Trin for trin – sådan svindles der med træ fra Amazonas

Der er mange tricks til at snyde systemet, der skal beskytte regnskoven i Brasilien mod den illegale handel med tømmer - her er et eksempel på, hvordan det bliver gjort.
Dato
22. maj 2018
Der er mange tricks til at snyde systemet, der skal beskytte regnskoven i Brasilien mod den illegale handel med tømmer - her er et eksempel på, hvordan det bliver gjort.
Samarbejdspartner
I samarbejde med Reporter Brasil og Ekstra Bladet
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Trin for trin – sådan svindles der med træ fra Amazonas

Opgørelse af træer

Det er ofte i opgørelsen over træerne på grunden, at svindlen begynder. Når en jordejer vil sælge de træer, som står på hans grund, skal han bruge en tilladelse af myndighederne. For at få den tilladelse skal han lave en opgørelse over antallet af træsorter og mængden af hver sort – her overdrives ofte mængden af værdifulde træer. 

Opgørelse af træer
Ingen kontrol i skoven

Opgørelsen viser ofte, at der vokser flere værdifulde træer på grunden, end der gør i virkeligheden. I ekstreme tilfælde er grunden allerede ryddet for træer, og ejeren lyver om, at der vokser tæt skov. Myndighederne skal i princippet ud og kontrollere, at tallet stemmer overens med virkeligheden – men i praksis bliver opgørelsen blåstemplet på skrivebordet uden nogen form for kontrol i skoven.

Ingen kontrol i skoven
Striks plan

Brasilien har strikse regler for skovhugst, som tager hensyn til bæredygtighed, så skoven kan reproducere sig. Ud fra opgørelsen udarbejder ejeren en plan for, hvor mange træer han må fælde over en given tidsperiode. Dvs. hvis der står 1.000 træer, må de ikke fældes på én gang, men skal fordeles. Denne plan skal også godkendes af myndighederne.

Striks plan

Ejeren har nu en plan for, hvor mange træer om året han må fælde på sin grund. Det tal skrives ind i miljøministeriets elektroniske database “Sisflora”, som herfra kontrollerer handlen med træ. Tallene bliver omregnet til “kreditter”.

Hvidvask

Hvis jordejeren har flere “kreditter”, end der er træer, kan der nemt svindles. Det er udbredt at printe kreditter og sælge dem til folk, som fælder træer ulovligt i regnskoven. Nu ligner det på papiret, at dette ulovligt fældede træ er lovligt.

Hvidvask
Til savværket

Hver gang en lastbil med fældede træer køres til et savværk, skal ejeren indtaste antallet af træstammer i Sisflora-systemet. Har han tilladelse til at fælde 1.000 træer og sender 100 stammer af sted, er der altså 900 tilbage. På den måde trækker databasen automatisk de fældede træer fra det samlede antal, og holder styr på, hvor meget der må fældes.

Kan chaufførerne ikke fremvise dokumentet til myndighederne, kan de få en bøde. For uden dokumentet kan man ikke se, om træerne stammer fra den lovlige grund eller er ulovligt fældet regnskov. Netop dette lovbrud har de danske importørers handelspartnere i stor stil fået bøder for.  

Til savværket
Dokumentfalsk

Hvis lastbilen med de 100 træer – uden dokumentation –  læsser sine træer af på savværket, har savværket et problem, når det skal sælge træet videre. For her skal man igen bruge godkendte kreditter.

Derfor køber savværket ekstra kreditter for at “hvidvaske” de ulovligt fældede træer. 

Myndighederne kan somme tider afsløre de falske dokumenter ved at krydstjekke informationer. De danske importørers handelspartnere har fået flere bøder for netop dette lovbrud.

Dokumentfalsk
Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross