Det er langt fra første gang, nogen har undersøgt sammenhængen imellem pesticider spredt over sojamarker og sygdomme i Argentina.
Danwatch publicerede allerede i 2011 en rapport om problemerne, og siden har både danske forskningsinstitutioner og medier skrevet om emnet og fremlagt problematikker ved import fra Argentina.
Det vidste vi, så tanken var at gå grundigere til værks. Og at høre og vise de menneskelige konsekvenser.
Vi lagde ud med at læse det materiale, der allerede var udgivet om argentinske sojaproduktion og kastede os derefter over at eftertjekke varekæden: Var der sket nogen ændringer?
Stabil importmængde
Hurtigt stod det klart, at Danmark stadig får størstedelen sojaimport-behovet dækket fra argentinske marker.
Mængden Danmark i alt importerer har ligget stort set stabilt, men hvor 73 pct. i 2011 stammede fra Argentina, er tallet omkring 39 pct. i dag. Selvom Danmark er begyndt i højere grad at handle andetsteds, ændrer det ikke ved, at den største mængde stadig stammer fra genmodificerede sojabønner i Argentina.
Vi tjekkede derefter virksomheders årsrapporter, shippingdatabaser og argentinske forskningsrapporter for at få overblik over, hvad der var sket siden 2011.
Vi brugte statistikker som UN Comtrade og data fra det argentinske landbrugsministerium, MaGYP, for at se nærmere på indtjeningen. Sojaindustrien er stadig en profitabel forretning, men vi kunne også se fra forskningsrapporter, at sojaproducenterne ikke bare spreder store mængder pesticider over markerne. Pesticidforbruget er steget.
Der begyndte at tegne sig et billede af, at forholdene er blevet værre, fordi flere typer ukrudt er blevet resistente overfor pesticiderne, hvilket har fået landmændene til at sprøjte mere og mere for at beskytte deres indtægtskilde.
For at belyse konsekvenserne af det tilstrækkeligt måtte vi til Argentina og selv se nærmere på forholdene, men først skulle vi til bunds i, hvorfor Danmark ikke forlængst har bremset importen.
Det danske link
Igennem flere tusind siders aktindsigt og ved at snakke med kilder, der deltog i forløbet, var det muligt at fortælle historien om, hvordan NaturErhvervsstyrelsen på vegne af Fødevareministeriet i 2013-2014 samlede sojaindkøbere samt handels- og landbrugsorganisationer for at lave en fælles aftale om bæredygtig sojaimport.
Det er historien om, hvordan det virkede som om man var tæt på en aftale, men i virkeligheden ønskede landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer ikke at lande en aftale. Det fremhæver flere kritikere, der sad med til møderne overfor Danwatch.
Vi tog derefter på besøg hos en dansk, konventionel landmand for at få en rundvisning og en snak om, hvorfor han stadig bruger soja, der stammer fra Argentina. Vi måtte have indblik i forholdene ude i den danske landbrugsproduktion.
Nu var vi klar til at tage til Argentina.