En Danwatch-undersøgelse

Sådan produceres læder

Sådan produceres læder

Foto: Uffe Weng

Redaktør: Louise Voller

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling
danida
4. marts 2019
Mennesker har brugt dyreskind til at lave læder i årtusinder, men hvordan bliver et råt skind med hud og hår egentlig forvandlet til det velduftende og sprøde læder, man iklæder sig til hverdag? Lær om processen her.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Indisk kød- og læderproduktion

  • Indien har 20 procent af verdens kvægbestand og 11 procent af verdens fåre- og gedebestand.

  • Læderindustrien i Indien giver arbejde til ca. 3 millioner mennesker.

  • Indien står for næsten 13 procent af den globale læderproduktion.

Kilde: FAO og InvestIndia.gov

De fleste ved, at læder er lavet af huden fra dyr. Det kan være en ko, et lam eller en ged. Men ved du præcist, hvordan den hud, der har siddet på et dyr, bliver lavet om til det læder vi kan købe i butikkerne?

Transformationen fra råt skind til færdigt læder kaldes garvning. Forvandlingsprocessen sker i adskillige skridt, men starter allerede ved slagtehuset.

Slagtning

Når en ko, ged eller et lam bliver slagtet, kan skindet sælges videre til læderproduktion.  Derfor bliver skindene på slagterierne lagt i almindelig salt, så de ikke rådner undervejs på transporten til garverierne. Salten hjælper også til at suge det sidste væske ud af skindene.

De garverier, som Danwatch besøgte i Sydindien, garvede udelukkende skind fra geder og lam.   

Slagtning
Udblødning og afhåring

Når skindene kommer på garveri, bliver de lagt i blød i almindeligt vand for at skylle salten af skindene og gøre dem fugtige. Derefter lægges de i en opblanding af diverse kemikalier, herunder opløst calciumhydroxid, ammoniak og natriumsulfid.  

Kemikalierne opløser de hårde dele af skindet, såsom hår og negle, men også for at fjerne fedt og olier i skindet. Til sidst skraber en maskine de resterende hår- og fedtrester af skindet.

Processen indtil nu kan vare mellem 6 timer og 2 dage. 

Udblødning og afhåring
Hvorfor er garvning farligt?

Hvis garvning ikke foregår under sikre forhold, er der mange måder, en arbejder kan komme til skade på i processen.

ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) har i en rapport listet disse farer ved garvning:

  • Giftige dampe og gasser kan blive frigivet i garveprocessen. Hvis en arbejder indånder støv og kommer i kontakt med farlige kemikalier, kan det resultere i hududslæt og andre hudsygdomme, irritation i øjne, slimhinder og hals og lunger.   
  • Betjening af tungt maskineri i bevægelse kan resultere i skader og knuste lemmer.
  • Arbejdere kan falde eller glide på våde gulve eller falde i kar med kemikalier.
  • Arbejdere kan blive skåret eller få skader på kroppen fra værktøjer og maskineri.
  • Lange arbejdstider i en stående eller foroverbøjet arbejdsposition eller med tunge løft kan resultere i udmattelse og rygsmerter.  
Hvorfor er garvning farligt?
Garvning

Nu er skindene klar til at blive garvet. De anbringes i en stor tromle, og der tilsættes salt og svovlsyre for at sænke ph-niveauet i skindene og gøre dem klar til mineralsk garvning med kromsulfat som hovedingrediens. Undervejs benyttes også myresyre. Denne process kan tage mellem 8 og 12 timer.  

Krom-garvning er den hurtigste måde at garve skind på. Der findes dog også andre måder at garve skind på, f.eks. vegetabilsk garvning, som er en dyrere og mere langsommelig process.

Garvning
Disse garvekemikalier er farlige
  • Natriumsulfid: Et stærkt basisk salt. Ætsende og farligt at inhalere og komme i kontakt med.
  • Myresyre: Kan forårsage svære ætsninger på hud og øjenskade.
  • Kromsulfat: Kan forårsage allergiske reaktioner og irritere hud og slimhinder samt udvikle sig til hexavalent krom, som er allergi- og kræftfremkaldende.
  • Svovlsyre: Stærk syre, der ætser hud og slimhinder.
Disse garvekemikalier er farlige
Finish og fremstilling

Når garvningen er slut undergår skindene yderligere behandling i form af tørring, tilskæring og trimming, farvning og strækning. Når tørre skind bliver bearbejdet i disse processer, kan der frigives en masse støv fra skindene, som kan være farlige at indånde.   

Finish og fremstilling

Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser. 

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139