En Danwatch-undersøgelse
DanWatch dokumenterer: Kontrakter, der ignorer lovens krav til skattebetalinger, og selskaber bekvemt placeret i skattely, minimerer minevirksomhedernes bidrag til Sierra Leones økonomi. 
Sarah Dieckmann
DanWatch dokumenterer: Kontrakter, der ignorer lovens krav til skattebetalinger, og selskaber bekvemt placeret i skattely, minimerer minevirksomhedernes bidrag til Sierra Leones økonomi. 
Fakta - Skat i Sierra Leone 
  • På trods af at Sierre Leone er rig på mineraler og naturressourcer, er landet et af verdens mindst udviklede lande. Sierre Leone har brug for at der investeres massivt i uddannelse, sundhed og infrastruktur, for at landet kan opleve udvikling og vækst.
  • De multinationale selskaber som udvinder mineralerne, betaler ikke en fair andel af værdien de udvinder for, og derved går Sierra Leone glip af store summer penge som ville kunne hjælpe til at udvikle landet.
  • Problemerne består i at mineselskaberne forhandler sig til favorable kontrakter med minimal skattebetaling. Derudover er selskabernes brug af skattely meget udbredt, hvilket tilsammen betyder at et land som Sierra Leone får en alt for lille bid af kagen.
  • For løse problemet må internationale organer som Verdensbanken og IMF, hjælpe Sierra Leones regering med at forhandle kontrakter med mineselskaberne, således at landet får en større andel af værdien fra mineralerne.

Ser man på de metaller og mineraler, der er gemt i Sierra Leones undergrund, er det et rigt land. Men målt på FN’s index for humanitær udvikling (Human Development Index) ligger Sierra Leone helt i bunden. For som så mange andre udviklingslande med naturressourcer har Sierra Leone svært ved at omsætte sine naturressourcer til bæredygtig udvikling.

En af udfordringerne er at beskatte de multinationale selskaber, der udvinder og sælger landets værdier. I 2010 udgjorde eksport fra mineindustrien 60 procent af Sierra Leones totale eksport, men statsindtægter fra mineindustrien udgjorde kun knap otte procent af de offentlige indtægter. Årsagen er dels de fordelagtige skatteforhold, mine-virksomhederne har forhandlet sig til, og dels virksomhedernes aktive minimering af skattebetaling.

Mineaftaler – en dårlig deal

Sierra Leones skattelovgivning og den særlige lovgivning på mineområdet skulle sikre landet en fair andel af de værdier, der udvindes. Men mineselskaberne har forhandlet sig til individuelle aftaler, der langt fra er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Virksomheden Sierra Rutile’s royalty-sats er et eksempel på, at aftaler har konkrete tab til følge for Sierra Leone. Mineraler er ifølge Sierra Leones lovgivning pålagt en royalty til staten på tre procent af salgsværdien. Men Sierra Rutile, der er landets største eksportør af mineraler, har forhandlet sig til at betale så lidt som 0,5 procent af salgsværdien. I 2010 betød forskellen på de 0,5 og tre procent, at Sierra Leone gik glip af 1,1 millioner dollars. I samme år bidrog de samlede skatter og afgifter fra Sierra Rutile med knap én million dollars til Sierra Leones statskasse. Sierra Leone kunne altså mere end fordoble sine statsindtægter fra Sierra Rutile, blot ved at opkræve den afgift, der er nedsat ved lov.

Sierra Leone har også indgået en aftale med African Minerals, der fritager virksomheden fra den minimumsbeskatning af indtjening, der træder i kraft, hvis det skattepligtige overskud er under syv procent af omsætningen. Denne skat ville ellers sikre penge i statskassen, selv hvis virksomheden fingerede et underskud, og dermed ikke blev pålagt selskabsskat.

Skattemæssige krumspring

Multinationale virksomheder kan bruge forskellige metoder til aktivt at minimere deres skattebetaling. Det kan være ‘false transfer pricing’, hvor virksomhederne manipulerer med priserne på deres indkøb og salg. Herved kan de for eksempel minimere deres royalties eller udhule det overskud, de ellers skulle betale skat af. En anden metode kan være at finansiere datterselskaber i Sierra Leone gennem lån, som der skal betales høje renter af. Dette vil også udhule overskuddet.

Fælles for disse metoder er, at de næsten er umulige at dokumentere, fordi de multinationale virksomheder kun aflægger årsregnskab på koncern-niveau, og ikke for de enkelte virksomhedsenheder i Sierra Leone. Fælles for metoderne er også, at de er mest effektive, hvis pengestrømmene føres igennem eller ender i lande med lav beskatning, også kendt som skattely.

Sierra Leones fem største minevirksomheder er alle en del af multinationale koncerner med datterselskaber i skattely. De fleste af selskaberne i Sierra Leone er ejet via datterselskaber på Bermuda eller de Britiske Jomfruøer. Dermed har de rige muligheder for at minimere deres skattebetalinger med aggresiv skatteplanlægning via skattely.

En større bid af kagen

Resultatet af de fordelagtige skatteaftaler og virksomhedernes muligheder for skatteplanlægning er, at Sierra Leone får en meget lille andel af de værdier, der i disse år graves op af landets undergrund og eksporteres til forbrug i Europa, USA og Kina. Eksempelvis var Sierra Leones udbytte, i form af skatter og afgifter af Sierra Rutiles eksport kun 2,2% af eksportværdien på 43,9 millioner dollars.

Hvis Sierra Leone kan sikre sig en større bid af kagen, når multinationale virksomheder udvinder landets ressourcer, kan der blive råd til forbedringer af infrastruktur, sundhed og uddannelse, så landets udvikling understøttes.

Sådan gjorde vi

DanWatch har i 2011 taget hul på at undersøge hvordan virksomheder, der udvinder naturressourcer i Syd, benytter sig af skattespekulation til at mindske deres skattebidrag i Syd.

Vi har blandt andet besøgt Peru og Sierra Leone, og undersøgt Verdensbankens politikker omkring skatteplanlægning.

DanWatch’s undersøgelse af skattespekulanter i udvindingsindustrien er støttet af IBIS.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.