Nikolaj Houmann Mortensen
Sandra Blenner Rasmussen
Stefania Prandi
En Danwatch-undersøgelse
Saeeda omkom, da der igen udbrød brand i en af Spaniens lejre for bærplukkere
Saeeda, da Danwatch mødte hende i El Bosque, få dage før hun omkom i en brand i lejren.
Tidligere
Næste
Da Danwatch stødte på Saeeda en varm maj-eftermiddag i Spaniens Huelva-region, udstrålede hun på samme tid en ekstrem imødekommenhed, og at hun syntes, at vi journalister var lidt uvidende og naive.
Vi stod på en sti i udkanten af El Bosque; en af Andalusiens mange interimistiske lejre, som med konstruktioner af aflagte dele fra drivhuse, træpaller og presenninger huser tusindvis af de papirløse migranter, som arbejder i de sydspanske landbrug.
Danwatch var i Spanien for at undersøge forholdene for de mennesker, der plukker de jordbær, som ender i danske supermarkeder. Og vi stod netop og talte med en anden marokkansk jordbærplukker om seksuel chikane på landbrugene, da Saeeda tilfældigvis kom gående forbi på vej hjem efter at have arbejdet i jordbærmarkerne.
Hun begyndte næsten at grine, da vi spurgte hende, om de kvindelige bærplukkere oplever seksuel chikane i Spanien.
“Ja da!”, sagde hun.
“Når chefen ansætter en kvinde, så vil han have noget til gengæld. Hvis han kan lide hende, så lader han hende arbejde, indtil han får, hvad han vil have”.
Læs mere: Marokkanske kvinder fortæller om udbredte seksuelle overgreb i Spaniens jordbærmarker
Tre dage efter vores møde, den 19. maj i år, omkom 38-årige Saeeda i en brand i lejren sammen med Ato, som hun boede med. Det var den anden ødelæggende brand på en uge i de omkringliggende lejre, hvor ilden let får fat i de hjemmebyggede træ- og plastikkonstruktioner. 10 mennesker mistede deres hjem og ejendele den nat, men kun Saeeda og Ato nåede ikke ud af deres hus i tide.
Tre års adskillelse
Saeeda var rejst fra Marokko til Spanien for at plukke jordbær tilbage i 2018. Hun var nogle år forinden blevet forladt af sin mand, og nu tog hun ud for at tjene penge til sin dengang 13-årige søn, som hun efterlod med sin mor i landsbyen Kelaa Sraghna tæt på Marrakech.
Der har tidligere været brand i El Bosque lejren, en af i alt 13 lejre for migrantarbejdere i Huelva-regionens Lucena del Puerto.
Da Saeedas midlertidige arbejdsvisum udløb efter et halvt år, besluttede hun sig for at blive i Spanien og arbejde uden papirer og opholdstilladelse, så hun kunne blive ved med at sende penge hjem.
Det betød blandt andet, at hun fik langt mindre i løn, at hun ikke kunne klage over arbejdsforholdene, og at landmændene gerne fyrede hende fra den ene dag til den anden, fortalte hun til Danwatch, da vi mødte hende i foråret.
Og så havde det den konsekvens, at hun ikke kunne rejse hjem og besøge sin familie i Marokko. Da Saeeda døde, havde hun derfor ikke set sin søn og sin mor i mere end tre år.
“Hun prøvede at få orden i sine papirer, så hun kunne komme tilbage. Men det lykkedes ikke”, fortæller Amira, Saeedas mor, som Danwatch taler med over en Whatsapp-forbindelse fra Kelaa Sraghna i Marokko.
“Hun var sød og omsorgsfuld og arbejdede altid hårdt. Når jeg spurgte hende, hvordan det var i Spanien, sagde hun altid: ‘Mor, alt er godt’”.
Et samlingssted
El Bosque, hvor Saeeda boede, er én af Andalusiens i alt 119 slumlejre, som ifølge ngo’en Asociación Multicultural de Mazagón y Almería tilsammen huser omkring 13.000 migrantarbejdere.
En tredjedel af lejrene ligger i Huelva-regionen, hvor indbyggerne særligt plukker de jordbær, blåbær og hindbær, som ender i supermarkeder over hele nord- og centraleuropa.
Læs mere: Jordbærplukkere nægtes toiletpauser: Straffes med dage uden arbejde
Ato og Saeedas hus var et samlingssted i lejren. Ato havde boet her i 12 år og var en ledende skikkelse, som hjalp mange af naboerne med både praktiske ting og gode råd. Han havde bygget en tilstødende bar til sit hus, som solgte øl og ind imellem viste fodbold på tv.
Den lå tæt op ad El Bosques hjemmebyggede kirke. Alt sammen brændte ned til grunden den nat, da Ato og Saeeda døde.
“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden ham”, fortalte Daiana, en 42-årig rumænsk beboer i lejren til den spanske avis El Pais.
“Min fødselsdag er på lørdag, og Ato havde lovet, at han ville grille og lave mad til mig”, fortalte hun til avisen med tårer løbende ned ad kinderne.
Myndigheder gør intet
Lejrene for migrantarbejdere skulle ifølge spanske myndigheder aldrig have været permanente. Men de fleste har efterhånden eksisteret i mange år og figurerer i en form for juridisk gråzone, hvor myndighederne registrerer dem ved at nummerere husene men for eksempel ikke stiller de samme krav til brandsikkerhed, som man gør i resten af det spanske samfund.
Og brandulykker optræder uhyggeligt ofte. Branden, der opstod i en nærliggende lejr samme uge, som Saeeda døde, efterlod ifølge spanske medier 180 mennesker uden hjem og ejendele. Tre måneder forinden havde en brand i den samme lejr totalødelagt mere end 300 menneskers hjem.
Husene i lejrene er ofte samme runde form som drivhusene, der omgiver dem, fordi de er sat sammen aflagte drivhusdele og presenninger. Billedet her er fra en anden lejr i Huelva-regionen.
Ifølge Pepa Suarez, der er talsperson for den lokale ngo Asociación Multicultural de Mazagón y Almería, opstår brandene af alt fra gasblus i de hjemmebyggede køkkener til varmeovne og cigaretskodder. De tætbyggede trækonstruktioner gør, at ilden kan sprede sig hurtigt.
“Myndighederne gør absolut ingenting for at forhindre de her brande. Ligesom de intet gør for at skabe et anstændigt bolig-alternativ”, siger Pepa Suarez til Danwatch.
“Efter mere end 20 år med de her lejres eksistens i Huelva er der stadig ikke noget boligalternativ til dem. Når en brand bryder ud, opstår der en decideret humanitær nødsituation, og her hjælper myndighederne stadig ikke migrantarbejderne med pladser til at sove eller gå i bad.”
Har mistet alt
Pepa Suarez henviser til, at mange af de 300 migrantarbejdere, der mistede deres hjem i branden i februar, endte med at sove på gaden.
Efter branden i maj i El Bosque er det også Røde Kors og andre ngo’er, som har forsøgt at hjælpe de beboere, som har mistet alt, de ejer, inklusiv pas og identitetspapirer.
Det er ikke lykkedes Danwatch at få en kommentar fra spanske myndigheder om sagen. Ifølge El Pais udtrykte den lokale borgmester sin bedrøvelse over branden, men bystyret planlagde ikke at tilbyde nogen form for hverken permanent eller midlertidig bolig til de migrantarbejdere, der nu var hjemløse.
”Vores ressourcer er begrænsede”, sagde en kilde fra kommunen til El Pais.
Bebrejder sig selv
Her tre måneder efter branden i El Bosque, kan politiet kan stadig ikke forklare, hvordan den opstod.
I Marokko ved Saeedas mor heller ingenting.
“Jeg har ikke fået noget at vide. De har bare sagt til mig, at hun er brændt”, siger hun.
“Nogle siger, at hun er blevet kvalt, og nogle siger, at hun er blevet dræbt. Men jeg har ikke fået bekræftet noget af det. Jeg er langt væk – jeg ved ikke, hvor jeg skal få informationer fra”.
Hun fortæller, at Saeedas nu 17-årige søn har haft det svært efter moderens død.
“Han har dårlig samvittighed og bebrejder sig selv. Han siger, at hvis bare han havde været sammen med hende, var hun ikke død”, siger Amira og fortsætter med at fortælle om datteren.
“Hun var aldrig uretfærdig mod nogen. Hun passede sig selv. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det er Guds vilje.”
Efter oprindelig aftale med Saeeda, er hendes navn ændret i vores omtale af hende. Det samme er hendes moders. Danwatch er bekendt med deres rigtige identitet.
