En Danwatch-undersøgelse

Sådan undersøgte vi Argentinas sojaproduktion og kortlagde, hvorfor Danmark ikke har handlet

Holdet tilbagelagde over 3.000 km fordelt over fem regioner, for at nå at tale med så mange kilder som muligt.

Fotograf: Pablo Piovano / Fixer: Mathilde Guillaume / Researchere: Nicholas Buhmann-Holmes & Mathilde Heldt Rønnow

Redaktør: Louise Voller | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med P1 Orientering. Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
9. april 2019
Kom med i maskinrummet og læs, hvordan Danwatch undersøgte sojaproduktionen i Argentina og gravede sig ned i de forhandlinger om bæredygtig soja, der endte i ingenting. 
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Det er langt fra første gang, nogen har undersøgt sammenhængen imellem pesticider spredt over sojamarker og sygdomme i Argentina.

Danwatch publicerede allerede i 2011 en rapport om problemerne, og siden har både danske forskningsinstitutioner og medier skrevet om emnet og fremlagt problematikker ved import fra Argentina.

Det vidste vi, så tanken var at gå grundigere til værks. Og at høre og vise de menneskelige konsekvenser.

Vi lagde ud med at læse det materiale, der allerede var udgivet om argentinske sojaproduktion og kastede os derefter over at eftertjekke varekæden: Var der sket nogen ændringer?

Stabil importmængde

Hurtigt stod det klart, at Danmark stadig får størstedelen sojaimport-behovet dækket fra argentinske marker.

Mængden Danmark i alt importerer har ligget stort set stabilt, men hvor 73 pct. i 2011 stammede fra Argentina, er tallet omkring 39 pct. i dag. Selvom Danmark er begyndt i højere grad at handle andetsteds, ændrer det ikke ved, at den største mængde stadig stammer fra genmodificerede sojabønner i Argentina.

Vi tjekkede derefter virksomheders årsrapporter, shippingdatabaser og argentinske forskningsrapporter for at få overblik over, hvad der var sket siden 2011.

Vi brugte statistikker som UN Comtrade og data fra det argentinske landbrugsministerium, MaGYP, for at se nærmere på indtjeningen. Sojaindustrien er stadig en profitabel forretning, men vi kunne også se fra forskningsrapporter, at sojaproducenterne ikke bare spreder store mængder pesticider over markerne. Pesticidforbruget er steget.

Der begyndte at tegne sig et billede af, at forholdene er blevet værre, fordi flere typer ukrudt er blevet resistente overfor pesticiderne, hvilket har fået landmændene til at sprøjte mere og mere for at beskytte deres indtægtskilde.

For at belyse konsekvenserne af det tilstrækkeligt måtte vi til Argentina og selv se nærmere på forholdene, men først skulle vi til bunds i, hvorfor Danmark ikke forlængst har bremset importen.

Det danske link

Igennem flere tusind siders aktindsigt og ved at snakke med kilder, der deltog i forløbet, var det muligt at fortælle historien om, hvordan NaturErhvervsstyrelsen på vegne af Fødevareministeriet i 2013-2014 samlede sojaindkøbere samt handels- og landbrugsorganisationer for at lave en fælles aftale om bæredygtig sojaimport.

Det er historien om, hvordan det virkede som om man var tæt på en aftale, men i virkeligheden ønskede landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer ikke at lande en aftale. Det fremhæver flere kritikere, der sad med til møderne overfor Danwatch.

Vi tog derefter på besøg hos en dansk, konventionel landmand for at få en rundvisning og en snak om, hvorfor han stadig bruger soja, der stammer fra Argentina. Vi måtte have indblik i forholdene ude i den danske landbrugsproduktion.

Nu var vi klar til at tage til Argentina.

Her kører holdet langs med sojamarker til alle sider på vej ud til fotoshoot med Alfredo Seran, der blev kræftsyg af at arbejde med at sprede pesticider over sojamarker i ti år. Området er MonteMaiz i Cordoba-regionen.  Video: Christian Erin-Madsen

Feltrejse i Argentina

Vi kørte lidt over 3.000 km, igennem de sojaproducerende regioner Buenos Aires, Santa Fe, Cordoba, Chaco samt Entre Rios for at tale med forskere og interviewe lokalbefolkningen om pesticidernes påvirkninger.

Vi ville undersøge, hvorfor så mange får kræft, hvorfor børn bliver født med misdannelser, og hvorfor der ikke er blevet sat en stopper for det. Flere fortalte varianter over den samme historie.

De fortalte, hvordan de bliver chikaneret på forskellige måder, hvis de forsøger at gøre oprør.

Ved hvert interview undersøgte vi, hvad deres sygdomme var, ved at spørge metodisk ind til symptomer og bede om lægefaglige dokumenter, der kunne underbygge deres udsagn. Derudover tog vi os tid. Det var ømtålelige emner, der krævede fordybelse, indsigt og respekt.

Til sidst krydstjekkede vi informationerne med lægefaglig ekspertise i Argentina og Danmark for at høre om pesticider kunne ligge bag. For alle cases, der medvirker i denne serie, var svaret ja.

Harme, sorg og opgivelse

Familierne boede ofte lige ved siden af sojamarkerne og de fleste kunne beskrive enslydende symptomer af kløe, luftvejs- og hudirritation, når der blev sprøjtet med pesticider i nærheden. Historierne var alvorlige og ofte båret af stemmer, der vekslede imellem harme og sorg. Og ofte opgivelse.

Flere enkeltpersoner eller grupper forsøger den dag i dag, at gøre oprør, men forgæves. De er oppe imod en overmagt, der er økonomisk overlegen og det kræver et meget vedholdende pres før myndighederne træder til. Når de gør, handler det typisk om at indføre sprøjteforbudszoner eller ændre, hvad der må være plantet i lokalområdet, men så fortsætter problemer typisk blot et andet sted i nærheden.

Holdet i Argentina. Yderst til højre er det Anita Dworak og hendes storesøster, som medvirker i artiklerne. I midten fotograf Pablo Piovano, dernæst fixer Mathilde Guillaume og yderst til venstre Christian Erin-Madsen.
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.