Da Saeedas midlertidige arbejdsvisum udløb efter et halvt år, besluttede hun sig for at blive i Spanien og arbejde uden papirer og opholdstilladelse, så hun kunne blive ved med at sende penge hjem.
Det betød blandt andet, at hun fik langt mindre i løn, at hun ikke kunne klage over arbejdsforholdene, og at landmændene gerne fyrede hende fra den ene dag til den anden, fortalte hun til Danwatch, da vi mødte hende i foråret.
Og så havde det den konsekvens, at hun ikke kunne rejse hjem og besøge sin familie i Marokko. Da Saeeda døde, havde hun derfor ikke set sin søn og sin mor i mere end tre år.
“Hun prøvede at få orden i sine papirer, så hun kunne komme tilbage. Men det lykkedes ikke”, fortæller Amira, Saeedas mor, som Danwatch taler med over en Whatsapp-forbindelse fra Kelaa Sraghna i Marokko.
“Hun var sød og omsorgsfuld og arbejdede altid hårdt. Når jeg spurgte hende, hvordan det var i Spanien, sagde hun altid: ‘Mor, alt er godt’”.
Et samlingssted
El Bosque, hvor Saeeda boede, er én af Andalusiens i alt 119 slumlejre, som ifølge ngo’en Asociación Multicultural de Mazagón y Almería tilsammen huser omkring 13.000 migrantarbejdere.
En tredjedel af lejrene ligger i Huelva-regionen, hvor indbyggerne særligt plukker de jordbær, blåbær og hindbær, som ender i supermarkeder over hele nord- og centraleuropa.
Ato og Saeedas hus var et samlingssted i lejren. Ato havde boet her i 12 år og var en ledende skikkelse, som hjalp mange af naboerne med både praktiske ting og gode råd. Han havde bygget en tilstødende bar til sit hus, som solgte øl og ind imellem viste fodbold på tv.
Den lå tæt op ad El Bosques hjemmebyggede kirke. Alt sammen brændte ned til grunden den nat, da Ato og Saeeda døde.
“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden ham”, fortalte Daiana, en 42-årig rumænsk beboer i lejren til den spanske avis El Pais.
“Min fødselsdag er på lørdag, og Ato havde lovet, at han ville grille og lave mad til mig”, fortalte hun til avisen med tårer løbende ned ad kinderne.
Myndigheder gør intet
Lejrene for migrantarbejdere skulle ifølge spanske myndigheder aldrig have været permanente. Men de fleste har efterhånden eksisteret i mange år og figurerer i en form for juridisk gråzone, hvor myndighederne registrerer dem ved at nummerere husene men for eksempel ikke stiller de samme krav til brandsikkerhed, som man gør i resten af det spanske samfund.
Og brandulykker optræder uhyggeligt ofte. Branden, der opstod i en nærliggende lejr samme uge, som Saeeda døde, efterlod ifølge spanske medier 180 mennesker uden hjem og ejendele. Tre måneder forinden havde en brand i den samme lejr totalødelagt mere end 300 menneskers hjem.