbejde til ca. 3 millioner mennesker.
Indien står for næsten 13 procent af den globale læderproduktion.
Kilde: FAO og InvestIndia.gov
De fleste ved, at læder er lavet af huden fra dyr. Det kan være en ko, et lam eller en ged. Men ved du præcist, hvordan den hud, der har siddet på et dyr, bliver lavet om til det læder vi kan købe i butikkerne?
Transformationen fra råt skind til færdigt læder kaldes garvning. Forvandlingsprocessen sker i adskillige skridt, men starter allerede ved slagtehuset.
Når en ko, ged eller et lam bliver slagtet, kan skindet sælges videre til læderproduktion. Derfor bliver skindene på slagterierne lagt i almindelig salt, så de ikke rådner undervejs på transporten til garverierne. Salten hjælper også til at suge det sidste væske ud af skindene.
De garverier, som Danwatch besøgte i Sydindien, garvede udelukkende skind fra geder og lam.
Når skindene kommer på garveri, bliver de lagt i blød i almindeligt vand for at skylle salten af skindene og gøre dem fugtige. Derefter lægges de i en opblanding af diverse kemikalier, herunder opløst calciumhydroxid, ammoniak og natriumsulfid.
Kemikalierne opløser de hårde dele af skindet, såsom hår og negle, men også for at fjerne fedt og olier i skindet. Til sidst skraber en maskine de resterende hår- og fedtrester af skindet.
Processen indtil nu kan vare mellem 6 timer og 2 dage.
Hvis garvning ikke foregår under sikre forhold, er der mange måder, en arbejder kan komme til skade på i processen.
ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) har i en rapport listet disse farer ved garvning:
- Giftige dampe og gasser kan blive frigivet i garveprocessen. Hvis en arbejder indånder støv og kommer i kontakt med farlige kemikalier, kan det resultere i hududslæt og andre hudsygdomme, irritation i øjne, slimhinder og hals og lunger.
- Betjening af tungt maskineri i bevægelse kan resultere i skader og knuste lemmer.
- Arbejdere kan falde eller glide på våde gulve eller falde i kar med kemikalier.
- Arbejdere kan blive skåret eller få skader på kroppen fra værktøjer og maskineri.
- Lange arbejdstider i en stående eller foroverbøjet arbejdsposition eller med tunge løft kan resultere i udmattelse og rygsmerter.
Nu er skindene klar til at blive garvet. De anbringes i en stor tromle, og der tilsættes salt og svovlsyre for at sænke ph-niveauet i skindene og gøre dem klar til mineralsk garvning med kromsulfat som hovedingrediens. Undervejs benyttes også myresyre. Denne process kan tage mellem 8 og 12 timer.
Krom-garvning er den hurtigste måde at garve skind på. Der findes dog også andre måder at garve skind på, f.eks. vegetabilsk garvning, som er en dyrere og mere langsommelig process.
- Natriumsulfid: Et stærkt basisk salt. Ætsende og farligt at inhalere og komme i kontakt med.
- Myresyre: Kan forårsage svære ætsninger på hud og øjenskade.
- Kromsulfat: Kan forårsage allergiske reaktioner og irritere hud og slimhinder samt udvikle sig til hexavalent krom, som er allergi- og kræftfremkaldende.
- Svovlsyre: Stærk syre, der ætser hud og slimhinder.
Når garvningen er slut undergår skindene yderligere behandling i form af tørring, tilskæring og trimming, farvning og strækning. Når tørre skind bliver bearbejdet i disse processer, kan der frigives en masse støv fra skindene, som kan være farlige at indånde.
